Find glæde i arbejdet med at gøre disciple
Find glæde i arbejdet med at gøre disciple
„Gå derfor ud og gør disciple.“ — MATT. 28:19.
1-3. (a) Hvad føler mange i forbindelse med det at lede bibelstudier? (b) Hvilke spørgsmål vil vi se på?
„I DE sidste 11 uger har jeg studeret med en familie fra Pakistan,“ skrev en søster som hører til en hinditalende gruppe i USA. „Vi er selvfølgelig blevet gode venner,“ tilføjer hun. „Jeg får tårer i øjnene når jeg tænker på at denne familie snart skal tilbage til Pakistan. Mine tårer skyldes ikke kun sorgen over at jeg ikke længere kan være sammen med dem, men også den glæde det har givet mig at undervise dem om Jehova.“
2 Har du, ligesom denne søster, nogen sinde oplevet glæden ved at studere Bibelen med et andet menneske? I det første århundrede fandt Jesus og de der fulgte ham, stor glæde i arbejdet med at gøre disciple. Jesus blev „usigelig glad i den hellige ånd“ da de 70 disciple som han selv havde oplært og sendt ud, vendte tilbage med en positiv rapport. (Luk. 10:17-21) Også i dag finder mange stor tilfredshed i dette arbejde. I 2007 havde forkynderne på verdensplan den glæde at lede gennemsnitlig seks en halv million bibelstudier hver måned.
3 Nogle forkyndere har imidlertid endnu ikke oplevet glæden ved at lede et bibelstudium. Andre har måske ikke haft et sådant studium i de senere år. Hvilke vanskeligheder kan vi møde når vi gerne vil lede et bibelstudium? Hvordan kan vi overvinde disse vanskeligheder? Og hvilken belønning får vi når vi gør hvad vi kan for at adlyde Jesu befaling: „Gå derfor ud og gør disciple“? — Matt. 28:19.
Noget der kan tage glæden fra os
4, 5. (a) Hvordan er reaktionen hos mange visse steder i verden? (b) Hvilke vanskeligheder møder forkynderne i andre områder?
4 I visse dele af verden tager folk villigt imod vores publikationer og er ivrige efter at studere Bibelen med os. Et australsk ægtepar der midlertidigt tjente i Zambia, skriver: „Rygterne talte sandt. Zambia er et paradis hvad forkyndelsen angår. Det er utroligt hvad man kan opleve på gadearbejde! Folk kommer selv hen til os, og nogle beder endda om at få bestemte numre af bladene.“ Et af de seneste år havde brødrene og søstrene i Zambia over 200.000 bibelstudier — det er mere end ét studium pr. forkynder i gennemsnit.
5 Andre steder kan forkynderne imidlertid have svært ved at afsætte litteratur og lede regelmæssige bibelstudier. Hvad er grunden? Ofte har de svært ved at træffe folk på deres bopæl, og de der er hjemme, er måske ikke interesserede i religion. Muligvis er de vokset op i en ikkereligiøs familie, eller også føler de sig frastødt af det hykleri der er så tydeligt inden for falsk religion. Mange har lidt åndelig skade — ja, de er „medtagne og omtumlede“ — som følge af falske hyrders dårlige vejledning. (Matt. 9:36) Det er fuldt forståeligt at de kan være tilbageholdende med at engagere sig i drøftelser angående Bibelen.
6. Hvilke problemer må nogle forkyndere kæmpe med?
6 Nogle trofaste forkyndere står over for en anden udfordring der kan tage glæden fra dem. På et tidspunkt var de meget aktive i arbejdet med at gøre disciple, men nu er de hæmmede af et dårligt helbred eller en høj alder. Vi må også være opmærksomme på begrænsninger som vi selv kan være tilbøjelige til at pålægge os. Måske føler vi os ikke kvalificerede til at lede et bibelstudium. Måske har vi det ligesom Moses da Jehova overdrog ham opgaven at tale til Farao. Moses sagde: „Undskyld, Jehova, men jeg er ikke nogen veltalende mand; jeg var det ikke i går eller i forgårs.“ (2 Mos. 4:10) Og nært forbundet med følelsen af utilstrækkelighed er bekymringen for at gøre noget forkert. Måske er vi bange for at vores begrænsede evner som lærer kunne hindre en vi studerer med, i at komme i sandheden. Frem for at løbe den risiko foretrækker vi måske at give afkald på muligheden for at lede et bibelstudium. Hvordan kan vi klare den slags udfordringer?
Bered dit hjerte
7. Hvad motiverede Jesus i hans tjeneste?
7 Allerførst kan man berede sit eget hjerte. Jesus sagde: „Af hjertets overflod taler munden.“ (Luk. 6:45) Det der motiverede Jesus i hans forkyndelse, var hans oprigtige interesse for andres velfærd. Da han bemærkede hvilken sørgelig åndelig tilstand mange af hans jødiske landsmænd befandt sig i, „fik han inderligt ondt af dem“. Han sagde til sine disciple: „Høsten er stor . . . Bed derfor høstens Herre om at sende arbejdere ud til sin høst.“ — Matt. 9:36-38.
8. (a) Hvad gør vi klogt i at tænke på? (b) Hvad kan vi lære af de bemærkninger som én der studerer Bibelen med os, kom med?
8 Når vi deltager i arbejdet med at gøre disciple, er det en god idé at tænke alvorligt over hvor stor gavn vi selv har haft af at nogen tog sig tid til at studere Bibelen med os. Tænk på de mennesker vi møder i forkyndelsen, og hvordan det vil kunne gavne dem at høre det budskab vi kommer med. En kvinde skrev til afdelingskontoret i det land hvor hun bor: „Jeg vil gerne fortælle jer at jeg sætter stor pris på de Jehovas Vidner som kommer og underviser mig i mit hjem. Jeg ved godt at de nogle gange må føle sig frustrerede over at jeg har så mange spørgsmål og bruger så meget af deres tid. Men de har tålmodighed med mig og er ivrige efter at lære mig det de selv har lært. Jeg takker Jehova og Jesus for at disse mennesker er kommet ind i mit liv.“
9. Hvad fokuserede Jesus på, og hvordan kan vi følge hans eksempel?
9 Selvfølgelig var det ikke alle der reagerede positivt på de bestræbelser Jesus gjorde sig for at hjælpe dem. (Matt. 23:37) Nogle fulgte ham i en periode, men kom så med indvendinger imod hans lære og „færdedes ikke mere sammen med ham“. (Joh. 6:66) Men Jesus lod ikke den negative reaktion han mødte hos nogle, påvirke ham så han følte at hans budskab var uden værdi. Meget af den sæd Jesus såede, bar ikke frugt, men han fokuserede på det gode han udrettede. Han så at markerne var hvide til høst, og fandt stor glæde ved at tage del i høsten. (Læs Johannes 4:35, 36). Kan vi på samme måde — i stedet for kun at lægge mærke til den golde jord mellem stråene — koncentrere os om den potentielle høst i det distrikt vi har fået tildelt? Lad os se på hvordan vi kan bevare en sådan optimistisk holdning.
Vil man høste, må man så
10, 11. Hvad kan du gøre for at bevare glæden?
10 Når en landmand sår sin sæd, gør han det for senere at kunne høste. Sådan er det også med os: Når vi forkynder, gør vi det i håb om senere at kunne oprette bibelstudier. Hvad så hvis vi regelmæssigt bruger tid i forkyndelsen, men kun træffer få hjemme og har svært ved at få kontakt med dem vi allerede har truffet? Det kan være meget frustrerende. Betyder det at vi skal holde op med at gå fra hus til hus? Bestemt ikke! Der er stadig mange der får deres første kontakt med sandheden ved hjælp af denne gennemprøvede metode.
11 Men måske kan du — for at bevare glæden ved tjenesten — også tage andre forkyndelsesmetoder i brug for at nå folk med budskabet. Har du for eksempel prøvet at gå på gadearbejde eller at forkynde for folk på deres arbejdsplads? Har du mulighed for at gøre brug af telefonforkyndelse og finde frem til telefonnumrene på dem som du allerede har forkyndt for, så du kan holde forbindelsen ved lige? Hvis man er udholdende i sin tjeneste og god til at tilpasse sig, vil man opleve glæden ved at finde nogle som reagerer positivt på budskabet om Riget.
Overvind ligegyldighed
12. Hvad kan vi gøre hvis mange i vores distrikt virker uinteresserede?
12 Hvad så hvis mange i distriktet er ligeglade med religion? Kan man tilpasse sin fremgangsmåde så man alligevel fanger deres interesse? Apostelen Paulus skrev til sine trosfæller i Korinth: „For jøderne [er jeg] blevet som en jøde . . . For dem der er uden loven, er jeg blevet som en uden loven, skønt jeg ikke er uden Guds lov.“ Hvad var hans motiv? Paulus svarer selv: „For alle slags mennesker er jeg blevet alt, for i alt fald at kunne frelse nogle.“ (1 Kor. 9:20-22) Kan vi, når vi forkynder i vores distrikt, på tilsvarende måde finde noget vi kan bruge som fælles udgangspunkt? Mange ikkereligiøse mennesker vil gerne have et bedre familieliv. Det kan også være at de søger efter en mening med deres liv. Kan vi over for sådanne mennesker fremholde budskabet om Riget på en måde som vil appellere til dem?
13, 14. Hvordan kan vi opnå større glæde i arbejdet med at gøre disciple?
13 Selv i områder hvor flertallet virker uinteresseret i religion, er det lykkedes et stigende antal forkyndere at opnå større glæde i arbejdet med at gøre disciple. Hvordan? Ved at lære at tale et fremmed sprog. Et ægtepar i 60’erne opdagede at der i deres menigheds distrikt boede tusinder af kinesiske studerende med deres familier. „Af den grund følte vi os tilskyndet til at lære kinesisk,“ fortæller ægtemanden. „Det betød at vi hver dag måtte bruge tid på at studere sprog,“ fortsætter han, „men det førte til mange bibelstudier med kinesere i vores område.“
14 Selvom du ikke har mulighed for at lære et fremmed sprog, kan du, når du møder nogle der ikke taler dansk, gøre brug af brochuren Godt nyt til folk af alle nationer. Som regel vil du også kunne skaffe nogle af vores publikationer på det sprog som den besøgte taler. Det kan ikke nægtes at det tager længere tid og kræver en større indsats at kommunikere med folk der har et andet sprog og kommer fra en anden kultur. Men det er værd at huske på det bibelske princip: „Den der sår rigeligt, skal også høste rigeligt.“ — 2 Kor. 9:6.
En opgave for hele menigheden
15, 16. (a) Hvorfor er arbejdet med at gøre disciple noget hele menigheden er engageret i? (b) Hvilken rolle spiller de ældre i den forbindelse?
15 Succes i arbejdet med at gøre disciple er imidlertid ikke noget der afhænger af blot en enkelt persons indsats. Nej, det er noget hele menigheden er engageret i. Hvorfor? Jesus sagde: „På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ (Joh. 13:35) En der har studeret Bibelen med Jehovas Vidner, har skrevet: „Jeg nyder at overvære deres møder. Man føler sig virkelig velkommen!“ Jesus sagde at de der bliver hans disciple, kan få modstand fra deres kødelige familie. (Læs Mattæus 10:35-37). Men han lovede også at de ville få mange åndelige „brødre og søstre og mødre og børn“ i menigheden. — Mark. 10:30.
16 Ældre brødre og søstre spiller en vigtig rolle for elevernes fremskridt. På hvilken måde? Jo, de ældre kan måske ikke selv overkomme at lede et bibelstudium, men deres opbyggende kommentarer ved møderne styrker alle som hører dem. Det ry de har for at vandre „på retfærdigheds vej“, er med til at gøre menigheden tiltalende og bevirker at retsindige mennesker føler sig tiltrukket af Guds organisation. — Ordsp. 16:31.
Overvind bekymringerne
17. Hvad kan du gøre for at overvinde følelsen af utilstrækkelighed?
17 Hvad kan du gøre hvis du kæmper med en følelse af utilstrækkelighed? Husk at Jehova hjalp Moses ved at give ham hellig ånd og ved at lade Aron, hans bror, være hans medhjælper. (2 Mos. 4:10-17) Jesus har lovet at Gud med sin hellige ånd vil hjælpe os i vidnearbejdet. (Apg. 1:8) Desuden sendte han forkynderne ud to og to. (Luk. 10:1) Hvis du synes det er en udfordring at lede et bibelstudium, bør du derfor bede Gud give dig visdom ved hjælp af sin hellige ånd. Dernæst bør du få dig en forkyndermakker som kan give dig tillid, og hvis erfaring kan være til hjælp for dig. Det er trosstyrkende at huske på at Jehova har valgt at bruge helt almindelige mennesker — „det svage i verden“ — til at udføre dette usædvanlige arbejde. — 1 Kor. 1:26-29.
18. Hvordan kan vi overvinde bekymringen for ikke at gøre det godt nok?
18 Hvordan kan vi overvinde bekymringen for ikke at gøre det godt nok? Vi gør klogt i at huske på at arbejdet med at gøre et menneske til en Kristi discipel ikke kan sammenlignes med at tilberede et måltid, hvor det hovedsagelig afhænger af én person — nemlig kokken — om maden bliver en succes eller en fiasko. Nej, i forkyndelsen afhænger resultatet af et samarbejde mellem mindst tre parter. Jehova udfører den vigtigste del af arbejdet ved at drage den pågældende til sig. (Joh. 6:44) Vi selv og andre i menigheden gør vores bedste for at hjælpe eleven til at gøre fremskridt ved at benytte os af undervisningens kunst. (Læs Andet Timoteusbrev 2:15). Endelig må eleven selv handle efter det han lærer. (Matt. 7:24-27) Hvis en elev afbryder sit bibelstudium, kan det være en stor skuffelse for os. Selvfølgelig håber vi at vores elever træffer det rigtige valg, men ’hver enkelt af os skal aflægge regnskab for sig selv over for Gud’. — Rom. 14:12.
Hvad er lønnen?
19-21. (a) Hvilken belønning kan vi opnå ved at lede bibelstudier? (b) Hvordan betragter Jehova alle som deltager i forkyndelsesarbejdet?
19 At lede bibelstudier hjælper os til at koncentrere os om at søge Riget først. Det medfører også at sandheden i Guds ord indprentes dybere i vores sind og hjerte. På hvilken måde? En pioner ved navn Barak forklarer: „Det at lede et bibelstudium tvinger én til at studere Guds ord mere grundigt. Hvis jeg skal undervise andre på en fyldestgørende måde, er det nødvendigt at jeg først styrker min personlige overbevisning.“
20 Har vores tjeneste ingen værdi i Guds øjne medmindre vi leder et bibelstudium? Selvfølgelig har den det! Jehova værdsætter i høj grad de bestræbelser vi gør os for at prise ham. Alle som er engagerede i forkyndelsesarbejdet, er „Guds medarbejdere“. (1 Kor. 3:6, 9) Amy, der er pioner, siger: „Når man ser én man studerer med, gøre fremskridt, bliver man overvældet af taknemmelighed over for Jehova. Det er en forret at han bruger os til at give et andet menneske så storslået en gave — muligheden for at lære Ham at kende og opnå evigt liv.“
21 Hvis vi gør hvad vi kan for at oprette og lede bibelstudier, vil vi bedre kunne koncentrere os om at tjene Gud nu, og det vil styrke vores håb om at overleve og komme ind i den nye verden. Med Jehovas hjælp kan vi også være med til at frelse dem der lytter til os. (Læs Første Timoteusbrev 4:16). Tænk på den glæde det vil kunne give os!
Husker du?
• Hvilke udfordringer afholder måske nogle fra at lede bibelstudier?
• Hvad kan vi gøre hvis mange i vores distrikt virker uinteresserede?
• Hvilken belønning kan vi opnå ved at lede bibelstudier?
[Studiespørgsmål]
[Illustrationer på side 9]
Bruger du flere forskellige forkyndelsesmetoder for at finde frem til retsindige?
