Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Værdsætter du det Jehova har gjort for at udfri dig?

Værdsætter du det Jehova har gjort for at udfri dig?

Værdsætter du det Jehova har gjort for at udfri dig?

„Velsignet være Jehova, Israels Gud, fordi han har vendt sin opmærksomhed mod sit folk og bragt det udfrielse.“ — LUK. 1:68.

1, 2. Hvordan kan alvoren af vores nuværende situation illustreres, og hvilke spørgsmål vil vi se på?

FORESTIL dig at du ligger på hospitalet. Du er indlagt på en afdeling hvor alle lider af den samme sygdom, en dødelig sygdom man ikke kender nogen behandling for. Du hører at der er en læge der har taget initiativ til at finde frem til en helbredelsesmetode. Det giver dig håb, og du venter spændt på at høre nyt om lægens resultater. En dag får du at vide at man har fundet en behandling der duer! Den læge der står bag dette gennembrud, har måttet bringe enorme ofre for at udvikle metoden. Hvordan ville du reagere på den oplysning? Du ville uden tvivl have stor respekt for denne mand og være ham dybt taknemmelig fordi han har banet vejen for at du og mange andre kan blive reddet.

2 Denne tænkte situation kan måske virke dramatisk, men den svarer til en kendsgerning alle mennesker må se i øjnene. Vi befinder os alle i en tilstand der er langt mere alvorlig end den der er beskrevet ovenfor. Vi har et desperat behov for en der kan redde os. (Læs Romerbrevet 7:24). Jehova har strakt sig meget langt for at udfri os. Hans søn har også bragt store ofre. Lad os i den forbindelse se på fire grundlæggende spørgsmål. Hvorfor har vi behov for at blive udfriet? Hvad har vores udfrielse kostet Jesus? Hvad har den kostet Jehova? Og hvordan kan vi vise at vi værdsætter det Jehova har gjort for at udfri os?

Hvorfor vi har behov for udfrielse

3. Hvordan kan synden sammenlignes med en pandemi?

3 Ifølge en nylig vurdering var en af de værste pandemier i historien den spanske syge, som hærgede fra 1918. Den dræbte millioner af mennesker. Der findes andre sygdomme der måske kan siges at være mere dødbringende. De rammer måske ikke så mange, men blandt dem som bliver syge, dør en langt højere procentdel. * Men hvordan er synden i sammenligning med en sådan pandemi? I Romerbrevet 5:12 står der: „Synden kom ind i verden gennem ét menneske, og døden gennem synden, og døden [trængte således] igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet.“ Alle mennesker er altså ’ramt’ af synden. Ingen af os kan undgå at synde. (Læs Romerbrevet 3:23). Hvor stor er dødeligheden? Paulus skrev at døden trængte igennem „til alle mennesker“.

4. Hvordan ser Jehova på menneskets nuværende levetid, og hvordan afviger hans synspunkt fra den opfattelse mange har i dag?

4 I dag er der mange der ikke betragter synd og død på den måde. De er bekymrede for det de kalder ’en for tidlig død’, men den død som langsomt sniger sig ind på os med alderen, skubber de fra sig ved at kalde den „naturlig“. Det er så let for mennesker at glemme Skaberens perspektiv. Vores nuværende levetid er for intet at regne i sammenligning med det der var hans hensigt. Set fra Jehovas synspunkt har intet menneske levet så meget som „én dag“. (2 Pet. 3:8) Guds ord siger at vores liv er lige så flygtigt som græs der hurtigt visner, eller som „et pust“. (Sl. 39:5; 1 Pet. 1:24) Det er vigtigt at vi fastholder dette perspektiv. Hvorfor? Hvis vi forstår hvilken alvorlig og farlig „sygdom“ vi er ramt af, kan vi bedre forstå og værdsætte værdien af „helbredelsen“ — vores udfrielse.

5. Hvad har synden kostet hver eneste af os?

5 For helt at fatte hvor alvorlig synden og dens virkninger er, må vi prøve at forstå hvad den har kostet os. Det kan umiddelbart være svært fordi det synden har kostet os, er noget vi aldrig har haft. Adam og Eva kunne i begyndelsen glæde sig over et liv som fuldkomne mennesker. Med et fuldkomment sind og legeme kunne de vælge at styre deres tanker, følelser og handlinger fuldt ud. De havde frihed til at udvikle deres gode egenskaber som tjenere for Jehova, så de til fulde kunne gøre brug af det kolossale potentiale de var skabt med. I stedet kastede de vrag på denne kostbare gave. Ved at vælge at synde mod Jehova mistede de, både for deres eget og for deres efterkommeres vedkommende, det liv Gud havde tiltænkt dem. (1 Mos. 3:16-19) Samtidig påførte de både sig selv og os den frygtelige „sygdom“ vi har været inde på tidligere. Det var således med rette Jehova fordømte dem. Han har derimod givet os andre et håb om udfrielse. — Sl. 103:10.

Hvad vores udfrielse har kostet Jesus

6, 7. (a) Hvordan tilkendegav Jehova allerførst at vores udfrielse ville koste dyrt? (b) Hvad kan vi lære af de ofre som blev bragt af Abel og patriarker som levede før Loven kom?

6 Jehova vidste at det ville koste dyrt at udfri Adam og Evas efterkommere. I profetien i Første Mosebog 3:15 får vi noget at vide om prisen for udfrielsen. Jehova ville sørge for et „afkom“, en redningsmand, som en dag ville tilintetgøre Satan, knuse ham så han ikke længere eksisterede. Men under dette forløb ville redningsmanden lide ondt ved billedligt talt at få hælen knust. Det lyder ubehageligt, ja næsten invaliderende, men hvad betyder det? Hvad var det Jehovas udvalgte måtte igennem?

7 For at udfri menneskeheden fra synden, måtte redningsmanden tilvejebringe et middel til soning, noget der kunne forlige mennesker og Gud ved at fjerne syndens virkninger. Hvordan skulle det kunne ske? Tidligt i historien var der tegn på at det ville kræve et offer. Da det første trofaste menneske, Abel, bragte dyreofre til Jehova, fik han Guds godkendelse. Senere bragte gudfrygtige patriarker som Noa, Abraham, Jakob og Job lignende ofre til Jehova, og det behagede ham. (1 Mos. 4:4; 8:20, 21; 22:13; 31:54; Job 1:5) Da Moseloven blev givet, kom spørgsmålet om at bringe ofre endnu mere i fokus.

8. Hvad gjorde ypperstepræsten på den årlige forsoningsdag?

8 Blandt de vigtigste ofre Moseloven foreskrev, var de ofre der blev bragt på den årlige forsoningsdag. På den dag udførte ypperstepræsten en række symbolske handlinger. Han bragte ofre til Jehova for at skaffe soning for synder — først for præsteskabet og derefter for dem der hørte til de ikkepræstelige stammer. Ypperstepræsten gik ind i den del af tabernaklet eller templet som kaldtes Det Allerhelligste, hvor kun han måtte komme og kun denne ene gang om året. Dér stænkede han blodet af ofrene foran pagtens ark. Over denne hellige kiste viste der sig en gang imellem en stærkt lysende sky, som repræsenterede Jehovas nærværelse. — 2 Mos. 25:22; 3 Mos. 16:1-30.

9. (a) Hvem skildrede ypperstepræsten på forsoningsdagen, og hvad skildrede de ofre han bragte? (b) Hvad var dét at ypperstepræsten gik ind i Det Allerhelligste, et billede på?

9 Apostelen Paulus blev inspireret til at klarlægge betydningen af disse symbolske handlinger for os. Han forklarede at ypperstepræsten var et billede på Messias, Jesus Kristus, og at ofringerne skildrede Kristi offerdød. (Hebr. 9:11-14) Dette fuldkomne offer ville skaffe fuldstændig soning for to grupper mennesker — præsteskaren bestående af Jesu 144.000 åndssalvede brødre og de „andre får“. (Joh. 10:16) Når ypperstepræsten gik ind i Det Allerhelligste, forudskildrede det at Jesus ville gå ind i selve himmelen for at frembære værdien af genløsningsofferet for Jehova Gud. — Hebr. 9:24, 25.

10. Hvad viser Bibelens profetier at Messias ville blive udsat for?

10 Det fremgår altså tydeligt at udfrielsen af Adam og Evas efterkommere ville koste dyrt. Messias måtte ofre sit liv! Profeterne i De Hebraiske Skrifter beskrev denne sandhed på en levende og oplysende måde. Profeten Daniel skrev for eksempel at „Messias, Føreren,“ ville blive „ryddet bort“, eller henrettet, for at „skaffe soning for brøde“. (Dan. 9:24-26) Esajas forudsagde at Messias ville blive afvist, forfulgt og henrettet, eller gennemboret, for at bære ufuldkomne menneskers synder. — Es. 53:4, 5, 7.

11. Hvordan viste Jehovas søn at han var villig til at ofre sig selv for at kunne udfri os?

11 Allerede før Guds enestefødte søn kom ned til jorden, var han klar over hvilken pris han måtte betale for at udfri menneskeheden. Han ville blive udsat for frygtelige lidelser og derefter slået ihjel. Hvordan reagerede han da hans Fader fortalte ham om dette? Prøvede han at unddrage sig eller modsætte sig det? Nej, tværtimod! Han fulgte villigt sin Faders anvisninger. (Es. 50:4-6) Mens Jesus var på jorden, gjorde han på samme måde lydigt sin Faders vilje. Hvorfor? Han gav selv et svar på dette spørgsmål med ordene: „Jeg elsker Faderen.“ Han besvarede det også ved at sige: „Ingen har større kærlighed end den, at han sætter sin sjæl til for sine venner.“ (Joh. 14:31; 15:13) Vores udfrielse skyldes altså for en stor del den kærlighed Jehovas søn har vist os. Til trods for at det kostede ham hans fuldkomne liv som menneske, glædede han sig over at gøre det for at kunne udfri os.

Hvad vores udfrielse har kostet Jehova

12. Hvis vilje var genløsningen et udtryk for, og hvorfor tilvejebragte han dette offer?

12 Det var ikke Jesus der besluttede at der skulle bringes et genløsningsoffer, og hvordan det skulle bringes. Det var derimod en vigtig del af Jehovas vilje. Apostelen Paulus viste at templets alter, som ofrene blev bragt på, repræsenterede Guds vilje. (Hebr. 10:10) Den udfrielse vi opnår ved hjælp af Kristi offer, skylder vi altså først og fremmest Jehova. (Luk. 1:68) Den er et udtryk for hans fuldkomne vilje og for hans store kærlighed til mennesker. — Læs Johannes 3:16.

13, 14. Hvordan kan Abrahams eksempel hjælpe os til at forstå og værdsætte det Jehova har gjort for os?

13 Hvor høj en pris måtte Jehova betale for at vise sin kærlighed til os på denne måde? Det har vi nok svært ved at fatte fuldt ud. Bibelen indeholder imidlertid en beretning der kan hjælpe os til at få en bedre forståelse af det spørgsmål. Jehova bad den trofaste Abraham om at gøre noget utrolig svært. Han bad ham om at bringe sin søn Isak som et offer. Der er ingen tvivl om at Abraham var en kærlig far. Jehova brugte ordene „din søn, din eneste, som du elsker“ da han omtalte Isak over for Abraham. (1 Mos. 22:2) Alligevel betragtede Abraham det at gøre Jehovas vilje som noget der var endnu vigtigere end hans kærlighed til Isak. Abraham traf forberedelser til at gøre som Gud ønskede. Jehova tillod imidlertid ikke Abraham at gøre det som han, Jehova, selv ville gøre en dag. Gud sendte en engel der standsede Abraham lige før han skulle til at ofre sin søn. Abraham havde været fast besluttet på at adlyde sin Gud i forbindelse med denne vanskelige prøve. Han var overbevist om at hans eneste håb om igen at komme til at se sin søn i live, ville være ved hjælp af en opstandelse, og han var fuldstændig overbevist om at Gud ville lade en sådan opstandelse ske. Paulus sagde at Abraham „på en billedlig måde“ fik Isak tilbage ved en opstandelse. — Hebr. 11:19.

14 Kan du forestille dig de pinsler Abraham har måttet gennemgå da han traf forberedelser til at ofre sin søn? På en måde kan det Abraham oplevede, illustrere hvordan Jehova må have haft det da han ofrede den som han kaldte „min søn, den elskede“. (Matt. 3:17) Men vi må huske at den smerte Jehova har følt, sikkert har været langt mere intens. Han og hans søn havde kunnet glæde sig over at være sammen i utallige millioner, ja måske milliarder, af år. Sønnen har glædet sig over at samarbejde med sin Fader som hans elskede „værkmester“ og som hans talsmand, „Ordet“. (Ordsp. 8:22, 30, 31; Joh. 1:1) De kvaler Jehova har lidt mens hans søn blev udsat for tortur, latterliggjort og derefter henrettet som en forbryder, overgår langt hvad vi kan sætte os ind i. Jehova har betalt en meget høj pris for vores udfrielse! Hvordan kan vi så vise at vi værdsætter denne udfrielse?

Hvordan kan du vise at du værdsætter din udfrielse?

15. Hvordan fuldførte Jesus den storslåede genløsning af menneskeheden, og hvad blev derved muligt?

15 Efter at Jesus var blevet oprejst til liv i himmelen, fuldførte han sin gerning i forbindelse med genløsningen af menneskeheden. Da han blev genforenet med sin elskede Fader, frembar han værdien af sit offer for ham. Det førte store velsignelser med sig. Nu var det muligt at opnå fuldstændig tilgivelse for synder, først for Kristi salvede brødre og dernæst for ’hele verden’. På grund af dette offer kan alle som oprigtigt angrer deres synder og bliver sande disciple af Kristus, glæde sig over et godkendt forhold til Jehova Gud. (1 Joh. 2:2) Hvordan berører det dig?

16. Hvilken illustration kan vi bruge til at belyse hvorfor vi bør være taknemmelige for den udfrielse Jehova har gjort det muligt for os at opnå?

16 Lad os vende tilbage til illustrationen i begyndelsen af artiklen. Lad os sige at lægen som har fundet frem til hvordan man kan helbrede sygdommen, henvender sig til patienterne på din afdeling med følgende tilbud: Alle de patienter der siger ja tak til hans behandling og følger den foreskrevne kur, vil med garanti blive helbredt. Hvad nu hvis de fleste af dine medpatienter siger nej til at følge lægens anvisninger med den begrundelse at det er for besværligt at tage medicinen og følge den behandling lægen anbefaler? Ville du slutte dig til dem hvis du havde overbevisende vidnesbyrd om at behandlingen kunne helbrede dig? Selvfølgelig ikke. Du ville uden tvivl give udtryk for din taknemmelighed og nøje følge lægens anvisninger. Måske ville du endda fortælle andre om det valg du har truffet. Hvor meget mere bør vi da ikke være ivrige efter at vise vores dybe værdsættelse af den udfrielse Jehova har givet os mulighed for at opnå gennem sin søns genløsningsoffer? — Læs Romerbrevet 6:17, 18.

17. På hvilke måder kan du vise din værdsættelse af det Jehova har gjort for at udfri dig?

17 Hvis vi sætter pris på hvad Jehova og Jesus har gjort for at udfri os fra synd og død, vil vi vise det i gerning. (1 Joh. 5:3) Vi vil bekæmpe vores tilbøjelighed til at synde. Vi vil aldrig med vilje øve synd og hyklerisk leve det dobbeltliv som ofte følger med. Hvis vi gjorde det, ville det vise at vi overhovedet ikke satte pris på eller var taknemmelige for genløsningen. Vi vil i stedet vise værdsættelse ved ihærdigt at arbejde på at bevare et godt forhold til Gud. (2 Pet. 3:14) Det kan vi gøre ved at fortælle andre om det vidunderlige håb om udfrielse så de også kan opnå et godkendt forhold til Jehova og få håbet om en evig fremtid. (1 Tim. 4:16) Vi skylder Jehova og hans søn at bruge så meget tid og energi som muligt på at lovprise dem. (Mark. 12:28-30) Tænk engang! Vi kan se frem til en tid hvor vi er fuldstændig kureret for synd. Vi vil kunne leve et fuldkomment liv til evig tid, sådan som det var Guds hensigt fra begyndelsen — alt sammen som følge af det Jehova har gjort for at udfri os! — Rom. 8:21.

[Fodnote]

^ par. 3 Man mener at den spanske syge ramte mellem en femtedel og halvdelen af jordens befolkning, og at mellem 1 og 10 procent af dem der blev ramt, døde. Til sammenligning har Ebola-virus, som er forholdsvis sjældent, i nogle udbrud dræbt næsten 90 procent af de smittede.

Hvad vil du svare?

• Hvorfor har du et desperat behov for at blive udfriet?

• Hvordan påvirker Jesu selvopofrende handlemåde dig?

• Hvad mener du om den gave Jehova har givet os i form af genløsningen?

• Hvad føler du dig motiveret til at gøre fordi Jehova har sørget for din udfrielse?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 27]

På forsoningsdagen blev Israels ypperstepræst et levende billede på Messias

[Illustration på side 28]

Abrahams villighed til at ofre sin søn lærer os meget om det langt større offer Jehova bragte