Tag imod med taknemmelighed — giv med et helt hjerte

JEHOVA, vor kærlige himmelske Fader, er personligt interesseret i os. I Bibelen forsikres vi om at Gud tager sig kærligt af alle sine tjenere. (1 Pet. 5:7) Jehova viser sin omsorg for os ved på forskellig vis at hjælpe os til at tjene ham trofast. (Es. 48:17) Især når vi føler os tynget af problemer, ønsker Jehova at vi skal gøre brug af den hjælp han tilbyder os. Dette fremgår klart af Moseloven.

Under Loven sørgede Jehova kærligt for hjælp til „den nødstedte“, som for eksempel den forældreløse, enken og den fastboende udlænding. (3 Mos. 19:9, 10; 5 Mos. 14:29) Gud ved også at nogle af hans tjenere kan have brug for hjælp fra deres trosfæller. (Jak. 1:27) Ingen af Jehovas tjenere skal derfor være tilbageholdende med at tage imod en håndsrækning fra dem Jehova tilskynder til at give en sådan hjælp. Men vi må selvfølgelig tage imod den med den rette indstilling.

Samtidig fremhæves det i Bibelen at Guds tjenere også selv har mulighed for at give. Tænk på beretningen om ’den fattige enke’ som Jesus lagde mærke til i templet i Jerusalem. (Luk. 21:1-4) Højst sandsynligt nød denne kvinde gavn af de kærlige foranstaltninger Jehova havde truffet i forbindelse med Moseloven. Men selvom enken var fattig, husker vi hende som en der gav — ikke som en der modtog. Hendes gavmilde indstilling må have været til glæde for hende selv, for Jesus sagde at „der er mere lykke ved at give end ved at modtage“. (Apg. 20:35) Hvordan kan du med det i tanke ’gøre dig det til en regel at give’ og opleve den glæde som følger deraf? — Luk. 6:38.

„Hvad skal jeg give Jehova til gengæld?“

Salmisten funderede over spørgsmålet: „Hvad skal jeg give Jehova til gengæld for alle hans velgerninger mod mig?“ (Sl. 116:12) Hvilke velgerninger tænkte han på? Jehova havde holdt ham oppe i en periode med „kval og sorg“. Desuden havde Jehova „reddet [hans] sjæl fra døden“. Nu ville salmisten gerne give Jehova noget „til gengæld“. Men hvordan kunne han det? Han sagde: „Mine løfter til Jehova vil jeg indfri.“ (Sl. 116:3, 4, 8, 10-14) Han besluttede at holde alle de højtidelige løfter han havde givet Jehova, og at leve op til de forpligtelser han havde over for ham.

Du kan gøre noget lignende. Hvordan? Ved at følge en livsvej der til enhver tid stemmer overens med Guds love og principper. Sørg for at din gudsdyrkelse forbliver det vigtigste i dit liv, og lad Guds ånd lede dig i alt hvad du gør. (Præd. 12:13;  Gal. 5:16-18) Selvfølgelig kan vi ikke give Jehova noget til gengæld der fuldt ud svarer til alt det han har gjort for os. Men alligevel vil ’Jehovas hjerte fryde sig’ når han ser at vi helhjertet giver af os selv i tjenesten for ham. (Ordsp. 27:11) Hvor er det en fantastisk forret at kunne glæde Jehova på denne måde!

Bidrag til menighedens trivsel

Du føler sikkert at du har nydt gavn af den kristne menighed på mange måder. Gennem menigheden har Jehova sørget for en overflod af åndelig føde. Sandheden har frigjort dig fra religiøs vildfarelse og åndeligt mørke. (Joh. 8:32) Ved menighedsmøder og stævner tilrettelagt af „den trofaste og kloge træl“ har du fået kundskab der fører til evigt liv på en paradisisk jord uden smerte og lidelse. (Matt. 24:45-47) Der er ingen ende på de mange velsignelser du allerede har modtaget — og dem du vil modtage — gennem Guds menighed. Hvad kan du give menigheden til gengæld?

Apostelen Paulus skrev „at hele legemet, ved at være harmonisk sammenføjet og bragt til at samarbejde gennem hvert medvirkende led i overensstemmelse med den virksomhed som hvert enkelt medlem efter sit mål udfolder, bidrager til legemets vækst, så det opbygger sig selv i kærlighed“. (Ef. 4:15, 16) Selvom disse ord først og fremmest opfyldes på de salvede, indeholder de et princip der gælder alle kristne. Ja, vi kan hver især bidrage til menighedens trivsel og vækst. Hvordan?

Ved altid at søge at være til opmuntring og åndelig styrke for andre. (Rom. 14:19) Vi kan også bidrage til „legemets vækst“ ved at opdyrke åndens frugt og lade den komme til udtryk i den måde vi behandler vores trosfæller på. (Gal. 5:22, 23) Endvidere kan vi lede efter muligheder for at „gøre det der er godt mod alle, men især mod dem der er beslægtede med os i troen“. (Gal. 6:10; Hebr. 13:16) Alle i menigheden — brødre og søstre, unge og gamle — kan være med til at ’opbygge legemet i kærlighed’.

Derudover kan vi bruge vores evner, kræfter og midler i det livreddende arbejde som menigheden udfører. „I har fået det for intet,“ sagde Jesus. Og hvordan skal vi reagere på det? „I skal give det for intet.“ (Matt. 10:8) Hav derfor en fuld andel i det vigtige arbejde med at forkynde Riget og gøre disciple. (Matt. 24:14; 28:19, 20) Har du begrænsede muligheder for at gøre dette? Så tænk på den fattige enke som Jesus lagde mærke til. Hun gav kun ganske lidt. Alligevel sagde Jesus at hun gav mere end alle de andre. Hun gav alt det hendes muligheder tillod hende. — 2 Kor. 8:1-5, 12.

Tag imod med den rette indstilling

Ikke desto mindre kan der til tider være behov for at du modtager hjælp fra menigheden. Tøv endelig ikke med at tage imod den hjælp menigheden tilbyder dig når du kæmper mod det pres du udsættes for i denne verden. Jehova har sørget for at kvalificerede og omsorgsfulde mænd ’vogter menigheden’. De kan hjælpe dig når du kommer ud for vanskeligheder. (Apg. 20:28) De ældste og andre i menigheden vil gerne trøste, støtte og beskytte dig i svære tider. — Gal. 6:2; 1 Thess. 5:14.

Sørg for at du, når du får den fornødne hjælp, tager imod den med den rette indstilling. Værdsæt altid den hjælp du får. Betragt en sådan hjælp fra trosfæller som et udtryk for Guds ufortjente godhed. (1 Pet. 4:10) Hvorfor er det så vigtigt? Fordi vi ikke ønsker at være utaknemmelige, som mange i verden er.

Vær ligevægtig og rimelig

I sit brev til menigheden i Filippi skriver Paulus følgende om Timoteus: „Jeg har nemlig ingen med en indstilling som hans,  ingen der så oprigtigt vil bekymre sig for jeres situation.“ Men derefter tilføjer han: „Alle de andre søger deres egne interesser, ikke Kristi Jesu.“ (Fil. 2:20, 21) Hvordan kan vi, med denne alvorlige betragtning i tanke, undgå at blive for optaget af vores „egne interesser“ i dag?

Når vi beder nogen i menigheden om hjælp til at klare vores problemer, og derved tager af deres tid og opmærksomhed, må vi aldrig være krævende. Hvorfor ikke? Det kan illustreres på følgende måde: Vi ville uden tvivl være dybt taknemmelige over for en broder der gav os materiel hjælp til at klare en nødsituation. Men ville vi nogen sinde kræve at han hjalp os materielt? Selvfølgelig ikke. På samme måde er vores kærlige brødre altid glade for at hjælpe os, men vi må være ligevægtige og rimelige med hensyn til hvor meget tid vi forventer at de skal bruge på os. Vi vil jo gerne have at vores trosfæller hjælper os af et villigt hjerte.

Vores kristne brødre og søstre vil altid være parate og villige til at hjælpe os. Der kan dog være tilfælde hvor de simpelt hen ikke er i stand til at hjælpe. Hvis det forholder sig sådan, kan vi være forvissede om at Jehova vil holde os oppe uanset hvilke prøver vi kommer ud for, ligesom han gjorde i salmistens tilfælde. — Sl. 116:1, 2; Fil. 4:10-13.

Så tag endelig imod den hjælp Jehova på forskellig vis giver dig — især i tider med problemer og bekymringer. (Sl. 55:22) Det ønsker han at du gør. Men han ønsker også at du er „en glad giver“. Vær derfor ’i dit hjerte besluttet på’ at støtte den sande tilbedelse i så vid udstrækning som dine omstændigheder tillader det. (2 Kor. 9:6, 7) På den måde vil det være muligt for dig både at tage imod med taknemmelighed og at give med et helt hjerte.

[Ramme/​illustration på side 31]

„Hvad skal jeg give Jehova til gengæld for alle hans velgerninger mod mig?“ — Sl. 116:12

▪ Søg efter muligheder for at „gøre det der er godt mod alle“

▪ Vær til opmuntring og åndelig styrke for andre

▪ Gør alt hvad du har mulighed for, i arbejdet med at gøre disciple