Hvorfor bevare sin uangribelighed?

„Døm mig, Jehova, . . . efter min uangribelighed.“ — SL. 7:8.

1, 2. Nævn nogle almindelige situationer der kan sætte den kristnes uangribelighed på prøve.

FORESTIL dig tre situationer: En dreng er omgivet af nogle af sine skolekammerater. De prøver at provokere ham til at miste sin selvbeherskelse, måske få ham til at bande eller slås. Hvad gør han? Bliver han provokeret, eller lægger han bånd på sig selv og går sin vej? En familiefar er alene hjemme og sidder og søger på internettet. Et vindue dukker op på computerskærmen med en henvisning til en hjemmeside med umoralske billeder. Bliver han fristet og slår op på siden, eller undgår han det? En kristen kvinde står og taler med nogle andre søstre da samtalen tager en negativ drejning og de begynder at bringe noget sladder videre om en søster i menigheden. Vil hun give sit besyv med, eller prøver hun at dreje samtalen ind på et andet emne?

² Selvom disse situationer er forskellige, har de ét tilfælles. De drejer sig alle om kampen for at bevare sin uangribelighed som kristen. Tænker du på din uangribelighed med hensyn til det der optager dig, de behov du har, og dine mål i livet? I det daglige tænker folk på deres udseende, deres helbred, udfordringerne ved at skaffe midler til dagen og vejen, hvordan det går med deres venskaber, ja måske endog med de romantiske følelser de i øjeblikket nærer. Alle disse forhold ofrer vi måske en hel del opmærksomhed. Men hvad er det især Jehova interesserer sig for når han ransager vort hjerte? (Sl. 139:23, 24) Han ser på om vi er uangribelige!

3. Hvilket privilegium, eller valg, har Jehova givet os, og hvad vil vi se nærmere på i denne artikel?

³ Jehova, som „enhver god gave og enhver fuldkommen foræring“ kommer fra, har skænket os alle forskellige gaver. (Jak. 1:17) Takket være ham har vi alle fået et legeme af kød og blod, en forstand at tænke med, et nogenlunde godt helbred og forskellige evner. (1 Kor. 4:7) Men om vi vil være uangribelige, er et valg vi selv må træffe. (5 Mos. 30:19) Vi må derfor undersøge hvad uangribelighed er, og vil desuden se på tre grunde til at denne egenskab er af uvurderlig betydning.

Hvad er uangribelighed?

4. Hvad vil uangribelighed, eller integritet, sige, og hvad lærer vi af Jehovas lov vedrørende dyreofrene?

⁴ Mange har en tåget forestilling om hvad uangribelighed, eller integritet, er. Når nogle for eksempel praler af deres integritet, mener de ofte ærlighed. Dette er en vigtig egenskab, men ærlighed er ikke alt hvad der er forbundet med integritet. I den danske Ny Verden-Oversættelse bruges ordet uangribelighed for integritet, og det hebraiske ord der ligger til grund for det, betyder ’det at være hel eller fuldstændig’ i moralsk henseende. Tillægsordet betyder ’sund, hel, fejlfri’ og blev brugt om slagtofrene der blev frembåret for Jehova. Et dyr der blev bragt som offer, fik kun Guds godkendelse hvis det var sundt og fejlfrit. (Læs Tredje Mosebog 22:19, 20). Jehova gik strengt i rette med dem der med vilje tilsidesatte hans påbud ved at ofre halte, syge eller blinde dyr. — Mal. 1:6-8.

5, 6. (a) Hvilke eksempler viser at vi ofte sætter pris på noget der er helt og fuldstændigt? (b) Skal man være fuldkommen for at være uangribelig? Forklar nærmere.

⁵ Det er ikke et ukendt fænomen at nogle søger efter og sætter pris på det der er helt og fuldstændigt. Forestil dig en der samler på bøger, og som efter lang tids søgen finder en kostbar bog, men så opdager at der mangler flere vigtige  sider i den. Skuffet sætter han den tilbage på hylden. Eller se for dig en kvinde der går langs stranden og samler nogle af de strandskaller op som bølgerne har skyllet op på bredden. Fascineret af disse skaberværkets vidundere bøjer hun sig nu og da ned for at samle en af dem op og undersøge den nærmere. Hvilke strandskaller beholder hun? Dem der er fine og hele. På samme måde søger Gud de mennesker der er helstøbte og fuldstændige. — 2 Krøn. 16:9.

⁶ Du spekulerer måske på om der kræves fuldkommenhed for at være uangribelig. På grund af synd og ufuldkommenhed er vi måske tilbøjelige til at betragte os selv som lidt i retning af en bog der mangler nogle blade, eller som en beskadiget muslingeskal. Har du det undertiden sådan? Vær forvisset om at Jehova ikke forventer at vi er fuldkomne i absolut forstand. Han forventer aldrig mere af os end vi kan klare. * (Sl. 103:14; Jak. 3:2) Men han forventer at vi bevarer vores uangribelighed. Er der da forskel på at være fuldkommen og at være uangribelig? Ja. Et eksempel: En ung mand elsker en ung kvinde som han skal giftes med. Det vil være tåbeligt af ham at forvente at hun er fuldkommen. Men det vil være klogt af ham at forvente at hun er helhjertet i sin kærlighed til ham, det vil sige at hun omfatter ham alene med den romantiske kærlighed. Til sammenligning er Jehova „en Gud der kræver udelt hengivenhed“. (2 Mos. 20:5) Han forventer ikke at vi er fuldkomne, men at vi elsker ham af et helt hjerte og tilbeder ham alene.

7, 8. (a) Hvordan var Jesus et eksempel med hensyn til at være uangribelig? (b) Hvad er essensen af hvad det vil sige at bevare sin uangribelighed i bibelsk forstand?

⁷ Vi kommer måske til at tænke på Jesu svar da han blev spurgt om hvilket bud i Moseloven der var det vigtigste. (Læs Markus 12:28-30). Jesus gav ikke alene svaret på spørgsmålet; han levede også efter det. Han var det ypperste eksempel med hensyn til det at elske Jehova af hele ens sind, hjerte, sjæl og styrke. Han viste at uangribelighed ikke blot kommer til udtryk i ord, men også i positiv handling der udspringer af et rent motiv. At bevare vores uangribelighed kræver at vi følger i Jesu fodspor. — 1 Pet. 2:21.

⁸ Her er altså essensen af hvad det vil sige at bevare sin uangribelighed i bibelsk forstand: helhjertet hengivenhed for én person i himmelen, nemlig Jehova Gud, og for hans udtrykte vilje og hensigt. At bevare sin uangribelighed vil sige at vi i vort daglige liv frem for alt vil søge at behage Jehova Gud. Det vi sætter først i livet, vil være det han sætter først. Lad os se på tre grunde til at dette er så vigtigt.

1. Vores uangribelighed og spørgsmålet om Jehovas suverænitet

9. Hvilken forbindelse er der mellem vores personlige uangribelighed og spørgsmålet om Jehovas universelle suverænitet?

⁹ Jehovas suverænitet, hans ret til at herske, afhænger ikke af vores uangribelighed. Suveræniteten er hans med rette; den er evig og omfatter hele universet. Sådan vil det altid være, uanset hvad en hvilken som helst skabning siger eller gør. Hans suverænitet er imidlertid blevet anfægtet på det alvorligste i himmelen og på jorden. Hans herredømme må derfor hævdes — stadfæstes som retfærdigt, retmæssigt og kærligt — over for alle fornuftbegavede skabninger. Som Jehovas Vidner elsker vi at tale om Guds universelle suverænitet med enhver der vil lytte. Men hvordan kan vi selv tage standpunkt i dette spørgsmål? Hvordan kan vi vise at vi vælger Jehova som vor suveræne Hersker? Ved at bevare vores uangribelighed!

10. Hvilken anklage har Satan rejst vedrørende menneskers uangribelighed, og hvordan vil du gerne svare på den?

¹⁰ Tænk over hvordan det berører din egen uangribelighed. Satan påstår i realiteten at ingen mennesker vil stå op for Jehovas suverænitet,  at ingen vil tjene ham af uselvisk kærlighed. I nærværelse af en stor forsamling af åndeskabninger sagde Djævelen til Jehova: „Hud for hud; et menneske giver alt hvad han har, for sin sjæl.“ (Job 2:4) Læg mærke til at Satan ikke begrænsede denne fornærmende udtalelse til kun at gælde den retfærdige Job, men fremsatte den som noget der gjaldt alle mennesker. Bibelen kalder derfor Satan „vore brødres anklager“. (Åb. 12:10) Han spotter Jehova ved at fremsætte den påstand at ingen kristen — altså heller ikke du — vil forblive trofast. Satan påstår at du vil svigte Jehova for at redde dit eget skind. Hvad synes du om at få en sådan anklage rettet mod dig? Ville du ikke gerne have mulighed for at bevise at Satan er en løgner? Denne mulighed får du ved at bevare din uangribelighed!

11, 12. (a) Hvilke eksempler viser hvordan vore beslutninger i det daglige berører vores uangribelighed? (b) Hvorfor er det en forret at bevare sin uangribelighed?

¹¹ Spørgsmålet om vi vil bevare vores uangribelighed, bringer således vores daglige adfærd og de valg vi træffer, i forgrunden. Betragt igen de tre situationer der er nævnt i indledningen. Hvad vil de tre personer gøre hvis de vil bevare deres uangribelighed? Drengen der bliver drillet af sine skolekammerater, føler sig stærkt fristet til at give dem svar på tiltale, men han husker formaningen: „I må ikke hævne jer, I elskede, men giv plads for vreden; for der står skrevet: ’Hævnen er min; jeg vil gengælde, siger Jehova.’“ (Rom. 12:19) Han går derfor sin vej. Manden som sidder ved computeren, kunne betragte seksuelt ophidsende billeder, men han husker det princip Job gav udtryk for med ordene: „Jeg har sluttet en pagt med mine øjne, så hvordan kunne jeg fæste mit blik på en jomfru?“ (Job 31:1) Så han vil ikke lade sine øjne se på moralsk anstødelige billeder, men undgår dem som var de gift. Kvinden der står i en gruppe hvor hun hører nogen bringe ondskabsfuld sladder til torvs, lægger bånd på sig selv idet  hun tænker på opfordringen: „Lad enhver af os være sin næste til behag i det der er godt til hans opbyggelse.“ (Rom. 15:2) Den sladder hun kunne tage i sin mund, vil ikke være til opbyggelse. Den ville ikke stille hendes kristne søster i et godt lys, og den ville heller ikke behage hendes himmelske Fader. Hun behersker sig derfor og skifter emne.

¹² I hvert af disse tilfælde træffer den kristne et valg der i realiteten siger: ’Jehova er min Hersker. Jeg vil gøre det der behager ham.’ Ser du dine personlige valg og beslutninger i det samme lys? Hvis du gør det, efterkommer du i sandhed opfordringen i Ordsprogene 27:11: „Vær vís, min søn, og lad mit hjerte fryde sig, så jeg kan svare den der smæder mig.“ Vi har den forret at få Jehovas hjerte til at fryde sig. Er det ikke alle vore anstrengelser værd at bevare vores uangribelighed?

2. Grundlaget for Guds dom

13. Hvordan viser Jobs og Davids ord at uangribelighed er det grundlag hvorpå Jehova dømmer os?

¹³ Vi ser altså at uangribelighed gør det muligt for os at tage standpunkt for Jehovas suverænitet. Denne omstændighed bevirker at vores uangribelighed kan danne grundlag for at Gud kan dømme os. Det forstod Job. (Læs Job 31:6). Job vidste at Gud vejer alle mennesker på „nøjagtige vægtskåle“ idet han bruger sin fuldkomne retsnorm som målestok. David sagde på samme måde: „Jehova vil fælde dom over folkeslagene. Døm mig, Jehova, efter min retfærdighed og efter min uangribelighed i mig. . . . den retfærdige Gud prøver hjerte og nyrer.“ (Sl. 7:8, 9) Vi ved at Gud kan se dybt ind i et menneskes indre; billedligt talt ransager han „hjerte og nyrer“. Vi må dog huske hvad det er han ser efter. Som David sagde, dømmer Jehova os efter vores uangribelighed.

14. Hvorfor skulle vi aldrig mene at vores ufuldkomne, syndige natur vil forhindre os i at bevare vores uangribelighed?

¹⁴ Forestil dig at Jehova Gud undersøger milliarder af menneskehjerter i dag. (1 Krøn. 28:9) Hvor ofte finder han en der bevarer sin kristne uangribelighed? Kun relativt sjældent! Vi skal dog ikke mene at vi er for behæftet med fejl til at vi kan bevare vores uangribelighed. Tværtimod har vi god grund til at tro, sådan som David og Job gjorde, at Jehova vil se at vi bevarer vores uangribelighed selvom vi er ufuldkomne. Husk at fuldkommenhed ikke er nogen garanti for at man bevarer sin uangribelighed. Der er kun tre fuldkomne mennesker der har levet her på jorden, og de to af dem, Adam og Eva, bevarede ikke deres uangribelighed. Men der er millioner af ufuldkomne mennesker der har gjort det. Så det kan du også!

3. Vigtig for vort fremtidshåb

15. Hvordan viste David at det er af største betydning for vort fremtidshåb at vi bevarer vores uangribelighed?

¹⁵ Eftersom vores uangribelighed danner grundlag for Jehovas dom, er det af største betydning for vort fremtidshåb at vi forbliver uangribelige. Det vidste David. (Læs Salme 41:12). Han nærede håb om at være genstand for Guds bevågenhed for evigt. Ligesom sande kristne i dag nærede David håb om at leve evigt og at komme Jehova stadig nærmere i tjenesten for ham. David så betydningen af at han bevarede sin uangribelighed hvis han skulle se dette håb opfyldt. På samme måde holder Jehova os oppe, underviser, leder og velsigner os mens vi bevarer vores uangribelighed.

16, 17. (a) Hvorfor er du besluttet på altid at holde fast ved din uangribelighed? (b) Hvilke spørgsmål vil blive behandlet i den næste artikel?

¹⁶ Håbet er også af betydning for vores nuværende glæde og lykke. Det kan fylde os med  den glæde vi har brug for til at klare vanskelige tider. Det kan også beskytte vore tanker. Som vi husker, sammenligner Bibelen håbet med en hjelm. (1 Thess. 5:8) Ligesom en hjelm beskytter soldatens hoved i kamp, sådan beskytter håbet vores sind mod den negative, pessimistiske tankegang som Satan indgiver mennesker i denne gamle, døende verden. Livet er fattigt hvis vi ikke har noget håb. Vi må ærligt ransage os selv, omhyggeligt vurdere hvordan det forholder sig med vores uangribelighed og det håb der er forbundet med den. Glem ikke at det er ved at bevare din uangribelighed at du tager standpunkt for Jehovas suverænitet og beskytter dit dyrebare fremtidshåb. Måtte du altid bevare din uangribelighed!

¹⁷ Da uangribelighed er af så stor betydning, er der flere spørgsmål vi må se på. Hvordan opbygger man sin uangribelighed? Hvordan bevarer man den? Hvad kan der gøres hvis nogen for en tid giver slip på den? Disse spørgsmål vil blive behandlet i den næste artikel.

[Fodnote]

Hvad vil du svare?

• Hvad er uangribelighed?

• Hvilken forbindelse er der mellem vores uangribelighed og spørgsmålet om Jehovas universelle suverænitet?

• Hvordan giver vores uangribelighed os et grundlag for håb?

[Studiespørgsmål]

[Illustrationer på side 5]

I hverdagen er der mange situationer hvor vores uangribelighed sættes på prøve