Guds frelsesmiddel — Messias!
Guds frelsesmiddel — Messias!
„For ligesom alle dør i Adam, således vil alle også blive gjort levende i Messias.“ — 1 KOR. 15:22.
1, 2. (a) Hvordan reagerede Andreas og Filip på at møde Jesus? (b) Hvorfor siger vi at vi har flere vidnesbyrd om at Jesus var Messias, end de kristne i det første århundrede havde?
„VI HAR fundet Messias,“ sagde Andreas til sin bror Peter, overbevist om at Jesus fra Nazaret var Guds salvede. Filip som også var blevet overbevist, opsøgte sin ven Natanael og sagde: „Vi har fundet den som Moses (i loven) og profeterne har skrevet om, Jesus, Josefs søn, fra Nazaret.“ — Joh. 1:40, 41, 45.
2 Er du fuldstændig overbevist om at Jesus er den lovede Messias, ’frelsens hovedformidler’? (Hebr. 2:10) I dag har vi langt flere vidnesbyrd om at Jesus var den lovede Messias, end hans disciple i det første århundrede havde. Jesu liv fra hans fødsel til hans opstandelse er, sammenholdt med Guds inspirerede ord, et afgørende bevis for at han var Messias. (Læs Johannes 20:30, 31). Bibelen viser også at Jesus fra himmelen ville fortsætte med at fuldføre sin opgave som Messias. (Joh. 6:40; læs Første Korintherbrev 15:22). Også i dag kan du og jeg sige at vi har „fundet Messias“, nemlig i åndelig forstand. Men lad os først se på hvordan Jesu første disciple med rette kunne konkludere at de havde fundet Messias.
Den „hellige hemmelighed“ om Messias — åbenbaret lidt efter lidt
3, 4. (a) Hvordan kunne disciplene i det første århundrede ’finde Messias’? (b) Hvorfor kan man påstå at kun Jesus kunne opfylde alle de messianske profetier?
3 Hvordan kunne Jesu disciple i det første århundrede med sikkerhed vide at han var Messias? Gennem profeterne havde Jehova lidt efter lidt afsløret hvad der skulle kendetegne den kommende Messias. En bibelkommentator har sammenlignet denne proces med det at samle en statue som er lavet af flere forskellige stykker marmor. Forestil dig at et stort antal mænd som aldrig før har kommunikeret med hinanden, kommer ind i et værelse med hvert sit stykke marmor. Hvis disse stykker kan sættes sammen så de danner en fuldendt statue, vil den logiske konklusion være at en bestemt person må have formgivet og fremstillet statuen og sendt et stykke af den til hver af mændene. Svarende til hvert enkelt stykke af denne marmorstatue ville hver enkelt profeti om Messias udgøre en vigtig del af det samlede ’billede’ af Messias.
4 Hvad er sandsynligheden for at alle profetierne om Messias ved et sammentræf af omstændigheder kunne gå i opfyldelse på ét menneske? En forsker har sagt at sandsynligheden for at nogen ved et tilfælde skulle kunne opfylde alle de messianske profetier, ville være så mikroskopisk lille at den i realiteten var lig nul. Han konkluderede at „Jesus — og ingen anden end Jesus hele vejen op igennem historien — klarede det“.
5, 6. (a) Hvordan ville dommen over Satan blive eksekveret? (b) Hvordan åbenbarede Jehova lidt efter lidt i hvilken slægtslinje det lovede „afkom“ ville komme?
5 De messianske profetier drejer sig alle om en ’hellig hemmelighed’ med mange aspekter af universel betydning. (Kol. 1:26, 27; 1 Mos. 3:15) Indeholdt i denne hemmelighed var dommen over Satan Djævelen, „slangen fra fortiden“, som kastede menneskeheden ud i synd og død. (Åb. 12:9) Hvordan ville den dom blive eksekveret? Jehova forudsagde at et „afkom“ som „kvinden“ ville få, skulle knuse Satans hoved. Det forudsagte „afkom“ ville knuse slangens hoved og på den måde fjerne årsagen til sygdom og død og oprør mod Gud. Inden det skete, ville Satan imidlertid, med Guds tilladelse, få lov til at tilføje kvindens „afkom“ et symbolsk sår i hælen.
6 Jehova afslørede lidt efter lidt hvem det lovede „afkom“ ville være. Gud svor over for Abraham: „Ved dit afkom skal alle jordens nationer velsigne sig.“ (1 Mos. 22:18) Moses forudsagde at dette afkom ville være „en profet“ der var større end ham selv. (5 Mos. 18:18, 19) David blev forsikret om hvad profeter senere bekræftede, nemlig at Messias ville blive en efterkommer af ham, og at han ville arve Davids trone til evig tid. — 2 Sam. 7:12, 16; Jer. 23:5, 6.
Jesu akkreditiver som Messias
7. På hvilken måde kom Jesus fra Guds „kvinde“?
7 Fra sin hustrulignende organisation af åndeskabninger i himmelen udsendte Gud sin søn — den første han havde skabt — som det lovede „afkom“. Dette krævede at Guds enestefødte søn „tømte sig selv“ for sit himmelske liv og blev født som et fuldkomment menneske. (Fil. 2:5-7; Joh. 1:14) At Maria blev ’overskygget’ af hellig ånd, sikrede at det der blev født, kunne „kaldes helligt, Guds søn“. — Luk. 1:35.
8. Hvordan opfyldte Jesus en messiasprofeti da han fremstillede sig for at blive døbt i vand?
8 De messianske profetier viste hvor og hvornår Jesus ville fremstå. Som forudsagt blev han født i Betlehem. (Mika 5:2) I det første århundrede nærede jøderne store forventninger. De så frem til Messias’ komme, og nogle spurgte angående Johannes Døber: „Kunne han måske være Messias?“ Men Johannes svarede: „Han der er stærkere end jeg, kommer.“ (Luk. 3:15, 16) I efteråret 29, da Jesus som 30-årig kom hen til Johannes for at blive døbt af ham, fremstillede han sig som Messias netop på det rigtige tidspunkt. (Dan. 9:25) Han påbegyndte derefter sin begivenhedsrige tjeneste med ordene: „Den fastsatte tid er udløbet, og Guds rige er kommet nær.“ — Mark. 1:14, 15.
9. Hvilken fast overbevisning havde Jesu disciple til trods for at de ikke kendte alle detaljerne?
9 Folks forventninger måtte imidlertid justeres. Jesus blev med rette hyldet som konge, men at hans kongedømme var noget fremtidigt, og at det ville blive udøvet fra himmelen, var noget man først senere ville forstå fuldt ud. (Joh. 12:12-16; 16:12, 13; Apg. 2:32-36) Da Jesus stillede spørgsmålet: „Men I, hvem siger I jeg er?“ svarede Peter ikke desto mindre straks: „Du er Messias, den levende Guds søn.“ (Matt. 16:13-16) Peter gav et lignende svar da mange forlod Jesus fordi de tog anstød af et lærepunkt. — Læs Johannes 6:68, 69.
’Hør på Messias’
10. Hvorfor understregede Jehova behovet for at lytte til hans søn?
10 I himmelen var Guds enestefødte søn en mægtig åndeskabning. På jorden var han „Faderens sendebud“. (Joh. 16:27, 28) Han sagde: „Den lære jeg fører er ikke min, men hans som har sendt mig.“ (Joh. 7:16) Da Jehova ved forklarelsen på bjerget bekræftede at Jesus var Messias, kom han med befalingen: „Hør på ham.“ (Luk. 9:35) Ja, hør på, eller adlyd, Guds udvalgte. Det kræver tro og gode gerninger. Begge dele er absolut nødvendige for at behage Gud og opnå evigt liv. — Joh. 3:16, 35, 36.
11, 12. (a) Af hvilke grunde afviste jøderne i det første århundrede at Jesus var Messias? (b) Hvem troede på Jesus?
11 Selvom et væld af vidnesbyrd pegede på at Jesus var Messias, blev tanken afvist af det store flertal af jøder i det første århundrede. Hvorfor? Fordi de havde deres egne forudfattede meninger om Messias. Nogle mente eksempelvis at han skulle være en politisk messias som ville befri jøderne for romernes undertrykkelse. (Læs Johannes 12:34). Derfor kunne de ikke acceptere den Messias der opfyldte profetierne om at han ville blive „ringeagtet og undgået af folk, en lidelsernes mand og kendt med sygdom“, og at han til sidst ville blive slået ihjel. (Es. 53:3, 5) Selv nogle af Jesu trofaste disciple blev skuffede over at han ikke sørgede for en politisk udfrielse af jøderne. Men de forblev loyale, og med tiden fik de en mere nøjagtig forståelse. — Luk. 24:21.
12 En anden grund til at folk forkastede Jesus som den lovede Messias, var hans lære, som mange havde svært ved at acceptere. For at komme ind i Guds rige måtte man „sige nej til sig selv“, ’spise’ Jesu kød og ’drikke’ hans blod, blive ’født igen’ og ikke være „en del af verden“. (Mark. 8:34; Joh. 3:3; 6:53; 17:14, 16) De stolte, de rige og hyklerne syntes disse krav var alt for vanskelige at leve op til. Mange ydmyge jøder anerkendte imidlertid Jesus som Messias, og det samme gjorde nogle samaritanere som sagde: ’Denne mand er i sandhed verdens frelser.’ — Joh. 4:25, 26, 41, 42; 7:31.
13. Hvordan fik Jesus i symbolsk forstand hælen knust?
13 Jesus forudsagde at han ville blive fordømt af de øverste præster og pælfæstet af folk fra nationerne, men oprejst på den tredje dag. (Matt. 20:17-19) At han over for Sanhedrinet bekræftede at han var „Messias, Guds søn“, blev betragtet som gudsbespottelse. (Matt. 26:63-66) Pilatus fandt at han ’intet havde begået som fortjente døden’, men fordi jøderne også anklagede Jesus for at tilskynde til oprør, ’overgav han Jesus til deres vilje’. (Luk. 23:13-15, 25) På den måde ’nægtede de at kendes ved’ ham, og det lykkedes dem at dræbe „livets hovedformidler“ til trods for de overvældende beviser for at han var udsendt af Gud. (Apg. 3:13-15) Som forudsagt blev Messias „ryddet bort“ ved at blive pælfæstet på påskedagen i år 33. (Dan. 9:26, 27; Apg. 2:22, 23) Ved at lide denne grusomme død fik han „hælen“ knust som forudsagt i Første Mosebog 3:15.
Hvorfor Messias måtte dø
14, 15. (a) Hvilke to grunde havde Jehova til at tillade Jesu død? (b) Hvad gjorde Jesus efter sin opstandelse?
14 Jehova tillod Jesu død af to meget vigtige grunde. For det første afklarede dét at Jesus var trofast til døden, et uhyre vigtigt spørgsmål i forbindelse med den „hellige hemmelighed“. Til trods for at han blev udsat for de sværeste prøvelser fra Satans side, beviste han ud over enhver tvivl at et fuldkomment menneske kan bevare sin ’gudhengivenhed’ og støtte Guds suverænitet. (1 Tim. 3:16) Den anden grund gav Jesus udtryk for på denne måde: ’Menneskesønnen er kommet for at give sin sjæl som en løsesum i bytte for mange.’ (Matt. 20:28) Denne „tilsvarende løsesum“ kunne råde bod på den synd som Adams efterkommere havde arvet, og gjorde det muligt at give alle der accepterer Jesus som Guds frelsesmiddel, evigt liv. — 1 Tim. 2:5, 6.
15 Efter tre dage i graven blev Kristus oprejst, og i løbet af de følgende 40 dage viste han sig flere gange for disciplene. På den måde viste han dem at han var i live, og desuden gav han dem yderligere vejledning. (Apg. 1:3-5) Derpå steg han op til himmelen for at frembære værdien af sit dyrebare offer og for derefter at vente til den fastsatte tid hvor hans nærværelse som den messianske konge skulle begynde. I mellemtiden ville han have rigeligt at gøre.
Fuldfører sin opgave som Messias
16, 17. Beskriv Jesu opgave som Messias efter at han steg op til himmelen.
16 I århundrederne efter sin opstandelse har Jesus trofast ført tilsyn med aktiviteterne i den kristne menighed, som han har fået myndighed over som konge. (Kol. 1:13) Til den fastsatte tid begyndte han at udøve sin magt som konge i Guds rige. Bibelprofetierne og verdensbegivenhederne bekræfter at hans nærværelse som konge og „afslutningen på tingenes ordning“ begyndte i 1914. (Matt. 24:3; Åb. 11:15) Kort efter stod han i spidsen for de hellige engle der kastede Satan og hans dæmoner ud af himmelen. — Åb. 12:7-10.
17 Det forkyndelses- og undervisningsarbejde Jesus påbegyndte i år 29, nærmer sig nu sit store klimaks. Snart vil han dømme alle der lever. På det tidspunkt vil han sige til dem der er som får, og som anerkender ham som Jehovas frelsesmiddel: „Arv det rige som har været jer beredt fra verdens grundlæggelse.“ (Matt. 25:31-34, 41) De der afviser Jesus som konge, vil blive udryddet når han leder de himmelske hære i bekæmpelsen af al ondskab. Derpå vil Jesus binde Satan og kaste ham og hans dæmoner i „afgrunden“. — Åb. 19:11-14; 20:1-3.
18, 19. Hvad har Jesus fået udrettet når han fuldfører sin opgave som Messias, og hvad vil resultatet blive for den lydige menneskehed?
18 I tusindårsriget vil Jesus til fulde leve op til alle sine titler, som for eksempel „Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evig Fader, Fredsfyrste“. (Es. 9:6, 7) Hans kongedømme vil føre mennesker til fuldkommenhed; det gælder også de døde som får en opstandelse. (Joh. 5:26-29) Messias vil føre mennesker som ønsker det, til „kilder med livets vand“, og på den måde give den lydige menneskehed mulighed for at opnå fred med Jehova. (Læs Åbenbaringen 7:16, 17). Efter den sidste prøve vil alle der har gjort oprør, inklusive Satan og hans dæmoner, blive „kastet i ild- og svovlsøen“, hvilket vil betyde at „slangens“ hoved bliver knust. — Åb. 20:10.
19 Jesus fuldfører sin opgave som Messias på en storstilet og fuldendt måde. En paradisisk jord vil blive fyldt med genløste mennesker, som med et fuldkomment helbred vil kunne leve et lykkeligt liv til evig tid. Jehovas hellige navn vil være renset for al forsmædelse, og retmæssigheden af hans universelle suverænitet vil være hævdet fuldt ud. Om kort tid venter der alle som vil adlyde Guds salvede, en storslået arv!
Har du fundet Messias?
20, 21. Hvilke grunde har du til at fortælle andre om Messias?
20 Siden 1914 har vi levet i perioden for Kristi nærværelse, eller parousiʹa. Hans nærværelse som konge i Guds rige er usynlig, men den fremgår tydeligt af profetiernes opfyldelse. (Åb. 6:2-8) Alligevel lukker de fleste i dag øjnene for det der viser at Messias er nærværende, ligesom jøderne i det første århundrede ignorerede beviserne for at Messias var midt iblandt dem. De ønsker også en politisk messias, eller i det mindste en der vil arbejde gennem jordiske politiske herskere. Men du ved at Jesus nu regerer som konge i Guds rige. Gjorde det ikke et stort indtryk på dig da du fandt ud af det? Ligesom disciplene i det første århundrede følte du dig tilskyndet til at sige: „Vi har fundet Messias.“
21 Fremhæver du Jesu opgave som Messias når du taler med andre om sandheden? Ved at gøre det vil du øge din værdsættelse af hvad han har gjort for dig, hvad han er i færd med nu, og hvad han vil gøre i fremtiden. Ligesom Andreas og Filip har du uden tvivl fortalt din familie og dine venner om Messias. Hvorfor ikke kontakte dem endnu en gang og med fornyet begejstring vise dem at Jesus Kristus virkelig er den lovede Messias, Guds frelsesmiddel?
Kan du forklare?
• Hvordan fandt de første kristne ud af hvem Messias var?
• Af hvilke to vigtige grunde måtte Jesus dø?
• Hvad mangler Jesus endnu at gøre for at fuldføre sin opgave som Messias?
[Studiespørgsmål]
[Illustrationer på side 21]
Hvordan kunne folk i det første århundrede vide at Jesus var den lovede Messias?
[Illustration på side 23]
Fremhæver du Jesu opgave som Messias når du taler med andre?
