Evigt liv på jorden — et genopdaget håb
Evigt liv på jorden — et genopdaget håb
„Men du, Daniel, . . . sæt segl for bogen indtil endens tid. Mange vil undersøge den på kryds og tværs, og kundskaben vil blive stor.“ — DAN. 12:4.
1, 2. Hvilke spørgsmål vil vi se på i denne artikel?
MILLIONER af mennesker i dag har en klar forståelse af det bibelske håb om evigt liv i et jordisk paradis. (Åb. 7:9, 17) Ved begyndelsen af menneskehedens historie åbenbarede Gud at menneskene ikke var skabt til at leve blot nogle få år og så dø, men at de var skabt til at leve evigt. — 1 Mos. 1:26-28.
2 Det var en del af israelitternes håb at menneskene skulle genvinde den fuldkommenhed som Adam havde mistet. De Kristne Græske Skrifter peger på det middel hvormed Gud vil gøre et evigt liv i et paradis på jorden muligt for menneskene. Så hvorfor måtte dette håb genopdages? Hvordan kom det atter for dagens lys og blev gjort kendt for millioner?
Et håb tilsløres
3. Hvorfor skal det ikke overraske os at håbet om et evigt liv på jorden er blevet tilsløret?
3 Jesus forudsagde at der ville fremstå falske profeter som ville forvanske hans lære, og at de fleste ville blive vildledt. (Matt. 24:11) Og apostelen Peter advarede de kristne: „Der [vil også] være falske lærere blandt jer.“ (2 Pet. 2:1) Apostelen Paulus talte om at der ville komme „en tid da de ikke [ville] finde sig i den sunde lære, men efter deres egne ønsker [ville] de samle sig en masse lærere for at få deres ører kildret“. (2 Tim. 4:3, 4) Satan gør hvad han kan for at vildlede folk, og han har gjort brug af det forudsagte frafald fra den oprindelige kristne lære for at tilsløre sandheden om Guds kærlige hensigt med jorden og menneskene. — Læs Andet Korintherbrev 4:3, 4.
4. Hvilket håb for menneskene har nogle af kristenhedens ledere forkastet?
4 Bibelen forklarer at Guds rige udøver sit herredømme fra himmelen, hvorfra det vil knuse og gøre ende på alle menneskeskabte herredømmer. (Dan. 2:44) Under Kristi tusindårige styre vil Satan være bundet i afgrunden, de døde vil blive oprejst, og menneskene vil blive ført frem til fuldkommenhed på jorden. (Åb. 20:1-3, 6, 12; 21:1-4) I kristenheden har nogle af dem som er gået foran i frafaldet, imidlertid antaget andre opfattelser. Kirkefaderen Origenes fra Alexandria, som levede i det tredje århundrede, fordømte dem der troede på et tusindårsrige med jordiske velsignelser. Den katolske teolog Augustin fra Hippo (354-430) „kom til sidst til den overbevisning at der ikke ville blive noget millennium“, siges der i The Catholic Encyclopedia. *
5, 6. Hvorfor var Origenes og Augustin imod læren om tusindårsriget?
5 Hvorfor var Origenes og Augustin imod læren om et jordisk tusindårsrige? Origenes var elev af Klemens fra Alexandria, som overtog forestillingen om en udødelig sjæl fra græsk filosofi. Origenes var stærkt påvirket af Platons ideer om sjælen. „I den kristne lære indbyggede han hele det kosmiske drama om sjælen, en lære han tog fra Platon,“ siger teologen Werner Jaeger. Som følge heraf overførte Origenes tusindårsrigets jordiske velsignelser til den åndelige verden.
6 Før Augustin i en alder af 33 år bekendte sig som kristen, var han blevet nyplatonist, det vil sige tilhænger af en version af Platons filosofi der var blevet udviklet af Plotin i det tredje århundrede. Efter at Augustin havde bekendt sig som kristen, forblev hans tankegang nyplatonisk. „Hans hjerne var den smeltedigel hvori Det Nye Testamentes religion sammensmeltedes fuldstændigt med den græske filosofis platoniske tradition,“ siger The New Encyclopædia Britannica. Det tusindårsrige der skildres i kapitel 20 i Åbenbaringens Bog, forklarer Augustin allegorisk, oplyser The Catholic Encyclopedia og tilføjer: „Denne forklaring . . . blev antaget af de efterfølgende vestlige teologer, og læren om tusindårsriget som den oprindelig var, fik ikke længere nogen støtte.“
7. Hvilken falsk lære har undergravet menneskets håb om evigt liv på jorden, og hvordan er det sket?
7 Menneskehedens håb om evigt liv på jorden blev undergravet af en idé der fandtes i det gamle Babylon og derfra havde bredt sig til hele verden, nemlig den idé at mennesket har en udødelig sjæl der blot for en tid har taget bolig i et fysisk legeme. Da kristenhedens teologer antog denne idé, fortolkede de alle de skriftsteder der beskrev det himmelske håb, på en sådan måde at det kom til at se ud som om alle gode mennesker kommer i himmelen. Ifølge denne forestilling er et menneskes liv på jorden kun midlertidigt og bestemt som en prøve på om det enkelte menneske er værdigt til liv i himmelen. Noget lignende var sket med det oprindelige jødiske håb om et evigt liv på jorden. Efterhånden som jøderne antog den græske forestilling om menneskets iboende udødelighed, tabte de det oprindelige håb om et liv på jorden af syne. Denne nye måde at betragte mennesket på er en helt anden end den fremstilling vi finder i Bibelen. Ifølge Bibelen er mennesket en fysisk skabning, ikke en ånd. Jehova sagde til det første menneske: „Støv er du.“ (1 Mos. 3:19) Jorden, ikke himmelen, er menneskets evige hjem. — Læs Salme 104:5; 115:16.
Glimt af sandheden viser sig i mørket
8. Hvad sagde nogle lærde i 1600-tallet om menneskenes håb?
8 Selvom de fleste trossamfund der bekender sig til kristendommen, ikke lærer at der er håb om et evigt liv på jorden, er det ikke lykkedes Satan fuldstændig at tilsløre sandheden. Ned igennem tiden har nogle få omhyggelige bibellæsere set glimt af sandhedens lys, idet de har forstået visse aspekter af den måde hvorpå Gud vil genrejse menneskene til jordisk fuldkommenhed. (Sl. 97:11; Matt. 7:13, 14; 13:37-39) I 1600-tallet havde bibeloversættelser og bogtrykkerkunsten gjort det muligt for flere at få adgang til at læse Bibelen. I 1651 skrev en engelsk filosof at eftersom menneskene i Adam „har mistet Paradiset og det evige liv på jorden“, så må i Kristus „alle mennesker komme til at leve på jorden, for ellers stemmer sammenligningen ikke“. (Læs Første Korintherbrev 15:21, 22). En af den engelsktalende verdens berømte digtere, John Milton (1608-1674), har skrevet det berømte epos Paradise Lost (Det tabte Paradis), som blev efterfulgt af Paradise Regained (Det gjenvundne Paradiis). Heri skildrer Milton den belønning som de troende vil modtage i et jordisk paradis. Skønt Milton viede en stor del af sit liv til studiet af Bibelen, forstod han alligevel at den bibelske sandhed først ville blive forstået fuldt ud ved Kristi nærværelse.
9, 10. (a) Hvad skrev Isaac Newton om menneskehedens håb? (b) Hvorfor syntes Kristi nærværelse at ligge langt ude i fremtiden for Newton?
9 Den berømte engelske matematiker og naturvidenskabsmand sir Isaac Newton (1642-1727) var også meget interesseret i Bibelen. Han forstod at de hellige ville blive oprejst til himmelsk liv og ville herske usynligt sammen med Kristus. (Åb. 5:9, 10) Om undersåtterne under Guds rige skrev han: „Jorden vil fortsat være beboet af dødelige efter dommens dag, og dét ikke blot i 1000 år, men i al evighed.“
10 Newton mente at Kristi nærværelse lå hundreder af år ude i fremtiden. „Én grund til at Newton mente at Guds rige lå så langt ude i fremtiden, var at han var dybt pessimistisk på grund af det store trinitariske frafald han så rundt om sig,“ siger historikeren Stephen Snobelen. Den gode nyhed var stadig tilsløret, og Newton så ingen kristen bevægelse der kunne forkynde den. Han skrev: „Disse profetier af Daniel og Johannes [de sidstnævnte nedskrevet i Åbenbaringens Bog] skulle ikke forstås førend i endens tid.“ Newton forklarede: „’Da,’ siger Daniel, ’vil mange løbe frem og tilbage og kundskaben skal blive stor.’ For Evangeliet skal forkyndes for alle nationerne før den store trængsel og verdens ende. Den store skare uden tal der kommer ud af den store trængsel og står med palmegrene i hænderne, kan ikke komme ud af alle nationerne medmindre det sker ved forkyndelsen af Evangeliet før trængselen kommer.“ — Dan. 12:4; Matt. 24:14; Åb. 7:9, 10.
11. Hvorfor var menneskenes håb stadig tilsløret for de fleste på Miltons og Newtons tid?
11 På Miltons og Newtons tid var det farligt at give udtryk for ideer der gik imod kirkens officielle lære. Derfor blev meget af det de fandt frem til ved deres bibelstudium, ikke offentliggjort før efter deres død. Ved reformationen i det 16. århundrede blev læren om menneskets iboende udødelighed ikke reformeret, og de mest indflydelsesrige af de protestantiske kirker fortsatte med at lære den augustinske idé at tusindårsriget hørte fortiden til, ikke fremtiden. Er kundskaben så ’blevet stor’ i endens tid?
„Kundskaben vil blive stor“
12. Hvornår skulle kundskaben blive stor?
12 Om „endens tid“ forudsagde Daniel at der ville ske noget meget positivt. (Læs Daniel 12:3, 4, 9, 10). „Da vil de retfærdige skinne så klart som solen,“ sagde Jesus. (Matt. 13:43) Hvordan ’blev kundskaben stor’ i endens tid? Læg mærke til hvad der skete i årtierne forud for 1914, det år endens tid begyndte.
13. Hvad skrev Charles Taze Russell efter at han havde undersøgt emnet genoprettelse nærmere?
13 Sidst i 1800-tallet var der flere der oprigtigt søgte at forstå ’mønsteret af sunde ord’. (2 Tim. 1:13) En af dem var Charles Taze Russell. I 1870 dannede han og nogle andre sandhedssøgende en bibelstudiekreds. I 1872 studerede de emnet genoprettelse nærmere. Russell skrev senere: „Vi [havde] indtil den Tid ikke klart set den store Forskel mellem Belønningen for Menigheden, der nu er paa Prøve, og den Belønning som de trofaste af Verden faar.“ De sidstnævntes belønning vil blive „Genoprettelsesherligheden — Genoprettelse til den menneskelige Naturs Fuldkommenhed, som Slægtens Hoved engang ejede i Edens Have“. Russell anerkendte at han havde fået hjælp af andre i sit bibelstudium. Hvem var det?
14. (a) Hvordan forstod Henry Dunn Apostelgerninger 3:21? (b) Hvem sagde Dunn ville få evigt liv på jorden?
14 Henry Dunn var en af dem. Han havde skrevet om „genoprettelsen af alt det som Gud har talt om gennem sine hellige profeters mund fra gammel tid“. (Apg. 3:21) Dunn vidste at denne genoprettelse blandt andet bestod i at menneskene ville blive ført frem til fuldkommenhed på jorden i Kristi tusindårsrige. Han havde også undersøgt et spørgsmål som mange havde spekuleret på. Hvem skulle leve evigt på jorden? Han forklarede at millioner ville blive oprejst, lære sandheden at kende og få mulighed for at få tro på Kristus.
15. Hvad forstod George Storrs angående opstandelsen?
15 I 1870 kom George Storrs også til den slutning at de uretfærdige ville blive oprejst og få mulighed for at leve evigt. Han forstod også ud fra Skrifterne at en der bliver oprejst, men som ikke tager imod denne mulighed, „vil ende med at dø, om så en sådan ’synder er hundrede år gammel’“. (Es. 65:20) Storrs boede i Brooklyn, New York, og udgav et blad der hed Bible Examiner.
16. Hvordan adskilte Bibelstudenterne sig fra folk i kristenheden?
16 Russell forstod ud fra Bibelen at tiden var kommet til at den gode nyhed skulle gøres kendt vidt og bredt. Derfor begyndte han i 1879 at udgive Zion’s Watch Tower and Herald of Christ’s Presence, som nu kaldes The Watchtower Announcing Jehovah’s Kingdom (Vagttårnet — forkynder af Jehovas rige). Før da var det kun meget få der forstod sandheden om menneskenes håb, men nu begyndte grupper af „Bibelstudenter“ i mange lande at modtage og studere dette blad. Den opfattelse at det kun er nogle få der kommer i himmelen, mens millioner vil opnå liv i fuldkommenhed på jorden, adskilte Bibelstudenterne fra de fleste i kristenheden.
17. Hvordan er profetien om at kundskaben skulle blive stor, gået i opfyldelse?
17 Den forudsagte „endens tid“ begyndte i 1914. Er kundskaben om menneskehedens håb så blevet stor? (Dan. 12:4) Allerede i 1913 var Russells prædikener nået op på at blive trykt i 2000 aviser med tilsammen 15.000.000 læsere. Ved udgangen af 1914 havde over 9.000.000 mennesker på tre kontinenter set „Skabelsens Fotodrama“ — en kombination af levende billeder og lysbilleder som forklarede Kristi tusindårsrige. Fra 1918 indtil 1925 holdt Jehovas tjenere i hele verden på over 30 sprog foredraget „Millioner af nulevende mennesker skal aldrig dø“, som forklarede håbet om evigt liv på jorden. I 1934 forstod Jehovas Vidner at de der nærede håb om at leve evigt på jorden, skulle døbes. Denne forståelse fyldte dem med fornyet iver efter at forkynde den gode nyhed om Riget, og i dag er der millioner der nærer håb om at komme til at leve evigt på jorden. Deres hjerter er fyldt med taknemmelighed mod Jehova.
„Guds børns herlige frihed“ vinker forude!
18, 19. Hvilken livskvalitet forudsiges i Esajas 65:21-25?
18 Profeten Esajas blev inspireret til at skrive om det liv Guds folk vil opnå her på jorden. (Læs Esajas 65:21-25). Nogle træer der eksisterede for omkring 2700 år siden da Esajas skrev disse ord, eksisterer sandsynligvis stadig den dag i dag. Kan du forestille dig at leve så længe og stadig have dine kræfter og dit gode helbred i behold?
19 I stedet for at livet blot vil være en kort vandring fra vugge til grav, vil det byde på endeløse muligheder for at bygge, plante og vokse i kundskab. Tænk på de venskaber der vil kunne sluttes! Kærlige venskabsbånd vil kunne knyttes og vokse sig stærkere i det uendelige! Hvilken ’herlig frihed’ Guds børn da vil opnå på jorden! — Rom. 8:21.
[Fodnote]
^ par. 4 Augustin hævdede at Guds tusindårige styre ikke var noget fremtidigt, men allerede var begyndt med kirkens grundlæggelse.
Kan du forklare?
• Hvordan blev menneskenes håb om liv på jorden tilsløret?
• Hvilken forståelse fik nogle bibellæsere i 1600-tallet?
• Hvordan blev menneskenes sande håb klarere efterhånden som 1914 nærmede sig?
• Hvordan er ’kundskaben blevet stor’ med hensyn til det jordiske håb?
[Studiespørgsmål]
[Illustrationer på side 13]
Digteren John Milton (til venstre) og videnskabsmanden Isaac Newton (til højre) kendte til håbet om evigt liv på jorden
[Illustrationer på side 15]
Bibelstudenterne forstod på et tidligt tidspunkt ud fra Bibelen at tiden var inde til at gøre menneskenes sande håb kendt i hele verden
