Hav gode manerer som Guds tjenere

’Bliv Guds efterlignere.’ — EF. 5:1.

1, 2. (a) Hvorfor er det vigtigt at have gode manerer? (b) Hvad vil vi se på i denne artikel?

FORFATTERINDEN Sue Fox siger i sin bog om etikette: „Der er ikke noget der hedder at holde ferie fra gode manerer. Høflighed virker altid og overalt.“ Når folk bestræber sig for at være høflige, vil deres problemer i omgangen med andre mindskes og ofte helt forsvinde. Men det modsatte er også tilfældet. Hvis man behandler andre uhøfligt, fører det til strid, vrede og dårligt humør.

² Generelt er den kristne menighed kendetegnet af gode manerer. Alligevel må vi passe på at de dårlige manerer som er almindelige i verden i dag, ikke smitter af på os. Lad os se på hvordan Bibelens principper i denne henseende kan beskytte os og drage folk til den sande tilbedelse. For at forstå hvad det vil sige  at have gode manerer, vil vi betragte Jehova Guds og hans søns eksempel.

Jehova og hans søn — eksempler med hensyn til gode manerer

3. Hvordan er Jehova et eksempel med hensyn til høflighed og imødekommenhed?

³ Jehova Gud er det fuldkomne eksempel i denne henseende. Til trods for at han er universets Suveræn, behandler han menneskene med stor venlighed og respekt. Både over for Abraham og Moses brugte Jehova et lille hebraisk ord, na’, der på engelsk ofte er oversat med „please“, på dansk med „nu“ eller andre ord, for at gøre udtalelsen mere indtrængende eller appellerende. (1 Mos. 13:14; 2 Mos. 4:6) Når hans tjenere begår fejl, er han „en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på loyal hengivenhed og sandhed“. (Sl. 86:15) * Han er helt anderledes end visse mennesker der får et raserianfald når andre ikke lever op til deres forventninger.

4. Hvordan kan vi efterligne Jehova når andre taler til os?

⁴ Guds imødekommenhed ses også i den måde hvorpå han lytter til det mennesker siger. Da Abraham stillede spørgsmål angående indbyggerne i Sodoma, svarede Jehova tålmodigt på hvert spørgsmål. (1 Mos. 18:23-32) Han anså det ikke for tidsspilde at lytte til Abrahams bekymrede spørgsmål. Jehova lytter til sine tjeneres bønner og hører angrende synderes råb. (Læs Salme 51:11, 17). Skulle vi ikke efterligne Jehova ved at høre efter når andre taler til os?

5. Hvordan kan det forbedre vort forhold til andre at efterligne Jesu høflighed og venlighed?

⁵ Jesus Kristus lærte mange ting af sin Fader. En af dem var høflighed. Selvom hans tjeneste til tider lagde stort beslag på hans tid og energi, var han altid tålmodig og venlig. Spedalske, blinde tiggere og andre der havde behov for hjælp, fandt at Jesus var parat og villig til at hjælpe. Han ignorerede dem ikke selvom det måske var ubelejligt for ham. Han standsede ofte med det han var i færd med, for at hjælpe et ulykkeligt menneske. Jesus var overordentlig hensynsfuld over for dem der havde tro på ham. (Mark. 5:30-34; Luk. 18:35-41) Som kristne følger vi Jesu eksempel ved at være venlige og hjælpsomme. Det vil blive bemærket af vores familie, naboer og andre. Desuden er det til ære for Jehova og til glæde for os selv.

6. Giv eksempler på den venlighed Jesus viste andre.

⁶ Jesus viste også respekt for andre ved at bruge deres navn. Viste jødernes religiøse ledere respekt for andre på samme måde? Nej. De betragtede de jøder der ikke kendte Loven, som „forbandede“ og behandlede dem tilsvarende. (Joh. 7:49) Det gjorde Guds søn ikke. Marta, Maria, Zakæus og mange andre kaldte han ved deres navn. (Luk. 10:41, 42; 19:5) Mens kulturelle normer og omstændighederne som regel er bestemmende for hvordan vi tiltaler folk i dag, lægger Jehovas tjenere vægt på at vise venlighed. * De lader ikke klasseforskelle indvirke på den respekt som deres trosfæller og andre fortjener. — Læs Jakob 2:1-4.

7. Hvad vil være en hjælp til at opføre sig rigtigt over for alle mennesker, uanset hvor vi træffer dem?

⁷ Den venlighed og imødekommenhed hvormed Gud og hans søn behandler folk af alle nationaliteter og etniske grupper, viser at de har respekt for disse mennesker, og det vil tiltale dem som er ret indstillede, og drage dem til sandheden. Der er naturligvis forskel på hvad man betragter som gode manerer, afhængigt af hvor man befinder sig. Derfor følger vi ikke stive regler for hvad der er god  tone. Ved at følge Bibelens principper kan vi altid tilpasse os situationen og behandle vore medmennesker respektfuldt. Lad os se nærmere på hvordan høflighed over for andre kan føre til at vi opnår bedre resultater i den kristne forkyndelse.

Om at hilse på folk og tale med dem

8, 9. (a) Hvilken vane kunne tolkes som uhøflighed? (b) Hvorfor skulle vi lade Jesu ord i Mattæus 5:47 indvirke på hvordan vi er over for andre?

⁸ I den forjagede tilværelse mange har i dag, er det ikke ualmindeligt at to mennesker passerer hinanden uden at sige „goddag“ eller nikke venligt. Naturligvis forventes det ikke at man gør det over for alle man møder på et fortov der er fyldt med mennesker. Men i mange andre situationer er det passende og en god idé at gøre det. Hilser du på dem du møder? Eller passerer du dem bare uden at smile eller sige et venligt ord? Uden at ville det kunne man tillægge sig en vane der i virkeligheden grænser til uhøflighed.

⁹ Jesus gav os en påmindelse herom da han sagde: „Hvis det kun er jeres brødre I hilser på, hvad særligt gør I så? Er det ikke også det folk fra nationerne gør?“ (Matt. 5:47) Apropos at hilse siger ledelseskonsulent Donald Weiss: „Folk bryder sig ikke om at andre ser lige igennem eller forbi dem. Hvis de bliver overset, er det nærmest umuligt at gøre det godt igen. Midlet er det simple: Hils på folk. Giv dig i snak med dem.“ Hvis vi ikke er reserverede og kølige — noget som kan bremse vores kontakt med andre — vil vi opnå gode resultater.

10. Hvordan kan høflighed og venlighed hjælpe os til at få gode resultater i tjenesten? (Se rammen „Begynd med et varmt smil“).

¹⁰ Et kristent ægtepar, Tom og Carol, der bor i en stor nordamerikansk by, har lagt sig efter at føre uformelle samtaler med folk i nabolaget når de går i forkyndelsen. Hvordan bærer de sig ad? Med Jakob 3:18 i tanke fortæller Tom: „Vi prøver venligt at tale med dem vi ser uden for deres hus, og dem der arbejder i området. Vi smiler og hilser på dem. Vi snakker om det der interesserer dem — deres børn, deres hund, deres hus, deres arbejde. Lidt efter lidt betragter de os som deres venner.“ Carol tilføjer: „På et senere tidspunkt  fortæller vi dem hvad vi hedder, og spørger om deres navn. Vi fortæller hvad vi laver i kvarteret, men gør samtalen kort. Med tiden kan vi aflægge vidnesbyrd for dem.“ Tom og Carol har vundet mange af de lokale beboeres tillid. En hel del har taget imod vore bibelske publikationer, og nogle få har vist større interesse og vil gerne høre mere om sandheden fra Bibelen.

Om at vise høflighed i vanskelige situationer

11, 12. Hvorfor skulle det ikke overraske os hvis vi bliver dårligt behandlet når vi forkynder den gode nyhed, og hvordan bør vi reagere?

¹¹ Undertiden bliver vi behandlet uhøfligt når vi forkynder den gode nyhed. Det overrasker os ikke, for Jesus advarede sine disciple: „Hvis de har forfulgt mig, vil de også forfølge jer.“ (Joh. 15:20) Men at give igen med samme mønt når man bliver mødt med nedsættende bemærkninger, fører ikke til noget godt. Hvad skal vi gøre? Apostelen Peter skrev: „I skal hellige Messias som Herre i jeres hjerter, idet I altid er rede til at forsvare jer over for enhver som kræver jer til regnskab for det håb der er i jer, men gør det med mildhed og dyb respekt.“ (1 Pet. 3:15) Hvis vi er høflige — svarer med mildhed og respekt — kan det blødgøre dem der fornærmer os. — Tit. 2:7, 8.

¹² Kan vi forberede os til at svare på negative bemærkninger på en måde som har Guds godkendelse? Ja. Paulus anbefalede følgende fremgangsmåde: „Lad altid jeres tale være med ynde, krydret med salt, så I ved hvordan I bør svare enhver især.“ (Kol. 4:6) Hvis vi gør os det til en vane at være høflige over for alle i familien, menigheden og nabolaget og over for skolekammerater og kolleger, vil vi være bedre i stand til at møde hån og fornærmelser på en måde der sømmer sig for en kristen. — Læs Romerbrevet 12:17-21.

13. Giv et eksempel på hvordan høflighed kan blødgøre en modstander.

¹³ At være høflig i vanskelige situationer giver et godt resultat. I Japan kom en forkynder ud for at blive latterliggjort både af den besøgte og af den gæst han havde. Høfligt gik forkynderen igen. Mens han fortsatte i distriktet, lagde han mærke til at gæsten iagttog  ham i nogen afstand. Da broderen gik hen til ham, sagde manden: „Jeg er ked af det der skete. Selvom vi var meget uvenlige over for dig, lagde jeg mærke til at du blev ved med at smile. Hvad skal jeg gøre for at blive som dig?“ Manden havde nylig mistet sit arbejde, og hans mor var lige død, så han havde intet håb om at blive glad igen. Forkynderen tilbød ham et bibelstudium, som han tog imod. Snart studerede han to gange om ugen.

Den bedste måde at lære høflighed på

14, 15. Hvilken opdragelse fik børn af Jehovas tjenere på Bibelens tid?

¹⁴ På Bibelens tid sørgede gudfrygtige forældre for at deres børn lærte de elementære regler for høflighed af dem. Læg mærke til hvor venligt og høfligt Abraham og hans søn Isak tiltalte hinanden i Første Mosebog 22:7. Det kunne også tydeligt ses at Josef havde fået en god opdragelse af sine forældre. Selv da han var i fængsel, optrådte han meget høfligt over for sine medfanger. (1 Mos. 40:8, 14) Hans ord til Farao viser desuden at han havde lært hvordan man henvender sig til en rangsperson. — 1 Mos. 41:16, 33, 34.

¹⁵ I et af De Ti Bud til Israels sønner hed det: „Ær din fader og din moder for at du kan få en lang række dage på den jord som Jehova din Gud vil give dig.“ (2 Mos. 20:12) En af de måder som børnene kunne ære deres forældre på, var ved at have gode manerer i hjemmet. Jeftas datter viste en enestående respekt for sin far ved at rette sig efter det løfte han havde givet i en ganske speciel situation. — Dom. 11:35-40.

16-18. (a) Hvordan lærer børn gode manerer? (b) Hvilke fordele er der ved at lære børn gode manerer?

¹⁶ At lære børnene gode manerer kan ikke vurderes højt nok. For at klare sig godt som voksne må børnene lære hvordan man hilser på gæster, besvarer et telefonopkald og sidder til bords sammen med andre. De skal hjælpes til at forstå hvorfor man skal holde døren for andre, vise venlighed mod ældre og syge og tilbyde at hjælpe med at bære tunge ting. De skal lære at forstå betydningen af at sige „tak“, „værsgo“, „må jeg bede om“, „det var så lidt“, „kan jeg hjælpe?“ og „undskyld“.

¹⁷ Det behøver ikke at være svært at lære børnene at være høflige. Det bedste er at være et godt eksempel selv. Kurt, der er femogtyve år, fortæller hvordan han og hans tre brødre lærte høflighed: „Vi lærte af at se og høre hvordan mor og far talte pænt til hinanden, var tålmodige over for andre og tog hensyn  til dem. I rigssalen tog far mig både før og efter møderne med rundt i salen for at hilse på ældre brødre og søstre. Jeg hørte hvordan han hilste på dem, og så den respekt han havde for dem.“ Kurt fortsætter: „Med tiden lærte jeg at gøre det samme. At være høflig over for andre kommer helt naturligt. Det er ikke noget man skal være, men noget man ønsker at være.“

¹⁸ Hvad vil der ske når forældrene lærer børnene gode manerer? Børnene vil få venner og vil kunne holde fred med andre. De vil være godt rustede til at kunne samarbejde med arbejdsgivere og kolleger. Desuden vil børn som er høflige, velopdragne og ærlige, være til glæde for deres forældre. — Læs Ordsprogene 23:24, 25.

Gode manerer gør os anderledes end verden

19, 20. Hvorfor bør vi være besluttede på at efterligne vor hensynsfulde og imødekommende Gud og hans søn?

¹⁹ „Bliv . . . Guds efterlignere, som elskede børn,“ skrev Paulus. (Ef. 5:1) At efterligne Jehova Gud og hans søn betyder at man må anvende Bibelens principper, som for eksempel dem der er blevet behandlet i denne artikel. Derved undgår man at vise høflighed blot for at opnå en overordnets gunst eller en økonomisk fordel. — Jud. 16.

²⁰ I disse sidste dage hvor Satan regerer denne verden, er han besluttet på at udrydde alle de normer for høflighed og respekt som Jehova har fastsat. Men det vil ikke lykkes ham at gøre det hos sande kristne. Måtte vi alle være besluttede på at følge vor hensynsfulde og imødekommende Guds og hans søns gode eksempel. Gør vi det, vil vi i tale og adfærd skille os ud fra denne verden med dens dårlige manerer, og vi vil være til pris og ære for vor Gud Jehova, som er det fuldkomne eksempel i denne henseende, og derved drage de retsindige til ham.

[Fodnoter]

Husker du?

• Hvad lærer vi af Jehova og hans søn med hensyn til at være venlige og imødekommende?

• Hvorfor giver det et godt indtryk af os som kristne at hilse venligt på folk?

• Hvorfor vil det give et godt resultat at vise venlighed?

• Hvor vigtigt er det at forældre lærer deres børn gode manerer?

[Studiespørgsmål]

[Ramme på side 27]

Begynd med et varmt smil

Mange holder sig tilbage fra at tale med nogen de ikke kender, men Jehovas Vidner gør en ærlig bestræbelse for at lære hvordan man bærer sig ad. Motivet til det er kærlighed til Gud og næsten, og hensigten er at give andre del i Bibelens gode budskab. Hvad kan da hjælpe os som forkyndere til at tale med andre og give andre lyst til at tale med os?

Vi finder et værdifuldt princip i Filipperbrevet 2:4. Her opfordres vi til ’ikke blot at have øje for vore egne interesser, men også hver især for de andres’. Hvis du træffer en person du aldrig har set før, vil han naturligvis betragte dig som en fremmed. Hvordan kan du gøre ham tryg ved at tale med dig? Et venligt smil og en hjertelig hilsen hjælper. Men der skal mere til.

Måske afbrød du ham i hans tanker. Hvis du vil have ham til at tale om noget du har i tanke, uden at tage hensyn til det hans tanker er fyldt med, får du sikkert ikke nogen gunstig reaktion. Hvis du derfor kan fornemme hvad den besøgte har været optaget af, hvorfor da ikke benytte det som en indledning? Vi kan lære af det Jesus gjorde da han mødte en kvinde ved en brønd i Samaria. (Joh. 4:7-26) Hun var optaget af at trække vand op, og det benyttede han som udgangspunkt for sin samtale, og snart havde han vendt det til en livlig samtale om tilbedelsen af Gud.

[Illustrationer på side 26]

At vise venlighed kan føre til at der aflægges et godt vidnesbyrd

[Illustration på side 28]

Det er altid på sin plads med gode manerer