Hovedpunkter fra Titusbrevet, Filemonbrevet og Hebræerbrevet
Jehovas ord er levende
Hovedpunkter fra Titusbrevet, Filemonbrevet og Hebræerbrevet
NOGEN tid efter at Paulus er blevet løsladt fra sit første fængselsophold i Rom i år 61, besøger han Kreta. Han lægger mærke til menighedernes åndelige tilstand og efterlader Titus for at styrke dem. Senere, højst sandsynligt fra Makedonien, skriver Paulus et brev til Titus for at sætte ham ind i hans pligter og for at forsikre ham om at han støttede hans arbejde.
Tidligere, kort før sin løsladelse fra fængselet i år 61, skrev Paulus et brev til Filemon, en kristen broder der boede i Kolossæ. Det er en personlig appel til en ven.
Omkring samme år skrev Paulus også et brev til de troende jøder i Judæa, som viser at kristendommen langt overgik den jødiske ordning. Alle tre breve indeholder værdifuld vejledning for os. — Hebr. 4:12.
FORBLIV SUNDE I TROEN
Efter at Paulus har givet Titus vejledning om at „indsætte ældste i by efter by“, opfordrer han nu Titus til at „retlede [de uregerlige] med strenghed, så de kan blive sunde i troen“. Han tilskynder alle Kretas menigheder „til at sige nej til ugudelighed . . . og til at leve efter et sundt sind“. — Tit. 1:5, 10-13; 2:12.
Paulus giver yderligere vejledning som skal hjælpe brødrene på Kreta til at forblive åndeligt sunde. Han råder Titus til at ’gå uden om tåbelige diskussioner og strid og kampe angående loven’. — Tit. 3:9.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
1:15 — Hvordan kan „alt“ være „rent for de rene“, men urent for „de besmittede og troløse“? Svaret ligger i at forstå hvad Paulus mente med „alt“. Han talte ikke om noget som Guds skrevne ord direkte fordømte, men om personlige spørgsmål hvor Skrifterne giver rum for forskelligheder blandt kristne. For et menneske hvis tankegang er i overensstemmelse med Guds normer, er sådanne ting rene. Det er det modsatte med nogle hvis tankegang er fordrejet, og hvis samvittighed er besmittet. *
3:5 — Hvordan bliver de salvede kristne ’frelst gennem et bad’ og ’gennem fornyelsen ved hellig ånd’? De bliver ’frelst gennem et bad’ i den forstand at Gud bader eller renser dem i Jesu blod ved at anvende værdien af Jesu sonoffer til gavn for dem. De er blevet fornyet ved hellig ånd fordi de er blevet „en ny skabning“ som åndsavlede sønner af Gud. — 2 Kor. 5:17.
Hvad vi kan lære:
1:10-13; 2:15. Kristne tilsynsmænd må vise mod når de skal rette noget i menigheden der er forkert.
2:3-5. Som i det første århundrede må modne søstre i dag „være ærbødige i adfærd, ikke bagtaleriske, ikke afhængige af megen vin, lærere i hvad der er godt“. Derved kan de på en virkningsfuld måde vejlede menighedens „unge kvinder“ privat.
3:8, 14. Det at vi ’fortsat er opmærksomme på at gøre os flid med gode gerninger’, er „godt og gavnligt“, for det hjælper os til at bære frugt i Jehovas tjeneste og holder os adskilt fra denne onde verden.
TILSKYNDER „PÅ GRUNDLAG AF KÆRLIGHED“
Filemon bliver rost for at være et eksempel i „kærlighed og tro“. Han har styrket sine medkristne og derved givet Paulus megen „glæde og trøst“. — Filem. 4, 5, 7.
Den måde hvorpå Paulus behandler den følsomme sag vedrørende Onesimus, er et eksempel for alle tilsynsmænd. Han befaler ikke, men tilskynder „på grundlag af kærlighed“. Han siger til Filemon: „I tillid til din beredvillighed skriver jeg til dig, idet jeg ved at du vil gøre endog mere end det jeg siger.“ — Filem. 8, 9, 21.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
10, 11, 18 — Hvordan blev Onesimus, der tidligere havde været „unyttig“, nu „nyttig“? Onesimus var en modvillig træl som var løbet bort fra Filemons husstand i Kolossæ og flygtet til Rom. Muligvis har Onesimus også stjålet fra sin herre for at finansiere denne 1400 kilometer lange rejse. Ja, han var unyttig for Filemon. I Rom hjalp Paulus imidlertid Onesimus til at blive en kristen. Nu da han er en åndelig broder, bliver denne tidligere ’unyttige’ træl „nyttig“.
15, 16 — Hvorfor bad Paulus ikke Filemon om at give Onesimus sin frihed? Paulus ønskede at holde sig fuldstændig til det han havde fået befaling om, nemlig at ’forkynde Guds rige og undervise i det der vedrører Herren Jesus Kristus’. Derfor valgte han at han ikke ville involvere sig i sociale stridsspørgsmål, som for eksempel dem der havde at gøre med trælle. — Apg. 28:31.
Hvad vi kan lære:
2. Filemon stillede sit hjem til rådighed for kristne møder. Det er et privilegium at ens hjem bliver brugt som center for den kristne tjeneste. — Rom. 16:5; Kol. 4:15.
4-7. Vi må tage initiativet til at rose trosfæller som er gode eksempler i tro og kærlighed.
15, 16. Hvis vi får modgang, må det ikke blive årsag til unødig bekymring. Faktisk kan det vise sig at være til gavn for os, som i tilfældet med Onesimus.
21. Paulus forventede at Filemon ville tilgive Onesimus. Det forventes også af os at vi tilgiver en broder der har gjort noget forkert mod os. — Matt. 6:14.
’LAD OS SKYNDE OS FREM TIL MODENHED’
For at vise at troen på Jesu offer har større betydning end lovgerninger, understregede Paulus det ophøjede ved kristendommens grundlægger, hans præsteskab, hans offer og den nye pagt. (Hebr. 3:1-3; 7:1-3, 22; 8:6; 9:11-14, 25, 26) Denne kundskab må i høj grad have hjulpet de kristne hebræere til at klare den forfølgelse som jøderne udsatte dem for. Paulus opmuntrer sine hebraiske trosfæller til at ’skynde sig frem til modenhed’. — Hebr. 6:1.
Hvor vigtig er troen for en kristen? „Uden tro er det umuligt at have [Guds] velbehag,“ skriver Paulus. Han tilskynder hebræerne med ordene: „Lad os med udholdenhed løbe det væddeløb der ligger foran os,“ og gøre det i tro. — Hebr. 11:6; 12:1.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
2:14, 15 — Når der står at Satan „har magt til at forårsage død“, betyder det så at han kan forårsage en for tidlig død hos hvem som helst han udvælger? Nej, det gør det ikke. Men fra begyndelsen af Satans onde kurs i Eden har hans løgne forårsaget død fordi Adam syndede og gav synden og døden videre til menneskene. (Rom. 5:12) Desuden har Satans jordiske håndlangere forfulgt og dræbt Guds tjenere, ligesom de gjorde med Jesus. Men betyder det at Satan har ubegrænset magt til at dræbe enhver efter forgodtbefindende? Hvis det var tilfældet, havde han uden tvivl fjernet Jehovas tilbedere for længst. Jehova beskytter sit folk som gruppe betragtet og tillader ikke Satan at udslette det. Selvom Gud tillader at nogen af os dør under Satans angreb, kan vi have tillid til at Gud vil gøre enhver skade som han har bragt over os, god igen.
4:9-11 — Hvordan ’går vi ind til [Guds] hvile’? Ved slutningen af den sjette skabelsesdag hvilede Gud fra sit skaberværk i forvisning om at hans hensigt angående jorden og menneskene ville blive opfyldt. (1 Mos. 1:28; 2:2, 3) Vi kan „gå ind til den hvile“ ved at afholde os fra gerninger hvorved vi prøver at opstille vores egen retfærdighed, og ved at tage imod Guds frelsesforanstaltning. Når vi tror på Jehova og lydigt følger hans søn frem for at stræbe efter selviske interesser, bliver vi hver dag velsignet med forfriskende ny styrke. — Matt. 11:28-30.
9:16 — Hvem er ’den menneskelige part’ i den nye pagt? Jehova er den der står bag den nye pagt, mens Jesus er ’den menneskelige part’. Jesus er mellemmand for denne pagt, og ved sin død bragte han det offer der skulle sætte pagten i kraft. — Luk. 22:20; Hebr. 9:15.
11:10, 13-16 — Hvilken „by“ ventede Abraham på? Det var ikke en bogstavelig by, men en symbolsk by. Abraham ventede på „et himmelsk Jerusalem“, som bestod af Jesus Kristus og hans 144.000 medregenter. Disse medregenter omtales i deres himmelske herlighed som „den hellige by, det ny Jerusalem“. (Hebr. 12:22; Åb. 14:1; 21:2) Abraham så frem til livet under Guds riges styre.
12:2 — Hvad var „den glæde der lå foran [Jesus]“, som gjorde at han „udholdt en marterpæl“? Det var den glæde at se hvad hans tjeneste ville føre til — at Jehovas navn ville blive helliget, at Guds suverænitet ville blive hævdet, samt at den menneskelige familie ville blive genløst fra døden. Jesus så også frem til belønningen som regerende konge og til at tjene som ypperstepræst til gavn for menneskene.
13:20 — Hvorfor omtales den nye pagt som ’en evig pagt’? Af tre grunde: (1) Den vil aldrig blive erstattet, (2) følgerne af dens virke vil være varige, og (3) de „andre får“ vil fortsat drage nytte af den nye pagtsordning efter Harmagedon. — Joh. 10:16.
Hvad vi kan lære:
5:14. Vi bør flittigt studere Guds ord, Bibelen, og anvende det vi lærer, i praksis. Der findes ingen anden måde hvorpå vi kan få vores „opfattelsesevne opøvet til at skelne mellem ret og uret“. — 1 Kor. 2:10.
6:17-19. Når vi har vores håb solidt funderet på Guds løfte og hans ed, vil det hjælpe os til ikke at holde op med at vandre på sandhedens vej.
12:3, 4. Frem for at ’blive trætte og give tabt i vore sjæle’ på grund af mindre prøvelser eller modstand, må vi gøre fremskridt ved at vokse i modenhed og opøve vores evne til at udholde prøver. Vi må være besluttede på at stå imod „så langt som til blodet“, det vil sige at holde ud til døden. — Hebr. 10:36-39.
12:13-15. Vi må ikke lade nogen „giftig rod“ — det at nogen i menigheden kritiserer den måde tingene bliver gjort på — hindre os i at ’træde lige spor med vore fødder’.
12:26-28. De „ting der er dannet“ af andre end Gud selv — den nuværende tingenes ordning og den onde ’himmel’ — skal rystes bort. Når det sker, vil kun „de ting der ikke rystes“, det vil sige Guds rige og de der støtter det, „forblive“. Det er derfor yderst vigtigt at vi flittigt forkynder Riget og lever efter dets forskrifter.
13:7, 17. Når vi fokuserer på formaningen om at være lydige og føjelige over for tilsynsmændene i menigheden, vil det hjælpe os til at samarbejde og villigt underordne os dem.
[Fodnote]
