Værdsæt den større Moses
Værdsæt den større Moses
„Jehova Gud vil lade en profet som mig fremstå for jer, af jeres brødre. Ham skal I høre på.“ — APG. 3:22.
1. Hvordan har Jesus Kristus påvirket historiens gang?
FOR to tusind år siden fik et drengebarns fødsel en hærskare af engle til at lovprise Gud både synligt og hørligt for nogle hyrder der opholdt sig på marken. (Luk. 2:8-14) Tredive år senere påbegyndte dette barn, som nu var blevet en voksen ung mand, en forkyndergerning der varede i blot tre og et halvt år, men som kom til at ændre historiens gang. Religionshistorikeren Philip Schaff, der levede i det 19. århundrede, siger om denne unge mand: „Uden selv at skrive en eneste linje har han sat flere penne i bevægelse og givet inspiration til flere prædikener, taler, diskussioner, lærde bøger, kunstværker og lovsange end hele hærskaren af betydningsfulde mænd både før og siden har gjort.“ Denne bemærkelsesværdige unge mand var Jesus Kristus.
2. Hvad har apostelen Johannes sagt om Jesu liv og tjeneste?
2 Apostelen Johannes har skrevet en beretning om Jesu liv og tjeneste, og han siger i sin afslutning: „Men der er også mange andre ting som Jesus gjorde, og hvis de blev skrevet ned i alle detaljer kunne hele verden — formoder jeg — ikke rumme de skriftruller der blev skrevet.“ (Joh. 21:25) Johannes vidste at han kun kunne fortælle en brøkdel af alt det Jesus sagde og gjorde i de begivenhedsrige tre og et halvt år han virkede her på jorden. Men alligevel er dét Johannes fortæller i sit evangelium, af umådelig værdi.
3. Hvordan kan vi få større forståelse af Jesu plads i Guds hensigt?
3 Også andre steder i Bibelen ud over de fire evangelier gives der trosstyrkende oplysninger om Jesus. For eksempel fortæller Bibelen om nogle af de trofaste mænd der levede før Jesu tid, og beretningerne om disse kan give os større forståelse af Jesu plads i Guds hensigt. Lad os se nærmere på nogle af disse mænd.
Gudfrygtige mænd som var et billede på Kristus
4, 5. Hvem blev brugt som billede på Jesus Kristus, og hvordan forudskildrede de ham?
4 Johannes og de tre andre evangelieskribenter viser at Moses, David og Salomon forudskildrede Jesus som Guds salvede og fremtidige konge. Hvordan pegede disse fortidige tjenere for Gud frem til Jesus, og hvad kan vi lære af beretningerne om dem?
5 Kort fortalt siger Bibelen at Moses var profet, mellemmand og befrier. Det var og er Jesus også. David var hyrde og konge og vandt sejr over Israels fjender. Jesus er også både hyrde og en sejrende konge. (Ez. 37:24, 25) Salomon var, mens han endnu var trofast, en regent der besad stor visdom, og under hans kongedømme var der fred i riget. (1 Kong. 4:25, 29) Jesus er også i besiddelse af stor visdom og kaldes „Fredsfyrste“. (Es. 9:6) Vi ser altså at Jesus Kristus i flere henseender ligner disse mænd, men Jesu plads i Guds hensigt er dog af langt større betydning. Lad os nu først sammenligne Jesus og Moses og se hvordan denne sammenligning hjælper os til i højere grad at forstå og værdsætte Jesu plads i Guds hensigt.
Moses — en forløber for Jesus
6. Hvordan forklarede apostelen Peter at det var nødvendigt at høre på Jesus?
6 Kort efter pinsen i år 33 e.v.t. citerede apostelen Peter en profeti af Moses som blev opfyldt på Jesus Kristus. Peter stod i templet foran en stor skare jøder som var „ude af sig selv af forbavselse“ fordi Peter og Johannes havde helbredt en mand der havde været vanfør fra fødselen, og alle var kommet strømmende til for at se det der var sket. Peter forklarede at dette mirakel skyldtes Jehovas hellige ånd, som nu virkede gennem Jesus Kristus, hvorefter han mindede sine tilhørere om stedet i De Hebraiske Skrifter hvor der stod: „Moses sagde jo: ’Jehova Gud vil lade en profet som mig fremstå for jer, af jeres brødre. Ham skal I høre på i alt hvad han siger til jer.’“ — Apg. 3:11, 22, 23; læs Femte Mosebog 18:15, 18, 19.
7. Hvorfor kunne Peters tilhørere forstå hans udtalelse om en profet der var større end Moses?
7 Peters tilhørere var uden tvivl bekendt med disse ord, og som jøder nærede de stor agtelse for Moses. (5 Mos. 34:10) De så med forventning frem til at en profet som var større end Moses, skulle fremstå. Den profet ville ikke blot være en messias, en der var salvet af Gud ligesom Moses, men selve den lovede Messias, „Guds Messias“, den der var udvalgt af Jehova. — Luk. 23:35; Hebr. 11:26.
Lighedspunkter mellem Jesus og Moses
8. Nævn nogle lighedspunkter mellem Moses’ og Jesu liv.
8 I nogle henseender lignede Jesu liv her på jorden Moses’. Som spæde undslap de begge døden for en tyrannisk herskers hånd. (2 Mos. 1:22–2:10; Matt. 2:7-14) De blev begge ’kaldt fra Ægypten’. Profeten Hoseas sagde: „Dengang Israel var dreng elskede jeg ham, og fra Ægypten kaldte jeg min søn.“ (Hos. 11:1) Hoseas’ ord viste tilbage til den tid da Israels folk, under dets guddommeligt udnævnte leder, blev ført ud af Ægypten. (2 Mos. 4:22, 23; 12:29-37) Hoseas’ ord pegede imidlertid ikke alene tilbage til en begivenhed i fortiden, men også frem til noget der skulle ske senere, nemlig da Josef og Maria vendte tilbage fra Ægypten med Jesus efter kong Herodes’ død. — Matt. 2:15, 19-23.
9. (a) Hvilke mirakler gjorde Moses og Jesus? (b) Nævn andre lighedspunkter mellem Moses og Jesus. (Se rammen „Flere lighedspunkter mellem Jesus og Moses“, side 26).
9 Både Moses og Jesus gjorde mirakler og viste dermed at Jehova stod bag dem. Moses var i virkeligheden det første menneske som man véd har gjort mirakler. (2 Mos. 4:1-9) Han gjorde for eksempel mirakler i forbindelse med vand. På hans bud blev vandet i Nilen og dens rørbevoksede damme til blod; han fik Det Røde Havs vande til at skilles, og han fik vand til at strømme ud af en klippe i ørkenen. (2 Mos. 7:19-21; 14:21; 17:5-7) Jesus gjorde også mirakler i forbindelse med vand. Hans allerførste mirakel var at han gjorde vand til vin ved en bryllupsfest. (Joh. 2:1-11) Senere fik han de oprørte bølger på Galilæas Sø til at lægge sig, og ved en anden lejlighed gik han på søen! (Matt. 8:23-27; 14:23-25) Flere lighedspunkter mellem Moses og Jesus ses i rammen på side 26.
Værdsæt Jesus som profet
10. Hvad hører med til at være en sand profet, og hvorfor var Moses en sådan profet?
10 De fleste opfatter en profet som en der forudsiger fremtiden, men det er ikke alt hvad der hører med til en profets opgave. En sand profet er en der taler på Guds vegne, en der forkynder „Guds storslåede gerninger“. (Apg. 2:11, 16, 17) Det kunne blandt andet være fremtidige begivenheder, åbenbaringer af Guds hensigt eller en forkyndelse af Guds domme. Moses var en sådan profet. Han forudsagde hver af de ti plager der kom over Ægypten. Han overbragte folket Lovpagten ved Sinaj, og han underviste folket i hvad der var Guds vilje. Men med tiden skulle der komme en profet der var større end Moses.
11. Hvordan opfyldte Jesus profetien om en profet der var større end Moses?
11 Senere, i det første århundrede før vor tidsregning, optrådte præsten Zakarias som profet idet han åbenbarede den hensigt Gud havde med hans søn, Johannes. (Luk. 1:76) Denne søn blev Johannes Døber, der forkyndte at nu var den længe ventede profet som var større end Moses, kommet, nemlig Jesus Kristus. (Joh. 1:23-36) I sin egenskab af profet forudsagde Jesus mange ting. For eksempel forudsagde han sin egen død, både hvordan han skulle dø, hvor han skulle dø, og for hvis hånd han skulle dø. (Matt. 20:17-19) Til stor overraskelse for sine tilhørere forudsagde Jesus også Jerusalems og templets ødelæggelse. (Mark. 13:1, 2) Hans profetier rækker helt frem til vor tid. — Matt. 24:3-41.
12. (a) Hvordan lagde Jesus grunden til et verdensomspændende forkyndelsesarbejde? (b) Hvordan følger vi Jesu eksempel i dag?
12 Jesus var ikke blot en der forudsagde fremtidige begivenheder. Han var også forkynder og lærer. Han forkyndte den gode nyhed om Guds rige, og ingen talte med større frimodighed end han. (Luk. 4:16-21, 43) Som lærer havde han ikke sin lige. „Aldrig har noget andet menneske talt således,“ sagde nogle der havde hørt ham. (Joh. 7:46) Jesus udbredte med stor nidkærhed den gode nyhed om Guds rige, og han inspirerede sine disciple til at vise den samme nidkærhed. Han lagde dermed grunden til et verdensomspændende forkyndelses- og undervisningsarbejde som stadig er i gang. (Matt. 28:18-20; Apg. 5:42) Sidste år brugte næsten syv millioner af Kristi disciple omkring 1,5 milliarder timer på at forkynde den gode nyhed om Riget og undervise interesserede i Bibelens sandheder. Er du med i dette arbejde så meget som du kan?
13. Hvad vil hjælpe os til at „holde os vågne“?
13 Der er ingen tvivl om at Jehova har opfyldt profetien om at lade en profet som Moses fremstå. Hvilken virkning har det på dig? Giver det dig større tillid til at profetier der drejer sig om vores nærmeste fremtid, også vil blive opfyldt? Ja, hvis vi virkelig tænker over den større Moses’ eksempel, vil det hjælpe os til at „holde os vågne og være ædru“ med hensyn til det Gud snart vil gøre. — 1 Thess. 5:2, 6.
Værdsæt Jesus som mellemmand
14. Hvordan var Moses mellemmand mellem Gud og Israels folk?
14 Som Moses var Jesus også mellemmand. En mellemmand virker som mellemled mellem to parter. Moses virkede som mellemmand ved at han overbragte israelitterne Lovpagten fra Jehova. Hvis de adlød Guds love, ville de blive ved med at være Guds særlige ejendom, hans menighed. (2 Mos. 19:3-8) Denne pagt var i kraft fra 1513 f.v.t. og indtil det første århundrede efter vor tidsregning.
15. Hvordan er Jesus en større og bedre mellemmand?
15 I år 33 e.v.t. indstiftede Jehova en ny pagt med et nyt Israel, „Guds Israel“, der blev en verdensomspændende menighed af salvede kristne. (Gal. 6:16) Den pagt som Moses var mellemmand for, omfattede love som var skrevet af Gud på stentavler, men den pagt som Jesus er mellemmand for, er en bedre pagt. Dens love er indskrevet af Gud på menneskehjerter. (Læs Første Timoteusbrev 2:5; Hebræerbrevet 8:10). I dag er det der kaldes „Guds Israel“, Guds særlige ejendom, ’en nation der frembringer det messianske riges frugter’. (Matt. 21:43) Det er dem der hører til denne åndelige nation, der er med i den nye pagt. Men de er ikke de eneste der får gavn af den. Utallige andre, hvoraf mange nu sover i døden, vil modtage evige velsignelser på grund af denne langt bedre pagt.
Værdsæt Jesus som befrier
16. (a) Hvordan brugte Jehova Moses til at udfri Israel? (b) Hvem er ifølge Anden Mosebog 14:13 ophav til frelse?
16 Aftenen før israelitternes udgang af Ægypten befandt israelitternes førstefødte sig i stor fare. Guds engel stod i begreb med at gå gennem landet for at dræbe alle førstefødte. Jehova sagde til Moses at israelitternes førstefødte ville blive frelst hvis noget af påskelammets blod blev strøget på overliggeren og de to dørstolper ved indgangen til deres huse. (2 Mos. 12:1-13, 21-23) Og sådan gik det. Senere befandt hele folket sig i alvorlig fare. Israelitterne blev sluttet inde mellem Det Røde Hav og de ægyptiske stridsvogne, som forfulgte dem. Men igen sørgede Jehova for at udfri dem ved hjælp af Moses, som mirakuløst delte Det Røde Havs vande. — 2 Mos. 14:13, 21.
17, 18. Hvordan er Jesus en større befrier end Moses?
17 Hvor storslåede disse frelsesgerninger end var, er den frelse og udfrielse Jehova har tilvejebragt ved Jesus Kristus, endnu større. Jesus er den hvorigennem lydige mennesker bliver udfriet fra trældom under synden. (Rom. 5:12, 18) Og denne udfrielse er „en evig udfrielse“. (Hebr. 9:11, 12) Navnet Jesus betyder netop „Jehova er frelse“. Som Befrier, eller Frelser, udfrier Jesus os ikke alene fra vore tidligere synder, men han åbner også vejen for os til en bedre fremtid. Ved at udfri sine disciple fra trældom under synden frelser Jesus dem fra Guds vrede og fører dem ind i et kærligt forhold til Jehova. — Matt. 1:21.
18 Den udfrielse fra synd som Jesus tilvejebringer, vil med tiden føre til en befrielse for syndens sørgelige virkninger — sygdom og død. Som eksempel på hvad det vil betyde, kan man forestille sig det der skete da Jesus kom til synagogeforstanderen Jairus’ hus. Denne mands 12-årige datter var død, men Jesus forsikrede Jairus: „Vær ikke bange, tro blot, og hun vil blive reddet.“ (Luk. 8:41, 42, 49, 50) Og ganske rigtigt, pigen blev vakt til live! Forestil dig forældrenes glæde! Det giver dig en idé om den grænseløse glæde vi kommer til at opleve når ’alle de der er i mindegravene hører Jesu røst og kommer frem’ i opstandelsen. (Joh. 5:28, 29) Jesus er virkelig vor Frelser og Befrier! — Læs Apostelgerninger 5:31; Tit. 1:4; Åb. 7:10.
19, 20. (a) Hvilken virkning vil det have på os at tænke på Jesus som den større Moses? (b) Hvad vil vi se på i den næste artikel?
19 Når vi véd at vi kan hjælpe folk til at få gavn af Jesu frelsesgerning, vil det anspore os til at deltage i arbejdet med at forkynde og undervise. (Es. 61:1-3) Når vi desuden tænker over Jesu opgave som den større Moses, vil det styrke vores tillid til at han vil udfri dem der stoler på ham, når han kommer for at eksekvere dommen over de onde. — Matt. 25:31-34, 41, 46; Åb. 7:9, 14.
20 Ja, Jesus er i sandhed den større Moses! Han har gjort mange storslåede gerninger som Moses aldrig ville have kunnet udvirke. Jesu ord som profet og hans gerninger som mellemmand berører alle mennesker. Som Befrier vil han ikke udvirke en midlertidig men evig frelse for alle som vil tage imod den. Men der er mere fortidens trofaste kan lære os om Jesus. I den følgende artikel vil vi se på hvordan han var den større David og den større Salomon.
Kan du forklare?
Hvordan er Jesus større end Moses som
• profet?
• mellemmand?
• befrier?
[Studiespørgsmål]
[Ramme/illustration på side 26]
Flere lighedspunkter mellem Jesus og Moses
□ Begge forlod en høj stilling for at kunne tjene Jehova og hans folk. — 2 Kor. 8:9; Fil. 2:5-8; Hebr. 11:24-26.
□ Begge var salvede, en messias. — Mark. 14:61, 62; Joh. 4:25, 26; Hebr. 11:26.
□ Begge kom i Jehovas navn. — 2 Mos. 3:13-16; Joh. 5:43; 17:4, 6, 26.
□ Begge lagde sagtmodighed og ydmyghed for dagen. — 4 Mos. 12:3; Matt. 11:28-30.
□ Begge skaffede mad til tusinder. — 2 Mos. 16:12; Joh. 6:48-51.
□ Begge fungerede som både dommer og lovgiver. — 2 Mos. 18:13; Mal. 4:4; Joh. 5:22, 23; 15:10.
□ Begge fik ansvaret for Guds hus betroet. — 4 Mos. 12:7; Hebr. 3:2-6.
□ Begge kan betegnes som trofaste vidner for Jehova. — Hebr. 11:24-29; 12:1; Åb. 1:5.
□ Efter Moses’ og Jesu død tog Gud deres legemer bort. — 5 Mos. 34:5, 6; Luk. 24:1-3; Apg. 2:31; 1 Kor. 15:50; Jud. 9.
