Værdsæt Jesus, den større David og den større Salomon

„Se, her er mere end Salomon.“ — MATT. 12:42.

1, 2. Hvorfor var det, set fra et menneskeligt synspunkt, overraskende at Samuel fik besked på at salve David til konge?

I SAMUELS øjne lignede han mere en hyrdedreng end en konge. Hans fødeby, Betlehem, var heller ikke særlig betydningsfuld. Den blev beskrevet som „for lille til at være blandt Judas tusinder“. (Mika 5:2) Ikke desto mindre stod profeten Samuel i begreb med at salve denne tilsyneladende ubetydelige unge mand til Israels fremtidige konge.

² Den unge David var ikke den første af Isajs sønner der blev præsenteret for Samuel da han kom for at salve en af dem til konge. Han var heller ikke den anden eller tredje. David, den sidste i rækken af Isajs otte sønner, var ikke engang til stede da Samuel ankom til Isajs husstand for at salve en af  denne trofaste mands sønner til at være landets næste konge. Men David var Jehovas valg, og det var dét der talte. — 1 Sam. 16:1-10.

3. (a) Hvad betragter Jehova som det vigtigste når han bedømmer et menneske? (b) Hvad skete der med David da han blev salvet?

³ Jehova kunne se noget som Samuel ikke kunne se. Han kunne se hvad der boede i Davids hjerte, og det behagede ham. For Jehova er det et menneskes indre kvaliteter der betyder noget; ikke hvordan vedkommende ser ud. (Læs Første Samuelsbog 16:7). Da Samuel fandt ud af at Jehova ikke havde valgt en af Isajs syv ældste sønner, bad han om at få den yngste hentet hjem fra græsgangen. Beretningen lyder: „Så sendte [Isaj] bud og lod [David] bringe. Og han var rødmosset, med smukke øjne, og så godt ud. Jehova sagde da: ’Rejs dig, salv ham, for det er ham.’ Samuel tog så oliehornet og salvede ham blandt hans brødre, og Jehovas ånd virkede på David fra og med den dag.“ — 1 Sam. 16:12, 13.

David var et billede på Kristus

4, 5. (a) Beskriv nogle lighedspunkter mellem David og Jesus. (b) Hvorfor kan Jesus kaldes den større David?

⁴ Jesus blev, ligesom David, født i Betlehem, men det skete cirka 1100 år senere. Efter manges opfattelse lignede han heller ikke en konge. I hvert fald ikke den slags konge som mange i Israel havde håbet på. Men svarende til Davids tilfælde, var det ham Jehova valgte, og Jehova elskede ham, ligesom det var tilfældet med David. * (Luk. 3:22) Også i forbindelse med Jesus kan det siges at ’Jehovas ånd virkede på ham’.

⁵ Og der er flere lighedspunkter. David blev forrådt af sin rådgiver Akitofel. Jesus blev forrådt af apostelen Judas Iskariot. (Sl. 41:9; Joh. 13:18) Både David og Jesus nærede stærke følelser for Jehovas hus. (Sl. 27:4; 69:9; Joh. 2:17) Jesus var desuden Davids arving. Før Jesus blev født, sagde en engel til hans mor: „Jehova Gud vil give ham hans fader Davids trone.“ (Luk. 1:32; Matt. 1:1) Men Jesus er selvfølgelig langt mere end David, for alle de messianske løfter vil gå i opfyldelse på ham. Han er den større David, den længe ventede messianske konge. — Joh. 7:42.

Følg hyrdekongen

6. På hvilke måder var David en god hyrde?

⁶ Jesus er også hyrde. Hvad kendetegner en god hyrde? Han tager sig trofast og modigt af sin hjord, vogter den og sørger for græsning til den. (Sl. 23:2-4) Som ung var David hyrde, og han tog sig omsorgsfuldt af sin fars får. Når noget truede hjorden, udviste han stort mod, og kom der en løve eller en bjørn, satte han livet på spil for at beskytte fårene. — 1 Sam. 17:34, 35.

7. (a) Hvad forberedte David til at tage sig af pligterne som konge? (b) Hvordan viste Jesus at han var „den rigtige hyrde“?

⁷ De år David vogtede får på markerne og på højene, forberedte ham til at tage sig af de krævende pligter og røgte det ansvar der var forbundet med at være hyrde for hele Israels folk. * (Sl. 78:70, 71) Også Jesus har vist at han er en eksemplarisk hyrde. I sin hyrdegerning for den „lille hjord“ og de „andre får“ henter han styrke og vejledning hos Jehova. (Luk. 12:32; Joh. 10:16) Ja, Jesus er „den rigtige hyrde“. Han kender sin hjord så godt at han kalder hvert enkelt får ved navn. Han elsker sine får så meget at han, mens  han gik på jorden, villigt gav af sig selv til gavn for dem. (Joh. 10:3, 11, 14, 15) Som „den rigtige hyrde“ udretter Jesus desuden noget som David ikke havde mulighed for. Det genløsningsoffer han bragte, banede vejen for at menneskeheden kunne blive udfriet fra døden. Intet kan hindre ham i at føre sin „lille hjord“ til udødeligt liv i himmelen og at lede de „andre får“ til evigt liv i en retfærdig ny verden befriet for ’ulvelignende rovdyr’. — Læs Johannes 10:27-29.

Følg den sejrende konge

8. Hvordan blev David en sejrende konge?

⁸ Som konge var David en frygtløs kriger der beskyttede Guds folks land, og „Jehova frelste David hvor som helst han drog hen“. (2 Sam. 8:1-14) Under Davids styre blev nationen udvidet så den nåede fra Ægyptens flod til Eufrat. Med styrke fra Jehova blev David en meget magtfuld hersker. Bibelen siger: „Davids ry [kom] ud i alle landene, og Jehova lod rædsel for ham komme over alle nationerne.“ — 1 Krøn. 14:17.

9. Forklar hvordan Jesus sejrede som fremtidig konge.

⁹ Ligesom kong David var Jesus frygtløs mens han var her på jorden. Som fremtidig konge viste han at han havde myndighed over de onde ånder ved at udfri nogle af dæmonernes ofre af deres greb. (Mark. 5:2, 6-13; Luk. 4:36) Selv ærkefjenden, Satan Djævelen, ’havde ikke noget tag i Jesus’. Med Jehovas hjælp besejrede Jesus den verden som „ligger i den ondes magt“. — Joh. 14:30; 16:33; 1 Joh. 5:19.

10, 11. Hvad har Jesus udrettet som krigerkonge i himmelen, og hvad vil han gøre i den nærmeste fremtid?

¹⁰ Cirka 60 år efter Jesu død og opstandelse til himmelsk liv fik apostelen Johannes et profetisk syn af Jesus som krigerkonge i himmelen. Johannes skriver: „Se! en hvid hest; og han som sad på den havde en bue; og en krone blev givet ham, og han red ud sejrende og for at fuldende sin sejr.“ (Åb. 6:2) Rytteren på den hvide hest er Jesus. „En krone blev givet ham“ i 1914 da han blev indsat på tronen som konge i himmelen. Derefter ’red han sejrende ud’. Ja, ligesom David er Jesus en sejrende konge. Kort efter sin indsættelse som konge i Guds rige besejrede han Satan og kastede ham og hans dæmoner ned til jorden. (Åb. 12:7-9) Hans sejrrige ridt vil fortsætte indtil han ’fuldender sin sejr’ ved helt at tilintetgøre Satans onde tingenes ordning. — Læs Åbenbaringen 19:11, 19-21.

¹¹ Men ligesom David er Jesus en medfølende konge, og han vil beskytte ’den store skare’ i Harmagedon. (Åb. 7:9, 14) Desuden vil der under det herredømme som udøves af Jesus og hans medarvinger, de 144.000, „finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige“. (Apg. 24:15) De der får en opstandelse her på jorden, vil kunne se frem til at leve evigt. Der venter dem en storslået fremtid. Lad os alle være besluttede på fortsat at ’gøre det gode’, så vi kan være i live når jorden bliver fyldt med glade, retfærdige undersåtter under den større David. — Sl. 37:27-29.

Salomons bøn om visdom besvares

12. Hvad bad Salomon om?

¹² Davids søn Salomon forudskildrede også Jesus. * Da Salomon blev konge, viste Jehova sig for ham i en drøm og sagde at han ville give ham hvad som helst han bad om. Salomon kunne have bedt om større rigdom, mere magt eller et længere liv. Men i stedet anmodede han uselvisk Jehova: „Giv mig nu visdom og lærdom, så jeg kan gå ud foran dette folk og gå ind; for  hvem kan dømme dette dit store folk?“ (2 Krøn. 1:7-10) Jehova opfyldte Salomons bøn. — Læs Anden Krønikebog 1:11, 12.

13. Hvorfor kunne det siges at Salomons visdom var uden lige, og hvem var kilden til den?

¹³ Så længe Salomon var trofast over for Jehova, kunne ingen af hans samtidige måle sig med ham når det gjaldt visdomsord. Salomon „udtalte tre tusind ordsprog“. (1 Kong. 4:30, 32, 34) Mange af dem blev skrevet ned og er stadig meget værdsat af mennesker der søger visdom. Dronningen af Saba rejste omkring 2400 kilometer for at prøve Salomons visdom med „vanskelige spørgsmål“. Hun var imponeret over Salomons ord og over hans riges velstand og fremgang. (1 Kong. 10:1-9) Bibelen peger på kilden til Salomons visdom med ordene: „Hele jorden søgte foretræde for Salomon for at høre hans visdom, som Gud havde lagt i hans hjerte.“ — 1 Kong. 10:24.

Følg den vise konge

14. Forklar hvorfor Jesus var „mere end Salomon“.

¹⁴ Kun ét menneske har overgået Salomon i visdom, nemlig Jesus Kristus, der sagde om sig selv: „Her er mere end Salomon.“ (Matt. 12:42) Jesus havde „det evige livs ord“. (Joh. 6:68) I Bjergprædikenen uddybede han for eksempel principperne i nogle af Salomons ordsprog. Salomon omtalte flere af de faktorer der gør et menneske lykkeligt. (Ordsp. 3:13; 8:32, 33; 14:21; 16:20) Jesus understregede at sand lykke stammer fra alt det der er forbundet med tilbedelsen af Jehova og opfyldelsen af hans løfter. Han sagde: „Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov, for himlenes rige er deres.“ (Matt. 5:3) De der gør brug af principperne i Jesu lære, kommer nærmere til Jehova, „livets kilde“. (Sl. 36:9; Ordsp. 22:11; Matt. 5:8) Kristus er legemliggørelsen af „Guds visdom“. (1 Kor. 1:24, 30) Som den messianske konge har Jesus Kristus „visdoms og forstands ånd“. — Es. 11:2.

15. Hvordan kan vi få gavn af Guds visdom?

¹⁵ Hvordan kan vi som den større Salomons disciple få gavn af Guds visdom? Eftersom Guds visdom åbenbares i hans ord, må vi bestræbe os for at finde frem til den ved at foretage et omhyggeligt studium af Bibelen, især Jesu ord, og grunde over det vi læser. (Ordsp. 2:1-5) Desuden må vi fortsat bede Gud om visdom. Guds ord lover os at oprigtige bønner om hjælp vil blive besvaret. (Jak. 1:5) Med den hellige ånds hjælp vil vi i Guds ord kunne finde værdifuld visdom som kan hjælpe os til at løse vores problemer og træffe kloge afgørelser. (Luk. 11:13) Salomon blev også kaldt „den der samler menigheden“, og den som „med sin undervisning bestandig [gav] folket kundskab“. (Præd. 12:9, 10) Som hoved for den kristne menighed samler Jesus også sit folk. (Joh. 10:16; Kol. 1:18) Vi gør derfor klogt i at overvære menighedens møder hvor vi ’bestandig får undervisning’.

16. Hvilken lighed er der mellem Salomon og Jesus?

¹⁶ Salomon var en meget aktiv konge. Han iværksatte et landsomfattende byggeprogram og førte tilsyn med anlæggelse af veje og bygning af paladser, vandforsyningsanlæg, forrådsbyer, vognbyer og byer til hans rytteri. (1 Kong. 9:17-19) Hele riget havde gavn af hans byggevirksomhed. Også  Jesus er ’bygherre’. Han har bygget sin menighed på ’klippen’. (Matt. 16:18) Han vil også føre tilsyn med den byggevirksomhed der vil foregå i den nye verden. — Es. 65:21, 22.

Følg fredskongen

17. (a) Hvad var især kendetegnende for Salomons regeringstid? (b) Hvad formåede Salomon dog ikke?

¹⁷ Navnet Salomon kommer af en rod der betyder „fred“. Kong Salomon regerede fra byen Jerusalem, hvis navn betyder „dobbeltfreds eje“. De 40 år han regerede i Israel, var kendetegnet af en fred som man ikke tidligere havde oplevet magen til i landet. Bibelen siger om denne periode: „Juda og Israel boede trygt, hver mand under sin vinstok og sit figentræ, fra Dan til Be’er-Sjeba, alle Salomons dage.“ (1 Kong. 4:25) Men Salomon kunne ikke, trods al sin visdom, udfri sit folk fra trældom under synd, sygdom og død. Den større Salomon vil imidlertid befri sine undersåtter for alt dette. — Læs Romerbrevet 8:19-21.

18. Hvilke forhold kan vi glæde os over i den kristne menighed?

¹⁸ Allerede nu hersker der fred i den kristne menighed. Vi kan glæde os over at befinde os i et sandt åndeligt paradis. Vi har fred med Gud og med vores næste. Læg mærke til hvordan Esajas profetisk beskrev de forhold vi oplever nu: „De skal smede deres sværd til plovjern og deres spyd til beskæreknive. Nation vil ikke løfte sværd mod nation, og de skal ikke mere lære at føre krig.“ (Es. 2:3, 4) Når vi lader os lede af Guds ånd, bidrager vi til skønheden i det åndelige paradis.

19, 20. Hvilke grunde har vi til at glæde os?

¹⁹ Og fremtiden vil blive endnu bedre. Når lydige mennesker under Jesu herredømme kan glæde sig over fred i et hidtil uset omfang, vil de gradvist blive „frigjort fra trældom under fordærv“ indtil de når frem til menneskelig fuldkommenhed. (Rom. 8:21) Når de efter tusindårsriget har bestået den endelige prøve, vil „de sagtmodige tage jorden i besiddelse, og . . . glæde sig over megen fred“. (Sl. 37:11; Åb. 20:7-10) Ja, Jesu Kristi herredømme vil i sandhed overgå Salomons i et omfang vi slet ikke kan forestille os!

²⁰ Israel glædede sig da det var under tilsyn af Moses, David og Salomon. Vi vil kunne glæde os endnu mere under Kristi herredømme. (1 Kong. 8:66) Vi skylder Jehova al tak fordi han har sendt os sin enestefødte søn — den større Moses, David og Salomon!

[Fodnoter]

Kan du forklare?

• Hvordan er Jesus den større David?

• Hvordan er Jesus den større Salomon?

• Hvorfor værdsætter du ham som er både den større David og den større Salomon?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 31]

Salomons gudgivne visdom forudskildrede den større Salomons visdom

[Illustration på side 32]

Jesu herredømme vil overgå Salomons og Davids styre i et omfang vi slet ikke kan forestille os!