Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

„Barnets ret til at udvikle sig åndeligt“

„Barnets ret til at udvikle sig åndeligt“

„Barnets ret til at udvikle sig åndeligt“

DEN 9. december 2008 afholdt det svenske Barnrättsakademin et særligt seminar med temaet „Barnets ret til at udvikle sig åndeligt“. Der var foredragsholdere fra den svenske kirke og andre kirker, samt fra islam og humanismen.

Blandt foredragsholderne var der en præst som sagde: „Man kan næppe beskrive hvor stor betydning Bibelens beretninger har for et barns åndelige udvikling.“ Hvordan kan bibelens beretninger være med til at dække et barns åndelige behov?

„Teksterne og beretningerne giver børnene noget de selv kan tænke og meditere over,“ sagde præsten. Han nævnte „beretningen om Adam og Eva, om Kain og Abel, om David og Goliat, om Jesu fødsel, om skatteopkræveren Zakæus, lignelsen om den fortabte søn og om den barmhjertige samaritaner“. Disse blev omtalt som „eksempler på beretninger der leder [et barns] tanker hen på nogle af livets store emner som forræderi, tilgivelse, forsoning, had, fornedrelse, det at gøre skaden god igen og uselvisk næstekærlighed“. Han tilføjede: „Teksterne indeholder et mønster som man kan bruge i sit eget liv, som man kan handle efter, omsætte til praksis.“

Det er ganske vist en god idé at tilskynde til bibellæsning. Men er børn i stand til på egen hånd at „tænke og meditere over“ det de læser i Bibelen, og drage de rigtige slutninger?

Selv voksne har brug for at få forklaret visse passager i Bibelen. For eksempel taler Bibelen om en ætiopisk hofmand der ’tænkte og mediterede’ over noget han læste i Esajas’ profeti, men som ikke forstod hvad det betød og altså havde brug for hjælp til at vokse åndeligt. Han var derfor glad for at disciplen Filip kunne forklare profetens budskab for ham. (Apg. 8:26-40) Denne ætiopier var intet særtilfælde. Vi har alle — og især børn — brug for at få forklaret noget af det der står i Bibelen.

Bibelen advarer os: „Dårskab er knyttet til drengens hjerte.“ (Ordsp. 22:15) Børn har brug for oplæring og vejledning, og det er forældrene der har ansvaret for at give dem gode moralnormer og åndelige værdier ved hjælp af Bibelen og det vi lærer ved menighedens møder. Børn har ret til en sådan oplæring. Lige fra de er små, har de brug for at få lagt et solidt bibelsk fundament så de kan vokse åndeligt og blive „modne [mennesker], . . . som gennem brugen har fået deres opfattelsesevne opøvet til at skelne mellem ret og uret“. — Hebr. 5:14.