Værdsæt din plads i menigheden
Værdsæt din plads i menigheden
„Gud [har] sat lemmerne på legemet, hvert af dem, sådan som han ønskede.“ — 1 KOR. 12:18.
1, 2. (a) Hvad viser at alle i menigheden har en plads som de kan værdsætte? (b) Hvilke spørgsmål vil blive behandlet i denne artikel?
LIGE SIDEN det gamle Israels tid har menigheden været den ordning hvorigennem Jehova har sørget for sit folk og givet det åndelig vejledning. Da israelitterne for eksempel havde indtaget Aj, „oplæste [Josua] alle lovens ord, velsignelsen og forbandelsen, nøjagtig som der stod skrevet i lovbogen . . . for hele Israels menighed“. — Jos. 8:34, 35.
2 I det første århundrede efter vor tidsregning skrev apostelen Paulus til Timoteus, der var en kristen ældste, at den kristne menighed var „Guds husstand“ og „en sandhedens søjle og støtte“. (1 Tim. 3:15) I dag er Guds „husstand“ det verdensomspændende brodersamfund af sande kristne. I sit første inspirerede brev til korintherne, kapitel 12, sammenligner Paulus menigheden med et menneskelegeme. Han siger at selvom legemets lemmer hver har sin funktion, er de alle nødvendige. „Gud [har] sat lemmerne på legemet, hvert af dem, sådan som han ønskede.“ Han understreger endog at „de dele af legemet som vi synes er mindre ærefulde, dem omgiver vi med så meget mere ære“. (1 Kor. 12:18, 23) Den plads som en af Guds trofaste tjenere har i Guds husstand, er derfor hverken bedre eller dårligere end den en anden trofast kristen har. Den ene er blot forskellig fra den anden. Hvordan finder vi så vores plads i Guds menighed, og hvordan kan vi værdsætte den? Hvilke faktorer kan have indflydelse på den plads vi har? Og hvordan kan vi gøre fremskridt og lade vores ’fremgang være tydelig for alle’? — 1 Tim. 4:15.
Hvordan vi kan værdsætte vores plads
3. Hvad er en af måderne hvorpå vi kan finde vores plads i menigheden og vise at vi værdsætter den?
3 En måde hvorpå vi kan finde vores plads i menigheden og vise at vi værdsætter den, er ved at samarbejde helt og fuldt med „den trofaste og kloge træl“ og dens Styrende Råd. (Læs Mattæus 24:45-47). Det er nødvendigt at vi ransager vores indstilling til den vejledning vi modtager fra trælleskaren. I årenes løb har vi for eksempel fået direkte vejledning angående tøjstil, soignering, underholdning og upassende brug af internettet. Tager vi disse gode råd til os så vi er beskyttet i åndelig henseende? Hvad med opfordringen til at have en fast familieaften til bibelstudium? Har vi fulgt dette råd og sat en aften til side til dette formål? Hvis du er enlig, sætter du da også tid af til personligt at studere Bibelen? Jehova vil velsigne os hver især og som familie hvis vi følger vejledningen fra trælleskaren.
4. Hvad skal vi tage i betragtning når vi træffer personlige valg?
4 Nogle tænker måske at sådan noget som underholdning, tøjstil og soignering er en personlig sag. For den indviede kristne som værdsætter sin plads i menigheden, vil personlig smag imidlertid ikke være det eneste man tager i betragtning når man skal træffe beslutninger. Den kristne vil især være opmærksom på hvordan Jehova ser på tingene, sådan som det er åbenbaret i hans ord, Bibelen. Dens budskab skulle være ’en lampe for vores fod og et lys på vores sti’. (Sl. 119:105) Vi gør også klogt i at overveje hvordan de valg vi personligt træffer, vil berøre vores tjeneste og vores medmennesker, både i og uden for menigheden. — Læs Andet Korintherbrev 6:3, 4.
5. Hvorfor skal vi være på vagt over for uafhængighedens ånd?
5 „Den ånd som nu er virksom i ulydighedens sønner“, er så udbredt at den kan sammenlignes med den luft vi indånder. (Ef. 2:2) Den ånd kan få os til at tro at vi ikke behøver vejledning fra Jehovas organisation. Men vi ønsker bestemt ikke at være som Diotrefes, der ikke ville ’tage imod noget fra apostelen Johannes med respekt’. (3 Joh. 9, 10) Vi må passe på ikke at udvikle en uafhængighedens ånd. Måtte vi aldrig i ord eller handling anfægte den meddelelseskanal Jehova bruger i dag! (4 Mos. 16:1-3) Vi bør tværtimod glæde os over det privilegium det er at samarbejde med trælleskaren. Og skulle vi ikke også stræbe efter at være lydige over for dem der fører an i vores menighed, og underordne os dem? — Læs Hebræerbrevet 13:7, 17.
6. Hvorfor bør vi overveje vores personlige forhold?
6 En anden måde hvorpå vi kan vise at vi værdsætter den plads vi har i menigheden, er ved grundigt at overveje vores personlige forhold og gøre alt hvad vi kan, for at ’ære vores tjeneste’ og prise Jehova. (Rom. 11:13) Nogle kan være almindelige pionerer. Andre er i en særlig form for heltidstjeneste som missionærer, rejsende tilsynsmænd eller medlemmer af betelfamilier rundt om i verden. Mange brødre og søstre hjælper til ved rigssalsbyggerier. Ja, alle Jehovas tjenere gør deres bedste for at tage sig af deres families åndelige behov og for at have en fuld andel i tjenesten hver uge. (Læs Kolossenserbrevet 3:23, 24). Vi kan have tillid til at når vi villigt giver af os selv i Jehovas tjeneste og gør vores bedste for helhjertet at tjene ham, vil der altid være en plads til os i hans menighed.
Faktorer der har indflydelse på vores plads i menigheden
7. Forklar hvordan vores omstændigheder kan få indflydelse på den plads vi indtager i menigheden.
7 Det er vigtigt at vi overvejer vores omstændigheder, for i et vist omfang afhænger vores plads i menigheden af hvad vi kan magte eller har mulighed for at gøre. Den plads en broder har i menigheden, er for eksempel i nogle henseender forskellig fra den en søster har. Alder, helbred og andre faktorer har også indflydelse på hvad vi er i stand til at gøre i Jehovas tjeneste. I Ordsprogene 20:29 står der: „Unge mænds hæder er deres styrke, og gamle mænds prydelse er deres grå hår.“ De yngre i menigheden kan måske rent fysisk yde mere på grund af deres ungdom og styrke, mens de ældre er til stor gavn på grund af deres visdom og erfaring. Vi må også huske på at alt hvad vi er i stand til at gøre i Jehovas organisation, afhænger af hans ufortjente godhed. — Apg. 14:26; Rom. 12:6-8.
8. Hvilken indflydelse har det vi ønsker at gøre, på det vi udretter i menigheden?
8 Et eksempel med to unge kødelige søstre kan illustrere endnu en faktor der kan være med til at bestemme den plads vi indtager i menigheden. Søstrene er færdige med deres skolegang. De befinder sig i samme situation. Pigernes forældre har gjort deres bedste for at opmuntre dem begge til at begynde som pionerer efter skolen. Efter eksamen begynder den ene i pionertjenesten, mens den anden tager et fuldtidsjob. Hvad var afgørende for det valg de traf? Deres ønske. Det endte med at de hver især gjorde det de inderst inde ønskede. Er det ikke sådan de fleste af os gør? Vi må derfor alvorligt overveje hvad vi gerne vil udrette i Jehovas tjeneste. Kan vi øge vores andel i tjenesten, selvom det betyder at vi må ændre noget ved vores nuværende situation? — 2 Kor. 9:7.
9, 10. Hvad skal vi gøre hvis vi mangler motivation til at gøre mere i tjenesten for Jehova?
9 Hvad nu hvis vi simpelt hen mangler motivation til at gøre mere i tjenesten for Jehova og er tilbøjelige til kun at gøre mindst muligt i menigheden? I sit brev til filipperne skriver Paulus: „Det er Gud der, for sin gode viljes skyld, virker i jer både at ville og at virke.“ Ja, Jehova kan virke i os og påvirke vores vilje, eller ønske. — Fil. 2:13; 4:13.
10 Skulle vi så ikke bede Jehova om at måtte få ønsket om at gøre hans vilje? Det gjorde kong David i det gamle Israel. Han bad: „Gør dine veje kendt for mig, Jehova; lær mig dine stier. Få mig til at vandre efter din sandhed og lær mig, for du er min frelses Gud. Til dig har jeg sat mit håb dagen lang.“ (Sl. 25:4, 5) Vi kan gøre det samme ved at bede Jehova om hans hjælp til at få ønsket om at gøre det der glæder ham. Når vi tænker over hvordan Jehova og hans søn ser på det vi gør for at tjene deres interesser, fyldes vi med taknemmelighed. (Matt. 26:6-10; Luk. 21:1-4) Denne taknemmelighed kan bevæge os til at bede Jehova om at vi må få ønsket om at gøre åndelige fremskridt. Profeten Esajas viste ved sit eksempel den indstilling vi skulle opdyrke. Da han hørte Jehova spørge: „Hvem kan jeg sende, og hvem vil gå for os?“ svarede Esajas: „Her er jeg! Send mig.“ — Es. 6:8.
Hvordan man kan gøre fremskridt
11. (a) Hvilket behov er der for brødre som er villige til at påtage sig et ansvar i organisationen? (b) Hvordan viser en broder at han gerne vil være til gavn for menigheden?
11 I tjenesteåret 2008 blev der døbt 289.678, så der er tydeligvis et stort behov for brødre der kan føre an. Hvad burde det få en broder til at gøre? Enkelt sagt: bestræbe sig for at leve op til de bibelske krav til menighedstjenere og ældste. (1 Tim. 3:1-10, 12, 13; Tit. 1:5-9) Hvordan kan en broder bestræbe sig for at efterleve de bibelske krav? Ved at have en aktiv andel i tjenesten, flittigt passe sin opgave i menigheden, forbedre kvaliteten af sine svar ved de kristne møder og være personligt interesseret i sine trosfæller. Derved viser han at han værdsætter sin plads i menigheden.
12. Hvordan kan unge vise deres glæde ved sandheden?
12 Hvordan kan unge brødre, især dem der er i teenageårene, gøre fremskridt i menigheden? Jo, de kan bestræbe sig for at vokse i „visdom og åndelig forståelse“ ved at tilegne sig kundskab fra Bibelen. (Kol. 1:9) Det at de flittigt studerer Bibelen og aktivt tager del i menighedens møder, vil hjælpe dem til at opnå modenhed. Unge mænd kan også kvalificere sig til at gå ind ad ’en stor dør til virksomhed’ ved at tage del i forskellige former for heltidstjeneste. (1 Kor. 16:9) At stræbe efter at gøre tjenesten for Jehova til en livsvej fører til stor tilfredshed og vil resultere i rige velsignelser. — Læs Prædikeren 12:1.
13, 14. Hvordan kan søstre vise at de er glade for deres plads i menigheden?
13 Også søstre kan vise deres værdsættelse ved at have en personlig andel i opfyldelsen af Salme 68:11. Der står: „Jehova lader ordet lyde; de kvinder der forkynder godt nyt er en talrig hær.“ En af de mest betydningsfulde måder hvorpå søstre kan vise deres taknemmelighed for deres plads i menigheden, er ved at tage del i arbejdet med at gøre disciple. (Matt. 28:19, 20) Så ved at være helt optaget af tjenesten og ved villigt at bringe ofre i dette arbejde viser søstre at de sætter stor pris på deres plads i menigheden.
14 I brevet til Titus skrev Paulus: „Lad på samme måde ældre kvinder være ærbødige i adfærd, . . . lærere i hvad der er godt, så de kan kalde de unge kvinder til fornuft så de elsker deres mænd, elsker deres børn, er sunde i sindet, rene, huslige, gode, idet de underordner sig deres mænd, så Guds ord ikke skal blive spottet.“ (Tit. 2:3-5) Modne søstre kan altså være en positiv kraft i menigheden! Ved at respektere de ledende brødre og ved at træffe kloge valg med hensyn til tøjstil, soignering og underholdning er de et godt eksempel for andre og viser at de er glade for deres plads i menigheden.
15. Hvad kan en enlig søster gøre for at overvinde sin ensomhed?
15 Nogle gange kan det være svært for en ugift søster at finde sin plads i menigheden. En søster der har oplevet det, siger: „Et liv som ugift kan af og til være ensomt.“ Da hun blev spurgt hvordan hun klarede situationen, svarede hun: „Bøn og studium hjælper mig til igen at finde min plads og til at forstå hvordan Jehova ser på mig. Så forsøger jeg at være hjælpsom over for andre i menigheden. Det får mig til at tænke på andre end mig selv.“ Ifølge Salme 32:8 sagde Jehova til David: „Jeg vil råde dig, med mit øje hvilende på dig.“ Ja, Jehova er personligt interesseret i hver eneste af sine tjenere, også enlige søstre, og han vil hjælpe alle til at finde deres plads i menigheden.
Bevar din plads!
16, 17. (a) Hvorfor er det at tage imod Guds indbydelse til at være en del af hans organisation den bedste beslutning man kan tage? (b) Hvordan kan vi bevare vores plads i Jehovas menighed?
16 Jehova har kærligt draget hver eneste af sine tjenere og ladet dem få et nært forhold til ham. Jesus sagde: „Ingen kan komme til mig, medmindre Faderen, som har sendt mig, drager ham.“ (Joh. 6:44) Blandt alle jordens milliarder er vi personligt blevet indbudt af Jehova til at være en del af hans menighed i dag. Det at vi har taget imod denne indbydelse, er den bedste beslutning vi nogen sinde har truffet. Det har givet vores liv indhold og mening. Og tænk på den glæde og tilfredshed vi erfarer fordi vi har en plads i menigheden!
17 Salmisten sagde: „Jehova, jeg elsker det hus som er din bolig . . . Min fod skal stå på et jævnt sted; i menighedsforsamlinger vil jeg velsigne Jehova.“ (Sl. 26:8, 12) Ja, den sande Gud har en plads til hver enkelt af os i sin organisation. Ved fortsat at følge teokratisk ledelse og have travlt i tjenesten for Gud kan vi bevare vores værdifulde plads i Jehovas menighed.
Husker du?
• Hvorfor er det logisk at konkludere at alle kristne har en plads i menigheden?
• Hvordan viser vi at vi værdsætter vores plads i Guds organisation?
• Hvilke faktorer kan have indflydelse på vores plads i menigheden?
• Hvordan kan unge og voksne vise at de er glade for deres plads i menigheden?
[Studiespørgsmål]
[Illustrationer på side 16]
Hvad kan brødre gøre for at få ansvarsopgaver i menigheden?
[Illustration på side 17]
Hvordan kan søstre vise at de værdsætter deres plads i menigheden?
