„Ånden og bruden bliver ved med at sige: ’Kom!’“
„Ånden og bruden bliver ved med at sige: ’Kom!’“
„Ånden og bruden bliver ved med at sige: ’Kom!’ . . . Lad enhver som tørster, komme; lad enhver som ønsker det, frit tage af livets vand.“ — ÅB. 22:17.
1, 2. Hvilken plads bør forkyndelsen af Riget have i vores liv, og hvorfor?
HVILKEN plads bør forkyndelsen af Riget have i vores liv? Jesus opfordrede sine disciple til at ’blive ved med først at søge riget’, og han forsikrede dem om at hvis de gjorde det, ville Gud give dem hvad de behøvede. (Matt. 6:25-33) Han sammenlignede Guds rige med en perle der havde så stor værdi at en rejsende købmand ’solgte alt hvad han havde, og købte den’. (Matt. 13:45, 46) Vi må altså betragte arbejdet med at forkynde Riget og gøre disciple som noget yderst vigtigt!
2 Som vi har set i de to foregående artikler, viser det at vi taler Guds ord med frimodighed og er dygtige til at bruge Bibelen i tjenesten, at vi lader os lede af Guds ånd. Denne hellige ånd er også af stor betydning for at vi kan være regelmæssige i forkyndelsen af Riget. Lad os undersøge det nærmere.
En indbydelse til alle!
3. Hvilken type vand indbydes alle mennesker til at ’komme’ og drikke af?
3 Gennem den hellige ånd har menneskene fået en åben indbydelse. (Læs Åbenbaringen 22:17). Det er en indbydelse til at ’komme’ og slukke sin tørst med en ganske særlig slags vand. Der er ikke tale om almindeligt vand bestående af brint og ilt. Bogstaveligt vand er ganske vist nødvendigt for at opretholde livet på jorden, men Jesus havde en helt anden slags vand i tanke da han sagde til den samaritanske kvinde ved brønden: „Den som drikker af det vand jeg giver ham, vil aldrig i evighed blive tørstig, men det vand jeg giver ham, vil i ham blive en kilde med vand der springer frem og skænker evigt liv.“ (Joh. 4:14) Dette helt særlige vand som mennesker indbydes til at drikke af, giver evigt liv.
4. Hvorfor opstod der et behov for livets vand, og hvad er dette vand et billede på?
4 Der opstod et behov for dette livgivende vand da det første menneske, Adam, fulgte sin hustru, Eva, og gjorde oprør mod deres Skaber, Jehova Gud. (1 Mos. 2:16, 17; 3:1-6) Det første menneskepar blev bortvist fra deres paradisiske hjem ’for at Adam ikke skulle række sin hånd ud og tage af livets træ og spise og leve uendeligt’. (1 Mos. 3:22) Som menneskehedens stamfader gav Adam efterfølgende døden i arv til hele menneskeslægten. (Rom. 5:12) Livets vand er et billede på alle de foranstaltninger Jehova har truffet for at udfri lydige mennesker fra synd og død og give dem evigt liv i fuldkommenhed på en paradisisk jord. Grundlaget for disse foranstaltninger er Jesu Kristi genløsningsoffer. — Matt. 20:28; Joh. 3:16; 1 Joh. 4:9, 10.
5. Hvorfra stammer indbydelsen til at komme og „frit tage af livets vand“? Forklar.
5 Hvorfra stammer indbydelsen til at komme og „frit tage af livets vand“? Når alle de livgivende foranstaltninger gennem Jesus bliver tilgængelige i fuldt omfang under Kristi tusindårsrige, vil de være som „en flod med livets vand, klar som krystal“. Denne flod ’flyder ud fra Guds og Lammets trone’. (Åb. 22:1) Kilden til dette vand må derfor være Livgiveren, Jehova. (Sl. 36:9) Det er ham der gør dette vand tilgængeligt gennem ’Lammet’, Jesus Kristus. (Joh. 1:29) Ved hjælp af denne symbolske flod vil Jehova rette op på al den skade som Adam ved sin ulydighed har forvoldt menneskeheden. Ja, indbydelsen til at ’komme’ stammer fra Jehova Gud.
6. Hvornår begyndte ’floden med livets vand’ at flyde?
6 ’Floden med livets vand’ vil ganske vist først flyde helt og fuldt under Kristi tusindårsrige, men den begyndte allerede at flyde på „Herrens dag“, som tog sin begyndelse da Lammet blev indsat på tronen i himmelen i 1914. (Åb. 1:10) Fra da af begyndte nogle af de livgivende foranstaltninger altså at blive gjort tilgængelige. De indbefatter Bibelens budskab, idet Guds ord sammenlignes med vand. (Ef. 5:26) Indbydelsen til at „tage af livets vand“ ved at lytte til og give agt på budskabet om Riget står åben for alle. Men hvem er det der på Herrens dag indbyder andre til at tage af livets vand?
„Bruden“ siger „kom“
7. Hvem på „Herrens dag“ er de første til at sige „kom“, og hvem giver de denne indbydelse?
7 Brudeskaren, de salvede kristne, er de første til at sige „kom“. Hvem giver de denne indbydelse? Bruden siger naturligvis ikke „kom“ til sig selv. Ordene er derimod henvendt til dem der har håb om at leve evigt på jorden efter „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. — Læs Åbenbaringen 16:14, 16.
8. Hvad viser at de salvede kristne lige siden 1918 har ladet indbydelsen fra Jehova lyde?
8 Lige siden 1918 har de salvede kristne ladet denne indbydelse lyde. Det år gav foredraget „Millioner af nulevende Mennesker vil måske aldrig dø“ mange håb om at komme til at leve evigt i et paradis på jorden efter krigen ved Harmagedon. I 1922 blev der ved Bibelstudenternes stævne i Cedar Point, Ohio, holdt et foredrag hvori tilhørerne blev opfordret til at ’forkynde Kongen og hans Rige’. Denne opfordring ansporede resten af brudeskaren til at nå flere med indbydelsen. I 1929 indeholdt Vagttaarnet for 1. maj en artikel med titlen „En naadig Indbydelse“, der havde Åbenbaringen 22:17 som temaskriftsted. I artiklen stod der: „Den trofaste Levning slutter sig til den naadige Indbydelse [fra den højeste Gud] og siger ’Kom’. Dette Budskab skal forkyndes for dem, der længes efter Retfærdighed og Sandhed. Det maa gøres nu.“ Den dag i dag fortsætter brudeskaren med at lade denne indbydelse lyde.
„Lad enhver som hører, sige: ’Kom!’“
9, 10. Hvordan er de der hører indbydelsen, blevet opfordret til selv at sige „kom“?
9 Hvad så med dem der hører indbydelsen til at ’komme’? De opfordres til selv at sige „kom“. For eksempel stod der i Vagttaarnet for 1. oktober 1932 på side 297: „De salvede bør opmuntre alle, som selv ønsker det, til at tage Del i den Gerning at forkynde det gode Budskab om Riget. Det er ikke nødvendigt at være salvet af Herren for at være med til at forkynde Herrens Budskab. Det er vederkvægende for Jehovas Vidner nu at vide, at de faar Lov til at bringe Livets Vand til en Skare Mennesker, som har Mulighed for at blive ført igennem Harmagedon og opnaa evigt Liv paa Jorden.“
10 Om det ansvar der påhviler dem der hører indbydelsen til at ’komme’, stod der i Vagttaarnet for 15. oktober 1934 på side 314: „De, som hører med til Jonadabskaren, maa drage ud sammen med dem, der udgør den modbilledlige Jehuskare, det vil sige de salvede, og forkynde Budskabet om Riget, selv om de ikke er Jehovas salvede Vidner.“ I 1935 blev der kastet lys over hvem ’den store skare’ i Åbenbaringen 7:9-17 er. Det førte til at der blev gjort en vældig indsats for at indbyde andre til at ’komme’. Siden da har den voksende store skare af sande tilbedere — der nu tæller over syv millioner — givet agt på opfordringen til at tage del i dette arbejde. De har med glæde taget imod budskabet, indviet sig til Gud, ladet sig døbe og har støttet brudeskaren i arbejdet med at indbyde flere til at ’komme og frit tage af livets vand’.
„Ånden“ siger „kom“
11. Hvilken betydning havde den hellige ånd for forkyndelsen i det første århundrede?
11 Da Jesus forkyndte i en synagoge i Nazaret, oplæste han følgende ord fra Esajas’ profeti: „Jehovas ånd er over mig, fordi han salvede mig til at forkynde godt nyt for fattige; han sendte mig ud for at forkynde frigivelse for fanger og for blinde at de skal få deres syn igen, for at sende de undertvungne bort som frigivne, for at forkynde Jehovas velkomne år.“ Derefter anvendte Jesus ordene på sig selv, idet han sagde: „I dag er det skriftsted I lige har hørt, blevet opfyldt.“ (Luk. 4:17-21) Før Jesus steg op til himmelen sagde han til sine disciple: „I skal få kraft når den hellige ånd kommer over jer, og I skal være vidner om mig . . . til jordens fjerneste egne.“ (Apg. 1:8) I det første århundrede havde den hellige ånd altså stor betydning for arbejdet med at forkynde.
12. Hvilken betydning har den hellige ånd for forkyndelsen i dag?
12 Hvordan er den hellige ånd i dag involveret i arbejdet med at lade indbydelsen lyde? Den hellige ånd udgår fra Jehova, og han bruger denne ånd til at åbne brudeskarens hjerte og sind så den forstår hans ord, Bibelen. Ånden tilskynder brudeskaren til at lade indbydelsen lyde og forklare sandheden fra Bibelen for dem der har håb om at leve evigt i Paradiset på jorden. Hvad så med dem der tager imod indbydelsen, bliver Jesu Kristi disciple og selv giver indbydelsen videre til andre? Også de mærker åndens hjælp. De er blevet døbt ’i den hellige ånds navn’, og de handler tillidsfuldt i harmoni med åndens ledelse. (Matt. 28:19) Tænk også på det budskab som de salvede og den voksende store skare forkynder. Eftersom budskabet stammer fra Bibelen — som jo er skrevet under direkte indflydelse af Guds ånd — kommer indbydelsen i virkeligheden gennem den hellige ånd. Ja, vi bliver ledet af denne ånd. Hvordan bør det indvirke på den andel vi har i indbydelsesarbejdet?
De „bliver ved med at sige: ’Kom!’“
13. Hvad ligger der i at „ånden og bruden bliver ved med at sige: ’Kom!’“?
13 Når „ånden og bruden“ siger „kom“, betyder det ikke at indbydelsen kun lyder en enkelt gang. Det græske udsagnsord indeholder tanken om en fortsat handling. Det er derfor at Ny Verden-Oversættelsen siger: „Ånden og bruden bliver ved med at sige: ’Kom!’“ Det viser at indbydelsen lyder vedvarende og regelmæssigt. Hvad med dem der hører indbydelsen og tager imod den? De siger også „kom“. Om den store skare af sande tilbedere siges der at de ’yder hellig tjeneste dag og nat i Jehovas tempel’. (Åb. 7:9, 15) Hvad vil det sige at de ’yder tjeneste dag og nat’? (Læs Lukas 2:36, 37; Apostelgerninger 20:31; Andet Thessalonikerbrev 3:8). Profetinden Anna og apostelen Paulus viste ved deres eksempel at det at ’yde tjeneste dag og nat’ indebærer at man yder en vedvarende og flittig indsats i forkyndelsen.
14, 15. Hvordan viste Daniel ved sit eksempel hvor vigtigt det er at være regelmæssig i tilbedelsen af Gud?
14 Også profeten Daniel viste ved sit eksempel hvor vigtigt det er at være regelmæssig i tilbedelsen af Gud. (Læs Daniel 6:4-10, 16). Han blev ved med at bede til Gud „tre gange om dagen . . . , sådan som han hidtil havde været vant til at gøre“. Ja, Daniel ville ikke ændre sin åndelige rutine, ikke engang i én måned, selvom det betød at han ville blive kastet i løvekulen. Daniels handlemåde viste tydeligt dem der iagttog ham, at regelmæssighed i tilbedelsen af Jehova er af største betydning. — Matt. 5:16.
15 Efter at Daniel havde tilbragt en hel nat i løvekulen, kom kongen hen til kulen og råbte: „Daniel, du den levende Guds tjener, mon din Gud som du til stadighed tjener, har kunnet redde dig fra løverne?“ Daniel svarede straks: „O konge, måtte du leve til fjerne tider! Min Gud har sendt sin engel og lukket løvernes gab; og de har ikke gjort mig fortræd, for over for ham er jeg blevet fundet uskyldig; og over for dig, o konge, har jeg heller ikke gjort noget der var til skade.“ Jehova velsignede Daniel fordi han tjente ham „til stadighed“. — Dan. 6:19-22.
16. Hvad bør Daniels eksempel få os til at spørge os selv om angående vores tjeneste?
16 Daniel ville hellere dø end opgive sin åndelige rutine. Hvad med os? Hvilke ofre bringer vi, eller er vi villige til at bringe, for til stadighed at kunne forkynde den gode nyhed om Guds rige? Vi skulle aldrig lade en måned gå uden at tale med andre om Jehova! Om overhovedet muligt bør vi bestræbe os for at være med i forkyndelsen hver eneste uge. Selv hvis vi er stærkt begrænsede fysisk og kun kan forkynde et kvarter i løbet af en måned, vil vi rapportere det. Hvorfor? Fordi vi sammen med ånden og bruden ønsker at blive ved med at sige „kom“. Ja, vi vil gøre alt hvad vi kan, for at være regelmæssige i forkyndelsen.
17. Hvilke muligheder for at give indbydelsen videre må vi ikke lade gå fra os?
17 Vi må bestræbe os for at give indbydelsen fra Jehova videre ved enhver lejlighed, ikke kun på de tidspunkter som vi har sat af til forkyndelsen. Det er en stor forret at indbyde enhver som tørster, til at ’komme og frit tage af livets vand’, også når vi for eksempel er ude at handle, er på rejse, på ferie, på arbejde eller i skole. Selv hvis myndighederne pålægger os visse begrænsninger, bliver vi i al forsigtighed ved med at forkynde — måske ved kun at tage nogle få besøg i et distrikt og så gå videre til et andet eller ved at gøre mere ud af at forkynde uformelt.
Bliv ved med at sige „kom“
18, 19. Hvordan kan du vise at du værdsætter det privilegium det er at være en af Guds medarbejdere?
18 I mere end halvfems år har ånden og bruden sagt „kom“ til enhver der tørster efter livets vand. Har du taget imod denne fantastiske indbydelse? I så fald vil vi gerne opfordre dig til selv at give indbydelsen videre til andre.
19 Vi ved ikke hvor længe Jehova vil lade denne kærlige indbydelse lyde, men når vi tager imod den og siger „kom“, bliver vi Guds medarbejdere. (1 Kor. 3:6, 9) Hvilken storslået forret! Lad os vise at vi værdsætter dette privilegium, og ’altid bringe Gud lovprisningsofre’ ved at forkynde regelmæssigt. (Hebr. 13:15) Sammen med brudeskaren vil de der har det jordiske håb, blive ved med at sige „kom“. Ja, måtte mange flere „frit tage af livets vand“!
Hvad har du lært?
• Hvem indbydes til at ’komme’?
• Hvorfor kan vi sige at indbydelsen til at ’komme’ stammer fra Jehova?
• Hvilken betydning har den hellige ånd for forkyndelsen i dag?
• Hvorfor bør vi bestræbe os for at forkynde regelmæssigt?
[Studiespørgsmål]
[Oversigt/illustration på side 16]
Bliv ved med at sige „kom“!
1914
5100 forkyndere
1918
Mange vil komme til at leve i Paradiset på jorden
1922
„Forkynd, forkynd, forkynd om Kongen og hans Rige“
1929
Den trofaste rest siger „kom“
1932
Andre end de salvede opfordres til at sige „kom“
1934
Jonadabskaren opfordres til at forkynde
1935
’Den store skare’ identificeres
2009
7.313.173 forkyndere
