Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Besluttede på at aflægge grundigt vidnesbyrd

Besluttede på at aflægge grundigt vidnesbyrd

Besluttede på at aflægge grundigt vidnesbyrd

„Han pålagde os at forkynde for folket og at aflægge et grundigt vidnesbyrd.“ — APG. 10:42.

1. Hvilken befaling fortalte Peter Kornelius om?

DEN italienske centurion samlede sine venner og slægtninge, og det der fulgte, blev et vendepunkt i Guds forhold til menneskene. Denne gudfrygtige mand var Kornelius. Apostelen Peter sagde til de forsamlede at apostlene var blevet pålagt „at forkynde for folket og at aflægge et grundigt vidnesbyrd“ om Jesus. Peters vidnesbyrd bar rigelig frugt. Uomskårne ikkejøder modtog Guds ånd, blev døbt og fik udsigt til at blive konger i himmelen sammen med Jesus. Hvilket enestående resultat af at Peter aflagde grundigt vidnesbyrd! — Apg. 10:22, 34-48.

2. Hvordan ved vi at befalingen om at aflægge vidnesbyrd ikke kun gjaldt de 12 apostle?

2 Dette skete i år 36. Omkring to år tidligere havde en arg modstander af kristendommen oplevet noget der ændrede hans liv radikalt. Saulus fra Tarsus var på vej til Damaskus da Jesus viste sig for ham og sagde: „Gå ind i byen, og det vil blive sagt dig hvad du bør gøre.“ Jesus forvissede disciplen Ananias om at Saulus skulle aflægge vidnesbyrd for ’nationerne såvel som for konger og Israels sønner’. (Læs Apostelgerninger 9:3-6, 13-20). Da de mødtes, sagde Ananias: „Vore forfædres Gud har udvalgt dig . . . for du skal være vidne for ham over for alle mennesker.“ (Apg. 22:12-16) Hvor alvorligt tog Saulus, der senere blev kendt som Paulus, opgaven med at aflægge vidnesbyrd?

Han aflagde grundigt vidnesbyrd!

3. (a) Hvilken specifik beretning vil vi se nærmere på? (b) Hvordan reagerede de ældste fra Efesus da Paulus sendte bud efter dem, og hvordan var de derved et godt eksempel for os?

3 Det kunne være spændende at undersøge i detaljer alt hvad Paulus foretog sig i tiden herefter, men lige nu vil vi koncentrere os om en tale han holdt omkring år 56, og som er nedskrevet i Apostelgerninger, kapitel 20. Paulus holdt denne tale hen imod slutningen af sin tredje missionsrejse. Han var gået i land i Milet, en havneby ved Det Ægæiske Hav, og havde sendt bud efter de ældste fra menigheden i Efesus. Efesus lå omkring 50 kilometer væk i fugleflugtslinje, men turen var længere til fods fordi den gik ad snoede veje. Man kan forestille sig hvor spændte de ældste fra Efesus må have været da de fik Paulus’ besked. (Jævnfør Ordsprogene 10:28). Men før de kunne tage af sted til Milet, var der nogle praktiske ting de måtte tage sig af. Mon ikke nogle af dem var nødt til at tage fri fra arbejde eller at lukke deres forretning? Det er der mange kristne i dag der må gøre for ikke at gå glip af så meget som et enkelt programafsnit ved deres årlige områdestævne.

4. Hvad havde Paulus foretaget sig i Efesus da han tidligere havde opholdt sig dér i nogle år?

4 Hvad tror du Paulus foretog sig i Milet i de tre eller fire dage der gik, inden de ældste ankom? Hvordan ville du have tilbragt dagene? (Jævnfør Apostelgerninger 17:16, 17). Paulus’ ord til de ældste i Efesus giver os et vink om hvad han lavede. Han beskrev hvordan hans tilværelse havde formet sig gennem årene, også hvad han brugte tiden på da han tidligere var i Efesus. (Læs Apostelgerninger 20:18-21). Uden frygt for at blive modsagt sagde han: „I ved god besked med hvordan jeg fra den første dag da jeg kom til provinsen Asien . . . aflagde et grundigt vidnesbyrd.“ Ja, han var besluttet på at udføre det hverv Jesus havde pålagt ham. Hvordan gjorde han det i Efesus? Blandt andet ved at forkynde for jøderne dér hvor mange af dem opholdt sig. Lukas fortæller at Paulus, da han var i Efesus omkring år 52-55, „holdt foredrag og talte overbevisende“ i synagogen. Da jøderne „blev ved med at forhærde sig og ikke ville tro“, vendte Paulus sin opmærksomhed mod nogle andre; han tog hen til et andet sted i byen, men blev ved med at forkynde. Han aflagde derved vidnesbyrd for både jøder og grækere i denne store by. — Apg. 19:1, 8, 9.

5, 6. Hvordan kan vi vide at Paulus forkyndte for ikketroende fra hus til hus?

5 Nogle af dem der blev kristne, kvalificerede sig med tiden til at blive ældste, og det var dem Paulus talte til i Milet. Paulus mindede dem om den metode han havde brugt: ’Jeg holdt mig ikke tilbage fra at meddele jer noget som helst af det som var gavnligt, eller at undervise jer offentligt og fra hus til hus.’ Nogle i dag har hævdet at Paulus her kun talte om at aflægge hyrdebesøg hos troende. Men nej. Udtrykket ’undervise offentligt og fra hus til hus’ gjaldt hovedsagelig forkyndelse blandt ikketroende. Det fremgår tydeligt af hans næste ord. Paulus sagde at han havde aflagt vidnesbyrd „for både jøder og grækere om sindsændring over for Gud og tro på vor Herre Jesus“. Paulus havde tydeligvis aflagt vidnesbyrd for ikketroende, der måtte ændre sind og begynde at tro på Jesus. — Apg. 20:20, 21.

6 I en omfattende analyse af De Kristne Græske Skrifter har en bibelforsker sagt følgende om Apostelgerninger 20:20: „Paulus havde tilbragt tre år i Efesus. Han havde besøgt hvert eneste hus, eller havde i hvert fald forkyndt for alle indbyggerne (vers 26). Her har vi den bibelske hjemmel for hus til hus-forkyndelsen samt for den evangelisering der finder sted ved offentlige møder.“ Uanset om denne bibelforsker har ret i sin antagelse om at Paulus helt bogstaveligt besøgte hvert eneste hus, så ønskede Paulus altså ikke at de ældste fra Efesus skulle glemme hvordan han havde aflagt vidnesbyrd, og hvilken virkning det havde haft. Lukas beretter: „Alle indbyggerne i provinsen Asien hørte Herrens ord, både jøder og grækere.“ (Apg. 19:10) Men hvordan kunne „alle“ i Asien have hørt budskabet, og hvad kan vi lære af dét i forbindelse med vores forkyndelse?

7. Hvordan kan Paulus’ budskab være nået ud til andre end dem han forkyndte direkte for?

7 Mange hørte Paulus’ budskab når han forkyndte på offentlige steder og fra hus til hus. Tror du det er særlig sandsynligt at alle der hørte ham tale, blev boende i Efesus, og at ingen af dem flyttede andre steder hen for at gøre forretninger, bo i nærheden af deres familie eller slippe væk fra det hæsblæsende storbyliv? Nej, vel? Mange i dag, måske du selv, er flyttet af lignende grunde. Efesus var desuden et sted hvor der kom mange besøgende, blandt andet for at dyrke selskabelighed eller gøre forretninger. Mens de var i byen, har de måske mødt Paulus eller hørt ham forkynde. Hvad ville der ske når de vendte hjem? De der havde taget imod sandheden, ville selv aflægge vidnesbyrd. Andre blev måske ikke troende, men har alligevel fortalt dét videre som de havde hørt mens de var i Efesus. På den måde har deres slægtninge, naboer eller kunder hørt sandheden, og nogle af dem har måske taget imod den. (Jævnfør Markus 5:14). Hvad viser dette om hvad det kan føre med sig når du aflægger grundigt vidnesbyrd?

8. Hvordan kan indbyggerne i provinsen Asien have hørt om sandheden?

8 Om sin tidligere tjeneste i Efesus skrev Paulus at „en stor dør ind til virksomhed“ stod åben for ham. (1 Kor. 16:8, 9) Hvilken dør var det, og hvordan stod den åben for ham? Paulus’ fortsatte tjeneste i Efesus resulterede i at den gode nyhed blev udbredt. Tænk på Kolossæ, Laodikea og Hierapolis, tre byer der lå et stykke inde i landet i forhold til Efesus. Paulus besøgte aldrig selv disse byer, men den gode nyhed nåede dertil. Epafras var fra dette område. (Kol. 2:1; 4:12, 13) Var Epafras blevet kristen efter at have hørt Paulus forkynde i Efesus? Bibelen siger ikke noget om det. Men da Epafras spredte sandheden i sin hjemegn, har han muligvis givet det videre som han havde hørt af Paulus. (Kol. 1:7) Det kristne budskab kan også være nået ud til byer som Filadelfia, Sardes og Tyatira i løbet af de år hvor Paulus aflagde vidnesbyrd i Efesus.

9. (a) Hvilket inderligt ønske havde Paulus? (b) Hvad vil være årsteksten i 2009?

9 De ældste fra Efesus kunne derfor bekræfte at det var sandt da Paulus sagde: „Jeg [regner] ikke min sjæl for noget der er mig dyrebart, hvis blot jeg må fuldende mit løb og den tjeneste som jeg har fået fra Herren Jesus, at aflægge grundigt vidnesbyrd om den gode nyhed om Guds ufortjente godhed.“ Dette vers indeholder den opmuntrende og motiverende årstekst for 2009: ’Aflæg grundigt vidnesbyrd om den gode nyhed.’ — Apg. 20:24.

Der aflægges grundigt vidnesbyrd i dag

10. Hvordan ved vi at vi skal aflægge grundigt vidnesbyrd?

10 Påbuddet om „at forkynde for folket og at aflægge et grundigt vidnesbyrd“ gjaldt ikke kun apostlene. Da den opstandne Jesus talte til disciplene som var forsamlede i Galilæa, sandsynligvis en skare på 500, gav han dem befalingen: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ Denne befaling gælder alle sande kristne i dag, hvilket fremgår af Jesu ord: „Se, jeg er med jer alle dage indtil afslutningen på tingenes ordning.“ — Matt. 28:19, 20.

11. Hvilket vigtigt arbejde er Jehovas Vidner kendt for at udføre?

11 Ihærdige kristne fortsætter med at adlyde dette påbud; de bestræber sig for „at aflægge grundigt vidnesbyrd om den gode nyhed“. En af de væsentligste metoder til dette er den som Paulus nævnte for de ældste i Efesus — forkyndelsen fra hus til hus. I en bog fra 2007 om effektivt missionsarbejde sagde David G. Stewart, jun.: „Den praktiske, målrettede undervisning Jehovas Vidner får, har vist sig at være langt mere effektiv til at anspore menighedens medlemmer til at tage del i missionsgerningen end abstrakte, teoretiske [tilskyndelser fra prædikestolen]. For mange Jehovas Vidner er det at fortælle andre om deres tro en af deres yndlingsbeskæftigelser.“ Hvad har det ført til? Forfatteren siger: „I 1999 rapporterede kun 2 til 4 procent af dem jeg udspurgte i to østeuropæiske hovedstæder, at de havde haft besøg af missionærer fra de Sidste Dages Hellige, eller ’mormonerne’. Over 70 procent rapporterede at de var blevet personligt opsøgt af Jehovas Vidner, ofte adskillige gange.“

12. (a) Hvorfor besøger vi folk i vores distrikt „adskillige gange“? (b) Kan du fortælle en oplevelse om en der på et tidspunkt ændrede indstilling til vores budskab?

12 Stort set det samme kan måske siges om folk dér hvor du bor. Og det har du sandsynligvis været medvirkende til. Når du ’personligt har opsøgt’ folk i din tjeneste fra hus til hus, har du talt med mænd, kvinder og unge ved dørene. Nogle af dem har ikke lyttet selvom de er blevet besøgt „adskillige gange“. Andre har måske flygtigt hørt på dig når du har læst et skriftsted for dem eller forklaret en bibelsk tanke. Men andre igen har du kunnet aflægge et godt vidnesbyrd for, og de har taget budskabet til sig. Alt dette kan ske når vi ’aflægger grundigt vidnesbyrd om den gode nyhed’. Som du sikkert ved, er der masser af eksempler på nogle der er blevet besøgt „adskillige gange“ og kun har vist lidt interesse, men hvor der så pludselig er sket en ændring. Måske hændte der dem selv eller en af deres kære noget som åbnede deres sind og hjerte for sandheden. Og nu er de vores brødre og søstre. Giv derfor ikke op, selv ikke hvis du i den senere tid kun har mødt få der har villet lytte. Vi forventer ikke at alle kommer i sandheden. Men Gud forventer af os at vi flittigt og ihærdigt fortsætter med at aflægge grundigt vidnesbyrd.

Resultater vi måske ikke kender til

13. Hvordan kunne det at vi aflægger vidnesbyrd, give nogle resultater som vi ikke kender til?

13 Paulus’ forkyndelse gavnede ikke kun dem han personligt havde hjulpet til at blive kristne; sådan er det heller ikke i vores tilfælde. Vi lægger vægt på regelmæssigt at være med i forkyndelsen fra hus til hus og at aflægge vidnesbyrd for så mange som muligt. Vi fortæller naboer, kolleger, skolekammerater og slægtninge om den gode nyhed. Kan vi altid vide hvad det fører til? Nogle af de samtaler vi har, giver måske øjeblikkelig gode resultater. I andre tilfælde kan det være at sandhedens sæd ligger i dvale i et stykke tid, men så slår den rod i personens hjerte og gror. Selv hvis dette ikke sker, er det muligt at nogle af dem vi snakker med, fortæller andre om det vi har sagt, hvad vi tror på, og hvordan vi opfører os. Ja, det kan være at de uden at vide af det er medvirkende til at disse sædekorn finder grobund et andet sted.

14, 15. Hvad førte en broders forkyndelse til?

14 Lad os se på hvad Ryan og hans kone, Mandi, der bor i Florida i USA, oplevede. På sin arbejdsplads forkyndte Ryan uformelt for en af sine kolleger. Denne mand, der havde en hinduistisk baggrund, var imponeret over den måde Ryan klædte sig på, og den måde han udtrykte sig på. I deres samtaler tog Ryan emner op som opstandelsen og de dødes tilstand. En januaraften spurgte manden sin kone, Jodi, hvad hun vidste om Jehovas Vidner. Hun var katolik, og hun sagde at det eneste hun forbandt Jehovas Vidner med, var „forkyndelsen fra dør til dør“. Jodi indtastede så „Jehovas Vidner“ i en søgemaskine på internettet, og det førte hende til vores hjemmeside www.watchtower.org. I flere måneder læste Jodi materiale på denne hjemmeside, derunder Bibelen og artikler som hun fandt interessante.

15 På et tidspunkt mødte Jodi og Mandi hinanden, da de begge var sygeplejersker. Mandi var glad for at besvare Jodis spørgsmål. Efter et stykke tid havde de en samtale „om alt lige fra Adam til Harmagedon,“ som Jodi udtrykker det. Jodi sagde ja tak til tilbuddet om et bibelstudium. Snart begyndte hun at komme i rigssalen. I oktober blev Jodi udøbt forkynder, og i februar blev hun døbt. Hun skriver: „Nu hvor jeg har lært sandheden at kende, har jeg fået et meget skønt og indholdsrigt liv.“

16. Hvad viser den erfaring som broderen fra Florida havde, om virkningerne af at vi aflægger grundigt vidnesbyrd?

16 Ryan havde ingen anelse om at dét at han forkyndte for én, ville føre til at en helt anden lærte sandheden at kende. I hans tilfælde opdagede han selvfølgelig hvad resultatet blev af at han var besluttet på at „aflægge grundigt vidnesbyrd“. Det kan imidlertid sagtens ske at du forkynder ved en dør, på arbejdspladsen, i skolen eller uformelt, og at sandheden på denne måde, uden at du har nogen anelse om det, når ud til nogle helt andre igen. Ligesom Paulus ikke vidste hvor megen frugt hans forkyndelse bar i „provinsen Asien“, kan du heller ikke altid vide hvilke gode resultater det fører til når du aflægger grundigt vidnesbyrd. (Læs Apostelgerninger 23:11; 28:23). Men hvor er det vigtigt at du bliver ved med at gøre det!

17. Hvad er du besluttet på at gøre i 2009?

17 Måtte vi alle i 2009 tage vores opgave med at forkynde fra hus til hus og på andre måder alvorligt. Så vil vi kunne sige som Paulus: „Jeg [regner] ikke min sjæl for noget der er mig dyrebart, hvis blot jeg må fuldende mit løb og den tjeneste som jeg har fået fra Herren Jesus, at aflægge grundigt vidnesbyrd om den gode nyhed om Guds ufortjente godhed.“

Hvad vil du svare?

• Hvordan aflagde apostlene Peter og Paulus og andre i det første århundrede grundigt vidnesbyrd?

• Hvorfor kan virkningerne af vores forkyndelse måske blive langt større end vi aner?

• Hvad er årsteksten for 2009, og hvorfor synes du at den er passende?

[Studiespørgsmål]

[Tekstcitat på side 19]

Årsteksten for 2009 vil være: ’Aflæg grundigt vidnesbyrd om den gode nyhed.’ — Apg. 20:24.

[Illustration på side 17]

De ældste fra Efesus vidste at Paulus plejede at forkynde fra hus til hus

[Illustration på side 18]

Hvor vidtrækkende virkninger vil det få at du aflægger grundigt vidnesbyrd?