Lader du Jesu ord indvirke på dine bønner?
Lader du Jesu ord indvirke på dine bønner?
„Da nu Jesus havde sluttet denne tale, var folkeskarerne helt forbløffede over hans måde at undervise på.“ — MATT. 7:28.
1, 2. Hvorfor var skarerne forbløffede over Jesu måde at undervise på?
VI MÅ anerkende de ord som Guds enestefødte søn har udtalt, og følge dem i vort liv. Han talte som intet andet menneske har gjort. Da han havde holdt Bjergprædikenen, var folk helt forbløffede over den måde han underviste på. — Læs Mattæus 7:28, 29.
2 Guds søn underviste ikke som de skriftlærde, hvis lange taler byggede på ufuldkomne menneskers lære. Han underviste „som en der havde myndighed“, for det han udtalte, kom fra Gud. (Joh. 12:50) Lad os derfor nu se på hvad Jesus videre sagde i Bjergprædikenen, og hvordan det bør indvirke på vore bønner.
Bed ikke sådan som hyklerne gør
3. Gengiv hovedtanken i Jesu ord i Mattæus 6:5.
3 Bøn er en vigtig del af al sand tilbedelse, og vi skulle bede regelmæssigt til Jehova. Men vore bønner bør følge Jesu formaning i Bjergprædikenen, hvor han sagde: „Når I beder må I . . . ikke være som hyklerne; de kan jo lide at stå og bede i synagogerne og på hjørnerne af de brede gader så de kan blive set af mennesker. Jeg skal sige jer en sandhed: De har fået hele deres belønning.“ — Matt. 6:5.
4-6. (a) Hvorfor kunne farisæerne lide at stå og bede „i synagogerne og på hjørnerne af de brede gader“? (b) Hvordan fik disse hyklere „hele deres belønning“?
4 Når Jesu disciple bad, måtte de ikke gøre som „hyklerne“, de selvretfærdige farisæere, hvis fromhed ikke var ægte, men kun en facade. (Matt. 23:13-32) De kunne lide at stå og bede „i synagogerne og på hjørnerne af de brede gader“. Hvorfor? For at „blive set af mennesker“. Jøderne i det første århundrede bad som regel i en forsamling på de tidspunkter hvor brændofrene blev bragt i templet (omkring klokken ni om morgenen og klokken tre om eftermiddagen). Mange af dem som boede i Jerusalem, bad på tempelområdet sammen med andre tilbedere. I andre byer bad fromme jøder ofte to gange om dagen stående sammen med andre i byens synagoge. — Jævnfør Lukas 18:11, 13.
5 Eftersom de fleste ikke befandt sig i nærheden af templet eller en synagoge til de omtalte bønner, kunne de bede dér hvor de nu befandt sig på disse tidspunkter. Nogle lod sig indhente af tidspunktet for bønnen når de befandt sig „på hjørnerne af de brede gader“. De ønskede at „blive set“ af de forbipasserende. De skinhellige farisæere fremsagde „som et skalkeskjul“ lange bønner for at man skulle se op til dem. (Luk. 20:47) Det er naturligvis ikke den indstilling vi skulle have.
6 Jesus sagde at disse hyklere havde fået „hele deres belønning“. De nærede et stærkt ønske om andres ære og anerkendelse — og det var alt hvad de ville få. Det ville være „hele deres belønning“, for Jehova ville ikke besvare deres hykleriske bønner. Derimod ville Jehova besvare Jesu sande disciples bønner, som det fremgår af hvad Jesus videre sagde.
7. Hvad menes der med påbuddet om at bede i sit „inderste rum“?
7 „Men du, når du beder, da gå ind i dit inderste rum, luk din dør, og bed så til din Fader som er i det skjulte; da vil din Fader, som ser til i det skjulte, betale dig.“ (Matt. 6:6) Jesu påbud om at man skulle bede i sit „inderste rum“ efter at have lukket døren bag sig, betød ikke at man ikke kunne repræsentere en forsamling i bøn. Jesu ord skulle forhindre at nogen bad offentligt for at henlede opmærksomheden på sig selv og vinde andres anerkendelse. Det skal vi huske hvis vi får den forret at repræsentere andre i bøn. Lad os nu se på hvad Jesus yderligere sagde om bøn.
8. Hvad skal man ifølge Mattæus 6:7 undgå med hensyn til bøn?
8 „Når I beder, da sig ikke det samme igen og igen, som folk fra nationerne gør, for de mener at de bliver bønhørt fordi de bruger mange ord.“ (Matt. 6:7) Jesus nævner her en anden måde hvorpå man kan misbruge bønnens privilegium — nemlig ved at sige det samme igen og igen. Han mente ikke at vi aldrig måtte gentage inderlige anmodninger og udtryk for taksigelse i vore bønner. Da Jesus bad i Getsemane Have den aften han blev forrådt, brugte han „de samme ord“ mere end én gang. — Mark. 14:32-39.
9, 10. Hvad menes der med at vi ikke skal bruge gentagelser i vore bønner?
9 Det vil være forkert af os at efterligne den måde hvorpå „folk fra nationerne“ beder, idet de siger det samme „igen og igen“. De gentager sætninger de har lært udenad, og som indeholder mange unødvendige ord. Det gavnede ikke ba’alsdyrkerne at påkalde deres falske gud „fra morgen til middag idet de sagde: ’Svar os, Ba’al!’“ (1 Kong. 18:26) Millioner i dag fremsiger lange bønner som er fyldt med gentagelser, idet de tror at de „bliver bønhørt“. Men Jesus hjælper os til at forstå at det at man „bruger mange ord“ i lange bønner med mange gentagelser, ikke har nogen værdi hos Gud. Jesus sagde videre:
10 „I må altså ikke blive ligesom de, for Gud, jeres Fader, ved hvad I trænger til endog før I beder ham.“ (Matt. 6:8) Mange jødiske religiøse ledere bad lange, ordrige bønner og kom derved til at ligne de ikkejødiske folk når de bad. Bønner der kommer fra hjertet, og som indeholder lovprisning, taksigelse og anmodninger, udgør en vigtig del af den sande tilbedelse. (Fil. 4:6) Men det vil være forkert af os at sige det samme igen og igen i den tro at det er nødvendigt at bruge gentagelser for at fortælle Gud hvad vi har behov for. Når vi beder, bør vi huske at vi henvender os til ham der ’ved hvad vi trænger til, endog før vi beder ham’.
11. Hvad skal vi huske på hvis vi får den forret at lede en forsamling i bøn?
11 Jesu ord om uantagelige bønner bør minde os om at Gud ikke lader sig imponere af højtravende udtryk og overflødige ord. Vi bør også forstå at bønner der bedes i en forsamling, ikke fremsiges for at gøre indtryk på tilhørerne eller skulle få dem til at tænke på hvornår der bliver sagt „amen!“ At bruge bønnen til offentliggørelse af meddelelser eller til vejledning af tilhørerne vil heller ikke være i overensstemmelse med ånden i Jesu ord i Bjergprædikenen.
Jesus lærer os hvordan vi skal bede
12. Hvordan vil du forklare betydningen af bønnen „lad dit navn blive helliget“?
12 Jesus advarede altså sine disciple mod farerne ved at misbruge bønnens privilegium, men han gjorde mere end det: Han fortalte dem også hvordan de skulle bede. (Læs Mattæus 6:9-13). Den enkle bøn han lærte dem, og som de kunne bruge som et forbillede, skal ikke læres udenad og gentages om og om igen. Meningen var at den skulle være et forbillede for vore egne bønner. Jesus viste således med de indledende ord at Gud bør sættes først: „Vor Fader i himlene, lad dit navn blive helliget.“ (Matt. 6:9) Vi kalder med rette Gud „vor Fader“, for han er den der har skabt os, og den som bor „i himlene“, langt uden for jordens atmosfære. (5 Mos. 32:6; 2 Krøn. 6:21; Apg. 17:24, 28) Flertalsformen „vor“ skal minde os om at vore trosfæller også har et nært forhold til Gud. Ordene „lad dit navn blive helliget“ er en bøn om at Jehova vil skride til handling for at hellige sig selv ved at rense sit navn for enhver forsmædelse der er overgået det siden oprøret i Eden. Som svar på denne bøn vil Jehova fjerne al ondskab fra jorden og således hellige sit navn. — Ez. 36:23.
13. (a) Hvordan vil bønnen „lad dit rige komme“ blive opfyldt? (b) Hvad indbefatter opfyldelsen af bønnen ’lad din vilje ske på jorden’?
13 „Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ (Matt. 6:10) I forbindelse med denne anmodning i mønsterbønnen skal vi huske at ’Guds rige’ er det messianske herredømme der udøves fra himmelen af Jesus Kristus og de oprejste „hellige“ som er forenet med ham. (Dan. 7:13, 14, 18; Es. 9:6, 7) Når vi beder om at Guds rige skal „komme“, er det en bøn om at det vil gå imod alle jordiske modstandere af Guds herredømme. Det vil snart ske, og det vil berede vejen for et verdensomspændende paradis, hvor der hersker retfærdighed, fred og velstand. (Sl. 72:1-15; Dan. 2:44; 2 Pet. 3:13) Jehovas vilje sker nu i himmelen, og når vi beder om at den må ske på jorden, er det en bøn om at Gud vil gennemføre sin hensigt med jorden, deri indbefattet at han fjerner sine modstandere sådan som han gjorde i fortiden. — Læs Salme 83:1, 2, 13-18.
14. Hvorfor er det passende at bede om „vort brød for denne dag“?
14 „Giv os i dag vort brød for denne dag.“ (Matt. 6:11; Luk. 11:3) Med denne bøn beder vi Gud om den mad der er nødvendig „for denne dag“. Den viser at vi har tillid til at Gud kan sørge for vore daglige fornødenheder. Det er ikke en bøn om at få i overflod. Det er en bøn om at vi må få det vi har brug for dag for dag, og den kan minde os om at da Gud befalede israelitterne at samle manna, sagde han at de skulle samle hvad der var brug for „dag for dag“. — 2 Mos. 16:4.
15. Forklar hvad der menes med bønnen „tilgiv os vor skyld, som vi også har tilgivet vore skyldnere“.
15 Den næste anmodning i mønsterbønnen henleder vores opmærksomhed på noget vi skal gøre. Jesus sagde: „Tilgiv os vor skyld, som vi også har tilgivet vore skyldnere.“ (Matt. 6:12) Lukasevangeliet viser at den „skyld“ der er tale om, er „vore synder“. (Luk. 11:4) Det er kun hvis vi allerede „har tilgivet“ dem der synder mod os, at vi kan forvente at blive tilgivet af Jehova. (Læs Mattæus 6:14, 15). Vi må frit tilgive andre. — Ef. 4:32; Kol. 3:13.
16. Hvordan skal vi forstå anmodningerne om ikke at blive fristet og om at blive befriet fra den onde?
16 „Før os ikke ind i fristelse, men befri os fra den onde.“ (Matt. 6:13) Hvordan skal vi forstå disse to sammenhængende anmodninger i Jesu mønsterbøn? Én ting er sikker: Jehova frister os ikke til at begå synd. (Læs Jakob 1:13). Satan — „den onde“ — er den virkelige ’Frister’. (Matt. 4:3) Bibelen taler ofte om at Gud ’gør’ noget som han i virkeligheden blot tillader. (Rut 1:20, 21; Præd. 11:5) Så når der siges „før os ikke ind i fristelse“, er det en bøn om at Jehova ikke vil tillade at vi bukker under for fristelsen til ikke at adlyde ham. Endelig er bønnen „befri os fra den onde“ en anmodning om at Jehova ikke vil tillade at Satan overlister os. Og vi kan have tillid til at ’Gud ikke vil lade os blive fristet ud over hvad vi kan tåle’. — Læs Første Korintherbrev 10:13.
’Bliv ved med at bede, søge og banke på’
17, 18. Hvad vil det sige at man skal ’blive ved med at bede, søge og banke på’?
17 Apostelen Paulus opfordrede sine medkristne til at ’være vedholdende i bønnen’. (Rom. 12:12) Jesus gav en lignende opfordring da han sagde: „Bliv ved med at bede, og der vil blive givet jer; bliv ved med at søge, og I vil finde; bliv ved med at banke på, og der vil blive lukket op for jer. For enhver der beder, får, og enhver der søger, finder, og for enhver der banker på, vil der blive lukket op.“ (Matt. 7:7, 8) Det er på sin plads at ’blive ved med at bede’ om noget der er i overensstemmelse med Guds vilje. Samstemmende hermed skrev apostelen Johannes: „Dette er den tillid vi har til [Gud], at uanset hvad vi beder om i overensstemmelse med hans vilje, så hører han os.“ — 1 Joh. 5:14.
18 Jesu ord om at ’blive ved med at bede og søge’ betyder at vi skal bede indtrængende og ikke holde op med at bede hvis vi ikke får svar lige med det samme. Det er også nødvendigt at ’blive ved med at banke på’ for at få adgang til Guds rige og få del i dets velsignelser. Men kan vi have tillid til at Gud vil besvare vore bønner? Ja, hvis vi forbliver tro mod Jehova, for Jesus sagde: „Enhver der beder, får, og enhver der søger, finder, og for enhver der banker på vil der blive lukket op.“ Mange af Jehovas tjenere har erfaret at Gud virkelig er ’den som hører bøn’. — Sl. 65:2.
19, 20. Hvordan er Jehova som en kærlig jordisk far, set i lyset af Mattæus 7:9-11?
19 Jesus sammenlignede Gud med en kærlig far der giver sine børn gode gaver. Forestil dig at du var til stede da Jesus holdt Bjergprædikenen, og du hørte ham sige: „Hvem er den mand iblandt jer som, når hans søn beder om brød, rækker ham en sten? Eller når han beder om en fisk, rækker ham en slange? Hvis altså I, skønt I er onde, forstår at give jeres børn gode gaver, hvor langt snarere vil da ikke jeres Fader som er i himlene give noget godt til dem der beder ham!“ — Matt. 7:9-11.
20 En jordisk far har, selvom han til en vis grad er ’ond’ på grund af den nedarvede synd, en naturlig hengivenhed for sin søn. Faderen vil ikke føre sin søn bag lyset, men vil bestræbe sig for at give ham „gode gaver“. Som den kærlige himmelske Fader Gud er, vil han give os „gode gaver“, som for eksempel sin hellige ånd. (Luk. 11:13) Det vil give os styrke til at yde Jehova en acceptabel tjeneste, for „enhver god gave og enhver fuldkommen foræring“ kommer fra ham. — Jak. 1:17.
Bliv ved med at høste gavn af Jesu ord
21, 22. Hvad gør Bjergprædikenen så bemærkelsesværdig, og hvilket indtryk gør den på dig?
21 Bjergprædikenen er i sandhed den mest betydningsfulde tale der nogen sinde er holdt på jorden. Den udmærker sig ved sit åndelige indhold og sin klare formulering. Vi kan have stor gavn af at følge de råd og den vejledning den indeholder, som det fremgår af de eksempler der er trukket frem i denne række artikler. Disse ord af Jesus kan gavne vort liv nu og give os håb om en lykkelig fremtid.
22 Vi har i disse artikler kun set på nogle få af de værdifulde udtalelser der findes i Bjergprædikenen. Det er ikke så mærkeligt at de som hørte Jesus, var „helt forbløffede over hans måde at undervise på“. (Matt. 7:28) Det vil uden tvivl også være den virkning de vil have på os når vi fylder vort sind og hjerte med disse og andre uvurderlige udtalelser som er fremsat af den store Lærer, Jesus Kristus.
Hvad vil du svare?
• Hvad sagde Jesus om hykleriske bønner?
• Hvorfor må vi undgå at sige det samme igen og igen når vi beder?
• Hvilke anmodninger indeholder Jesu mønsterbøn?
• Hvordan kan vi blive ved med at bede, søge og banke på?
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 15]
Jesus fordømte hyklerne der blot ønskede at blive set og hørt når de bad
[Illustration på side 17]
Ved du hvorfor det er på sin plads at bede om det daglige brød?
