Hold blikket rettet mod sejrsprisen
Hold blikket rettet mod sejrsprisen
„[Jeg jager] frem mod målet efter sejrsprisen.“ — FIL. 3:14.
1. Hvilken sejrspris så apostelen Paulus frem til?
APOSTELEN PAULUS, også kendt som Saulus fra Tarsus, var af fornem familie. Han blev oplært i sine forfædres tro af den berømte lovlærer Gamaliel. (Apg. 22:3) Han kunne se frem til det man betragtede som en lovende karriere, men alligevel opgav han den jødiske tro og blev kristen. Derefter så han frem til den sejrspris der lå forude — udødelighed som konge og præst i Guds himmelske rige. Dette rige skal herske over en paradisisk jord. — Matt. 6:10; Åb. 7:4; 20:6.
2, 3. Hvor højt satte Paulus sejrsprisen, det evige liv i himmelen?
2 Hvor højt Paulus satte denne sejrspris, fremgår af disse ord som han udtalte: „Hvad der var vinding for mig, det anser jeg nu for tab på grund af Messias. Ja, for den sags skyld anser jeg virkelig også alt for tab på grund af den langt større værdi som kundskaben om Kristus Jesus, min Herre, har. På grund af ham har jeg lidt tab på alt og anser det for en bunke affald.“ (Fil. 3:7, 8) Det som de fleste anser for at være vigtigt — position, velstand, karriere, prestige — betragtede Paulus som intet værd, en bunke affald, efter at han havde lært sandheden om Jehovas hensigt med menneskene at kende.
3 Fra da af var det der virkelig betød noget for Paulus, den dyrebare kundskab om Jehova og Kristus, hvorom Jesus sagde i en bøn til Gud: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ (Joh. 17:3) Paulus’ inderlige ønske om at opnå evigt liv fremgår af hans ord i Filipperbrevet 3:14: „[Jeg jager] frem mod målet efter sejrsprisen, kaldet opad fra Gud ved Kristus Jesus.“ Ja, hans blik var rettet mod sejrsprisen, det evige liv i himmelen som et medlem af Guds rigsregering.
Det evige liv på jorden
4, 5. Hvilken sejrspris kan millioner der i dag gør Guds vilje, se frem til?
4 For det store flertal af dem der vælger at gøre Guds vilje, er den sejrspris det er værd at arbejde for, det evige liv i en ny verden som Gud skaber. (Sl. 37:11, 29) Jesus bekræftede at dette var et sikkert håb. Han sagde nemlig: „Lykkelige er de der har et mildt sind, for de vil arve jorden.“ (Matt. 5:5) Jesus selv er den der i første række arver jorden, som det fremgår af Salme 2:8, og han vil få 144.000 himmelske medregenter. (Dan. 7:13, 14, 22, 27) De som hører til de „andre får“, og som virkelig kommer til at leve på jorden, vil ’arve’ Rigets jordiske domæne. Det vil være ’det rige som har været dem beredt fra verdens grundlæggelse’. (Matt. 25:34, 46) Vi har en garanti for at dette vil ske, for Gud, som har lovet det, ’kan ikke lyve’. (Tit. 1:2) Vi kan have samme tillid som Josua til at Guds løfter vil blive opfyldt. Han sagde jo til israelitterne: „Ikke ét af alle de gode ord som Jehova jeres Gud har talt til jer, er slået fejl. De er alle gået i opfyldelse for jer. Ikke ét af dem er slået fejl.“ — Jos. 23:14.
5 Livet i Guds nye verden vil ikke være utilfredsstillende som den tilværelse vi oplever i dag. Nej, det vil være helt anderledes: Der vil ikke være krig, kriminalitet, fattigdom, uretfærdighed, sygdom og død. Menneskene vil da have et fuldkomment helbred og vil leve på en jord der er blevet omdannet til et paradis. Den glæde og tilfredsstillelse vi da erfarer hver eneste dag, vil overgå vore dristigste forventninger. Hvilken vidunderlig sejrspris!
6, 7. (a) Hvordan demonstrerede Jesus hvad vi kan forvente vil finde sted i Guds nye verden? (b) Hvordan vil selv de døde få en ny start i livet?
6 Da Jesus var her på jorden, satte Guds hellige ånd ham i stand til at demonstrere de undere der vil ske overalt i den nye verden. For eksempel sagde Jesus til en mand der havde været lam i 38 år, at han skulle stå op og gå. Bibelen fortæller at det gjorde manden. (Læs Johannes 5:5-9). Ved en anden lejlighed traf Jesus „en mand som var blind og som havde været det fra fødselen“, og han helbredte ham. Da man senere spurgte manden om hvem der havde helbredt ham, svarede han: „Man har aldrig før hørt at nogen har åbnet en blindfødts øjne. Hvis denne mand ikke var fra Gud, kunne han slet intet gøre.“ (Joh. 9:1, 6, 7, 32, 33) Jesus kunne gøre alt dette fordi han havde fået kraft dertil af Gud. Overalt hvor han kom hen, „helbredte [han] dem der trængte til lægedom“. — Luk. 9:11.
7 Jesus kunne ikke alene helbrede de syge og vanføre, men han kunne også oprejse de døde. For eksempel havde forældrene til en tolvårig pige den store sorg at datteren døde. Men Jesus sagde: „Lille pige, jeg siger dig: Stå op!“ Og det gjorde hun! Kan du forestille dig forældrenes og de andre tilstedeværendes henrykkelse? (Læs Markus 5:38-42). I Guds nye verden vil der være „stor henrykkelse“ når milliarder af døde bliver oprejst, for da vil der „finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige“. (Apg. 24:15; Joh. 5:28, 29) De vil få en ny start i livet med udsigt til at leve evigt.
8, 9. (a) Hvad vil der under Kristi tusindårige regering ske med den synd der er nedarvet fra Adam? (b) På hvilket grundlag vil de døde blive dømt?
8 Deres opstandelse vil ikke være forgæves, og de vil ikke blive dømt for synder de begik før de døde. (Rom. 6:7) Under Kristi tusindårige regering vil Guds riges lydige undersåtter, efterhånden som genløsningsofferets velsignelser bliver bragt i anvendelse, nå frem til fuldkommenhed og til sidst være fuldstændig befriet for alle virkninger af Adams synd. (Rom. 8:21) Jehova „vil opsluge døden for bestandig“, og „den suveræne Herre, Jehova, vil tørre tårerne af alle ansigter“. (Es. 25:8) Der siges også at „skriftruller [vil blive] åbnet“, hvilket betyder at de der lever til den tid, vil få nye oplysninger. (Åb. 20:12) Efterhånden som jorden omdannes til et paradis, „vil den frugtbare jords indbyggere lære retfærdighed“. — Es. 26:9.
9 De opstandne vil ikke blive dømt på grundlag af synder de har arvet fra Adam, men på grundlag af det de selv vælger at gøre. Der siges i Åbenbaringen 20:12: „De døde blev dømt ud fra det der stod skrevet i skriftrullerne, efter deres gerninger,“ det vil sige de gerninger de gør efter deres opstandelse. Et storslået eksempel på Jehovas retfærdighed, barmhjertighed og kærlighed! Desuden vil de smertelige erfaringer fra deres tidligere liv i den gamle verden „ikke blive husket, og . . . vil ikke opkomme i hjertet“. (Es. 65:17) Med de opbyggende nye oplysninger der da er til rådighed, og med et liv fyldt med gode oplevelser, vil de ikke længere sørge over fortidens dårlige oplevelser. Det vil alt sammen være glemt. (Åb. 21:4) Det samme vil ske for ’den store skare’ der overlever Harmagedon. — Åb. 7:9, 10, 14.
10. (a) Hvordan vil livet i Guds nye verden blive? (b) Hvad vil hjælpe dig til at holde blikket rettet mod sejrsprisen?
10 I Guds nye verden vil menneskene kunne leve uden at blive syge og dø. „Ingen indbygger siger: ’Jeg er syg.’“ (Es. 33:24) Indbyggerne på den nye jord vil med tiden kunne vågne op hver morgen og vil kunne glæde sig over et fuldkomment helbred og udsigten til at opleve endnu en vidunderlig dag. De vil kunne se frem til at have et tilfredsstillende arbejde og at kunne færdes sammen med andre der kun har deres bedste interesser på sinde. Sådan et liv er en storslået sejrspris, ikke sandt? Hvorfor ikke slå op i Bibelen på profetierne i Esajas 33:24 og 35:5-7 og prøve at forestille dig selv i det billede der tegnes dér? Det vil hjælpe dig til at holde blikket rettet mod sejrsprisen.
Nogle som tabte sejrsprisen af syne
11. Beskriv hvordan Salomons regering begyndte godt.
11 Når vi har fået kendskab til sejrsprisen, må vi sørge for at holde blikket rettet mod den, for ellers kan vi tabe den af syne. Da Salomon blev konge i Israel, bad han ydmygt til Gud om forstand og indsigt så han kunne dømme sit folk retfærdigt. (Læs Første Kongebog 3:6-12). Som følge heraf skete det at „Gud fortsatte med at give Salomon visdom og forstand i meget stort mål“. Ja, „Salomons visdom var større end alle østerlændingenes visdom og al Ægyptens visdom“. — 1 Kong. 4:29-32.
12. Hvilken advarsel gav Jehova dem der blev konger i Israel?
12 Imidlertid havde Jehova tidligere advaret om at enhver der blev konge, ikke måtte „skaffe sig mange heste“ og heller ikke måtte „tage sig mange hustruer, for at hans hjerte ikke [skulle] vende sig bort“. (5 Mos. 17:14-17) Hvis kongen skaffede sig mange heste, ville det vise at han stolede på sin militærmagt til beskyttelse af nationen og ikke på dens egentlige beskytter, Jehova. Og at tage sig mange hustruer ville være farligt fordi nogle af dem måske kom fra de hedenske folk med deres afgudsdyrkelse, og de kunne vende kongen bort fra den sande tilbedelse af Jehova.
13. Hvordan tabte Salomon det han havde fået overdraget, af syne?
13 Salomon gav ikke agt på disse advarsler. Han gjorde tværtimod det som Jehova specielt havde sagt at en konge ikke måtte gøre. Han skaffede sig tusinder af heste og ryttere. (1 Kong. 4:26) Han fik også med tiden 700 hustruer og 300 medhustruer, hvoraf mange kom fra de omboende hedenske folkeslag. De bøjede hans hjerte „så han fulgte andre guder, og hans hjerte var ikke helt med Jehova“. Han gav sig til at dyrke de afskyelige hedenske guder som hans fremmede hustruer havde bragt med sig, og Jehova sagde derfor at han ville ’rive kongedømmet fra ham’. — 1 Kong. 11:1-6, 11.
14. Hvad førte både Salomons og hele nationens ulydighed til?
14 Salomon holdt altså ikke blikket rettet mod det storslåede privilegium det var at repræsentere den sande Gud. Han lod sig indvikle i afgudsdyrkelse. Med tiden faldt hele nationen fra tilbedelsen af den sande Gud, og det førte til dens undergang i 607 f.v.t. Selvom jøderne med tiden genoprettede den sande tilbedelse, måtte Jesus flere hundrede år senere alligevel sige: „Guds rige vil blive taget fra jer og givet til en nation der frembringer dets frugter.“ Og det var hvad der skete. Jesus erklærede: „Se! Jeres hus overlades til jer selv.“ (Matt. 21:43; 23:37, 38) Som følge af sin troløshed mistede nationen det store privilegium at repræsentere den sande Gud. I år 70 e.v.t. ødelagde de romerske legioner Jerusalem og templet, og mange af de overlevende jøder blev ført bort som slaver.
15. Nævn nogle andre der ikke holdt blikket rettet mod det der havde virkelig betydning.
15 Judas Iskariot var en af Jesu 12 apostle. Han havde hørt Jesus undervise og set de mirakler han gjorde ved Guds hellige ånd, men alligevel vogtede han ikke sit hjerte. Han havde fået pengekassen betroet med midlerne til Jesu og apostlenes underhold, men „han var en tyv og . . . plejede at tage det der blev lagt i den“. (Joh. 12:6) Hans begær kulminerede i en aftale med de øverste præster om at forråde Jesus til dem for 30 sølvstykker. (Matt. 26:14-16) En anden der tabte målet af syne, var Demas, en af apostelen Paulus’ rejseledsagere. Demas vogtede ikke sit hjerte. Paulus skriver: „Demas har forladt mig fordi han fik kærlighed til den nuværende tingenes ordning.“ — 2 Tim. 4:10; læs Ordsprogene 4:23.
Noget vi hver især kan lære af
16, 17. (a) Hvor stærk er den modstand vi står over for? (b) Hvad vil hjælpe os til at modstå den?
16 Alle Guds tjenere bør lægge sig de advarende eksempler Bibelen taler om, på sinde, for der siges: „Disse ting skete fortsat med dem, som eksempler, og de blev skrevet til advarsel for os til hvem enden på tingenes ordninger er kommet.“ (1 Kor. 10:11) Vi lever nu i de sidste dage for denne onde tingenes ordning. — 2 Tim. 3:1, 13.
17 Satan Djævelen, „denne tingenes ordnings gud“, ved „at han kun har en kort tidsperiode“. (2 Kor. 4:4; Åb. 12:12) Han vil gøre alt hvad der står i hans magt, for at få Jehovas tjenere til at give slip på deres uangribelighed som kristne. Satan behersker denne verden med hele dens propagandaapparat. Men Jehovas folk har en endnu større kraft til rådighed — „den kraft som er ud over det normale“. (2 Kor. 4:7) Vi kan stole på at denne kraft, der er fra Gud, vil hjælpe os til at modstå alt hvad Satan måtte bruge imod os. Vi bliver derfor opfordret til at være vedholdende i bønnen, i tillid til at Jehova vil „give hellig ånd til dem der beder ham“. — Luk. 11:13.
18. Hvilken indstilling bør vi have til den nuværende onde verden?
18 Vi kan også hente styrke i bevidstheden om at hele Satans ordning snart vil gå til grunde, men at sande kristne vil overleve. „Verden forsvinder, og det gør dens begær også, men den der gør Guds vilje forbliver for evigt.“ (1 Joh. 2:17) I betragtning heraf vil det være meget uklogt hvis en af Guds tjenere tror at der er noget i denne verden der har større værdi end vedkommendes forhold til Jehova. Denne verden, som styres af Satan, er som en synkende skude. Jehova har tilvejebragt den kristne menighed, hvor hans trofaste tjenere kan søge redning. Mens de styrer mod den nye verden, kan de sætte deres lid til løftet: „De onde udryddes . . . men de der håber på Jehova, skal tage jorden i besiddelse.“ (Sl. 37:9) Hold derfor blikket rettet mod denne storslåede sejrspris!
Husker du?
• Hvordan betragtede Paulus den sejrspris der lå foran ham?
• På hvilket grundlag vil de der kommer til at leve på jorden, blive dømt?
• Hvad vil det være klogt af dig at gøre nu?
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 12, 13]
Ser du dig selv opnå sejrsprisen når du læser Bibelens beretninger?
