Døbt i Faderens, Sønnens og den hellige ånds navn

„Gå derfor ud og gør disciple . . . , idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn.“ — MATT. 28:19.

1, 2. (a) Hvad skete der på pinsedagen i år 33? (b) Hvorfor følte mange i folkemængden sig tilskyndet til at blive døbt?

PÅ PINSEDAGEN år 33 var der i Jerusalem et mylder af mennesker fra mange lande. En vigtig højtid var begyndt, og mange besøgende tog del i fejringen af den. Men så skete der noget højst usædvanligt, og derefter holdt apostelen Peter en gribende tale som fik en forbløffende virkning. Cirka 3000 jøder og proselytter blev så dybt berørt af det han sagde, at de ændrede sind og lod sig døbe i vand. På denne måde blev de føjet til den nyoprettede kristne menighed. (Apg. 2:41) Hvor må det have skabt røre da alle disse blev døbt i damme og bassiner rundt om i Jerusalem.

² Hvad var gået forud for at så mange blev døbt? Tidligere samme dag havde der fra himmelen lydt „en støj ligesom af en voldsom vind der kom farende“. I en sal ovenpå i et hus blev omtrent 120 af Jesu disciple fyldt med hellig ånd. Derefter stimlede gudfrygtige mænd og kvinder sammen, og de blev forbløffede over at høre disse disciple „tale på andre tungemål“. Efter at have lyttet til det Peter sagde, deriblandt hans utvetydige udtalelser om Jesu død, følte mange sig ’stukket i hjertet’. Hvad skulle de gøre? Peter sagde til dem: „I skal ændre sind og hver især lade jer døbe i Jesu Kristi navn . . . , og så vil I modtage den hellige ånds frie gave.“ — Apg. 2:1-4, 36-38.

3. Hvad måtte angrende jøder og proselytter gøre på Pinsedagen?

³ Tænk på den religiøse situation som de jøder og proselytter der havde lyttet til Peter, befandt sig i. De havde allerede anerkendt  Jehova som deres Gud. Og ud fra De Hebraiske Skrifter havde de lært om den hellige ånd, Guds virksomme kraft som blev brugt ved skabelsen og i tiden derefter. (1 Mos. 1:2; Dom. 14:5, 6; 1 Sam. 10:6; Sl. 33:6) Men de havde brug for mere. Det var yderst vigtigt at de forstod og anerkendte at Guds frelsesmiddel var Jesus Kristus — Messias. Peter understregede derfor nødvendigheden af at de lod sig „døbe i Jesu Kristi navn“. Nogle dage tidligere havde den opstandne Jesus befalet Peter og andre at døbe folk „i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn“. (Matt. 28:19, 20) Det fik stor betydning i det første århundrede, og det har det også i dag. Hvordan?

I Faderens navn

4. Hvilken forandring foretog Gud hvad angik hans forhold til menneskene?

⁴ De der reagerede positivt på Peters tale, tilbad som nævnt allerede Jehova og havde tidligere haft et nært forhold til ham. De havde forsøgt at følge Jehovas lov, hvilket var grunden til at mange fra andre lande var kommet til Jerusalem. (Apg. 2:5-11) Men Gud havde netop foretaget en væsentlig ændring i den måde han ville beskæftige sig med menneskene på. Han forkastede jøderne som sin særlige nation; de kunne ikke længere opnå hans godkendelse ved at overholde Loven. (Matt. 21:43; Kol. 2:14) Hvis disse tilhørere ville have et vedvarende forhold til Jehova, havde de brug for noget andet.

5, 6. Hvad gjorde mange jøder og proselytter i det første århundrede for at få et nært forhold til Gud?

⁵ Det var nødvendigt at de vendte sig til Jehova, deres Livgiver. (Apg. 4:24) Ja, de der reagerede velvilligt på Peters tale, kunne nu mere end nogen sinde før se at Jehova var en kærlig Fader. Han havde sendt Messias for at udfri dem og var villig til at tilgive selv dem til hvem Peter sagde: „Lad . . . hele Israels hus vide som noget sikkert, at Gud har gjort ham til både Herre og Kristus, denne Jesus som I pælfæstede.“ De som tog Peters ord til hjerte, ville nu have endnu større grund til at værdsætte det Faderen havde gjort for alle der ønskede at få et nært forhold til ham. — Læs Apostelgerninger 2:30-36.

⁶ Ja, disse jøder og proselytter kunne nu se at dét at have et nært forhold til Jehova indebar at de anerkendte ham som den der havde tilvejebragt frelsen gennem Jesus. Man kan derfor godt forstå hvorfor de angrede deres synder, deriblandt den synd at de enten direkte eller indirekte havde været medansvarlige for Jesu død. Det er også forståeligt at de i de følgende dage „blev ved med at være helt optaget af apostlenes lære“. (Apg. 2:42) De kunne og ville gerne med „frimodighed i tale træde frem for den ufortjente godheds trone“. — Hebr. 4:16.

7. Hvordan har mange i dag fået et andet syn på Gud og er blevet døbt i Faderens navn?

⁷ I dag har millioner af mennesker med forskellig baggrund lært sandheden om Jehova at kende gennem Bibelen. (Es. 2:2, 3) Nogle af dem var førhen ateister eller deister, * men blev overbevist om at der findes en Skaber som de kunne få et meningsfyldt forhold til. Andre tilbad en treenig gud eller forskellige afguder. De lærte at Jehova alene er den almægtige Gud, og de bruger nu hans personlige navn. Det er helt i overensstemmelse med Jesu ord om at hans disciple skulle døbes i Faderens navn.

8. Hvad har nogle som har været uvidende om den adamitiske synd, måttet indse angående Faderen?

⁸ De har også lært at de har arvet synden fra Adam. (Rom. 5:12) Det var noget helt nyt for dem som de måtte acceptere. Disse mennesker kan sammenlignes med en syg mand som ikke er klar over at han er syg. Han har  muligvis nogle symptomer, måske smerter af og til. Men da han ikke har fået stillet en specifik diagnose, tror han måske at han er nogenlunde sund og rask — men dér tager han fejl. (Jævnfør Første Korintherbrev 4:4). Hvad nu hvis han fik stillet en nøjagtig diagnose på sin sygdom? Ville det så ikke være klogt af ham at finde frem til og acceptere en kendt, gennemprøvet og effektiv behandling? Ligeledes har mange accepteret Bibelens „diagnose“ når de har lært sandheden om den nedarvede synd at kende, og indset at Gud tilbyder den rigtige „behandling“. Ja, alle som er fremmede for Faderen, må vende sig til den der kan „helbrede“ dem. — Ef. 4:17-19.

9. Hvad har Jehova gjort for at vi kan få et godt forhold til ham?

⁹ Hvis du allerede har indviet dit liv til Jehova Gud og er blevet en døbt kristen, ved du hvor vidunderligt det er at have et nært forhold til ham. Du kan se hvor kærlig din Fader, Jehova, er. (Læs Romerbrevet 5:8). Selvom Adam og Eva havde syndet imod ham, tog han initiativet til at deres efterkommere — os indbefattet — kunne få et godt forhold til ham. Det indebar at Gud måtte opleve den smerte det var at se sin elskede søn lide og dø. Hjælper dette os ikke til at anerkende Guds myndighed og adlyde hans bud af kærlighed? Hvis du endnu ikke har indviet dig til Gud og er blevet døbt, har du altså gode grunde til at gøre det.

I Sønnens navn

10, 11. (a) Hvorfor står du i gæld til Jesus? (b) Hvordan påvirker det dig at Jesus har givet sit liv som løsesum?

¹⁰ Tænk igen på det Peter sagde til folkeskaren. Han understregede vigtigheden af at anerkende Jesus, hvilket er direkte forbundet med at blive døbt i „Sønnens . . . navn“. Hvorfor var det vigtigt dengang, og hvorfor er det vigtigt nu? At anerkende Jesus og blive døbt i hans navn vil sige at vi anerkender den betydning han har i vores forhold til Skaberen. Jesus måtte hænges på en marterpæl for at jøderne kunne blive løst fra Lovens forbandelse; men hans død udrettede mere end det. (Gal. 3:13) Han gav sig selv som det genløsningsoffer hele menneskeheden havde brug for. (Ef. 2:15, 16; Kol. 1:20; 1 Joh. 2:1, 2) For at gøre det udholdt Jesus uretfærdighed, hån og tortur, og til sidst led han døden. Hvor meget værdsætter du hans offer? Forestil dig at du er en 12-årig dreng om bord på Titanic, det skib der i 1912 ramte et isbjerg og sank. Du forsøger at komme ned i en redningsbåd, men der er ikke plads. En mand i redningsbåden kysser sin kone, vender tilbage til dækket og løfter dig ned i redningsbåden. Mon ikke du ville føle stor taknemmelighed mod denne mand? Det er let at sætte sig ind i hvordan den dreng der virkelig oplevede dette, har følt. * Jesus har dog gjort meget mere for dig. Han døde så du kan komme til at leve evigt.

¹¹ Hvad følte du da du lærte hvad Guds søn har gjort for dig? (Læs Andet Korintherbrev 5:14, 15). Du følte sikkert dyb taknemmelighed. Det motiverede dig til at indvi dit liv til Gud og ’ikke længere leve for dig selv, men for ham som døde for dig’. At blive døbt i Sønnens navn vil sige at man værdsætter hvad Jesus har gjort for en, og anerkender hans myndighed som „livets hovedformidler“. (Apg. 3:15; 5:31) Indtil da havde du ikke noget forhold til Skaberen og intet sikkert håb. Men fordi du tror på Jesu Kristi udgydte blod og har ladet dig døbe, kan du nu glæde dig over at have et nært forhold til Faderen. (Ef. 2:12, 13) Apostelen Paulus skriver: „Jer som engang var udelukkede og fjender fordi jeres sind var rettet mod de gerninger der var onde, har [Gud] nu forligt med sig ved hjælp af [Jesu] kødelige legeme gennem hans død,  for at fremstille jer . . . som hellige og dadelfri.“ — Kol. 1:21, 22.

12, 13. (a) Hvordan bør det at du er døbt i Sønnens navn, få dig til at reagere når nogen fornærmer dig? (b) Hvad er du som en kristen der er døbt i Jesu navn, forpligtet til?

¹² Selvom du er blevet døbt i Sønnens navn, er du dig sikkert smerteligt bevidst om dine syndige tilbøjeligheder. Men en sådan erkendelse kan være en hjælp for dig i din hverdag. Hvis nogen for eksempel fornærmer dig, husker du så på at I begge er syndere? I har begge behov for Guds tilgivelse, og I bør begge være tilgivende. (Mark. 11:25) For at understrege vigtigheden af at tilgive brugte Jesus en lignelse om en træl hvis herre havde eftergivet ham en gæld på ti tusind talenter (60.000.000 denarer). Senere ville denne træl ikke eftergive en medtræl en gæld på 100 denarer. Jesus konkluderede: Jehova vil ikke tilgive den der ikke tilgiver sin broder. (Matt. 18:23-35) Ja, at være døbt i Sønnens navn indebærer at man anerkender Jesu myndighed og bestræber sig for at efterligne hans eksempel og følge hans lære, herunder dét at være villig til at tilgive andre. — 1 Pet. 2:21; 1 Joh. 2:6.

¹³ Da du er ufuldkommen, kan du ikke efterligne Jesus fuldstændigt. Men på grund af din helhjertede indvielse til Gud ønsker du at efterligne Jesus så godt du kan. Det indbefatter at du hele tiden arbejder på at aflægge den gamle personlighed og iføre dig den nye. (Læs Efeserbrevet 4:20-24). En ven der har gode egenskaber, og som man respekterer, vil man som regel gerne lære af og efterligne. På samme måde ønsker du uden tvivl at lære af Kristus og at efterligne ham.

14. Hvordan kan du vise at du anerkender Jesu myndighed som himmelsk konge?

¹⁴ Der er også en anden måde hvorpå du kan vise at du forstår hvad det indebærer at være døbt i Sønnens navn. Gud „lagde . . . alt under [Jesu] fødder, og han gav ham som hoved over alle ting til menigheden“. (Ef. 1:22) Du må derfor respektere den måde hvorpå Jesus leder dem der har indviet sig til Jehova. Kristus gør brug af ufuldkomne mennesker i menighederne, især de ældre mænd i åndelig forstand, de udnævnte ældste. Disse mænd er udnævnt „med henblik på at bringe de hellige i den rette tilstand . . . , til opbyggelse af Messias’ legeme“. (Ef. 4:11, 12) Og i de tilfælde hvor ufuldkomne mennesker begår fejl, er Jesus som konge i det himmelske rige i stand til at tage sig af det på sin måde og når han synes at tiden er inde til det. Tror du på det?

15. Hvad kan du se frem til hvis du lader dig døbe?

¹⁵ Men måske er du blandt dem der endnu ikke har indviet sig til Jehova og er blevet døbt. Kan du i så fald af ovenstående se det fornuftige i at anerkende Sønnen og på den måde give udtryk for din taknemmelighed? Hvis du lader dig døbe i Sønnens navn, vil det medføre store velsignelser for dig. — Læs Johannes 10:9-11.

I den hellige ånds navn

16, 17. Hvad betyder det for dig at du er blevet døbt i den hellige ånds navn?

¹⁶ Hvad vil det sige at blive døbt i den hellige ånds navn? Som nævnt tidligere havde de der lyttede til Peter på Pinsedagen,  kendskab til den hellige ånd. De havde endda med egne øjne set bevis for at Gud stadig gjorde brug af den hellige ånd. Peter var en af dem der blev „fyldt med hellig ånd og begyndte at tale på andre tungemål“. (Apg. 2:4, 8) Ordet „navn“ hentyder ikke altid til et personnavn. Når vi på dansk siger „i lovens navn“, tænker vi ikke på en person. Vi tænker på det som loven står for, dens myndighed. De der døbes i den hellige ånds navn, anerkender at den hellige ånd ikke er en person, men Jehovas virksomme kraft. De anerkender også den hellige ånds virke i gennemførelsen af Guds hensigt.

¹⁷ Gennem dit studium af Bibelen har du fået kundskab om den hellige ånd. For eksempel har du lært at Bibelen er blevet skrevet under inspiration af den hellige ånd. (2 Tim. 3:16) Efterhånden som du gjorde åndelige fremskridt, blev du uden tvivl styrket i din forvisning om at ’Faderen i himmelen giver hellig ånd til dem der beder ham’, dig selv indbefattet. (Luk. 11:13) Du har sikkert erfaret den hellige ånds virke i dit liv. Hvis du endnu ikke er blevet døbt i den hellige ånds navn, har du altså ifølge Jesu forsikring om at Faderen giver af sin hellige ånd, mange velsignelser i vente.

18. Hvilke velsignelser kan de der er blevet døbt i den hellige ånds navn, glæde sig over?

¹⁸ Det er tydeligt at Jehova leder den kristne menighed ved hjælp af sin ånd. Denne ånd hjælper os også som enkeltpersoner i forbindelse med vores daglige aktiviteter. At vi er blevet døbt i den hellige ånds navn, indebærer at vi anerkender dens virke i vores liv og taknemmeligt samarbejder med denne ånd. Men nogle spekulerer måske på hvordan man kan leve op til sin indvielse til Jehova, og hvilken betydning den hellige ånd har i den forbindelse. Det vil vi se på i den næste artikel.

[Fodnoter]

Husker du?

• Hvad indebærer det for dig at du er blevet døbt i Faderens navn?

• Hvad vil det sige at blive døbt i Sønnens navn?

• Hvordan kan du vise at du forstår betydningen af at blive døbt i Faderens og Sønnens navn?

• Hvad vil det sige at blive døbt i den hellige ånds navn?

[Studiespørgsmål]

[Illustrationer på side 10]

Hvilket forhold fik de nye disciple til Faderen efter pinsedagen i år 33?

[Kildeangivelse]

Med tilladelse fra Israelmuseet, Jerusalem