Hvorfor indvi sig til Jehova?

„En engel fra den Gud som jeg tilhører [stod i] nat hos mig.“ — APG. 27:23.

1. Hvilke skridt har de der fremstiller sig til dåb, allerede taget, og hvilke spørgsmål rejser det?

„HAR du, på grundlag af Jesu Kristi offer, angret dine synder og indviet dig til Jehova for at gøre hans vilje?“ Det er et af de to spørgsmål der bliver besvaret af dåbskandidaterne ved slutningen af et dåbsforedrag. Hvorfor skal en der ønsker at blive et af Jehovas Vidner, indvi sig til Jehova? Hvordan er det til gavn for os at være indviet til ham? Hvorfor kan man ikke tilbede Gud på en måde han godkender, uden at være indviet til ham? For at forstå svarene på disse spørgsmål må vi først undersøge hvad indvielse indebærer.

2. Hvad betyder det at indvi sig til Jehova?

² Hvad betyder det at indvi sig til Jehova? Læg mærke til hvordan apostelen Paulus beskrev sit forhold til Gud. For øjnene af mange andre om bord på et skib der var i havsnød, kaldte han Jehova for „den Gud som jeg tilhører“. (Læs Apostelgerninger 27:22-24). Alle sande kristne tilhører Jehova, hvorimod verden i almindelighed „ligger i den ondes magt“. (1 Joh. 5:19) Kristne kommer til at tilhøre Jehova når de foretager en antagelig indvielse til ham i bøn. En sådan indvielse er et personligt løfte. Senere bliver det efterfulgt af vanddåben.

3. Hvad symboliserede Jesu dåb, og hvordan kan hans disciple efterligne hans eksempel?

³ Jesus var et eksempel for os idet han personligt valgte at gøre Guds vilje. Fordi han var blevet født ind i den indviede nation Israel, var han allerede indviet til Gud. Ved sin dåb gjorde han derfor mere end Moseloven krævede. Guds ord indikerer at han sagde: „Se, jeg er kommet . . . for at gøre din vilje, min Gud.“ (Hebr. 10:7; Luk. 3:21) Så Jesu dåb var et symbol på at han fremstillede sig for sin Fader for at gøre hans vilje. Sande kristne efterligner Jesu eksempel når de lader sig døbe. I deres tilfælde er vanddåben imidlertid en offentlig tilkendegivelse af at de personligt har indviet sig til Gud i bøn.

 Hvordan vores indvielse gavner os

4. Hvad fortæller venskabet mellem David og Jonatan om forpligtelse?

⁴ At indvi sig til Gud er en alvorlig sag. Det er mere end at man blot påtager sig endnu en forpligtelse blandt andre forpligtelser. Men hvilken gavn har vi af at indvi os? Vi kan sammenligne det med hvordan det er til gavn at forpligte sig når det gælder forhold mennesker imellem. Et eksempel er venskab. For at få den forret at have en ven må du acceptere det ansvar der følger med at være en ven. Det indebærer at du forpligter dig — at du føler et ansvar for at vise din ven omsorg. Et af de mest bemærkelsesværdige venskaber Bibelen omtaler, er det der bestod mellem David og Jonatan. De sluttede endda en venskabspagt med hinanden. (Læs Første Samuelsbog 17:57; 18:1, 3). Selvom den slags venskaber er sjældne, trives de fleste venskaber når parterne føler sig forpligtet over for hinanden. — Ordsp. 17:17; 18:24.

5. Hvordan kunne en træl fortsat få gavn af at tilhøre en god herre?

⁵ Den lov som Gud gav Israel, beskriver et andet forhold hvor nogle fik gavn af at forpligte sig. Hvis en træl ønskede den sikkerhed der var forbundet med fortsat at tilhøre en god herre, kunne han indgå en permanent, bindende aftale med ham. Loven sagde: „Hvis trællen vedholdende siger: ’Jeg elsker min herre, min hustru og mine sønner; jeg vil ikke drage bort som frigiven,’ så skal hans herre føre ham hen til den sande Gud og føre ham hen til døren eller dørstolpen; og hans herre skal gennembore hans øre med en syl, og han skal være hans træl for altid.“ — 2 Mos. 21:5, 6.

6, 7. (a) Hvordan er det at forpligte sig til gavn? (b) Hvordan gavner det vores forhold til Jehova at vi forpligter os over for ham?

⁶ Ægteskab er et forhold som i høj grad kræver forpligtelse. Det er ikke blot en forpligtelse over for en skriftlig aftale, men over for en person. En mand og en kvinde der lever sammen uden at være gift, kan aldrig opnå helt den samme tryghed som dem der er gift; det kan deres børn heller ikke. Men to som har forpligtet sig over for hinanden i et ærefuldt ægteskab, har en tungtvejende bibelsk grund til at stræbe efter at løse deres problemer i kærlighed. — Matt. 19:5, 6; 1 Kor. 13:7, 8; Hebr. 13:4.

⁷ På Bibelens tid havde folk gavn af bindende kontrakter når det gjaldt arbejde og forretningsliv. (Matt. 20:1, 2, 8) Det samme gælder i dag. Vi har for eksempel gavn af en bindende skriftlig aftale, eller kontrakt, inden vi påbegynder et forretningsforetagende eller begynder at arbejde i et firma. Hvis det at forpligte sig styrker forhold mennesker imellem, som det er tilfældet med venskab, ægteskab og ansættelse, hvor meget mere vil en uforbeholden indvielse så ikke gavne dig i dit forhold til Jehova! Lad os nu se på hvordan folk før i tiden havde gavn af at være indviet til Jehova, og hvordan dette var langt mere end en forpligtelse.

Hvordan det gavnede Israel at være indviet til Gud

8. Hvad betød det for Israel at være indviet til Gud?

⁸ Israels nation blev indviet til Jehova da folket aflagde et løfte til ham. Jehova lod israelitterne samles nær Sinaj Bjerg, og han sagde til dem: „Hvis I nøje vil adlyde min røst og holde min pagt, så skal I blive min særlige ejendom blandt alle folkene.“ Folket svarede enstemmigt: „Alt hvad Jehova har sagt, vil vi gøre.“ (2 Mos. 19:4-8) At være indviet til Gud betød langt mere for israelitterne end at være forpligtet til at gøre hvad Jehova sagde de skulle. Det betød at de tilhørte Jehova, og Jehova behandlede dem som sin „særlige ejendom“.

9. Hvordan fik Israel gavn af at være indviet til Gud?

 ⁹ Det gavnede israelitterne at tilhøre Jehova. Han var loyal og tog sig af dem som en kærlig forælder tager sig af sit barn. Gud sagde til Israel: „Kan en kvinde glemme sit diende barn så hun ikke har barmhjertighed med sit moderlivs søn? Selv disse kvinder kan glemme, men jeg, jeg glemmer ikke dig.“ (Es. 49:15) Jehova gav dem vejledning gennem Loven og opmuntring gennem profeterne, og han beskyttede dem ved hjælp af engle. En af salmisterne skrev: „Han meddeler sit ord til Jakob, sine forordninger og sine lovbud til Israel. Han har ikke handlet sådan mod nogen anden nation.“ (Sl. 147:19, 20; Læs Salme 34:7, 19; 48:14). Ligesom Jehova tog sig af den nation som tilhørte ham i fortiden, vil han tage sig af dem der har indviet sig til ham i dag.

Hvorfor vi bør indvi os til Gud

10, 11. Er vi født ind i Guds universelle familie? Forklar.

¹⁰ Nogle der overvejer om de skal indvi sig og lade sig døbe, tænker måske: ’Hvorfor kan jeg ikke tilbede Gud uden at indvi mig til ham?’ Det forstår man når man tænker på menneskenes nuværende stilling i forhold til Gud. Vi må huske at vi alle på grund af Adams synd er født uden for Guds familie. (Rom. 3:23; 5:12) At indvi os til Gud er et vigtigt krav for at blive anerkendt som en del af hans universelle familie. Lad os se hvorfor.

¹¹ Ingen af os har en biologisk far der kan give os liv som det skulle have været — et fuldkomment liv. (1 Tim. 6:19) Vi blev ikke født som sønner af Gud, for da det første menneskepar syndede, blev menneskeslægten adskilt fra dens kærlige Fader og Skaber. (Jævnfør Femte Mosebog 32:5). Fra da af har menneskehedens verden levet adskilt fra Jehovas universelle familie, fremmed for Gud.

12. (a) Hvordan kan ufuldkomne mennesker blive en del af Guds familie? (b) Hvilke skridt må vi tage inden dåben?

¹² Som enkeltpersoner kan vi ikke desto mindre anmode Gud om at vi må blive en del af hans familie af godkendte tjenere. * Hvordan er det muligt eftersom vi er syndere? Apostelen Paulus skrev: „Da vi var fjender, blev [vi] forligt med Gud gennem hans søns død.“ (Rom. 5:10) Ved dåben anmoder vi Gud om en god samvittighed så vi kan blive godkendt af ham. (1 Pet. 3:21) Inden vi lader os døbe, er der imidlertid nogle skridt vi skal tage. Vi må lære Gud at kende, sætte vores lid til ham, ændre sind og vende om. (Joh. 17:3; Apg. 3:19; Hebr. 11:6) Der er også noget andet vi må gøre før vi kan blive anerkendt som en del af Guds familie. Hvad er det?

13. Hvorfor er det passende at vi aflægger et indvielsesløfte til Gud for at kunne blive en del af hans familie af godkendte tilbedere?

¹³ Før en der er fremmed for Gud, kan blive en del af Guds familie af godkendte tjenere, må vedkommende først aflægge et højtideligt løfte over for Gud. For at forstå hvorfor det er nødvendigt, så forestil dig en respektabel far der har fattet kærlighed til en forældreløs ung mand, som han gerne vil adoptere ind i sin familie. Faderen er kendt for at være godhjertet. Før han anerkender den unge mand som sin søn, vil han dog gerne have at han afgiver et løfte. Faderen siger derfor: „Inden jeg anerkender dig som min søn, må jeg vide om du vil elske mig og respektere mig som din far.“ Kun hvis den unge mand er villig til at aflægge et højtideligt løfte, vil manden optage ham i sin familie. Er det ikke et rimeligt krav? På samme måde er det kun dem der er villige til at aflægge et indvielsesløfte, Jehova optager i sin familie. Bibelen  siger: „Nu opfordrer jeg Jer . . . til at indvie Gud Jeres Legemer som et levende og helligt Offer, der kan behage ham.“ — Rom. 12:1, Schindler.

En handling der udspringer af kærlighed og tro

14. På hvilken måde er indvielse et udtryk for kærlighed?

¹⁴ At aflægge et indvielsesløfte til Jehova er et udtryk for dyb kærlighed til ham. På en måde kan det sammenlignes med et ægteskabsløfte. En kristen brudgom udtrykker sin kærlighed til sin brud ved at love at være trofast over for hende, uanset hvad der sker. Det er et højtideligt løfte til en person, ikke et løfte til selve ægteskabsordningen. En kristen brudgom forstår at han ikke vil kunne få den forret at leve sammen med sin brud hvis ikke han vil aflægge et ægteskabsløfte. På samme måde kan vi heller ikke få fuld gavn af de velsignelser der er forbundet med at være en del af Jehovas familie, hvis ikke vi aflægger et indvielsesløfte. Vi indvier os derfor til Gud fordi vi, på trods af vores ufuldkommenhed, ønsker at tilhøre ham og er besluttede på at forblive loyale over for ham, uanset hvad der sker. — Matt. 22:37.

15. Hvordan er det at indvi sig til Gud en troshandling?

¹⁵ Når vi indvier os til Gud, er det en troshandling. Hvordan? Vores tro på Jehova giver os tillid til at det er til gavn for os at søge nær til ham. (Sl. 73:28) Vi ved at det ikke altid vil være let at vandre med Gud mens vi lever „midt i en forkvaklet og forvildet generation“, men vi stoler på Guds løfte om at han vil hjælpe os. (Fil. 2:15; 4:13) Vi ved at vi er ufuldkomne, men vi har tillid til at Jehova vil vise os barmhjertighed, også når vi begår fejl. (Læs Salme 103:13, 14; Romerbrevet 7:21-25). Vi er overbeviste om at Jehova vil velsigne vores beslutning om at bevare vores uangribelighed. — Job 27:5.

Indvielse til Gud fører til lykke

16, 17. Hvorfor fører det til lykke at indvi sig til Jehova?

¹⁶ At være indviet til Jehova fører til lykke fordi det er forbundet med at give af sig selv. Jesus fremsatte en grundlæggende sandhed da han sagde: „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“ (Apg. 20:35) Under sin jordiske tjeneste erfarede Jesus fuldt ud den lykke det er at give. Når det var nødvendigt, var han villig til at undvære hvile, mad og bekvemmeligheder for at hjælpe andre til at finde livets vej. (Joh. 4:34) Han fandt stor glæde i at fryde sin Faders hjerte. Jesus sagde: „Jeg gør altid det han synes om.“ — Joh. 8:29; Ordsp. 27:11.

¹⁷ Jesus viste sine disciple hvordan man kan få et tilfredsstillende liv, da han sagde:  „Hvis nogen ønsker at efterfølge mig, så lad ham sige nej til sig selv.“ (Matt. 16:24) Hvis vi gør det, kommer vi nærmere til Jehova. Kunne vi lægge vores liv i hænderne på nogen anden der ville være i stand til at tage sig mere kærligt af os?

18. Hvorfor giver det større lykke at leve i overensstemmelse med sin indvielse til Jehova end at vie sit liv til noget eller nogen anden?

¹⁸ Når man indvier sig til Jehova, og derefter lever i overensstemmelse med denne indvielse ved at gøre hans vilje, giver det større lykke end at vie sit liv til noget eller nogen anden. Mange mennesker bruger for eksempel deres liv på at stræbe efter materiel rigdom uden at opleve sand lykke og ægte tilfredshed. Men de der indvier sig til Jehova, opnår varig lykke. (Matt. 6:24) Den ære det er at være „Guds medarbejdere“, gør dem lykkelige; det er imidlertid ikke til et arbejde de har indviet sig, men til Gud, der værdsætter dem. (1 Kor. 3:9) Ingen værdsætter deres selvopofrelse mere end han gør. Han vil endda give sine loyale tjenere deres ungdom tilbage så de kan få gavn af hans omsorg for evigt. — Job 33:25; læs Hebræerbrevet 6:10.

19. Hvilken forret har de der er indviet til Jehova?

¹⁹ Når du har indviet dit liv til Jehova, kommer du i et nært forhold til ham. Bibelen siger: „Kom nær til Gud, og han vil komme nær til jer.“ (Jak. 4:8; Sl. 25:14) I den næste artikel vil vi komme ind på hvorfor vi kan være trygge ved at tilhøre Jehova.

[Fodnote]

Hvad vil du svare?

• Hvad betyder det at indvi sig til Jehova?

• Hvordan gavner det os at være indviet til Gud?

• Hvorfor skal en der ønsker at blive et af Jehovas Vidner, indvi sig til Jehova?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 6]

Når vi lever i overensstemmelse med vores indvielse, fører det til varig lykke