Hvordan kan du holde ud i forkyndelsen?

HAR du nogen sinde følt dig så træt og modløs at du havde lyst til at holde op med at forkynde? Stærk modstand, bekymringer, dårligt helbred, gruppepres eller mangelen på synlige resultater kan gøre det svært at holde ud. Men prøv at tænke på Jesu eksempel. Han udholdt de sværeste prøvelser „for den glæde der lå foran ham“. (Hebr. 12:2) Han vidste at han kunne glæde Jehovas hjerte ved at bevise at de anklager som var rettet mod Gud, var fuldstændig ubegrundede. — Ordsp. 27:11.

Ved at holde ud i forkyndelsen kan også du glæde Jehovas hjerte. Men hvad kan du gøre hvis du ikke føler at du har overskud til forkyndelsen på grund af visse vanskeligheder? Krystyna, som er højt oppe i årene og har et dårligt helbred, siger: „Jeg føler mig ofte træt og modløs. De problemer jeg har på grund af min alder, som for eksempel et dårligt helbred og hverdagens bekymringer, kan somme tider lægge en dæmper på min nidkærhed.“ Hvordan kan man holde ud i forkyndelsen trods den slags vanskeligheder?

Efterlign profeterne

En hjælp for trofaste forkyndere til at holde ud i tjenesten kan være at efterligne den indstilling som kendetegnede fortidens profeter. Tænk for eksempel på Jeremias. Da han blev kaldet som profet, var han tøvende til at begynde med. Men han var alligevel i stand til at holde ud i sin vanskelige tjeneste i mere end 40 år fordi han lærte at stole helt på Gud. — Jer. 1:6; 20:7-11.

Henryk føler sig tilskyndet af Jeremias’ eksempel. Han siger: „I de mere end 70 år jeg har deltaget i forkyndelsen, er jeg nogle gange blevet modløs på grund af de besøgtes reaktion — deres fjendtlighed eller deres ligegyldighed. Men så har jeg mindet mig selv om hvordan Jeremias klarede det. Hans kærlighed og tillid til Jehova samt hans stærke tro gav ham styrke til at fortsætte med at profetere.“ (Jer. 1:17) Rafał synes også at Jeremias er et godt eksempel at følge. Han siger: „Frem for at tænke på sig selv og sine egne følelser stolede Jeremias på Gud. Han fortsatte uanfægtet selvom mange behandlede ham fjendtligt. Det prøver jeg at minde mig selv om.“

En anden profet hvis eksempel har hjulpet mange til at holde ud i forkyndelsen, er Esajas. Gud fortalte ham at hans landsmænd ikke ville lytte til ham. „Du skal gøre dette folks hjerte uimodtageligt, og dets ører skal du gøre upåvirkelige,“ sagde Jehova. Var Esajas’ tjeneste da dømt til at mislykkes? Nej, ikke i Guds øjne! Da Esajas blev valgt som profet, sagde han: „Her er jeg! Send mig.“ (Es. 6:8-10) Esajas holdt trofast ud i sin tjeneste. Gør du også det i forbindelse med befalingen om at forkynde?

Hvis vi, ligesom Esajas, skal kunne holde ud i tjenesten på trods af den passive holdning vi møder i distriktet, må vi ikke lade det gå os på når folk reagerer negativt. Rafał håndterer modløshed på denne måde: „Jeg prøver at lade være med at tænke for meget på folks uvenlige bemærkninger. Folk i distriktet har lov til at reagere som de vil.“ Anna tilføjer: „Jeg nægter at lade mine tanker kredse om noget der er ubehageligt eller deprimerende. Det er muligt for mig ved at bede og ved at læse dagens skriftsted og kommentar inden jeg går ud i forkyndelsen. Det får hurtigt negative tanker til at forsvinde.“

 Profeten Ezekiel tjente blandt de genstridige jøder som var i landflygtighed i Babylon. (Ez. 2:6) Hvis profeten ikke talte Guds ord til folket og en ugudelig døde uden at være blevet advaret, ville Ezekiel personligt have stået til regnskab for det. Jehova sagde til Ezekiel: „Hans blod vil jeg kræve af din hånd.“ — Ez. 3:17, 18.

Henryk stræber efter at have samme indstilling som Ezekiel: „Jeg vil gerne være ren for alles blod. Det gælder menneskers liv.“ (Apg. 20:26, 27) Det samme mener Zbigniew: „Ezekiel måtte fortsætte sin tjeneste, uanset hvad andre tænkte. Den kendsgerning hjælper mig til at se forkyndelsesarbejdet fra Skaberens synsvinkel.“

Du er ikke alene

Vi er aldrig alene når vi forkynder. Ligesom apostelen Paulus kan vi sige: „Vi er Guds medarbejdere.“ (1 Kor. 3:9) Krystyna erkender at hun til tider bliver mismodig; hun siger: „Netop derfor bønfalder jeg Jehova om styrke, og han svigter mig aldrig.“ Ja, vi har brug for Guds ånds hjælp i forkyndelsen! — Zak. 4:6.

Når vi er ude at forkynde, hjælper den hellige ånd os også til at vise de gode egenskaber der kendetegner „åndens frugt“. (Gal. 5:22, 23) Og det medvirker til at vi kan holde ud i forkyndelsen, uanset folks reaktion. Henryk siger: „Forkyndelsen hjælper mig til at arbejde på min personlighed. Jeg lærer at være tålmodig og betænksom og ikke at give op så let.“ Når vi på trods af vanskeligheder holder ud i forkyndelsen, får vi lejlighed til at opdyrke åndens frugt i rigere mål.

Jehova bruger sine engle til at lede dette særlige arbejde. (Åb. 14:6) Bibelen viser at der findes „ti tusind gange ti tusind og tusind gange tusind“ sådanne åndeskabninger. (Åb. 5:11) Under Jesu ledelse støtter englene Guds tjenere her på jorden. Tænker du på det når du er ude i forkyndelsen?

„Jeg bliver meget opmuntret ved tanken om at at englene er med os når vi forkynder,“ siger Anna. „Jeg er taknemmelig for den hjælp de under Jehovas og Jesu ledelse giver os.“ Ja, det er en fantastisk forret at kunne arbejde sammen med de trofaste engle!

Dertil kommer at vi har mange medforkyndere. Vi har den glæde at kende en stor skare af trofaste Jehovas Vidner. Du har uden tvivl selv erfaret sandheden i dette ordsprog fra Bibelen: „Jern skærpes med jern. Således skærper den ene mand den andens ansigt.“ — Ordsp. 27:17.

Når vi arbejder sammen med andre i forkyndelsen, får vi mulighed for at se hvordan de præsenterer budskabet på en effektiv og måske ny måde. Elżbieta siger: „Når jeg samarbejder med forskellige forkyndere, giver det mig lejlighed til at vise min kærlighed til både mine trosfæller og dem vi besøger.“ Prøv at arbejde sammen med forskellige forkyndere. Det vil gøre din forkyndelse mere interessant.

Pas godt på dig selv

For at kunne bevare glæden i forkyndelsen må man have en god plan, en god rutine for personligt studium og tilstrækkelig hvile. Man må med andre ord passe godt på sig selv både åndeligt og fysisk.

„Den flittiges planer får et gunstigt udfald,“ står der i Bibelen. (Ordsp. 21:5) Zygmunt, der er 88, siger: „Når jeg har en god tidsplan, bliver min tjeneste mere meningsfyldt. Jeg planlægger nøje så jeg har tilstrækkeligt med tid til forkyndelsen.“

Hvis vi har et godt kendskab til Bibelen, vil det styrke os og udruste os til forkyndelsen. Ligesom vi regelmæssigt må indtage fysisk føde for at holde os i gang, må vi regelmæssigt tage til os af den åndelige føde hvis vi skal kunne holde ud i forkyndelsen. Når vi læser i Guds ord hver dag og derved får „mad i rette tid“, giver det os styrke til tjenesten. — Matt. 24:45-47.

Elżbieta foretog nogle væsentlige forandringer i sit liv for at kunne forbedre sin tjeneste. Hun siger: „Jeg har skåret drastisk ned på  den tid jeg bruger på at se fjernsyn, så jeg har mere tid til at forberede mig til forkyndelsen. Hver aften når jeg læser i Bibelen, tænker jeg på de mennesker jeg har mødt i distriktet. Jeg lægger mærke til skriftsteder og artikler som måske kan hjælpe dem.“

Hvis du sørger for at få tilstrækkelig søvn, kan det give dig energi til at have en fuld andel i forkyndelsen. Hvis du derimod bruger urimelig meget tid og energi på underholdning, kan det have en dårlig indvirkning på kvaliteten af din tjeneste. Andrzej, som er en flittig forkynder, siger: „Hvis man ikke får søvn nok, fører det til at man bliver overtræt. Og derfra er der ikke ret langt til at blive mismodig. Det gør jeg alt for at undgå.“ — Præd. 4:6.

Trods vores oprigtige bestræbelser er det relativt få der reagerer positivt på den gode nyhed. Jehova vil imidlertid aldrig glemme vores arbejde. (Hebr. 6:10) Selvom mange måske ikke ønsker at tale med os, kan det være at de taler om vores besøg efter at vi er gået. Virkningen kan svare til det der blev sagt om Ezekiel: Folk vil „vide at en profet har været iblandt dem“. (Ez. 2:5) Ja, det er ikke en let tjeneste vi har at udføre, men det er tydeligt at den gavner både os selv og dem der lytter til os.

„Når vi deltager i forkyndelsen, hjælper det os til at iføre os den nye personlighed og til at vise at vi har kærlighed til Gud og vores medmennesker,“ siger Zygmunt. „Det er en stor forret at være med i dette livreddende arbejde som aldrig igen vil finde sted i den udstrækning og under de forhold vi ser i dag,“ tilføjer Andrzej. Du kan også opnå mange velsignelser hvis du holder ud i forkyndelsen. — 2 Kor. 4:1, 2.

[Illustrationer på side 31]

Når vi sørger for at dække vores åndelige og fysiske behov, er det lettere for os at holde ud i forkyndelsen