Hvordan man bevarer venskaber i en kærlighedskold verden
Hvordan man bevarer venskaber i en kærlighedskold verden
„Dette befaler jeg jer, at I skal elske hinanden.“ — JOH. 15:17.
1. Hvorfor måtte de kristne i det første århundrede forblive nære venner?
DEN sidste aften Jesus var på jorden som menneske, tilskyndede han sine loyale disciple til at forblive venner. Tidligere på aftenen havde han sagt at den kærlighed de viste hinanden, ville være et kendetegn på at de var hans disciple. (Joh. 13:35) Apostlene måtte forblive nære venner for at kunne udholde de prøvelser der lå forude, og fuldføre det arbejde Jesus snart ville betro dem. Og de kristne i det første århundrede blev virkelig kendt for deres ubrydelige hengivenhed for Gud og hinanden.
2. (a) Hvad er vi besluttede på at gøre, og hvorfor? (b) Hvilke spørgsmål vil vi se på?
2 I dag er det en stor glæde at være tilsluttet en verdensomspændende organisation hvis medlemmer følger det mønster som blev afstukket af disse kristne i det første århundrede! Vi er besluttede på at adlyde Jesu befaling om at vise hinanden ægte kærlighed. Generelt er folk i disse sidste dage imidlertid illoyale og uden naturlig hengivenhed. (2 Tim. 3:1-3) Deres venskaber er ofte overfladiske og baseret på hvad de selv kan få ud af det. For at bevare vores identitet som sande kristne må vi være hævet over sådanne holdninger. Lad os derfor se på følgende spørgsmål: Hvad er grundlaget for gode venskaber? Hvordan kan vi få gode venner? Hvornår kan vi blive nødt til at afbryde et venskab? Og hvordan kan vi bevare opbyggende venskaber?
Hvad er grundlaget for gode venskaber?
3, 4. Hvilket grundlag hviler de stærkeste venskaber på, og hvorfor?
3 De stærkeste venskaber der findes, bygger på kærlighed til Jehova. Kong Salomon skrev: „Hvis en eller anden kan overmande den enlige, vil to kunne holde stand imod ham. Ja, en tretvundet snor rives ikke hurtigt over.“ (Præd. 4:12) Når Jehova er den tredje part i et venskab, vil venskabet holde.
4 Naturligvis kan de der ikke elsker Jehova, også knytte berigende venskaber. Men når mennesker drages til hinanden på grundlag af en fælles kærlighed til Gud, vil deres venskab blive klippefast. Hvis der opstår misforståelser, vil sande venner behandle hinanden på en måde der glæder Jehova. Og hvis modstandere af Gud prøver at skabe splittelser, vil de opdage at sande kristnes venskaber er ubrydelige. Op gennem historien har tjenere for Jehova bevist at de hellere ville gå i døden end forråde hinanden. — Læs Første Johannesbrev 3:16.
5. Hvorfor var venskabet mellem Rut og No’omi så stærkt?
5 De mest givende venskaber vi kan have, er uden tvivl med dem der elsker Jehova. Tænk for eksempel på Rut og No’omi. Disse to kvinder knyttede et af de mest beundringsværdige venskaber der beskrives i Bibelen. Hvorfor var deres venskab så stærkt? Det fremgår af det Rut sagde til No’omi: „Dit folk skal være mit folk, og din Gud skal være min Gud. . . . Måtte Jehova gøre således mod mig og føje mere til, hvis noget andet end døden skulle skille mig fra dig.“ (Rut 1:16, 17) Både Rut og No’omi havde tydeligvis en dyb kærlighed til Gud, og denne kærlighed påvirkede deres måde at behandle hinanden på. Resultatet var at begge kvinder blev velsignet af Jehova.
Hvordan man får gode venner
6-8. (a) Hvad bygger nære venskaber på? (b) Hvordan kan du tage initiativet til at få venner?
6 Eksemplet med Rut og No’omi viser at gode venskaber ikke opstår tilfældigt. De bygger på en fælles kærlighed til Jehova. Hvis venskaber skal vare ved, kræver det imidlertid hårdt arbejde og selvopofrelse. Selv søskende der vokser op i kristne familier og tilbeder Jehova, må gøre en indsats for at opbygge et nært venskab med hinanden. Hvad kan du så gøre for at få gode venner?
7 Tag initiativet. Apostelen Paulus tilskyndede sine venner i menigheden i Rom til at ’følge gæstfrihedens vej’. (Rom. 12:13) For at kunne følge en bogstavelig vej må man tage en række skridt, et efter et. At være gæstfri kræver ligeledes at man foretager en række små, regelmæssige handlinger. Ingen andre kan gå på gæstfrihedens vej for dig. (Læs Ordsprogene 3:27). Én måde du kan vise gæstfrihed på, er at invitere forskellige i menigheden hjem til et enkelt måltid mad. Kunne du med jævne mellemrum vise en sådan gæstfrihed og lade det indgå i din planlægning?
8 En anden måde hvorpå du kan tage initiativet til at få venner, er at spørge forskellige om de vil følges med dig i forkyndelsen. Når du står over for en i distriktet og hører din makker tale fra hjertet og give udtryk for sin kærlighed til Jehova, kan du ikke undgå at føle dig nærmere knyttet til din broder eller søster.
9, 10. Hvordan var Paulus et godt eksempel, og hvordan kan vi efterligne ham?
9 Udvid med hensyn til at vise hengivenhed. (Læs Andet Korintherbrev 6:12, 13). Har du nogen sinde følt at der ikke var en eneste i menigheden du kunne blive nær ven med? Hvis det er tilfældet, kunne det så være fordi du har for snæver en opfattelse af hvem der kan blive din ven? Apostelen Paulus var et godt eksempel med hensyn til at udvide og lade sin hengivenhed omfatte flere. På et tidspunkt ville han aldrig have drømt om at knytte nære venskaber med ikkejøder. Ikke desto mindre blev han „apostel for nationerne“. — Rom. 11:13.
10 Paulus begrænsede sig heller ikke til at knytte venskaber med nogle på sin egen alder. Han og Timoteus blev for eksempel nære venner trods forskel i alder og baggrund. I dag sætter mange unge pris på venskaber de har fået med nogle i menigheden der er ældre end dem selv. „Jeg har en meget nær veninde der er i halvtredserne,“ fortæller Vanessa, der selv er først i tyverne. „Jeg kan fortælle hende alt hvad jeg kan fortælle veninder på min egen alder. Og hun tager sig så godt af mig.“ Hvordan opstår sådanne venskaber? Vanessa siger. „Jeg måtte selv gøre noget for at få dette venskab og kunne ikke bare vente på at det opstod af sig selv.“ Er du villig til at opdyrke venskaber med dem som ikke er på din egen alder? Jehova vil helt sikkert belønne dine anstrengelser.
11. Hvad kan vi lære af eksemplet med Jonatan og David?
11 Vær loyal. „En ven viser kærlighed til hver en tid og er en broder som er født med henblik på trængselen,“ skrev Salomon. (Ordsp. 17:17) Da Salomon skrev disse ord, kan han have tænkt på det venskab som hans far, David, havde haft med Jonatan. (1 Sam. 18:1) Kong Saul ønskede at hans søn Jonatan skulle arve Israels trone. Men Jonatan accepterede at det var David Jehova havde udvalgt til at få det privilegium. I modsætning til Saul blev Jonatan ikke misundelig på David. Han tog det ikke fortrydeligt op at folket priste David, og han troede heller ikke på Sauls bagtalelse af ham. (1 Sam. 20:24-34) Er vi ligesom Jonatan? Når vores venner får nogle opgaver i menigheden, glæder vi os så sammen med dem? Når de møder modgang, trøster og støtter vi dem så? Hvis vi hører noget skadelig sladder om en ven, er vi så hurtige til at tro på det? Eller forsvarer vi loyalt vores ven ligesom Jonatan gjorde?
Når venskaber må ophøre
12-14. Hvilken udfordring står nogle der studerer Bibelen, over for, og hvordan kan vi hjælpe dem?
12 En der studerer Bibelen, kan komme ud for store udfordringer med hensyn til venskaber når han begynder at gøre forandringer i sit liv. Han har måske nogle venner som han er glad for, men som ikke lever efter Bibelens moralnormer. Før i tiden har han måske jævnlig været sammen med dem. Nu forstår han imidlertid at de ting hans venner foretager sig, kan have en dårlig indflydelse på ham, og han føler at han bliver nødt til at begrænse sin kontakt med dem. (1 Kor. 15:33) Men samtidig føler han måske at han er illoyal hvis han ikke kommer sammen med dem.
13 Hvis du studerer Bibelen og står over for denne udfordring, så husk at en sand ven vil glæde sig over at du prøver at forbedre dit liv. Han eller hun vil måske endda have lyst til også at lære om Jehova. Falske venner vil derimod ’blive ved med at spotte dig’ fordi du ikke løber sammen med dem mod „den samme udsvævelsernes sump“. (1 Pet. 4:3, 4) Det er i virkeligheden dem der er illoyale mod dig og ikke omvendt.
14 Når nogle der studerer Bibelen, bliver svigtet af tidligere venner som ikke elsker Gud, kan menighedens medlemmer udfylde tomrummet. (Gal. 6:10) Kender du personligt dem i din menighed der studerer Bibelen og overværer møderne? Har du af og til mulighed for at invitere dem med til et opbyggende samvær?
15, 16. (a) Hvordan skal vi reagere hvis en ven holder op med at tjene Jehova? (b) Hvordan kan vi bevise at vi elsker Gud?
15 Hvad så hvis en ven i menigheden beslutter at vende Jehova ryggen og måske endda er nødt til at blive udelukket? Det kan være en meget svær situation at klare. Om sin reaktion på at en nær veninde holdt op med at tjene Jehova, fortæller en søster: „Jeg følte det som om noget inden i mig døde. Jeg troede at min veninde var stærkt rodfæstet i sandheden, men det var hun slet ikke. Jeg spekulerede på om hun kun havde tjent Jehova for at glæde sin familie. Det fik mig til at tage mine egne motiver op til overvejelse. Tjente jeg Jehova af de rigtige grunde?“ Hvordan klarede denne søster situationen? „Jeg kastede min byrde på Jehova,“ siger hun. „Jeg er besluttet på at vise Jehova at jeg elsker ham for det han er, og ikke kun fordi han gør det muligt for mig at få venner inden for hans organisation.“
16 Vi kan ikke forvente at forblive Guds venner hvis vi stiller os på samme side som dem der vælger at være venner med verden. Disciplen Jakob skrev: „Ved I ikke at venskabet med verden er fjendskab med Gud? Enhver der ønsker at være ven med verden, gør sig derfor til fjende af Gud.“ (Jak. 4:4) Vi kan bevise vores kærlighed til Gud ved at stole på at han vil hjælpe os til at klare tabet af en ven hvis vi forbliver loyale. (Læs Salme 18:25). Søsteren der blev citeret tidligere, sammenfatter det med ordene: „Jeg lærte at vi ikke kan tvinge nogen til at elske hverken Jehova eller os. I sidste ende er det et personligt valg.“ Hvad kan vi da gøre for at bevare opbyggende venskaber med dem der forbliver i menigheden?
Hvordan man bevarer gode venskaber
17. Hvordan taler gode venner til hinanden?
17 God kommunikation er livsnerven i et venskab. Når du læser de bibelske beretninger om Rut og No’omi, David og Jonatan og Paulus og Timoteus, lægger du sikkert mærke til at gode venner taler ligefremt, men samtidig respektfuldt, med hinanden. Om den måde vi bør kommunikere med andre på, skrev Paulus: „Lad altid jeres tale være med ynde, krydret med salt.“ Paulus talte her specifikt om hvordan vi bør tale med „dem som er udenfor“, det vil sige dem der ikke er vores kristne brødre. (Kol. 4:5, 6) Hvis ikketroende fortjener at vi taler respektfuldt til dem, hvor meget mere gælder det så ikke vores venner i menigheden!
18, 19. Hvordan bør vi betragte de råd vi får fra en kristen ven, og hvordan var de ældste i Efesus et eksempel for os i den forbindelse?
18 Gode venner sætter pris på hinandens meninger, og der må derfor være en både venlig og åbenhjertig kommunikation mellem dem. Den vise kong Salomon skrev: „Olie og røgelse fryder hjertet; ligeså den sødme som en ven bereder med et råd fra sjælen.“ (Ordsp. 27:9) Er det sådan du betragter de råd du får fra en ven? (Læs Salme 141:5). Hvis en ven udtrykker bekymring over noget du foretager dig, hvordan reagerer du så? Betragter du det din ven siger, som et udtryk for loyal hengivenhed, eller bliver du fornærmet?
19 Apostelen Paulus glædede sig over at have et nært forhold til de ældste i menigheden i Efesus. Han havde sikkert kendt nogle af disse mænd lige siden de blev troende. Men den sidste gang han mødtes med dem, gav han dem nogle ligefremme råd. Hvordan reagerede de på det? Paulus’ venner tog det ikke fortrydeligt op. Tværtimod værdsatte de hans interesse for dem, og de græd endda ved tanken om at de ikke ville komme til at se ham igen. — Apg. 20:17, 29, 30, 36-38.
20. Hvad vil en kærlig ven gøre?
20 Gode venner tager ikke blot imod kloge råd, men giver dem også selv. Vi må naturligvis vide hvornår vi skal „passe [vores] egne sager“. (1 Thess. 4:11) Og vi må også gøre os klart at hver enkelt af os skal „aflægge regnskab for sig selv over for Gud“. (Rom. 14:12) Men når der er behov for det, vil en kærlig ven minde sin broder eller søster om Jehovas normer. (1 Kor. 7:39) Hvad ville du for eksempel gøre hvis du bemærkede at en af dine ugifte venner var ved at indlede et romantisk forhold til en ikketroende? Ville du af frygt for at skade jeres venskab undlade at give udtryk for din bekymring? Eller hvad ville du gøre hvis din ven ignorerede dit råd? Som en god ven vil man henvende sig til kærlige hyrder og få dem til at hjælpe den der har begået et fejltrin. At gøre dette kræver mod. Men et venskab der er baseret på kærlighed til Jehova, vil ikke lide varig skade.
21. Hvad vil vi alle fra tid til anden komme til, men hvorfor er det vigtigt at vi bevarer stærke venskaber i menigheden?
21 Læs Kolossenserbrevet 3:13, 14. Fra tid til anden vil vi ikke kunne undgå at give vores venner „en grund til klage“ imod os, og de vil også komme til at gøre eller sige noget der irriterer os. „Vi fejler alle mange gange,“ skrev Jakob. (Jak. 3:2) Hvor godt et venskab er, måles imidlertid ikke på hvor ofte vi forsynder os mod hinanden, men på hvor fuldstændigt vi tilgiver de ting som vi kunne føle os forurettet over. Hvor er det vigtigt at vi opbygger stærke venskaber ved at have en åben kommunikation og ved frit at tilgive hinanden! Hvis vi viser en sådan kærlighed, vil den blive „enhedens fuldkomne bånd“.
Hvad vil du svare?
• Hvordan kan vi få gode venner?
• Hvornår er man nødt til at afbryde et venskab?
• Hvad må vi gøre for at bevare stærke venskaber?
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 18]
Hvad var det stærke venskab mellem Rut og No’omi baseret på?
[Illustration på side 19]
Viser du regelmæssigt gæstfrihed?
