Bevar Guds godkendelse — trods forandringer

STÅR du over for forandringer i dit liv? Har du svært ved at affinde dig med disse forandringer? Hvis ikke vi allerede har været i en sådan situation, vil vi sikkert komme det før eller siden. Nogle eksempler fra det virkelige liv kan give os et fingerpeg om hvilke egenskaber der vil kunne hjælpe os når det sker.

Tag for eksempel David og de mange forandringer han måtte igennem. Da Samuel salvede ham til at være den næste konge, var han blot en hyrdedreng. Som ung stillede han frivilligt op til tvekamp mod filisterkæmpen Goliat. (1 Sam. 17:26-32, 42) Den unge David blev indbudt til at tjene ved kong Sauls hof og blev udnævnt til hærfører. David har umuligt kunnet forestille sig alle disse forandringer; og han har heller ikke kunnet forudse hvad der derefter ville ske.

Davids forhold til Saul blev efterhånden meget anstrengt. (1 Sam. 18:8, 9; 19:9, 10) For at redde livet måtte David leve som flygtning i adskillige år. Selv efter at han var blevet konge over Israel, kom han ud for drastiske ændringer i sit liv, især efter at have begået ægteskabsbrud og, for at skjule denne synd, også mord. Davids egne synder førte til svære problemer i hans familie. For eksempel gjorde hans søn Absalom oprør imod ham. (2 Sam. 12:10-12; 15:1-14) Da David angrede sine alvorlige synder, blev han ikke desto mindre tilgivet af Jehova og opnåede igen hans godkendelse.

Vores omstændigheder ændrer sig måske også. Svigtende helbred, økonomiske vanskeligheder eller familieproblemer — ja, selv vores egne handlinger — kan medføre forandringer i vores tilværelse. Hvilke egenskaber kan ruste os til bedre at kunne klare den slags udfordringer?

Ydmyghed hjælper os

Ydmyghed indebærer at man er føjelig og medgørlig. Ejer vi ægte ydmyghed, vil vi have det rette syn på os selv og være i stand til at se andre sådan som de virkelig er. Hvis vi ikke har en negativ holdning til andres egenskaber og det de udretter, vil vi bedre kunne forstå dem, og det de gør. På lignende måde kan ydmyghed hjælpe os til at forstå baggrunden for det vi kommer ud for, og til at gribe det an på den rigtige måde.

Jonatan, Sauls søn, er et godt eksempel i den forbindelse. Hans omstændigheder ændrede sig som følge af begivenheder han ikke selv var herre over. Da Samuel fortalte Saul at Jehova  ville tage kongedømmet fra ham, nævnte han intet om at Jonatan skulle være konge i hans sted. (1 Sam. 15:28; 16:1, 12, 13) At Gud valgte David som den næste konge i Israel, betød at Jonatan blev forbigået. Sauls ulydighed havde i visse henseender nogle negative konsekvenser for Jonatan. Han var ikke skyld i de fejl Saul begik, men følgen af dem blev at han ikke skulle efterfølge ham som konge. (1 Sam. 20:30, 31) Hvordan reagerede Jonatan på alt dette? Blev han misundelig på David, og nærede han uvilje mod ham fordi han nu gik glip af nogle muligheder? Nej. Selvom Jonatan var meget ældre og mere erfaren end David, støttede han ham loyalt. (1 Sam. 23:16-18) Ydmyghed hjalp Jonatan til at forstå hvem Gud velsignede i denne forbindelse, og han ’tænkte ikke højere om sig selv end han burde tænke’. (Rom. 12:3) Han accepterede Jehovas beslutning og forstod hvad han forventede af ham.

Mange slags forandringer kan naturligvis give anledning til visse problemer. I en periode havde Jonatan hyppig kontakt med to mænd som begge stod ham nær. Den ene var hans ven David, som Jehova havde udpeget som den næste konge. Den anden var hans far, Saul, som Jehova havde forkastet som konge, men som stadig regerede. Eftersom Jonatan ønskede at bevare Jehovas godkendelse, må denne situation have været en følelsesmæssig belastning for ham. På lignende måde kan de forandringer vi kommer ud for, gøre os ængstelige og bekymrede. Men hvis vi prøver at se tingene fra Jehovas synspunkt, vil vi kunne affinde os med forandringerne og fortsat tjene ham loyalt.

Vigtigheden af beskedenhed

Hvis man er beskeden, kender man sine begrænsninger. Beskedenhed og ydmyghed må ikke forveksles. En ydmyg person er måske ikke bevidst om sine begrænsninger.

David var beskeden. Selvom Jehova havde valgt ham som konge, varede det flere år før han kom på tronen. Bibelen fortæller intet om at Jehova gav ham en forklaring på denne udsættelse. Åbenbart var David ikke foruroliget over situationen selvom man skulle synes den kunne virke frustrerende på ham. Han kendte sine begrænsninger og forstod at Jehova, som tillod den aktuelle situation, havde tingene under kontrol. Ikke engang for at redde sit eget liv ville David slå Saul ihjel, og han forhindrede også sin ledsager Abisjaj i at gøre det. — 1 Sam. 26:6-9.

Nogle gange kan der opstå en situation i vores lokale menighed som vi ikke forstår, eller som set fra vores synspunkt, tilsyneladende ikke bliver behandlet på den bedste eller mest hensigtsmæssige måde. Vil vi beskedent anerkende at Jesus er den kristne menigheds hoved, og at han virker gennem de mange råd af ældste, der er udnævnt til at lede de lokale menigheder. Vil vi vise at vi er beskedne ved at erkende at vi, for at bevare Jehovas godkendelse, må vente på hans ledelse gennem Jesus Kristus? Vil vi beskedent vente selvom det kan være svært? — Ordsp. 11:2.

 Sagtmodighed hjælper os til at være positive

Hvis man er sagtmodig, har man et mildt sind. Sagtmodighed gør at man tålmodigt vil kunne finde sig i ondt uden at blive irriteret, vred eller gøre gengæld. Det er ikke let at opdyrke sagtmodighed. Interessant nok tilskynder et bibelvers de „sagtmodige på jorden“ til at ’søge sagtmodighed’. (Zef. 2:3) Sagtmodighed er forbundet med ydmyghed og beskedenhed, men omfatter også andre egenskaber, som for eksempel godhed og mildhed. En der er sagtmodig, kan vokse åndeligt fordi han er villig til at lære og lade sig forme.

Hvordan kan sagtmodighed hjælpe os til at affinde os med forandringer i vores liv? Du har sikkert lagt mærke til at mange er tilbøjelige til at betragte forandringer som noget negativt. Men i virkeligheden kan de give os mulighed for yderligere oplæring fra Jehovas side. Moses’ liv er et godt eksempel på det.

Som 40-årig havde Moses allerede mange gode egenskaber. Han havde vist at han var selvopofrende, og at han var dybt berørt af den situation Guds folk befandt sig i. (Hebr. 11:24-26) Før Jehova gav Moses til opgave at føre israelitterne ud af Ægypten, blev han imidlertid konfronteret med nogle forandringer som gjorde ham mere sagtmodig. Han måtte flygte fra Ægypten og bo i Midjans land i 40 år. Her måtte han arbejde som fårehyrde og var ikke længere i rampelyset som han havde været det i Ægypten. Hvad var resultatet af denne forandring? Moses blev et bedre menneske. (4 Mos. 12:3) Han lærte at sætte åndelige interesser før sine egne.

Et eksempel på Moses’ sagtmodighed har vi i det der skete da Jehova sagde at han ville forkaste de ulydige israelitter som folk og i stedet gøre Moses og hans afkom til en mægtig nation. (4 Mos. 14:11-20) Moses gik i forbøn for folket. Hans ord viser at det der bekymrede ham, var Guds omdømme og hans brødres velfærd, ikke hans egne interesser. Den opgave Moses skulle varetage som folkets leder og som mellemmand, krævede en sagtmodig mand. Da Mirjam og Aron knurrede imod ham, siger den bibelske beretning at „Moses var langt den sagtmodigste af alle de mennesker der var på jordens flade“. (4 Mos. 12:1-3, 9-15) Det lader til at Moses fandt sig i deres uforskammethed. Hvordan ville det være gået hvis han ikke havde været sagtmodig?

Ved en anden lejlighed kom Jehovas ånd over nogle mænd med det resultat at de begyndte at profetere. Josua, Moses’ tjener, syntes at disse mænd handlede upassende. Moses betragtede derimod sagtmodigt tingene fra Jehovas synspunkt og var ikke bekymret for at miste sin autoritet. (4 Mos. 11:26-29) Mon Moses ville  have accepteret denne ændring af Jehovas ordning hvis ikke han havde været sagtmodig?

Sagtmodighed satte Moses i stand til at varetage den opgave Gud havde givet ham, og bruge den store myndighed han havde fået betroet, på en god måde. Jehova opfordrede Moses til at gå op på Horebs Bjerg og stå frem for ham på folkets vegne. Gud talte til Moses gennem en engel og udnævnte ham til at være pagtens mellemmand. Moses’ sagtmodighed bevirkede at han kunne bevare Guds godkendelse selvom han modtog denne store myndighedsbeføjelse.

Hvordan forholder det sig med os? Sagtmodighed er en nødvendig betingelse for at vokse åndeligt. Alle der har fået betroet myndighed eller tjenesteprivilegier i Guds organisation må være sagtmodige. Sagtmodighed forebygger stolthed og hjælper os til at gribe situationen an på den rigtige måde og med den rigtige indstilling når vi står over for en forandring. Vores reaktion har stor betydning. Er vi villige til at affinde os med denne forandring? Vil vi betragte den som noget der giver os mulighed for at gøre fremskridt? Måske giver den os en enestående mulighed for at opdyrke sagtmodighed.

Vi kommer hele tiden ud for forandringer i vores liv. Nogle gange kan det være svært at forstå hvorfor de sker. Personlige begrænsninger og følelsesmæssige belastninger kan gøre det svært for os at bevare et klart åndeligt udsyn. Egenskaber som ydmyghed, beskedenhed og sagtmodighed kan imidlertid hjælpe os til at affinde os med sådanne forandringer og bevare Guds godkendelse.

[Tekstcitat på side 4]

Ejer vi ægte ydmyghed, vil vi have det rette syn på os selv

[Tekstcitat på side 5]

Sagtmodighed er en nødvendig betingelse for at vokse åndeligt

[Illustration på side 5]

Moses blev konfronteret med nogle udfordringer som gjorde ham mere sagtmodig