Hvem der ifølge Jesu ord kan kaldes lykkelige
Hvem der ifølge Jesu ord kan kaldes lykkelige
’Jesus gik op på bjerget, og da hans disciple kom hen til ham, begyndte han at undervise dem.’ — MATT. 5:1, 2.
1, 2. (a) Under hvilke omstændigheder holdt Jesus Bjergprædikenen? (b) Hvordan begyndte Jesus sin tale?
VI BEFINDER os i år 31. Jesus afbryder for en kort tid sin forkyndelsesrejse i Galilæa for at fejre påsken i Jerusalem. (Joh. 5:1) Da han vender tilbage til Galilæa, beder han hele natten om Guds ledelse med hensyn til at udvælge 12 apostle. Den følgende dag samler en folkeskare sig, og Jesus helbreder de syge. Sammen med sine disciple og andre sætter han sig på en bjergskråning og begynder at undervise. — Matt. 4:23–5:2; Luk. 6:12-19.
2 Jesus begynder sin tale — den vi kalder Bjergprædikenen — med at vise at lykke er et resultat af at have et godt forhold til Gud. (Læs Mattæus 5:1-12). Lykke kan defineres som ’en tilstand af velvære der spænder fra almindelig tilfredshed til en dyb og intens glæde’. De ni „saligprisninger“ som Jesus indleder med, er udtalelser der viser hvorfor kristne er lykkelige, og de er lige så aktuelle i dag som de var for næsten 2000 år siden. Lad os nu se nærmere på hver enkelt af dem.
„De som erkender deres åndelige behov“
3. Hvad vil det sige at man erkender sit åndelige behov?
3 „Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov, for himlenes rige er deres.“ (Matt. 5:3) „De som erkender deres åndelige behov“, forstår at de mangler noget, er fattige, i åndelig henseende og har behov for Guds barmhjertighed.
4, 5. (a) Hvorfor er de som erkender deres åndelige behov, lykkelige? (b) Hvordan tilfredsstiller man sit åndelige behov?
4 De som erkender deres åndelige behov, er lykkelige fordi „himlenes rige er deres“. At Jesu første disciple anerkendte ham som Messias, gav dem mulighed for at komme til at herske sammen med ham i det himmelske rige. (Luk. 22:28-30) Uanset om vi personligt nærer håb om at blive medarvinger med Kristus til det himmelske rige, eller vi ser frem til evigt liv i et jordisk paradis under Rigets styre, kan vi være lykkelige hvis vi erkender vores åndelige behov og forstår at vi er helt afhængige af Gud.
5 Det er ikke alle som er klar over at de har et åndeligt behov, for der er mange som ikke har tro, og som ikke værdsætter det der er helligt. (2 Thess. 3:1, 2; Hebr. 12:16) Man tilfredsstiller sit åndelige behov ved flittigt at læse og studere Bibelen, ved nidkært at tage del i arbejdet med at forkynde og gøre disciple og ved regelmæssigt at overvære de kristne møder. — Matt. 28:19, 20; Hebr. 10:23-25.
De sørgende som er „lykkelige“
6. Hvem er „de som sørger“, og hvorfor er de „lykkelige“?
6 „Lykkelige er de som sørger, for de vil blive trøstet.“ (Matt. 5:4) „De som sørger“, er den samme slags mennesker som „de som erkender deres åndelige behov“. De sørger ikke i den forstand at de klager over deres lod i livet. De sørger fordi de er bedrøvede over deres egen syndige tilstand og forholdene i verden som følge af menneskenes ufuldkommenhed. Hvorfor er de „lykkelige“? Fordi de har tro på Gud og Kristus og føler sig trøstede ved at have et godt forhold til Jehova. — Joh. 3:36.
7. Hvordan skal vores indstilling til Satans verden være?
7 Sørger vi over uretfærdigheden i Satans verden? Hvad mener vi inderst inde om det verden har at tilbyde? Apostelen Johannes skrev: „Alt det der er i verden — kødets begær og øjnenes begær og praleriet med de midler man har at leve af — er ikke af Faderen.“ (1 Joh. 2:16) Hvad gør vi hvis vi mærker på os selv at vores åndelighed er ved at blive påvirket af „verdens ånd“, den drivkraft som det samfund der ikke tjener Jehova Gud, er ledet af? Vi må bede inderligt, studere Guds ord og søge hjælp hos de ældste. Efterhånden som vi kommer nærmere til Gud, vil vi „blive trøstet“, uanset hvad der er årsag til at vi sørger. — 1 Kor. 2:12; Sl. 119:52; Jak. 5:14, 15.
„De der har et mildt sind“, er lykkelige
8, 9. Hvad vil det sige at have et mildt sind, og hvorfor er de der har det, lykkelige?
8 „Lykkelige er de der har et mildt sind, for de vil arve jorden.“ (Matt. 5:5) Mildhed, eller sagtmodighed, er ikke det samme som svaghed og er heller ikke en påtaget venlighed. (1 Tim. 6:11) Hvis vi har et mildt sind, vil vi være sagtmodige og gøre Jehovas vilje, idet vi følger hans ledelse. Mildheden vil også komme til udtryk i den måde vi behandler vore trosfæller og andre på. Den vil være i overensstemmelse med apostelen Paulus’ vejledning. — Læs Romerbrevet 12:17-19.
9 Hvorfor er „de der har et mildt sind“, lykkelige? Fordi „de vil arve jorden“, sagde Jesus, som selv havde et mildt sind. Han er den der i første række vil arve jorden. (Sl. 2:8; Matt. 11:29; Hebr. 2:8, 9) „Kristi medarvinger“, som også har et mildt sind, vil også arve jorden. (Rom. 8:16, 17) Desuden vil mange andre som har et mildt sind og er sagtmodige, få evigt liv i Rigets jordiske domæne. — Sl. 37:10, 11.
10. Hvordan kunne mangel på mildhed få indflydelse på vore tjenesteprivilegier og vort forhold til andre?
10 Vi bør som Jesus have et mildt sind. Men hvad nu hvis vi er kendt for at være stridbare? En sådan aggressiv og fjendtlig holdning kan få folk til at undgå os. Brødre med denne indstilling vil ikke være kvalificerede til at få et ansvar betroet i menigheden. (1 Tim. 3:1, 3) Paulus skrev at Titus skulle minde de kristne på Kreta om at de ikke måtte „være krigeriske“, men at de skulle „være rimelige“ og „udvise al mildhed mod alle mennesker“. (Tit. 3:1, 2) En sådan mildhed vil være utroligt velgørende for andre.
De som ’hungrer efter retfærdighed’
11-13. (a) Hvad vil det sige at hungre og tørste efter retfærdighed? (b) Hvordan vil de der hungrer og tørster efter retfærdighed, blive stillet tilfreds?
11 „Lykkelige er de som hungrer og tørster efter retfærdighed, for de vil blive stillet tilfreds.“ (Matt. 5:6) Den „retfærdighed“ Jesus talte om, er en retfærdighed der er helt i overensstemmelse med Guds vilje og bud. Salmisten sagde at hans sjæl ’hentæredes af længsel’ efter Guds retfærdige domme. (Sl. 119:20) Sætter vi retfærdighed så højt at vi hungrer og tørster efter den?
12 Jesus sagde at de som hungrer og tørster efter retfærdighed, ville være lykkelige fordi de ville blive „stillet tilfreds“. Dette blev muligt efter pinsen i år 33, for da begyndte Jehovas hellige ånd at „give verden overbevisende vidnesbyrd . . . om retfærdighed“. (Joh. 16:8) Ved hjælp af sin hellige ånd inspirerede Gud mænd til at skrive og samle Bibelens græske skrifter, som er gavnlige „til optugtelse i retfærdighed“. (2 Tim. 3:16) Guds ånd sætter os også i stand til at „iføre [os] den nye personlighed som blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed“. (Ef. 4:24) Og er det ikke opmuntrende at vide at de der angrer og beder om tilgivelse for deres synder på grundlag af Jesu offer, kan blive erklæret retfærdige af Gud? — Læs Romerbrevet 3:23, 24.
13 Hvis vi har et jordisk håb, vil vi få vores hunger og tørst efter retfærdighed helt tilfredsstillet når vi får evigt liv under retfærdige forhold her på jorden. Lad os indtil da være besluttede på at leve i overensstemmelse med Guds normer. Jesus sagde jo: „Bliv da ved med først at søge riget og [Guds] retfærdighed.“ (Matt. 6:33) Det vil fylde vore hænder med gode gerninger og vort hjerte med sand lykke. — 1 Kor. 15:58.
Hvorfor „de barmhjertige“ er lykkelige
14, 15. Hvordan kan vi vise barmhjertighed, og hvorfor er „de barmhjertige“ lykkelige?
14 „Lykkelige er de barmhjertige, for mod dem vil der blive vist barmhjertighed.“ (Matt. 5:7) „De barmhjertige“ har medfølelse med andre. Jesus havde inderligt ondt af de mange der kom til ham, og ved hjælp af sine mirakler lindrede han deres lidelser. (Matt. 14:14) Barmhjertighed har også et juridisk aspekt; det kommer til udtryk når nogen tilgiver eller eftergiver én en synd, svarende til at Jehova barmhjertigt tilgiver eller eftergiver angrende syndere. (2 Mos. 34:6, 7; Sl. 103:10) Vi kan desuden vise barmhjertighed hvis vi med venlige ord og gerninger bringer lindring til nogle som er dårligt stillede. En god måde at vise denne barmhjertighed på er at bringe Bibelens budskab ud til andre. Da Jesus fik inderligt ondt af de mange mennesker der havde samlet sig, ’begyndte han at lære dem mange ting’. — Mark. 6:34.
15 Vi kan ikke andet end være enige med Jesus når han siger: „Lykkelige er de barmhjertige, for mod dem vil der blive vist barmhjertighed.“ Hvis vi viser andre barmhjertighed, vil de sikkert også være barmhjertige mod os. Vi vil opdage at den barmhjertighed vi har vist mod andre, vil triumfere over enhver ugunstig dom Jehova måtte fælde over os når vi står for hans dommersæde. (Jak. 2:13) Det er kun de barmhjertige der kan gøre sig håb om at få tilgivelse for deres synder og opnå evigt liv. — Matt. 6:15.
Hvorfor „de rene af hjertet“ er lykkelige
16. Hvad vil det sige at være „rene af hjertet“, og hvordan vil de der er det, „få Gud at se“?
16 „Lykkelige er de rene af hjertet, for de vil få Gud at se.“ (Matt. 5:8) Hvis vi er „rene af hjertet“, vil vore ønsker, motiver og det vi nærer hengivenhed for, være forbundet med renhed. Vi vil vise „kærlighed ud af et rent hjerte“. (1 Tim. 1:5) Som følge af at vi er rene i det indre, vil vi „få Gud at se“. Det betyder ikke nødvendigvis at man vil få Gud at se helt bogstaveligt, for „intet menneske kan se [Gud] og leve“. (2 Mos. 33:20) Jesus genspejlede imidlertid til fuldkommenhed Guds personlighed og kunne derfor sige: „Den der har set mig, har også set Faderen.“ (Joh. 14:7-9) Her på jorden kan vi der tilbeder Jehova, „se Gud“ ved at lægge mærke til hvordan han handler til gavn for os. (Job 42:5) De salvede kristne får Gud at se helt bogstaveligt når de bliver oprejst til liv på det åndelige plan i himmelen. — 1 Joh. 3:2.
17. Hvilken virkning vil det have på os at være „rene af hjertet“?
17 Da de som er „rene af hjertet“, er moralsk og åndeligt rene, beskæftiger de sig ikke med noget der er urent i Jehovas øjne. (1 Krøn. 28:9; Es. 52:11) Hvis vi er rene af hjertet, vil det vi siger og gør, være kendetegnet af renhed, og der vil intet hyklerisk være ved vores tjeneste for Jehova.
„De som stifter fred“, bliver Guds sønner
18, 19. Hvad kendetegner ’dem som stifter fred’?
18 „Lykkelige er de som stifter fred, for de vil blive kaldt ’Guds sønner’.“ (Matt. 5:9) „De som stifter fred“, kan kendes på det de gør, og det de ikke gør. Hvis vi hører til dem Jesus tænkte på, vil vi stifte fred og ikke ’gengælde nogen ondt med ondt’, men vil altid ’jage efter det der er godt for andre’. — 1 Thess. 5:15.
19 For at høre til dem som stifter fred, må man aktivt gøre noget for at fremme freden. Vi vil ikke gøre noget der „skiller nære venner“. (Ordsp. 16:28) Vi vil bestræbe os for at ’jage efter fred med alle’. — Hebr. 12:14.
20. Hvem er nu „Guds sønner“, og hvilke andre vil til sidst blive Guds børn?
20 „De som stifter fred“, er lykkelige fordi de vil blive kaldt „Guds sønner“. Trofaste salvede kristne er blevet antaget, adopteret, af Jehova som hans sønner. De har allerede et nært og fortroligt forhold til Jehova som hans børn fordi de tror på Kristus og helhjertet tjener „kærlighedens og fredens Gud“. (2 Kor. 13:11; Joh. 1:12) Hvad så med Jesu fredsstiftende „andre får“? De vil få Jesus som deres ’Evige Fader’ i tusindårsriget, men efter udløbet af de tusind år vil han underlægge sig Jehova, og de vil så i fuldeste forstand blive Guds børn. — Joh. 10:16; Es. 9:6; Rom. 8:21; 1 Kor. 15:27, 28.
21. Hvordan vil det give sig til kende at vi „lever ved ånd“?
21 Hvis vi „lever ved ånd“, vil det umiddelbart kunne ses af andre at vi er fredsstiftende. Vi vil ikke ’udfordre hinanden’ eller ’provokere hinanden’. (Gal. 5:22-26, New International Version) Vi vil i stedet gøre vores bedste for at ’holde fred med alle mennesker’. — Rom. 12:18.
Lykkelige trods forfølgelse!
22-24. (a) Hvad er grunden til at de som bliver forfulgt for retfærdigheds skyld, kan kaldes lykkelige? (b) Hvad vil vi komme ind på i de to næste studieartikler?
22 „Lykkelige er de som er blevet forfulgt for retfærdigheds skyld, for himlenes rige er deres.“ (Matt. 5:10) I tråd hermed sagde Jesus videre: „Lykkelige er I når folk skælder jer ud og forfølger jer og løgnagtigt siger alt muligt ondt om jer for min skyld. Fryd jer og spring af glæde, for jeres belønning er stor i himlene; på den måde forfulgte man jo profeterne før jer.“ — Matt. 5:11, 12.
23 Kristne forventer at de, ligesom Guds profeter i fortiden, vil blive skældt ud og forfulgt, og at der vil blive udspredt løgne om dem — alt sammen „for retfærdigheds skyld“. Men når vi trofast udholder sådanne prøver, kan vi med tilfredshed tænke på at vi behager og ærer Jehova. (1 Pet. 2:19-21) Vore lidelser kan ikke berøve os glæden ved at tjene Jehova nu eller i fremtiden. De kan hverken mindske glæden ved at skulle herske med Kristus i det himmelske rige eller glæden ved at få tilkendt evigt liv som jordiske undersåtter under dette rige. Sådanne velsignelser er et vidnesbyrd om Guds gunst, velvilje og gavmildhed.
24 Der er meget mere vi kan lære af Bjergprædikenen. Det vil vi komme ind på i de to næste studieartikler. Vi vil dér se på det Jesus videre siger.
Hvad vil du svare?
• Hvorfor er „de som erkender deres åndelige behov“, lykkelige?
• Hvad er grunden til at „de som har et mildt sind“, er lykkelige?
• Hvorfor er kristne lykkelige selvom de bliver forfulgt?
• Hvilken af Jesu udtalelser om hvem der er lykkelige, gør især indtryk på dig?
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 7]
De ni „saligprisninger“ som Jesus udtalte, er lige så aktuelle i dag som de var dengang
[Illustration på side 8]
En god måde at vise barmhjertighed på er at forkynde Bibelens sandheder for andre
