Efterlign Jesus — forkynd med frimodighed
Efterlign Jesus — forkynd med frimodighed
„Vi . . . tog mod til os til at fremholde Guds gode nyhed for jer.“ — 1 THESS. 2:2.
1. Hvorfor er den gode nyhed om Riget så tiltalende?
DET er dejligt at høre gode nyheder! Og den bedste nyhed af alle er den gode nyhed om Guds rige. Denne gode nyhed forvisser os om at det snart vil være slut med lidelse, sygdom, smerte, sorg og død. Den giver håb om evigt liv, åbenbarer hvad Guds hensigt er, og viser os hvordan vi kan få et nært forhold til ham. Man skulle tro at alle ville glæde sig over at høre denne nyhed som Jesus forkyndte for menneskene. Men det er desværre ikke tilfældet.
2. Hvad mente Jesus da han sagde: ’Jeg er kommet for at volde splid’?
2 Jesus sagde til sine disciple: „Tro ikke at jeg er kommet for at bringe fred på jorden; jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd. Jeg er nemlig kommet for at volde splid mellem en mand og hans fader, og mellem en datter og hendes moder, og mellem en ung kone og hendes svigermoder. Ja, en mand vil få medlemmer af sin egen husstand til fjender.“ (Matt. 10:34-36) De fleste afviser den gode nyhed i stedet for at tage imod den. Nogle gør sig selv til fjender af dem der forkynder den, om det så er nære slægtninge.
3. Hvad kræver det at forkynde den gode nyhed?
3 Vi forkynder de samme sandheder som Jesus, og når folk hører dem, reagerer de ligesom mange gjorde på Jesu tid. Det er hvad vi må forvente. Jesus sagde til sine disciple: „En træl er ikke større end sin herre. Hvis de har forfulgt mig, vil de også forfølge jer.“ (Joh. 15:20) I mange lande bliver vi ikke udsat for direkte forfølgelse, men vi møder ligegyldighed og foragt. Derfor kræver det tro og mod at blive ved med at forkynde den gode nyhed med frimodighed. — Læs Andet Petersbrev 1:5-8.
4. Hvorfor måtte Paulus ’tage mod til sig’ for at forkynde?
4 Du synes måske somme tider at det er svært at være med i forkyndelsen, eller måske er der visse tjenestegrene du er lidt bange for. Det er du i så fald ikke ene om. Apostelen Paulus var en modig og frygtløs forkynder med en god forståelse af sandheden, men selv han syntes nogen gange at forkyndelsen var en kamp. Til de kristne i Thessalonika skrev han: „I ved jo selv . . . hvordan vi, efter at vi først havde lidt og var blevet forsmædeligt behandlet i Filippi (som I ved), ved hjælp af vor Gud tog mod til os [’blev frimodige’, fdn.] til at fremholde Guds gode nyhed for jer med megen kamp.“ (1 Thess. 2:1, 2) I Filippi havde byens øvrighed givet Paulus og hans medarbejder Silas stokkeslag, kastet dem i fængsel og sat dem i blokken. (Apg. 16:16-24) Alligevel tog Paulus og Silas mod til sig til at fortsætte med at forkynde. Hvordan kan vi gøre det samme? For at finde svaret kan vi se på hvad der satte Guds tjenere på Bibelens tid i stand til at fremholde sandheden om Jehova med frimodighed, og lære hvordan vi kan efterligne dem.
Det kræver frimodighed at møde fjendskab
5. Hvorfor har trofaste tjenere for Jehova altid haft brug for frimodighed?
5 Det største eksempel i mod og frimodighed var naturligvis Jesus Kristus. Men lige fra begyndelsen af menneskehedens historie har det været sådan at de der trofast tjente Jehova, havde brug for frimodighed. Hvorfor? Efter oprøret i Eden forudsagde Jehova at der ville være fjendskab mellem dem der tjente Gud, og dem der tjente Satan. (1 Mos. 3:15) Dette fjendskab viste sig hurtigt da den retfærdige Abel blev dræbt af sin bror. Senere var det Enok, en anden trofast mand som levede før Vandfloden, der blev mål for fjendskabet. Han profeterede at Gud ville komme med sine hellige titusinder for at eksekvere dom over de ugudelige. (Jud. 14, 15) Det var bestemt ikke et populært budskab. Folk hadede Enok og ville åbenbart have slået ham ihjel hvis Jehova ikke havde afkortet hans liv. Enok viste virkelig stor frimodighed! — 1 Mos. 5:21-24.
6. Hvorfor krævede det frimodighed af Moses at henvende sig til Farao?
6 Tænk også på den frimodighed Moses viste da han talte til Farao, en hersker der ikke blot blev betragtet som gudernes repræsentant, men som en gud, en søn af solguden Re. Måske tilbad han endda sit eget billede, ligesom andre faraoner gjorde. Faraos ord var lov. Han var magtfuld, arrogant og stædig og bestemt ikke vant til at andre fortalte ham hvad han skulle gøre. Det var denne mand som Moses, en sagtmodig hyrde, gentagne gange trådte frem for — uindbudt og uvelkommen. Moses forudsagde desuden at der ville komme nogle ødelæggende plager, og han forlangte at flere millioner af Faraos trælle skulle have lov til at forlade landet! Havde Moses brug for frimodighed? Så afgjort! — 4 Mos. 12:3; Hebr. 11:27.
7, 8. (a) Hvilke prøvelser blev fortidens trofaste tjenere udsat for? (b) Hvad satte de førkristne vidner i stand til frimodigt at holde fast ved og fremme den rene tilbedelse?
7 Gennem de følgende århundreder fortsatte profeterne og andre trofaste tjenere for Gud med modigt at stå op for den rene tilbedelse. De havde det ikke let i Satans verden. Paulus skrev: „De blev stenet, de blev prøvet, de blev gennemsavet, de døde idet de blev myrdet med sværd, de gik omkring i fåreskind, i gedeskind, mens de led nød, trængsel, mishandling.“ (Hebr. 11:37) Hvordan kunne disse loyale tjenere for Gud holde stand? Nogle få vers tidligere nævnte apostelen hvad der gav Abel, Abraham, Sara og andre styrke til at holde ud. Han skrev: „De [havde ikke] erfaret opfyldelsen af løfterne, men de så dem [med troens øjne] opfyldt langt borte og hilste dem velkommen [’hilste dem med glæde’, fdn.].“ (Hebr. 11:13) Der er ingen tvivl om at profeter som Elias, Jeremias og andre trofaste fra den førkristne tid som frimodigt stod op for den sande tilbedelse, også fandt hjælp til at holde ud ved altid at holde blikket rettet mod opfyldelsen af Jehovas løfter. — Tit. 1:2.
8 De trofaste førkristne vidner så frem til en lys og dejlig fremtid. Når de bliver oprejst, vil de med tiden nå frem til fuldkommenhed og „blive frigjort fra trældom under fordærv“ som følge af den tjeneste ypperstepræsten Jesus Kristus og hans 144.000 underpræster yder. (Rom. 8:21) Jeremias og andre modige førkristne tjenere for Gud kunne desuden tage mod til sig på grund af Jehovas forsikring, der kommer til udtryk i hans løfte til Jeremias: „De skal kæmpe imod dig, men de vil ikke kunne klare sig imod dig, for ’jeg er med dig,’ lyder Jehovas udsagn, ’for at udfri dig.’“ (Jer. 1:19) Når vi i dag tænker over Guds løfter for fremtiden og hans forsikring om at han vil beskytte os åndeligt, føler vi os også styrket. — Ordsp. 2:7; læs Andet Korintherbrev 4:17, 18.
Kærlighed fik Jesus til at forkynde frimodigt
9, 10. Hvordan viste Jesus frimodighed over for (a) de religiøse ledere, (b) en deling soldater, (c) ypperstepræsten, (d) Pilatus?
9 Vort forbillede, Jesus, viste sin frimodighed på flere måder. Selvom Jesus var hadet af dem der havde magt og indflydelse, udvandede han for eksempel ikke det budskab Gud ønskede at folk skulle høre. Han afslørede frygtløst de magtfulde religiøse lederes selvretfærdighed og falske lære. Der var fældet dom over disse mænd, og det fortalte Jesus dem uden omsvøb. Ved én lejlighed sagde han: „Ve jer, skriftlærde og farisæere, hyklere! for I er som hvidkalkede gravsteder, der jo udvendig ser pæne ud, men indvendig er fulde af de dødes ben og enhver form for urenhed. Således ser I jo også udvendig retfærdige ud for mennesker, men indvendig er I fulde af hykleri og lovløshed.“ — Matt. 23:27, 28.
10 Da Jesus blev opsøgt af en deling soldater i Getsemane Have, gav han sig modigt til kende. (Joh. 18:3-8) Senere blev han stillet for Sanhedrinet og forhørt af ypperstepræsten. Selvom han vidste at ypperstepræsten søgte efter et påskud for at slå ham ihjel, bekræftede Jesus uforfærdet at han var både Messias og Guds søn. Han tilføjede at de ville se ham „sidde ved kraftens højre hånd og komme med himmelens skyer“. (Mark. 14:53, 57-65) Kort tid efter stod Jesus bundet foran Pilatus, der kunne have frigivet ham. Men Jesus svarede ikke på de anklager man rettede mod ham. (Mark. 15:1-5) Alt dette krævede stort mod.
11. Hvilken forbindelse er der mellem frimodighed og kærlighed?
11 Til Pilatus sagde Jesus dog: „Dertil er jeg født, og dertil er jeg kommet til verden, at jeg skal vidne om sandheden.“ (Joh. 18:37) Jehova havde givet Jesus den opgave at forkynde den gode nyhed, og Jesus glædede sig over at gøre det fordi han elskede sin himmelske Fader. (Luk. 4:18, 19) Jesus holdt også af mennesker. Han vidste at de havde det svært. Grundlaget for vores modige og frygtløse forkyndelse i dag er også kærlighed til Gud og næsten. — Matt. 22:36-40.
Den hellige ånd giver os kraft til at forkynde frimodigt
12. Hvad kunne de første disciple glæde sig over?
12 I ugerne efter Jesu død fik disciplene grund til glæde da Jehova føjede mange til som blev frelst. På bare én enkelt dag blev der døbt omkring 3000 jøder og proselytter fra mange lande som var i Jerusalem for at fejre pinsen! Det må virkelig have givet anledning til debat i denne jødiske højborg! Bibelen fortæller: „Frygt greb hver sjæl, og mange undere og tegn skete ved apostlene.“ — Apg. 2:41, 43.
13. Hvorfor bad brødrene om frimodighed, og med hvilket resultat?
13 I raseri arresterede de religiøse ledere Peter og Johannes. De holdt dem i forvaring natten over og forbød dem at tale om Jesus. Da de to apostle blev løsladt, fortalte de brødrene hvad der var sket, og de bad en fælles bøn angående den modstand de mødte, med denne anmodning: „Jehova, . . . lad dine trælle fortsat tale dit ord med al frimodighed.“ Hvad blev resultatet? „De blev alle som én fyldt med den hellige ånd og talte Guds ord med frimodighed.“ — Apg. 4:24-31.
14. Hvordan hjælper den hellige ånd os i forkyndelsen?
14 Læg mærke til at det var Jehovas magtfulde hellige ånd der hjalp disciplene til at tale Guds ord med frimodighed. Styrken til frimodigt at forkynde sandheden for andre, især for dem der modstår vores budskab, afhænger ikke af os selv. Jehova kan og vil give os sin hellige ånd hvis vi beder ham om det. Med Jehovas hjælp kan vi også vise den frimodighed der er nødvendig for at kunne udholde enhver form for modstand. — Læs Salme 138:3.
Kristne i dag forkynder med frimodighed
15. Hvordan volder sandheden splid i dag?
15 I vor tid er sandheden stadig noget der volder splid. Nogle reagerer positivt, mens andre hverken forstår eller respekterer den måde vi tilbeder Gud på. Andre igen kritiserer og spotter os, eller hader os ligefrem, præcis som Jesus forudsagde. (Matt. 10:22) Af og til oplever vi at der bringes forkerte påstande og ondsindet propaganda om os i medierne. (Sl. 109:1-3) Alligevel bliver Jehovas folk jorden over ved med at forkynde den gode nyhed med frimodighed.
16. Hvilken erfaring viser at vores frimodighed kan få dem vi forkynder for, til at ændre mening?
16 Vores frimodighed kan få folk til at ændre mening om budskabet. En søster i Kirgisistan fortæller: „En dag da jeg var ude i forkyndelsen, sagde en mand til mig: ’Jeg tror på Gud, men ikke den kristne Gud. Hvis du kommer til min dør igen, pudser jeg hunden på dig!’ Bag ham stod en stor bulldog i lænke. Men under kampagnen med Rigets Nyheder nr. 37, ’Falsk religion vil snart forsvinde!’, besluttede jeg mig for at gå ind til det samme hus igen i håb om at møde en anden i husstanden. Men det var den samme mand der åbnede døren. Jeg bad hurtigt til Jehova og sagde så: ’Goddag, jeg kan godt huske hvad De sagde for tre dage siden, og jeg har heller ikke glemt Deres hund. Men jeg kunne ikke gå forbi Deres hus, for ligesom Dem tror jeg på den eneste sande Gud. Gud vil inden længe straffe de trossamfund der vanærer ham. Det kan De læse mere om i denne her.’ Til min forbløffelse tog manden imod traktaten. Så gik jeg videre til et andet hus. Få minutter senere kom manden løbende efter mig med Rigets Nyheder i hånden. ’Nu har jeg læst den,’ sagde han. ’Hvad skal jeg gøre for ikke at blive ramt af Guds vrede?’“ Der blev oprettet et studium med manden, og han begyndte at overvære de kristne møder.
17. Hvordan var en søsters frimodighed med til at styrke en frygtsom kvinde?
17 Vores frimodighed kan også indgyde andre mod. I Rusland tilbød en søster der kørte med bus, et blad til en anden passager. Det fik en mand til at springe op fra sit sæde, rive bladet ud af søsterens hånd, krølle det sammen og smide det på gulvet. Han skældte søsteren hæder og ære fra mens han forlangte at få hendes adresse og forbød hende at forkynde i landsbyen. Søsteren bad Jehova om hjælp og tænkte på Jesu ord: „Vær ikke bange for dem som dræber legemet.“ (Matt. 10:28) Roligt rejste hun sig og sagde til manden: „Du får ikke min adresse, og jeg agter at fortsætte med at forkynde i landsbyen.“ Så stod hun af bussen. Søsteren var ikke klar over at en kvinde hun studerede Bibelen med, tilfældigvis var med den samme bus. Kvinden led af menneskefrygt og kom derfor ikke til de kristne møder, men da hun havde set vores søsters frimodighed, besluttede hun at hun ville begynde at overvære møderne.
18. Hvad kan hjælpe dig til at forkynde med frimodighed, ligesom Jesus gjorde?
18 I denne verden der er kommet bort fra Gud, kræver det frimodighed at forkynde ligesom Jesus gjorde. Hvad kan hjælpe dig til at gøre det? Tænk på fremtiden. Bevar en stærk kærlighed til Gud og næsten. Bed Jehova om mod. Og husk bestandig på at du aldrig er alene, for Jesus er med dig. (Matt. 28:20) Den hellige ånd vil styrke dig. Og Jehova vil velsigne dig og holde dig oppe. Vi kan derfor være ved godt mod og sige: „Jehova er min hjælper; jeg vil ikke være bange. Hvad kan et menneske gøre mig?“ — Hebr. 13:6.
Hvad vil du svare?
• Hvorfor har Guds tjenere brug for frimodighed?
• Hvad kan vi lære om frimodighed af . . .
de trofaste vidner der levede før Kristus?
Jesus Kristus?
de første kristne?
vores trosfæller i dag?
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 21]
Jesus afslørede frygtløst de religiøse ledere
[Illustration på side 23]
Jehova giver os mod til at forkynde
