Hovedpunkter fra Åbenbaringens Bog — 1. del
Jehovas ord er levende
Hovedpunkter fra Åbenbaringens Bog — 1. del
MENS den aldrende apostel Johannes er fængslet på øen Patmos, modtager han seksten syner. I disse syner ser han hvad Jehova Gud og Jesus Kristus udretter i løbet af Herrens dag — den periode der strækker sig fra oprettelsen af Guds rige i 1914 til afslutningen af Kristi tusindårige styre. Åbenbaringens Bog, der er skrevet af Johannes omkring år 96 e.v.t, er en spændende beretning om disse syner.
Her følger en behandling af hovedpunkter fra Åbenbaringen 1:1–12:17, der omfatter de første syv syner Johannes fik. Disse syner er interessante for os fordi de handler om det der sker i verden i dag, og viser hvordan Jehova vil gribe ind i nær fremtid. Ja, de der læser beretningen om disse syner, og tror på den, vil finde trøst og opmuntring. — Hebr. 4:12.
„LAMMET“ BRYDER SEKS AF DE SYV SEGL
Først ser Johannes den herliggjorte Jesus Kristus, og han får en række budskaber som han skal ’skrive i en skriftrulle og sende til de syv menigheder’. (Åb. 1:10, 11) Derefter følger synet af en trone i himmelen. Den der sidder på tronen, har i sin højre hånd en skriftrulle som er forseglet med syv segl. Og den der anses for „værdig til at åbne skriftrullen“, er ingen anden end „Løven af Judas stamme“, eller ’et lam der har syv horn og syv øjne’. — Åb. 4:2; 5:1, 2, 5, 6.
Det tredje syn afslører hvad der sker da „Lammet“ bryder de første seks segl, et efter et. Da det sjette segl bliver brudt, indtræffer et stort jordskælv, og vredens store dag kommer. (Åb. 6:1, 12, 17) Men i det næste syn ser Johannes ’fire engle der holder jordens fire vinde fast’ indtil beseglingen af de 144.000 er fuldført. „En stor skare“ af dem der ikke bliver beseglet, ’står foran tronen og foran Lammet’. — Åb. 7:1, 9.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
1:4; 3:1; 4:5; 5:6 — Hvad ligger der i udtrykket de „syv ånder“? Tallet syv står for fuldstændighed set med Guds øjne. Budskabet til „de syv menigheder“ gælder derfor i sidste instans hele Guds folk som er samlet i mere end 100.000 menigheder jorden over. (Åb. 1:11, 20) Eftersom Jehova giver hellig ånd i forhold til hvad den skal udvirke, betegner udtrykket de „syv ånder“ at den hellige ånd virker med i fuldt omfang for at bringe forståelse og velsignelse til alle der giver agt på profetien. Tallet syv synes at spille en vigtig rolle i Åbenbaringens Bog. Dette tal står for fuldstændighed, og bogen handler da også om at „Guds hellige hemmelighed“ bliver „fuldbyrdet“. — Åb. 10:7.
1:8, 17 — Om hvem anvendes titlerne „Alfa og Omega“ og „den Første og den Sidste“? Titlen „Alfa og Omega“ henviser til Jehova, og det understreger at der ikke før ham fandtes nogen almægtig Gud, og at der heller ikke vil være nogen efter ham. Han er „begyndelsen og enden“. (Åb. 21:6; 22:13) Selvom Jehova omtales som „den første og den sidste“ i Åbenbaringen 22:13, fordi der ikke er nogen før eller efter ham, viser sammenhængen i det første kapitel i Åbenbaringens Bog at titlen „den Første og den Sidste“ her anvendes om Jesus Kristus. Han var det første menneske der blev oprejst til udødeligt, åndeligt liv, og det sidste der blev oprejst af Jehova selv. — Kol. 1:18.
2:7 — Hvad er „Guds paradis“? I betragtning af at disse ord er henvendt til de salvede kristne, må det paradis der omtales her, sigte til det himmelske paradisiske domæne — Jehovas egen nærhed. De trofaste salvede vil få den belønning at spise „af livets træ“. De vil få udødelighed. — 1 Kor. 15:53.
3:7 — Hvornår modtog Jesus „Davids nøgle“, og hvordan har han brugt denne nøgle? Jesus blev ved sin dåb i år 29 udpeget til fremtidig konge i Davids slægt. Men han modtog først „Davids nøgle“ i år 33 da han blev ophøjet til pladsen ved Guds højre hånd i himmelen. Dér arvede han alle de rettigheder der var knyttet til Davids rige. Siden da har Jesus brugt nøglen til at åbne for adgangen til muligheder og privilegier i forbindelse med Riget. I 1919 lagde Jesus „nøglen til Davids hus“ på ’den trofaste og kloge træls’ skulder ved at sætte denne trælleskare „over alt hvad han ejer“. — Es. 22:22; Matt. 24:45, 47.
3:12 — Hvad er Jesu „nye navn“? Dette navn sigter til Jesu nye embede og privilegier. (Fil. 2:9-11) Ingen ud over Jesus lærer dette navn at kende på den måde han gør, men han skriver det på sine trofaste brødre i det himmelske domæne, hvorved de drages ind i et nært forhold til ham. (Åb. 19:12) Han giver dem endog del i sine privilegier.
Hvad vi kan lære:
1:3. Fordi „den fastsatte tid [for eksekveringen af Guds domme over Satans verden] er nær“, haster det med at forstå budskabet i Åbenbaringens Bog og handle efter det.
3:17, 18. Vi må købe „guld lutret i ild“ af Jesus for at kunne være åndeligt rige. Det gør vi ved at bestræbe os for at være rige på gode gerninger. (1 Tim. 6:17-19) Vi må også iføre os „hvide yderklæder“ der identificerer os som nogle der er Jesu Kristi disciple, og anvende „øjensalve“, som for eksempel den vejledning der bringes i Vagttårnet, og derved få åndelig dømmekraft. — Åb. 19:8.
7:13, 14. De 24 ældste repræsenterer de 144.000 i deres himmelske herlighed, hvor de ikke blot fungerer som konger men også som præster. De blev forudskildret ved præsterne i fortidens Israel, som kong David organiserede i 24 skifter. En af de ældste afslører for Johannes hvem den store skare er. Derfor må opstandelsen af de salvede kristne være begyndt på et tidspunkt før 1935. Hvorfor? Fordi den store skares sande identitet blev åbenbaret for Guds salvede tjenere på jorden i det år. — Luk. 22:28-30; Åb. 4:4; 7:9.
DET SYVENDE SEGL ÅBNES OG SYV TROMPETSTØD FØLGER EFTER
Lammet åbner det syvende segl. Syv trompeter gives til syv engle. Seks af englene blæser i deres trompeter for at bekendtgøre domsbudskaber mod „en tredjedel“ af menneskeheden — kristenheden. (Åb. 8:1, 2, 7-12; 9:15, 18) Det er dette Johannes ser i det femte syn. Han medvirker i det efterfølgende syn, idet han spiser en lille skriftrulle og måler tempelhelligdommen. Da det syvende trompetstød har lydt, bekendtgør høje røster: „Verdensherredømmet er nu vor Herres og hans Messias’.“ — Åb. 10:10; 11:1, 15.
Det syvende syn uddyber det der siges i Åbenbaringen 11:15, 17. Et stort tegn ses i himmelen. Den himmelske kvinde føder en søn, et drengebarn. Djævelen kastes ud af himmelen. Han er vred på kvinden og går derfor bort „for at føre krig mod de øvrige af hendes afkom“. — Åb. 12:1, 5, 9, 17.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
8:1-5 — Hvorfor blev der tavshed i himmelen, og hvad blev efterfølgende kastet ned på jorden? Der blev i overført betydning tavshed i himmelen for at „de helliges bønner“ på jorden kunne høres. Det skete i slutningen af den første verdenskrig. De salvede kristne steg ikke op til himmelen ved udløbet af hedningernes tider, sådan som mange af dem havde forventet. De gennemgik en vanskelig tid under krigen. Derfor bad de nu inderligt om Guds ledelse. Som svar på deres bønner kastede en engel symbolsk ild ned på jorden, der åndeligt opflammede de salvede. De var kun få i antal, men de påbegyndte en verdensomspændende forkyndelseskampagne der gjorde Guds rige til et brændende stridsspørgsmål, og antændte derved en brand i kristenheden. Der lød tordnende advarsler fra Bibelen, lynglimt af bibelske sandheder blev bekendtgjort, og den religiøse verden blev rystet i sine grundvolde, ligesom bygninger der bliver rystet af et jordskælv.
8:6-12; 9:1, 13; 11:15 — Hvornår gjorde de syv engle sig rede til at blæse i deres trompeter, og hvornår og på hvilken måde lød trompetstødene? At englene gjorde sig rede til at blæse i de syv trompeter, indbefattede det at give vejledning til medlemmerne af den genoplivede Johannesskare på jorden fra 1919 til 1922. Disse salvede havde travlt med at reorganisere den offentlige tjeneste og at opbygge udgivervirksomheden. (Åb. 12:13, 14) At der blæses i trompet, står for det at Guds folk frygtløst forkynder Jehovas domsbudskaber mod Satans verden i samarbejde med englene. Dette har især fundet sted siden stævnet i Cedar Point, Ohio, i 1922 og vil fortsætte frem til den store trængsel.
8:13; 9:12; 11:14 — På hvilken måde er de sidste tre trompetstød forbundet med „veer“? Til forskel fra de første fire trompetstød, som er proklamationer der afslører kristenhedens åndeligt døde tilstand, er de tre sidste trompetstød forbundet med veer fordi de har tilknytning til bestemte begivenheder. Det femte trompetstød har tilknytning til Guds folks udfrielse fra uvirksomhedens ’afgrund’ i 1919 og til deres vedholdende forkyndelsesarbejde, der blev som en pinefuld plage for kristenheden. (Åb. 9:1) Det sjette handler om det største rytteriangreb i historien og den verdensomspændende forkyndelseskampagne der blev iværksat i 1922. Det sidste trompetstød har at gøre med det messianske riges fødsel.
Hvad vi kan lære:
9:10, 19. De publikationer som „den trofaste og kloge træl“ udgiver, indeholder myndige udtalelser der er baseret på Guds ord, og rummer et stikkende budskab. (Matt. 24:45) Dette budskab svarer til græshoppernes haler der har „brodde ligesom skorpioner“, og hestene i et rytteri, hvis „haler er ligesom slanger“. Hvorfor? Fordi disse publikationer advarer om „en hævnens dag“ fra Jehova. (Es. 61:2) Lad os modigt og nidkært blive ved med at uddele dem.
9:20, 21. Mange sagtmodige mennesker der lever i såkaldt ikkekristne nationer, har reageret positivt på det budskab vi forkynder. Men vi forventer ikke en masseomvendelse af folk fra disse nationer uden for kristenhedens domæne, altså blandt „de øvrige af menneskene“. Vi vil ikke desto mindre være udholdende i tjenesten.
12:15, 16. „Jorden“ — elementer inden for Satans egen tingenes ordning eller høje instanser i forskellige lande — har forsvaret religionsfriheden. Fra og med 1940’erne „opslugte“ disse instanser „floden [af forfølgelse] som dragen havde udspyet af sin mund“. Jehova kan, når som helst det behager ham, påvirke regeringer og øvrigheder så de gennemfører hans vilje. I Ordsprogene 21:1 siges der meget passende: „En konges hjerte er som vandstrømme i Jehovas hånd. Han vender det hvorhen han har lyst til.“ Det bør styrke vores tro på Gud.
