Hjælp dem til uden tøven at vende tilbage!
Hjælp dem til uden tøven at vende tilbage!
„Hvem skal vi gå hen til? Du har det evige livs ord.“ — JOH. 6:68.
1. Hvad sagde Peter på et tidspunkt da mange forlod Jesus?
PÅ ET TIDSPUNKT var der mange af Jesu disciple der forlod ham fordi de ikke brød sig om en lære han havde fremsat. „Vil I også gå?“ spurgte han apostlene. Peter svarede: „Herre, hvem skal vi gå hen til? Du har det evige livs ord.“ (Joh. 6:51-69) Der var intet andet sted de kunne gå hen. Jødedommen dengang havde ikke „det evige livs ord“, og der findes heller ikke i dag nogen der har disse ord i Babylon den Store, den falske religions verdensimperium. Hvis nogen er kommet bort fra Guds hjord, men gerne vil gøre det der behager Jehova, er det på høje tid at de ’vågner op’ og vender tilbage til folden. — Rom. 13:11.
2. Hvad bør man huske på angående spørgsmål der drejer sig om et fortroligt anliggende eller noget der bør afgøres af menighedens ældsteråd?
2 Jehova gav udtryk for sin omsorg for de bortkomne får af Israels hus. (Læs Ezekiel 34:15, 16). På samme måde nærer kristne ældste ønske om — og de har pligt til — at hjælpe de symbolske får der er kommet bort fra hjorden. Men hvad skal den forkynder gøre der har fået til opgave at studere med en der er blevet uvirksom og ønsker hjælp, hvis han får at vide at den uvirksomme har begået en alvorlig synd? I stedet for selv at give vejledning i spørgsmål der drejer sig om et fortroligt anliggende eller noget der bør afgøres af menighedens ældsteråd, bør forkynderen foreslå at den uvirksomme taler med de ældste. Hvis han ikke gør det, må forkynderen selv informere dem. — 3 Mos. 5:1; Gal. 6:1.
3. Hvad følte manden med de hundrede får da han havde fundet det bortkomne får?
3 I den foregående artikel nævnte vi Jesu lignelse om manden der havde hundrede får. Da et af dem var kommet bort fra hjorden, forlod han de 99 for at lede efter det bortkomne får. Og hvilken glæde der blev da han fandt det! (Luk. 15:4-7) Vi oplever en lignende glæde når et får der er kommet bort fra Guds hjord, vender tilbage. Tilskyndet af kærlighed har de ældste og andre i menigheden sikkert besøgt den der var blevet uvirksom. De vil også gerne se vedkommende vende tilbage til folden, hvor han eller hun vil få gavn af Guds støtte, beskyttelse og velsignelse. (5 Mos. 33:27; Sl. 91:14; Ordsp. 10:22) Hvad kan de gøre hvis de på en eller anden måde har mulighed for at hjælpe?
4. Hvad forstår vi ud fra Galaterbrevet 6:2, 5?
4 Måske kan de opmuntre vedkommende til at vende tilbage til menigheden ved venligt at forklare at Jehova elsker sine får og kun kræver det af os vi kan klare. Dette består blandt andet i at vi læser Bibelen, kommer til de kristne møder og forkynder den gode nyhed om Riget. Måske vil det være på sin plads at læse Galaterbrevet 6:2, 5 og nævne at kristne kan hjælpe med at bære hinandens byrder. Dog må vi hver især „bære [vor] egen ansvarsbyrde“, det vil sige den åndelige ansvarsbyrde vi har over for Gud, og som består i at være trofast mod ham. Den kan ingen anden bære for os!
Er de blevet uvirksomme på grund af „det daglige livs bekymringer“?
5, 6. (a) Hvorfor er det vigtigt at lytte opmærksomt når en uvirksom trosfælle betror sig til dig? (b) Hvordan kan man hjælpe de uvirksomme til at indse at løsningen på deres problem ikke er at undlade at komme til møderne?
5 For at de ældste og andre modne forkyndere kan finde ud af hvilken hjælp der er behov for, må de lytte opmærksomt når deres trosfælle giver udtryk for hvad han eller hun føler og tænker. Lad os antage at du er en ældste der besøger et ægtepar der ikke kommer i menigheden fordi „det daglige livs bekymringer“ har taget overhånd. (Luk. 21:34) Det kan være økonomiske problemer eller øgede familieforpligtelser der lidt efter lidt har gjort dem uvirksomme i menigheden. De giver måske udtryk for at de har brug for „en pause“, men du kunne pege på at løsningen ikke er at isolere sig. (Læs Ordsprogene 18:1). Du kunne taktfuldt spørge: „Er I blevet lykkeligere efter at I er holdt op med at komme til møderne? Er jeres familieliv blevet bedre? Har I stadig glæden ved at stole på Jehova?“ — Neh. 8:10.
6 Sådanne spørgsmål kan måske hjælpe de uvirksomme til at indse at deres åndelighed og deres glæde og lykke er blevet mindre efter at de er holdt op med at komme i menigheden. (Matt. 5:3; Hebr. 10:24, 25) Det kan måske hjælpe dem til at indse at de har mistet noget af deres glæde efter at de er holdt op med at forkynde den gode nyhed. (Matt. 28:19, 20) Hvad vil det derfor være klogt af dem at gøre?
7. Hvad kan vi opmuntre dem der er kommet bort fra hjorden, til at gøre?
7 Jesus sagde: „Vær opmærksomme på jer selv, så jeres hjerter aldrig bliver tynget af frådseri og drikkeri og det daglige livs bekymringer . . . Våg da, idet I hele tiden beder, så I må være i stand til at undslippe alle disse ting som skal ske.“ (Luk. 21:34-36) De der er kommet bort fra hjorden men gerne vil opnå den glæde og lykke de engang har følt, kan opmuntres til at bede om Guds hellige ånd og hans hjælp og om at måtte handle i overensstemmelse med deres bøn. — Luk. 11:13.
Har de taget anstød?
8, 9. Hvordan kan en ældstebroder ræsonnere med nogle der har taget anstød?
8 Eftersom vi er ufuldkomne, kan der opstå personlige uoverensstemmelser, og det kan få en til at tage anstød. Nogle har taget anstød når en der er respekteret i menigheden, har handlet i modstrid med de bibelske principper. Hvis det er tilfældet, kan den ældstebroder der aflægger besøg hos den uvirksomme, påpege at det ikke er Jehova der får nogen til at tage anstød. Så hvorfor afbryde forbindelsen med ham og hans folk? Skulle man ikke blive ved med at tjene Gud, i tillid til at „den der dømmer hele jorden“, ved hvad der er sket, og vil tage sig af sagen på rette måde? (1 Mos. 18:25; Kol. 3:23-25) Hvis man snublede og faldt helt bogstaveligt, ville man jo ikke blive liggende og slet ikke prøve at rejse sig, vel?
9 Ældstebroderen kunne også nævne at nogle med tiden finder ud af at det de tog anstød af, ikke længere er så betydningsfuldt. Ja, anstødsstenen eksisterer måske slet ikke mere. Hvis nogle har taget anstød fordi de har modtaget tugt i form af en retledning, kan bøn og nærmere eftertanke måske få dem til at nå til den slutning at de selv delvis har været skyld i retledningen og derfor ikke burde have taget anstød. — Sl. 119:165; Hebr. 12:5-13.
Skyldes det et lærepunkt?
10, 11. Hvordan kan man ræsonnere med en der har en anden forståelse af et bibelsk lærepunkt?
10 Nogle har måske forladt Guds hjord fordi de ikke synes om forståelsen af et bestemt lærepunkt. Israelitterne der var blevet udfriet fra trældommen i Ægypten, ’glemte hvad Gud havde gjort’ for dem, og „ventede ikke på hvad han havde besluttet“. (Sl. 106:13) Det kan være nyttigt at minde den uvirksomme om at „den trofaste og kloge træl“ uddeler nærende åndelig føde. (Matt. 24:45) Sådan var det da vedkommende i sin tid lærte sandheden at kende. Så hvorfor ikke blive ved med at vandre på sandhedens vej? — 2 Joh. 4.
11 I sine bestræbelser for at hjælpe dem der er kommet bort fra Guds hjord, kunne ældstebroderen pege på de disciple der forlod Jesus fordi han havde fremført en lære de ikke brød sig om. (Joh. 6:53, 66) Ved at bryde forbindelsen med Jesus og hans trofaste disciple mistede de deres åndelighed og deres glæde. Har de der er holdt op med at komme i den kristne menighed, fundet et andet sted hvor der findes en så righoldig åndelig føde? Nej, for der findes intet andet sted!
Er årsagen en alvorlig synd?
12, 13. Hvordan kan man hjælpe en der er kommet bort fra hjorden, hvis vedkommende indrømmer at han eller hun har begået en alvorlig synd?
12 Nogle holder op med at gå ud i forkyndelsen og at komme til møderne fordi de har begået en alvorlig synd. De mener måske at de vil blive udelukket af menigheden hvis de bekender deres urette adfærd for de ældste. Men de bliver ikke udelukket af menigheden hvis de er holdt op med den ubibelske adfærd og angrer oprigtigt. (2 Kor. 7:10, 11) De vil derimod blive budt velkommen tilbage, og de ældste vil give dem den fornødne åndelige hjælp.
13 Hvad skal du gøre hvis du er en moden forkynder der har fået til opgave at hjælpe en der er blevet uvirksom, og vedkommende betror dig at han eller hun har begået en alvorlig synd? Som allerede nævnt skal du, i stedet for selv at gå ind i sagen, anbefale vedkommende at henvende sig til de ældste. Hvis vedkommende ikke ønsker at gøre det, må du vise at Jehovas navn og menighedens velfærd betyder så meget for dig at du vil handle i overensstemmelse med den bibelske vejledning der gælder i sådanne tilfælde. (Læs Tredje Mosebog 5:1). De ældste véd hvordan de skal hjælpe en der ønsker at vende tilbage og at leve i overensstemmelse med Guds vilje. Der kan måske blive brug for kærlig tugt. (Hebr. 12:7-11) Hvis den uvirksomme erkender at han eller hun har syndet mod Gud, og vedkommende er holdt op med sin urette adfærd og angrer, vil de ældste hjælpe denne, og han eller hun vil få Jehovas tilgivelse. — Es. 1:18; 55:7; Jak. 5:13-16.
Glæde når en søn vender hjem
14. Gengiv med dine egne ord lignelsen om den fortabte søn.
14 En der har fået til opgave at hjælpe et får der er kommet bort fra hjorden, kan henvise til Jesu lignelse i Lukas 15:11-24. I denne lignelse øder en ung mand sin arv bort ved at føre et udsvævende liv. Han kommer til sidst til at føle lede ved dette liv. Han er sulten, han har hjemve, og han har nu besluttet sig — han tager hjem! Endnu mens han er langt borte, ser faderen ham, løber ham i møde, falder ham om halsen og kysser ham. Faderen er fyldt af glæde. Ved at tænke nærmere over denne lignelse kan en der er kommet bort fra hjorden, måske blive motiveret til at vende tilbage. Eftersom den nuværende tingenes ordning går sin undergang i møde, bør han ikke tøve med at ’vende hjem’.
15. Hvad kan være grunden til at nogle glider bort fra menigheden?
15 De der forlader menigheden, kan naturligvis ikke i alle tilfælde sammenlignes med den fortabte søn. For nogles vedkommende er der tale om en gradvis proces, ligesom når en båd der har revet sig løs, glider længere og længere fra land. I andre tilfælde bliver nogle så tyngede af dagliglivets bekymringer at de taber den åndelige side af tilværelsen af syne. Andre igen tager anstød af nogen i menigheden, eller de forlader menigheden fordi de har en anden opfattelse af en bibelsk lære. Nogle få gør sig skyldige i en alvorlig synd. Men de råd der er givet her, viser hvordan man kan gribe situationen an i de enkelte tilfælde for at hjælpe en der er kommet bort fra hjorden, til at vende tilbage før det er for sent.
„Velkommen hjem, min dreng!“
16-18. (a) Hvordan blev en der havde været uvirksom i mange år, hjulpet af en ældstebroder? (b) Hvorfor var broderen blevet uvirksom, hvordan blev han hjulpet, og hvordan tog man imod ham i menigheden?
16 En ældstebroder i en menighed fortæller: „Ældsterådet i vores menighed gør en indsats for at besøge dem som er blevet uvirksomme. Jeg kommer til at tænke på en broder jeg havde studeret med og hjulpet til at lære sandheden at kende. Derefter var han uvirksom i omkring 25 år og befandt sig nu i en vanskelig situation. Jeg forklarede ham hvordan det ville være en hjælp for ham at følge de bibelske principper. Efter nogen tid begyndte han at komme i rigssalen igen og indvilligede i at få et personligt bibelstudium som kunne styrke hans beslutning om at vende tilbage til menigheden.“
17 Hvorfor var broderen blevet uvirksom? Han siger selv: „Jeg begyndte at gå mere op i verdslige interesser end i de åndelige. Så holdt jeg op med at studere, at tage del i forkyndelsen og at komme til møderne. Før jeg så mig om, var jeg ikke længere med i den kristne menighed. Det der hjalp mig tilbage, var den personlige og oprigtige interesse som en ældstebroder viste mig.“ Broderens problemer begyndte at mindskes efter at han havde taget imod et personligt bibelstudium. Han siger: „Jeg indså at det der manglede i mit liv, var den kærlighed og ledelse jeg før havde mærket fra Jehovas og hans organisations side.“
18 Hvordan tog man imod ham i menigheden? Han fortæller: „Jeg følte mig som den fortabte søn i Jesu lignelse. En af de søstre som også var der for 30 år siden, og som stadig tjener Jehova trofast, sagde til mig: ’Velkommen hjem, min dreng!’ Det rørte mit hjerte. Jeg var virkelig kommet hjem. Og jeg vil gerne udtrykke min taknemmelighed for den kærlighed, varme, tålmodighed og interesse som ældstebroderen og hele menigheden viste mig. Deres kærlighed til Jehova og næsten hjalp mig til at vende tilbage til hjorden.“
Tilskynd dem til at handle straks
19, 20. Hvad bør man tilskynde de uvirksomme til at gøre, og hvordan kan man vise dem at Jehova ikke forventer det umulige af os?
19 Vi lever i de sidste dage, og enden på den nuværende tingenes ordning er nært forestående. Tilskynd derfor dem der er blevet uvirksomme, til at komme til menighedens møder. Sig at de straks skal begynde at komme. Påpeg at Satan prøver at ødelægge deres forhold til Gud og vil have dem til at tro at man kan slippe for tilværelsens byrder hvis man vender den sande tilbedelse ryggen. Du kan forsikre dem om at det kun er ved at være blandt Jesu trofaste disciple at man kan opnå sand lindring og styrke. — Læs Mattæus 11:28-30.
20 Mind de uvirksomme om at Gud kun forventer at vi gør hvad vi kan. Da Lazarus’ søster Maria blev kritiseret fordi hun hældte en kostbar vellugtende olie ud over Jesu hoved kort før hans død, sagde Jesus: „Lad hende være. . . . Hun har gjort hvad hun kunne.“ (Mark. 14:6-8) Jesus roste den fattige enke som lagde to småmønter i templets bidragsbøsse. Hun gjorde også hvad hun kunne. (Luk. 21:1-4) De fleste af os kan komme til menighedens møder og deltage i forkyndelsen. Med Jehovas hjælp vil mange af dem der nu er uvirksomme, kunne gøre det samme.
21, 22. Hvilken forsikring kan man give dem der vender tilbage til Jehova?
21 Hvis en der er kommet bort fra menigheden, er betænkelig ved at møde sine brødre igen, kan man minde vedkommende om den glæde der blev da den fortabte søn vendte hjem. De der vender tilbage til menigheden, vil blive årsag til en lignende glæde. Tilskynd dem til at handle nu, til at stå Djævelen imod og komme nær til Gud. — Jak. 4:7, 8.
22 Et hjerteligt velkommen venter dem der vender tilbage til Jehova. (Klages. 3:40) De husker sikkert de glæder de tidligere har haft i tjenesten for ham. De der uden tøven vender tilbage til hjorden, vil igen kunne få mange glæder og velsignelser.
Hvad vil du svare?
• Hvordan kan man hjælpe en der har taget anstød og derfor er blevet uvirksom?
• Hvordan kan man ræsonnere med en der har forladt menigheden på grund af en personlig opfattelse af et bestemt lærepunkt?
• Hvordan kan man hjælpe en der tøver med at vende tilbage til menigheden?
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 13]
Lyt opmærksomt når en der er uvirksom, betror sig til dig
[Illustration på side 15]
Jesu lignelse om den fortabte søn kan få nogle til at vende tilbage til menigheden
