Min tro — mit eget valg eller mine forældres?

„JEG har min barnetro, og den vil jeg dø med!“ Sådan siger folk i Polen ofte når de møder Jehovas Vidner. Med denne udtalelse antyder de at troen går i arv fra den ene generation til den anden. Måske har man den samme holdning der hvor du bor. Hvad har denne holdning ført med sig? At troen mange gange bliver reduceret til noget formalistisk eller en familietradition. Kunne det også ske for dem blandt Jehovas Vidner der har modtaget en værdifuld åndelig arv fra deres forældre eller bedsteforældre?

Det skete ikke for Timoteus, der gennem sin gudfrygtige mor og mormor fik tro på den sande Gud og fik kærlighed til ham. Timoteus kendte de hellige skrifter „fra den spæde barndom af“. Med tiden blev han, ligesom sin mor og mormor, „overbevist“ om at kristendommen var sandheden, og at det han havde hørt fra Skrifterne om Jesus Kristus, var rigtigt. (2 Tim. 1:5; 3:14, 15) Så selvom kristne forældre i dag gør alt hvad de kan, for at hjælpe deres børn til at blive Jehovas tjenere, må børnene selv opdyrke et ønske om at blive det. — Mark. 8:34.

For at man kan tjene Jehova af kærlighed og forblive tro mod ham under alle forhold, må man overbevises ved hjælp af gode ræsonnementer. Så vil ens tro være stærk og rodfæstet. — Ef. 3:17; Kol. 2:6, 7.

Børnenes rolle

„Jeg har altid ment at Jehovas Vidner har den sande tro,“ forklarer Albert, * som er vokset op i en familie der er Jehovas Vidner, „men det var svært for mig at acceptere det de sagde om hvordan jeg skulle leve mit liv.“ Hvis du er ung, kan du måske nikke genkendende til det Albert siger. I så fald vil det være godt at gøre dig den anstrengelse at finde ud af hvad det er Jehova kræver af vores måde at leve på, og derefter finde glæde ved at gøre hans vilje. (Sl. 40:8) „Jeg begyndte simpelt hen at bede til Gud,“ siger Albert. „I starten var det svært for mig. Jeg måtte tvinge mig selv til at gøre det. Men der gik ikke lang tid før jeg følte at jeg kunne blive dyrebar i Guds øjne hvis jeg prøvede på at gøre det der var rigtigt. Det gav mig styrke til at foretage de nødvendige forandringer.“ Ved at opdyrke et personligt forhold til  Jehova kan du udvikle et ønske om at gøre det han kræver af dig. — Sl. 25:14; Jak. 4:8.

Tænk engang på et spil du har været med til, for eksempel et brætspil eller en form for sport. Hvis du ikke kender reglerne eller ikke er ret god til spillet, vil det sikkert være kedeligt. Men hvis du lærte reglerne og blev dygtig til spillet, ville du uden tvivl glæde dig til at spille det og ligefrem skabe muligheder for at komme til det. Sådan er det også med de kristne aktiviteter. Så tag initiativ til at forberede dig til de kristne møder. Engagér dig! Selvom du er ung, kan dit eksempel være til opmuntring for andre. — Hebr. 10:24, 25.

Det forholder sig på samme måde med det at fortælle andre om sin tro. Også det må gøres af kærlighed, ikke af tvang. Spørg dig selv: ’Hvad motiverer mig til at fortælle andre om Jehova? Hvilke grunde har jeg til at elske ham?’ Det er vigtigt at du lærer Jehova at kende som en kærlig Far. Gennem Jeremias sagde han: „I skal opsøge mig og finde mig, for I vil søge mig af hele jeres hjerte.“ (Jer. 29:13, 14) Hvad kan det kræve af dig? „Jeg måtte ændre min måde at tænke på,“ siger Jakub. „Lige siden jeg var barn, har jeg været med til møde og i forkyndelsen. Det blev nærmest en rutine for mig. Men det var først da jeg lærte Jehova bedre at kende og opdyrkede et personligt forhold til ham, at jeg virkelig begyndte at engagere mig i sandheden.“

Godt og opbyggende samvær betyder meget for ens glæde i tjenesten. „Den der vandrer med de vise bliver vís,“ siger et ordsprog i Bibelen. (Ordsp. 13:20) Søg derfor venskab med dem som sætter sig åndelige mål, og som er glade for at tjene Jehova. Jola siger: „Jeg fandt ud af at det opmuntrede mig meget at være sammen med andre åndeligsindede unge. Jeg begyndte at finde glæde ved tjenesten og at deltage regelmæssigt i den.“

Forældrenes rolle

„Jeg er meget taknemmelig for at mine forældre lærte mig om Jehova,“ siger Jola. Ja, forældre kan have stor indflydelse på hvilke valg deres børn træffer. Apostelen Paulus skrev: „I fædre, . . . bliv ved med at opdrage [jeres børn] i Jehovas tugt og formaning.“ (Ef. 6:4) Dette inspirerede råd viser tydeligt at forældre i deres opdragelse må lægge vægt på Jehovas normer, ikke deres egne. I stedet for at indgive dine børn et ønske om at opnå det du måske gerne ville have opnået, må du hjælpe dem til at stræbe efter at leve i harmoni med Jehovas hensigter.

Du kan indprente Jehovas ord i dine børn og „tale om dem når du sidder i dit hus og når du vandrer på vejen og når du lægger dig og når du står op“. (5 Mos. 6:6, 7) „Vi snakkede meget om de forskellige former for heltidstjeneste,“ fortæller Ewa og Ryszard, der har tre sønner. Hvad førte det til? „Allerede i en ung alder ønskede vores drenge at komme på Den Teokratiske Skole, de blev forkyndere, og de traf den beslutning at de ville døbes. Senere kom de til at tjene på Betel eller blev pionerer.“

 Forældrenes gode eksempel er meget vigtigt. Ryszard siger: „Vi var fast besluttede på ikke at leve et dobbeltliv hvor vi opførte os på én måde derhjemme og på en anden måde i rigssalen.“ Spørg derfor dig selv: ’Hvad ser mine børn i mit liv? Ser de ægte kærlighed til Jehova? Kan de se denne kærlighed i mine studievaner? Kan de høre den i mine bønner og i det jeg siger om andre i menigheden? Kan de se den i min indstilling til forkyndelsen, til underholdning og til materielle ting? (Luk. 6:40) Børn ser hvad du foretager dig i din dagligdag, og lægger mærke til enhver uoverensstemmelse mellem det du siger, og det du gør.

Som forældre er det vigtigt at man vejleder sine børn, men læg mærke til hvad der siges i Guds inspirerede ord: „Oplær drengen med henblik på den vej han skal følge.“ (Ordsp. 22:6) Ewa og Ryszard siger: „Vi tog os tid til at studere Bibelen med hvert barn for sig.“ Det er selvfølgelig op til forældrene at afgøre om det er nødvendigt at studere enkeltvis med børnene. Uanset om det er det eller ej, må hvert barn behandles individuelt. Det kræver at man er fleksibel og rimelig. Ville det, for eksempel når det drejer sig om musik, ikke være bedre at lære sine børn at træffe kloge beslutninger baseret på bibelske principper frem for blot at fortælle dem at noget bestemt musik er skadeligt?

Dine børn ved sikkert nøjagtigt hvad du forventer af dem, og de handler måske også i overensstemmelse med det. Alligevel er det vigtigt at du når ind til deres hjerte. Husk at „det der besluttes i en mands hjerte er som vand der ligger dybt, men en mand med dømmekraft kan trække det op“. (Ordsp. 20:5) Udvis derfor dømmekraft; vær opmærksom på hvad der bor i dit barns hjerte, og reager med det samme hvis der er tegn på at noget ikke er som det skal være. Vis at du interesserer dig for ham eller hende, og stil passende spørgsmål uden at virke anklagende. Giv ikke dit barn en følelse af at blive forhørt. Din oprigtige omsorg vil nå barnets hjerte og gøre det muligt for dig at hjælpe.

 Menighedens rolle

Kan du som en af Guds tjenere hjælpe unge i menigheden til at værdsætte den åndelige arv de har modtaget? Selvom det er forældrenes ansvar at oplære deres børn, kan andre i menigheden, især de ældste, støtte forældrenes bestræbelser. Det er især vigtigt at hjælpe dem der lever i religiøst delte familier.

Hvad kan menighedens ældste gøre for at hjælpe unge til at elske Jehova, og for at få dem til at føle at der er brug for dem, og at de er værdsat? Mariusz, der er tilsynsmand i en menighed i Polen, siger: „Ældstebrødrene må sørge for at tale med de unge. Tal med dem, tal med dem! Og ikke kun når der opstår problemer, men også ved andre lejligheder — i forkyndelsen, efter møderne eller over en forfriskning.“ Prøv at spørge de unge om hvad de mener om menigheden. Åben kommunikation er med til at knytte de unge til menigheden og får dem til at føle sig som en del af den.

Hvis du er ældste, gør du så noget for at lære de unge i din menighed at kende? Albert, der blev nævnt tidligere og nu tjener som ældste, kom ud for forskellige prøver da han var yngre. Han siger: „Som ung havde jeg brug for et personligt hyrdebesøg.“ Ældste kan også vise personlig interesse for de unge ved at bede for deres åndelige velbefindende. — 2 Tim. 1:3.

Det er også godt for unge at blive inddraget i de ting der foregår i menigheden. Ellers vil de måske fokusere på at nå verdslige mål. Kan I der er ældre, følges med dem i tjenesten og gøre dem til jeres venner? Brug tid på afslapning sammen med de unge, og opbyg en atmosfære af tillid og venskab. Jola fortæller: „En pionersøster viste mig personlig interesse. Det var sammen med hende at jeg første gang tog ud i tjenesten fordi jeg havde lyst til det.“

Dit personlige valg

Er du ung, så spørg dig selv: ’Hvilke mål har jeg? Hvis jeg endnu ikke er døbt, har jeg så gjort det til et af mine mål at blive det?’ Beslutningen om at lade sig døbe skal træffes fordi ens hjerte er fyldt med kærlighed til Jehova, ikke fordi man føler sig forpligtet af en familietradition.

Ja, måtte Jehova være en nær ven for dig, og sandheden en værdifuld skat. Gennem profeten Esajas sagde Jehova: „Se dig ikke rådvildt om, for jeg er din Gud.“ Så længe du er ven med Jehova, vil han holde sig nær til dig. Han vil i sandhed styrke dig og „holde dig fast med [sin] retfærdigheds højre hånd“. — Es. 41:10.

[Fodnote]

[Illustration på side 4]

Prøv at finde ud af hvad der bor i dit barns hjerte

[Illustration på side 6]

Beslutningen om dåb må komme fra et hjerte der er fyldt med kærlighed til Jehova