Vær nidkær for Jehovas hus!
Vær nidkær for Jehovas hus!
„Nidkærheden for dit hus vil fortære mig.“ — JOH. 2:17.
1, 2. Hvad foretog Jesus sig i templet i år 30 e.v.t., og hvorfor?
PRØV at se sceneriet for dig. Det er ved påsketid år 30 e.v.t. Seks måneder tidligere har Jesus påbegyndt sin jordiske tjeneste, og nu er han på vej op til Jerusalem. I Hedningernes Forgård i templet ’finder han dem der sælger okser, får og duer, og møntvekslerne’. Efter at have lavet en svøbe af reb driver han alle dyrene ud, og uden tvivl skynder købmændene sig efter dem. Jesus hælder også pengevekslernes mønter ud og vælter deres borde. Dem der sælger duer, befaler han at pakke sammen og forsvinde. — Joh. 2:13-16.
2 Jesu handlinger viser tydeligt at det der foregik i templet, lå ham stærkt på sinde. „Hold op med at gøre min Faders hus til et varehus!“ siger han. Da Jesu disciple ser hvad der foregår, genkalder de sig det salmisten David nedskrev flere hundrede år tidligere: „Nidkærheden for dit hus vil fortære mig.“ — Joh. 2:16, 17; Sl. 69:9.
3. (a) Hvad er nidkærhed? (b) Hvilket spørgsmål kan vi stille os selv?
3 Det var Jesu glødende interesse, eller nidkærhed, for Guds hus der fik ham til at handle. Nidkærhed er ifølge en ordbog „iver og brændende interesse for noget“. I dette 21. århundrede viser over syv millioner kristne en brændende interesse for Guds hus. Vi kan hver især spørge os selv: ’Hvordan kan jeg øge min nidkærhed for Jehovas hus?’ Hvis vi skal kunne besvare det spørgsmål, må vi først se på hvad Guds hus er i dag. Derefter vil vi se på nogle bibelske eksempler på troende og trofaste mænd der viste nidkærhed for Guds hus. Beretningen om dem er skrevet „til vor belæring“ og kan anspore os til endnu større nidkærhed. — Rom. 15:4.
Guds hus — før og nu
4. Hvilket formål tjente det tempel Salomon byggede?
4 I det gamle Israel var det templet i Jerusalem der var Guds hus. Naturligvis boede Jehova ikke rent bogstaveligt i templet. Han siger selv: „Himmelen er min trone, og jorden er min fodskammel. Hvor er da det hus som I kan bygge mig, og hvor er da mit hvilested?“ (Es. 66:1) Templet der blev bygget i Salomons regeringstid, var ikke desto mindre midtpunktet for tilbedelsen af Jehova og stedet hvorfra man opsendte bønner. — 1 Kong. 8:27-30.
5. Hvilken nutidig ordning blev forudskildret ved tilbedelsen i Salomons tempel?
5 I dag er Jehovas hus ikke en bygning i Jerusalem eller et andet sted. Det er derimod den ordning hvorigennem vi kan nærme os Gud for at tilbede ham på grundlag af Kristi genløsningsoffer. I dette åndelige tempel tilbeder alle Guds trofaste tjenere på jorden i forening Jehova. — Es. 60:4, 8, 13; Apg. 17:24; Hebr. 8:5; 9:24.
6. Hvilke judæiske konger viste en bemærkelsesværdig nidkærhed for den sande tilbedelse?
6 Efter at Israel var blevet delt i 997 f.v.t., viste 4 ud af de 19 konger der herskede i det sydlige rige, Juda, en bemærkelsesværdig nidkærhed for den sande tilbedelse. Det var Asa, Josafat, Ezekias og Josias. Hvilke vigtige ting kan vi lære af dem?
Helhjertet tjeneste medfører velsignelser
7, 8. (a) Hvilken form for tjeneste velsigner Jehova? (b) Hvordan kan kong Asas eksempel tjene som en advarsel for os?
7 I kong Asas regeringstid oprejste Jehova profeter som kunne hjælpe folket til at forblive trofast. For eksempel fortæller Bibelen at Asa lyttede til profeten Azarja, Odeds søn. (Læs Anden Krønikebog 15:1-8). Asas reformer forenede Judas indbyggere og desuden et stort antal jøder der kom ned til Jerusalem fra Israels rige for at deltage i en stor højtid. I forening gav de udtryk for deres beslutning om loyalt at tilbede Jehova. Vi læser: „Således aflagde de ed over for Jehova med høj røst og med jubelråb og med trompeter og horn. Og hele Juda frydede sig over den ed der var aflagt; for det var af hele deres hjerte de havde aflagt ed, og af hele deres vilje de havde søgt efter ham, så han havde ladet sig finde af dem; og Jehova gav dem fortsat hvile til alle sider.“ (2 Krøn. 15:9-15) Der er ingen tvivl om at Jehova vil velsigne os på lignende måde når vi tjener ham helhjertet. — Mark. 12:30.
8 Sørgeligt nok blev Asa senere fortørnet over en irettesættelse som seeren Hanani gav ham. (2 Krøn. 16:7-10) Hvordan reagerer vi når Jehova råder eller vejleder os gennem kristne ældste? Er vi hurtige til at tage deres bibelsk begrundede råd til os så vi undgår at falde i den snare at føle os krænkede?
9. Hvilken trussel stod Josafat og hele Juda over for, og hvad gjorde folket?
9 Josafat herskede som konge i Juda i det tiende århundrede før vor tidsregning. Han og hele Juda blev truet af de forenede styrker fra Ammon, Moab og Se’irs bjergland. Hvad gjorde kongen selvom han var bange? Han og hans mænd, samt deres hustruer og børn, samledes i Jehovas hus for at bede. (Læs Anden Krønikebog 20:3-6). I overensstemmelse med de ord som Salomon tidligere havde udtalt ved indvielsen af templet, bønfaldt Josafat inderligt Jehova: „Vor Gud, vil du ikke dømme dem? For i os er der ingen kraft over for denne vældige folkemængde som kommer imod os, og vi ved ikke hvad vi skal gøre, men vore øjne er vendt mod dig.“ (2 Krøn. 20:12, 13) Efter at Josafat havde bedt, bevægede Jehovas ånd levitten Jahaziel til „midt i menigheden“ at udtale trøstende ord som indgød folket tillid. — Læs Anden Krønikebog 20:14-17.
10. (a) Hvordan modtog Josafat og indbyggerne i Juda anvisninger fra Jehova? (b) Hvordan kan vi vise værdsættelse af de retningslinjer Jehova giver os i dag?
10 Ja, dengang modtog Josafat og indbyggerne i Juda anvisninger fra Jehova gennem Jahaziel. I dag får vi trøst og vejledning gennem den trofaste og kloge træl. Vi ønsker naturligvis altid at være samarbejdsvillige og vise respekt for de udnævnte ældste, der gør en stor indsats for at være hyrder for os og videregive retningslinjerne fra „den trofaste og kloge træl“. — Matt. 24:45; 1 Thess. 5:12, 13.
11, 12. Hvilken lære kan vi drage af det der skete med Josafat og indbyggerne i Juda?
11 Ligesom Josafat og hans folk samledes for at søge Jehovas ledelse, vil vi sørge for ikke at forsømme at komme regelmæssigt sammen med vore brødre og søstre ved møderne. Hvis vi på et tidspunkt befinder os i en vanskelig situation og ikke ved hvad vi skal gøre, så lad os følge det gode eksempel som Josafat og indbyggerne i Juda viste, og vende os til Jehova i bøn i fuldstændig tillid til ham. (Ordsp. 3:5, 6; Fil. 4:6, 7) Selv hvis vi er afskåret fra kontakt med andre, er vi gennem bønner til Jehova forenede med „hele samfundet af [vore] brødre i verden“. — 1 Pet. 5:9.
12 Josafat og hans folk fulgte den vejledning Gud gav gennem Jahaziel. Hvad blev resultatet? De sejrede i den efterfølgende kamp og vendte tilbage „til Jerusalem med fryd“, og således kom de til „Jehovas hus, med harper, lyrer og trompeter“. (2 Krøn. 20:27, 28) Vi respekterer også de anvisninger Jehova giver gennem sin kanal, og lovpriser ham i forening.
Lad os passe godt på vore mødesteder
13. Hvilket arbejde satte Ezekias i gang i begyndelsen af sin regeringstid?
13 I den første måned af sin regeringstid viste kong Ezekias sin nidkærhed for tilbedelsen af Jehova ved at genåbne og reparere templet. Han satte præsterne og levitterne til at rense Guds hus, og det tog dem 16 dage. (Læs Anden Krønikebog 29:16-18). Denne indsats minder os om det vedligeholdelses- og reparationsarbejde vi i dag udfører for at holde vore mødesteder i en stand der harmonerer med vores nidkære tilbedelse af Jehova. Vi har sikkert alle hørt oplevelser om hvor stort et indtryk det gør på folk at se den nidkærhed vore brødre og søstre lægger for dagen i dette arbejde. Ja, deres indsats er til stor pris for Jehova.
14, 15. Hvilket arbejde har i dag resulteret i stor lovprisning af Jehova? Nævn eksempler.
14 I en by i det nordlige England modsatte en mand sig planerne om renovering af den rigssal der stødte op til hans ejendom. De lokale brødre var venlige og imødekommende over for ham. Blandt andet tilbød de at reparere muren mellem rigssalen og hans ejendom uden at det skulle koste ham noget. De arbejdede flittigt og genopbyggede faktisk det meste af muren. Deres gode måde at håndtere situationen på fik naboen til helt at ændre indstilling. Han hjælper nu brødrene ved at holde et vågent øje med rigssalen.
15 Jehovas folk er med i et verdensomspændende byggearbejde. Lokale frivillige slutter op om internationale byggearbejdere for at opføre ikke bare rigssale, men også stævnehaller og betelhjem. Sam er ingeniør med speciale i varmeanlæg, ventilation og aircondition. Han og hans kone, Ruth, har været i adskillige lande i Europa og Afrika for at hjælpe til ved byggeprojekter. Uanset hvor de er, glæder de sig også over at forkynde sammen med de lokale menigheder. Sam fortæller hvad det var der fik ham til at deltage i sådanne internationale projekter: „Det var den opmuntring jeg fik af andre som har tjent på betelhjem her og i udlandet,“ siger han. „At se deres nidkærhed og glæde gav mig stor lyst til at tjene på denne måde.“
Adlyd de anvisninger der kommer fra Gud
16, 17. Hvilket særligt arbejde har Guds folk ivrigt taget del i, og hvad har det ført til?
16 Kong Ezekias reparerede ikke blot templet, men genindførte også den årlige fejring af påsken som Jehova havde givet påbud om. (Læs Anden Krønikebog 30:1, 4, 5). Ezekias og indbyggerne i Jerusalem indbød hele nationen — selv indbyggerne i Nordriget — til at komme og være med. Løbere drog ud i hele landet med breve og invitationer. — 2 Krøn. 30:6-9.
17 I de senere år har vi deltaget i et lignende arbejde. Ved hjælp af tiltalende trykte invitationer har vi indbudt folk i vores distrikt til sammen med os at komme og højtideligholde Herrens aftensmåltid, i lydighed mod Jesu befaling. (Luk. 22:19, 20) Ved tjenestemøderne har vi fået anvist hvordan vi skal gribe det an, og vi har nidkært taget del i arbejdet. Og det må siges at Jehova har velsignet vores indsats! Sidste år var vi omkring syv millioner der delte invitationer ud, og i alt kom 17.790.631 og overværede højtiden!
18. Hvorfor er det så vigtigt at være nidkære for den sande tilbedelse?
18 Der blev sagt om Ezekias: „Han stolede på Jehova, Israels Gud, og efter ham var der ingen som han blandt alle Judas konger, og heller ikke før ham. For han holdt sig nær til Jehova og veg ikke fra ham, men holdt de bud som Jehova havde pålagt Moses.“ (2 Kong. 18:5, 6) Måtte det samme gælde os. Når vi er nidkære for Guds hus, vil vi kunne ’holde os nær til Jehova’ og se frem til at opnå evigt liv. — 5 Mos. 30:16.
Følg nøje de givne retningslinjer
19. Hvilken nidkær indsats gøres der i forbindelse med mindehøjtiden?
19 Da Josias herskede som konge, sørgede han ligeledes for at påsken blev fejret, og traf omfattende forberedelser til den. (2 Kong. 23:21-23; 2 Krøn. 35:1-19) Vi gør også en særlig indsats for at forberede os til områdestævner, kredsstævner, særlige stævnedage og mindehøjtiden. I nogle lande sætter brødrene endda livet på spil for at samles og mindes Kristi død. Nidkære ældste sikrer sig at ingen i menigheden bliver glemt, og at de ældre og de syge bliver hjulpet til at overvære denne begivenhed.
20. (a) Hvad skete der i kong Josias’ regeringstid, og hvordan reagerede han? (b) Hvad kan vi lære af dette?
20 Under det genopbygningsarbejde som kong Josias havde sat i gang, fandt ypperstepræsten Hilkija „bogen med Jehovas lov ved Moses“. Han gav den til statsskriveren Sjafan, som derpå læste op af den for Josias. (Læs Anden Krønikebog 34:14-18). Hvilken virkning havde det? Så snart kongen hørte Loven oplæst, sønderrev han sine klæder af sorg og befalede nogle af sine mænd at rådspørge Jehova. Gennem profetinden Hulda kom der et budskab fra Gud som fordømte den afgudsdyrkelse der havde fundet sted i Juda. Jehova havde imidlertid lagt mærke til Josias’ bestræbelser for at fjerne alt hvad der havde med afgudsdyrkelse at gøre, og han forblev i Jehovas gunst trods den ulykke som var forudsagt for hele nationen. (2 Krøn. 34:19-28) Hvad kan vi lære af det? Der er ingen tvivl om at vi ønsker det samme som Josias. Vi vil gerne med det samme følge de retningslinjer vi får, idet vi tager ved lære af de advarende eksempler som viser hvad der kan ske hvis vi lader frafald og troløshed ødelægge vores gudsdyrkelse. Vi kan være sikre på at Jehova vil lægge mærke til vores nidkærhed for den sande tilbedelse og belønne os, ligesom han gjorde i Josias’ tilfælde.
21, 22. (a) Hvorfor må vi vise nidkærhed for Jehovas hus? (b) Hvad vil vi komme ind på i den næste artikel?
21 Disse fire konger i Juda — Asa, Josafat, Ezekias og Josias — er gode eksempler for os med hensyn til at være nidkære for Guds hus og for tilbedelsen af ham. Vores nidkærhed skulle også bevæge os til at stole på Jehova og gøre alt hvad vi formår, i tjenesten for ham. Det vil være klogt af os at følge Guds anvisninger og tage imod den kærlige omsorg og vejledning vi får gennem menigheden og dens ældste, og det vil føre til glæde for os.
22 Den næste artikel vil komme ind på hvordan vi kan være nidkære i forkyndelsen, og den vil opmuntre unge til nidkært at tjene vor kærlige Fader. Vi vil også se på hvordan vi kan undgå et af Satans mest ødelæggende anslag. Når vi nidkært følger sådanne formaninger fra Jehova, efterligner vi hans egen søn, Jesus, om hvem der blev sagt: „Nidkærhed for dit hus har fortæret mig.“ — Sl. 69:9; 119:111, 129; 1 Pet. 2:21.
Husker du?
• Hvilken tjeneste vil Jehova velsigne, og hvorfor?
• Hvordan kan vi vise at vi har tillid til Jehova?
• Hvordan kan nidkærhed få os til at følge Guds anvisninger?
[Studiespørgsmål]
[Illustrationer på side 9]
Hvordan viste Asa, Josafat, Ezekias og Josias nidkærhed for Jehovas hus?
