„I er mine venner“
„I er mine venner“
„I er mine venner hvis I gør hvad jeg befaler jer.“ — JOH. 15:14.
1, 2. (a) Hvor forskellig en baggrund havde Jesu venner? (b) Hvorfor er det vigtigt at vi er venner med Jesus?
MÆNDENE der befandt sig sammen med Jesus i rummet ovenpå, var mennesker med vidt forskellig baggrund. Brødrene Peter og Andreas havde været fiskere. Mattæus havde tidligere været skatteopkræver — en profession som jøderne foragtede. Nogle af de tilstedeværende, deriblandt Jakob og Johannes, havde sandsynligvis kendt Jesus siden drengeårene, mens andre, såsom Natanael, måske kun havde kendt ham i nogle få år. (Joh. 1:43-50) Alle der var til stede denne betydningsfulde påskeaften i Jerusalem, var imidlertid overbeviste om at Jesus var den lovede Messias, den levende Guds søn. (Joh. 6:68, 69) Det må afgjort have varmet dem om hjertet at høre ham sige: „Jeg har kaldt jer venner, for alt det jeg har hørt fra min Fader har jeg gjort jer bekendt med.“ — Joh. 15:15.
2 Det Jesus her sagde til sine trofaste apostle, gælder i princippet alle salvede kristne i dag og, i udvidet forstand, også deres medarbejdere, ’de andre får’. (Joh. 10:16) Uanset hvilken baggrund vi har, kan vi få den ære at blive venner med Jesus. Vores venskab med ham er af stor betydning, eftersom det at være venner med ham også gør os til venner med Jehova. I virkeligheden er det umuligt at komme nær til Jehova uden først at være kommet nær til Kristus. (Læs Johannes 14:6, 21). Hvad må vi da gøre for at blive og forblive Jesu venner? Lad os inden vi tager fat på dette vigtige emne, se nærmere på Jesu eget eksempel med hensyn til at være en god ven og analysere hvad vi kan lære af disciplenes reaktion på hans venskab.
Jesu gode eksempel som ven
3. Hvad var Jesus kendt for?
3 „Den riges venner er mange,“ skrev den vise kong Salomon. (Ordsp. 14:20) Denne iagttagelse udtrykker med få ord den tendens som ufuldkomne mennesker kan have til at knytte venskaber baseret på hvad de selv kan få ud af det, og ikke på hvad de kan give. Jesus havde ikke en sådan svaghed. Han lod sig ikke påvirke af en persons økonomiske eller sociale status. Det er sandt at Jesus fattede kærlighed til en rig ung leder og indbød ham til at blive hans discipel. Men Jesus befalede denne mand at sælge alt hvad han ejede, og give det til de fattige. (Mark. 10:17-22; Luk. 18:18, 23) Jesus var ikke kendt for at knytte venskaber med de rige og fremtrædende, men for at være ven med de fattige og foragtede i samfundet. — Matt. 11:19.
4. Hvordan kom det til udtryk at Jesu venner var ufuldkomne mennesker der begik fejl?
4 Jesu venner var naturligvis ufuldkomne mennesker der begik fejl. For eksempel betragtede Peter ikke altid tingene i et åndeligt perspektiv. (Matt. 16:21-23) Og da Jakob og Johannes bad Jesus om at give dem nogle fremtrædende pladser i Riget, røbede de at de havde visse ambitioner. Deres anmodning gjorde de andre apostle vrede, og apostlenes ønske om at være fremtrædende blev ved med at være en årsag til kappestrid. Tålmodigt prøvede Jesus imidlertid at korrigere sine venners tankegang, og han blev ikke hurtigt irriteret på dem. — Matt. 20:20-28.
5, 6. (a) Hvorfor bevarede Jesus sit venskab med de fleste af apostlene? (b) Hvorfor afbrød Jesus sit venskab med Judas?
5 Det der fik Jesus til at blive ved med at være ven med disse ufuldkomne mænd, var ikke at han var alt for overbærende og lukkede øjnene for deres ufuldkommenheder. Nej, det skyldtes derimod at han valgte at fokusere på deres gode motiver og positive egenskaber. Peter, Jakob og Johannes faldt for eksempel i søvn i stedet for at være en støtte for Jesus i den vanskeligste stund i hans liv. Forståeligt nok var Jesus skuffet over dem. Men alligevel så han at deres motiver var gode, og sagde: „Ånden er naturligvis ivrig, men kødet er svagt.“ — Matt. 26:41.
6 Som en modsætning hertil afbrød Jesus sit venskab med Judas Iskariot. Skønt Judas blev ved med at lade som om han var en ven, gennemskuede Jesus denne tidligere nære medarbejder og forstod at han havde ladet sit hjerte blive fordærvet. Judas var blevet ven med verden og havde dermed gjort sig selv til en fjende af Gud. (Jak. 4:4) Derfor havde Jesus allerede sendt Judas bort da han erklærede sit venskab med de tilbageværende 11 trofaste apostle. — Joh. 13:21-35.
7, 8. Hvordan viste Jesus at han elskede sine venner?
7 Jesus fokuserede ikke på sine loyale venners fejl, men havde altid deres bedste på sinde. For eksempel bad han sin Fader om at beskytte dem under deres prøvelser. (Læs Johannes 17:11). Jesus tog hensyn til deres fysiske begrænsninger. (Mark. 6:30-32) Og han var ikke kun interesseret i at fortælle dem hvad han mente, men også i at lytte til dem og forstå hvad de tænkte og følte. — Matt. 16:13-16; 17:24-26.
8 Jesus både levede og døde for sine venner. Han var naturligvis klar over at hans Faders norm for retfærdighed krævede at han måtte ofre sit liv. (Matt. 26:27, 28; Hebr. 9:22, 28) Men det var kærlighed der fik Jesus til at bringe dette offer. Han sagde selv: „Ingen har større kærlighed end den, at han sætter sin sjæl til for sine venner.“ — Joh. 15:13.
Hvad fik Jesu venskab disciplene til at gøre?
9, 10. Hvordan reagerede folk på Jesu gavmilde måde at være på?
9 Jesus var gavmild med sin tid og kærlighed og med hvad han ellers havde af ressourcer. Det fik folk til at føle sig draget mod ham og gav dem lyst til at give ham noget til gengæld. (Luk. 8:1-3) Af egen erfaring kunne Jesus sige: „Gør jer det til en regel at give, så vil man give til jer. Et godt mål, der er presset, rystet og som løber over, vil man give i jeres skød. For med det mål som I udmåler med, vil man udmåle til jer igen.“ — Luk. 6:38.
10 Nogle søgte naturligvis blot Jesu selskab på grund af det de selv kunne få ud af det. Disse falske venner forlod Jesus da de misforstod noget han sagde. I stedet for at lade tvivlen komme Jesus til gode drog de en forhastet og fejlagtig konklusion og vendte ham ryggen. I modsætning hertil var apostlene loyale. Deres venskab med Jesus blev ofte sat på prøve, men de gjorde deres bedste for at støtte ham i både gode og dårlige tider. (Læs Johannes 6:26, 56, 60, 66-68). Den sidste aften Jesus var på jorden som menneske, gav han udtryk for værdsættelse af sine venner med ordene: „Det [er] jer som er blevet hos mig i mine prøvelser.“ — Luk. 22:28.
11, 12. Hvordan bekræftede Jesus sit venskab med disciplene, og hvordan reagerede de?
11 Kort tid efter at Jesus havde rost sine disciple for deres loyalitet, forlod de ham. For en stund lod de menneskefrygt overskygge deres kærlighed til Kristus. Men igen tilgav han dem. Efter sin død og opstandelse viste Jesus sig for dem og forsikrede dem om at de stadig var hans venner. Desuden betroede han dem en hellig opgave — at gøre disciple „af folk af alle nationerne“ og at være vidner om ham „til jordens fjerneste egne“. (Matt. 28:19; Apg. 1:8) Hvordan reagerede de?
12 Disciplene lagde hele deres hjerte og sjæl i arbejdet med at udbrede budskabet om Riget. Med Jehovas hellige ånds hjælp fik de snart fyldt Jerusalem med deres lære. (Apg. 5:27-29) Ikke engang dødstrusler kunne afholde dem fra at adlyde Jesu befaling om at gøre disciple. Blot nogle få årtier efter at de havde fået Jesu befaling, kunne apostelen Paulus skrive at den gode nyhed var blevet forkyndt „blandt al skabningen under himmelen“. (Kol. 1:23) Disse disciple viste afgjort at de værdsatte deres venskab med Jesus!
13. På hvilke måder lod disciplene sig påvirke af Jesu lære?
13 De der blev disciple, lod også Jesu lære påvirke deres måde at leve på. For mange betød det at de skulle foretage store forandringer i deres adfærd og personlighed. Nogle af de nye disciple var tidligere homoseksuelle, ægteskabsbrydere, drankere eller tyve. (1 Kor. 6:9-11) Andre måtte ændre deres indstilling til folk af en anden race. (Apg. 10:25-28) Men de havde adlydt Jesus. De havde aflagt deres gamle personlighed og iført sig den nye. (Ef. 4:20-24) Ja, de havde lært „Kristi sind“ at kende — forstået og efterlignet hans måde at tænke og handle på. — 1 Kor. 2:16.
Venskab med Kristus i dag
14. Hvad lovede Jesus at gøre ved „afslutningen på tingenes ordning“?
14 Mange af disse kristne i det første århundrede havde kendt Jesus personligt eller set ham efter hans opstandelse. Den forret har vi selvfølgelig ikke haft. Hvordan kan vi da være venner med Kristus? Blandt andet ved at adlyde den vejledning der gives af den trofaste og kloge træl, som består af Jesu salvede brødre der stadig er på jorden. Jesus lovede at han ved „afslutningen på tingenes ordning“ ville sætte denne træl „over alt hvad han ejer“. (Matt. 24:3, 45-47) I dag er størstedelen af dem der søger at blive venner med Kristus, ikke medlemmer af trælleskaren. Hvordan påvirker deres reaktion på den vejledning de får fra den trofaste træl, deres venskab med Kristus?
15. Hvad er afgørende for om en person vil blive regnet blandt fårene eller gederne?
15 Læs Mattæus 25:31-40. Jesus omtalte dem der skulle udgøre den trofaste træl, som sine brødre. Af Jesu billedtale om fårene der bliver skilt fra gederne, fremgår det tydeligt at Jesus betragter det vi gør mod hans brødre, som noget der er gjort mod ham. Faktisk sagde han at det der ville være afgørende for om en person hørte til fårene eller gederne, ville være den måde vedkommende behandlede selv den mindste af Jesu brødre på. Det er således ved at støtte trælleskaren at de der har et jordisk håb, først og fremmest kan vise at de ønsker at være venner med Kristus.
16, 17. Hvordan kan vi lade vores venskab med Kristi brødre komme til udtryk?
16 Hvis du håber at komme til at leve på jorden under Guds rige, hvordan kan du så lade dit venskab med Kristi brødre komme til udtryk i handling? Lad os her blot se på tre måder. For det første kan du gøre det ved at deltage helhjertet i forkyndelsesarbejdet. Kristus befalede sine brødre at forkynde den gode nyhed i hele verden. (Matt. 24:14) De tilbageværende af Kristi brødre på jorden i dag ville have svært ved at skuldre dette ansvar uden den hjælp som deres medarbejdere blandt de andre får giver dem. Ja, hver gang nogle af de andre får deltager i forkyndelsesarbejdet, hjælper de i virkeligheden Kristi brødre med at udføre deres hellige opgave. Den trofaste og kloge træl er dybt taknemmelig for dette udtryk for venskab, og det er Kristus også.
17 En anden måde hvorpå de der tilhører de andre får, kan hjælpe Kristi brødre, er at støtte forkyndelsesarbejdet økonomisk. Jesus tilskyndede sine disciple til at skaffe sig venner ved hjælp af „den uretfærdige rigdom“. (Luk. 16:9) Det betyder ikke at vi kan købe os til et venskab med Jesus og Jehova, men snarere at vi ved at bruge vores materielle midler til at fremme Rigets interesser, lader vores venskab og kærlighed komme til udtryk „i gerning og sandhed“, og ikke blot i ord. (1 Joh. 3:16-18) Vi yder en sådan økonomisk støtte når vi deltager i forkyndelsen, når vi giver pengebidrag til opførelse og vedligeholdelse af vores mødesteder og til det verdensomspændende forkyndelsesarbejde. Uanset om det er store eller små bidrag vi giver, kan vi være sikre på at Jehova og Jesus værdsætter at vi giver med glæde. — 2 Kor. 9:7.
18. Hvorfor bør vi adlyde den bibelske vejledning som menighedens ældste kommer med?
18 En tredje måde hvorpå vi alle kan vise at vi er venner med Kristus, er at samarbejde med de ældste i menigheden og følge deres vejledning. Disse mænd er udnævnt af den hellige ånd under Kristi ledelse. (Ef. 5:23) „Vær lydige mod dem der fører an iblandt jer, og vær føjelige,“ skrev apostelen Paulus. (Hebr. 13:17) Af og til synes vi måske det er en udfordring at adlyde den bibelske vejledning vi får gennem de lokale ældste. Vi kender sikkert deres fejl og mangler, og det kan give os et forkert syn på deres vejledning. Men Kristus, der er hovedet for menigheden, glæder sig over at gøre brug af disse ufuldkomne mænd. Den måde vi forholder os til deres myndighed på, har derfor direkte indflydelse på vores venskab med Kristus. Når vi bærer over med de ældstes fejl og med glæde følger deres vejledning, er det et udtryk for at vi elsker Kristus.
Hvor vi kan finde gode venner
19, 20. Hvad kan vi finde i menigheden, og hvad vil den næste artikel behandle?
19 Jesus sørger til stadighed for os gennem kærlige hyrder der fører tilsyn, men også ved at give os åndelige mødre og brødre og søstre i menigheden. (Læs Markus 10:29, 30). Hvordan reagerede din familie da du begyndte at komme sammen med Jehovas organisation? Forhåbentlig støttede de dig i dine bestræbelser for at komme nær til Gud og Kristus. Men Jesus advarede om at en mand kunne „få medlemmer af sin egen husstand til fjender“. (Matt. 10:36) Hvor er det derfor trøstende at vide at vi i menigheden kan finde nogle der vil knytte sig nærmere til os end en kødelig bror! — Ordsp. 18:24.
20 Som det fremgår af Paulus’ personlige hilsener i slutningen af hans brev til menigheden i Rom, knyttede han mange nære venskaber. (Rom. 16:8-16) Og apostelen Johannes sluttede sit tredje brev med ordene: „Bring mine hilsener til vennerne ved navn.“ (3 Joh. 14) Åbenbart knyttede også han mange varige venskaber. Hvordan kan vi efterligne Jesu og de første disciples eksempel med hensyn til at opbygge sunde og varige venskaber med vores åndelige brødre og søstre? Det spørgsmål vil den næste artikel behandle.
Hvad vil du svare?
• Hvordan var Jesus et godt eksempel med hensyn til at være en god ven?
• Hvordan reagerede disciplene på Jesu venskab?
• Hvordan kan vi vise at vi er venner med Kristus?
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 14]
Jesus var interesseret i hvad hans venner tænkte og følte
[Illustrationer på side 16]
Hvordan kan vi vise at vi ønsker at være venner med Kristus?
