Husker du?
Husker du?
Har du haft udbytte af at læse de seneste udgaver af Vagttårnet? Prøv om du kan besvare følgende spørgsmål:
• Er det muligt for et barn der dør inden det bliver født, at få en opstandelse?
Livet begynder ved undfangelsen. Jehova kan oprejse et individ på ethvert stadium i dets liv „da alle ting . . . er mulige for Gud“. (Mark. 10:27) Men Bibelen siger ikke direkte noget om hvorvidt han vil oprejse et ufødt barn som døde inde i livmoderen. — 15/4, side 12, 13.
• Hvad kan vi lære af at betragte myren, klippegrævlingen, græshoppen og gekkoen?
Disse fire skabninger er eksempler på dyr som er instinktivt vise. Derved lovpriser de Guds visdom. (Ordsp. 30:24-28) — 15/4, side 16-19.
• Hvilken mindeværdig begivenhed for Jehovas Vidner fandt sted for 100 år siden?
I 1909 blev hovedkontoret for Watch Tower Bible and Tract Society — det juridiske redskab der bruges i forbindelse med Jehovas Vidners forlagsvirksomhed — flyttet fra Pittsburgh i Pennsylvania til Brooklyn i New York. Dette selskab benyttes stadig. — 1/5, side 22-24.
• Hvorfor taler Bibelen positivt om tavshed?
Den viser at tavshed kan være et tegn på respekt, en hjælp til eftertanke og et tegn på indsigt og dømmekraft. (Sl. 37:7; 63:6; Ordsp. 11:12) — 15/5, side 3-5.
• Hvad havde John Wycliffe, William Tyndale, Robert Morrison og Adoniram Judson tilfælles?
De elskede alle Guds ord og oversatte det til sprog som almindelige mennesker kunne læse. De første to oversatte til engelsk, Robert Morrison til kinesisk og Adoniram Judson til burmesisk (Myanmar). — 1/6, side 8-11.
• Hvor mange judæiske konger viste en enestående nidkærhed for Guds hus?
Der var nitten konger som herskede i det sydlige rige, Juda, og fire af dem udviste en bemærkelsesværdig nidkærhed. Det var Asa, Josafat, Ezekias og Josias. — 15/6, side 7-11.
• Er alle salvede kristne på jorden med til at sørge for åndelig føde?
Nej. Alle der er salvet med Guds ånd, er en del af den trofaste og kloge trælleskare, men kun de der udgør Det Styrende Råd, fører tilsyn med uddelingen af den åndelige føde. — 15/6, side 22-24.
• Hvorfor var de romerske soldater så interesserede i Jesu underklædning?
De soldater der tog sig af Jesu henrettelse, rev ikke Jesu klædning i stykker. En sådan tunikalignende klædning blev normalt lavet ved at sy to stykker stof sammen, men Jesu underklædning var uden sammensyninger, hvilket gjorde den mere værdifuld. — 1/7, side 22.
• Hvorfor kan man sige at kærlighed udgjorde en væsentlig forskel mellem den måde Jesus og den måde de religiøse ledere behandlede folk på?
Frem for at elske det jævne folk foragtede disse ledere dem. Og desuden elskede de ikke Gud. Jesus elskede sin Fader og havde inderligt ondt af folk. (Matt. 9:36) Han var varm, medfølende og venlig over for dem. — 15/7, side 15.
• Hvordan kan administreringen af penge blive en udfordring i ægteskabet, og hvilke råd kan hjælpe ægtepar?
Uoverensstemmelser på grund af penge handler ofte om tillid eller frygt, og ægtefæller har måske forskellig baggrund. Fire gode råd er: Lær at tale roligt om penge, bliv enige om hvordan I vil se på familiens indkomst, læg et budget for familien, og aftal hvem der gør hvad. — 1/8, side 10-12.