Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Forbliv åndeligt stærk når du passer en syg i familien

Forbliv åndeligt stærk når du passer en syg i familien

Forbliv åndeligt stærk når du passer en syg i familien

EN KRISTEN SØSTER ved navn Susan fik stillet diagnosen kræft efter at man havde fundet en svulst ved rygsøjlen. * „Så snart svulsten var opereret bort,“ fortæller hendes mand, Steve, „fik Susan strålebehandling og kemoterapi. En af bivirkningerne ved behandlingen var at hun blev meget svækket. Hendes evne til selv at komme omkring blev alvorligt begrænset.“

Kan du forestille dig den følelsesmæssige belastning det var for Steve at se sin kære livsledsagerske kæmpe imod denne invaliderende sygdom? Måske lider en af dine nærmeste af en svækkende sygdom eller mærker følgevirkningerne af høj alder. (Præd. 12:1-7) I så fald er du klar over at du for at drage omsorg for vedkommende må passe på dig selv. Hvis du bliver åndeligt svækket, kan det gå ud over dit følelsesmæssige og fysiske helbred, og det kan blive umuligt for dig at give vedkommende den støtte der er brug for. Hvordan kan du bevare den åndelige ligevægt mens du passer en syg eller ældre slægtning? Hvad kan andre i den kristne menighed gøre for at vise syge i en sådan situation omsorg?

Hvordan bevarer man ligevægten?

Man må være fleksibel og økonomisere med sin tid og sine kræfter for at kunne bevare den åndelige ligevægt og holde sig sund og rask mens man passer en syg i familien. „Hos de beskedne er der visdom,“ siger Ordsprogene 11:2. I denne sammenhæng betyder ordet ’beskeden’ at man kender sine begrænsninger. For at sikre dig at du ikke bruger flere kræfter end du har, skal du måske se nærmere på din planlægning og dine pligter.

Steve viste at han var både fornuftig og beskeden da han overvejede om han havde for meget at se til. Foruden at passe et lønnet arbejde tjente han som koordinator for ældsterådet og som tjenestetilsynsmand i en af de lokale menigheder af Jehovas Vidner i Irland. Han var også medlem af det lokale Kontaktudvalg til Hospitaler. „Susan sagde aldrig beklagende at jeg forsømte hende ved at vise disse ansvarsopgaver for meget opmærksomhed,“ siger Steve. „Men jeg var klar over at jeg var spændt for hårdt for.“ Hvad gjorde Steve ved situationen? „Efter at have tænkt sagen igennem under bøn besluttede jeg at træde tilbage som koordinator. Jeg fortsatte med at virke som ældste, men ved at overdrage nogle af mine opgaver i menigheden til andre kunne jeg give Susan den tid og opmærksomhed hun havde brug for.“

Med tiden stabiliseredes Susans helbred. Steve og Susan tog deres situation op til fornyet overvejelse, og med sin kones opbakning kunne Steve igen varetage sine tidligere ansvarsopgaver i menigheden. „Vi har begge lært at fungere med de begrænsninger sygdommen har pålagt os,“ forklarer Steve. „Jeg er så taknemmelig for at Jehova hjalp mig, og fordi min kone uden at beklage sig støtter mig trods sit dårlige helbred.“

Endnu et eksempel: Jerry, en rejsende tilsynsmand, og hans kone, Maria, måtte ændre deres åndelige mål for at tage sig af deres gamle forældre. „Både min mand og jeg ønskede at tjene som missionærer i et fremmed land,“ siger Maria. „Men Jerry er enebarn, og hans forældre havde brug for hjælp. Vi besluttede derfor at blive i Irland for at tage os af dem. Vi kunne altså hele tiden være der for dem da Jerrys far blev indlagt på hospitalet før sin død. Nu taler vi hver dag med Jerrys mor, og hun kan let få fat på os hvis hun har brug for hjælp. Den menighed Jerrys mor er tilsluttet, har ydet megen hjælp og støtte, og derved har vi kunnet forblive i rejsetjenesten.“

Hvordan andre kan hjælpe

Da Paulus pegede på hvilke materielle fornødenheder man skulle yde ældre enker i menigheden, skrev han: „Hvis nogen ikke sørger for sine egne, og især for dem som er medlemmer af hans husstand, har han fornægtet troen og er værre end én uden tro.“ Paulus mindede sine trosfæller om at hvis deres handlemåde skulle være ’velbehagelig i Guds øjne’, måtte de sørge økonomisk for deres gamle forældre og bedsteforældre. (1 Tim. 5:4, 8) Andre i menigheden kan og skal dog også yde praktisk hjælp.

Læg mærke til hvad Håkan og Inger, et ældre ægtepar som bor i Sverige, kom ud for. „Da min kone fik konstateret kræft,“ fortæller Håkan, „var det et chok for os begge. Inger havde altid været sund og rask. Nu måtte vi tage på hospitalet hver dag til behandling, og medicinens bivirkninger tærede på hendes kræfter. Inger blev hjemme i denne periode, og jeg var nødt til at være hos hende for at tage mig af hende.“ Hvordan hjalp den lokale menighed parret?

Menighedens ældste sørgede for at de kunne lytte til møderne over telefonen. Ud over dette holdt brødrene og søstrene kontakten ved lige gennem personlige besøg og telefonsamtaler. De sendte også breve og kort. „Vi følte at alle brødrene støttede os, og at Jehova hjalp os,“ siger Håkan. „Denne opmærksomhed var afgørende for at vi kunne forblive åndeligt stærke. Heldigvis er Inger kommet sig, og vi kan igen overvære de kristne møder i rigssalen.“ Når medlemmer af menigheden gør hvad de kan for at hjælpe de syge og ældre iblandt sig, er de virkelig ’venner der viser kærlighed til hver en tid og brødre som er født med henblik på trængselen’. — Ordsp. 17:17.

Jehova sætter pris på dine bestræbelser

Det kan bestemt være udmattende at passe en syg i familien. Kong David skrev imidlertid: „Lykkelig er den der handler hensynsfuldt mod den ringe,“ som for eksempel en syg der har brug for hjælp. — Sl. 41:1.

Hvorfor kan de der tager sig af syge eller lidende, være lykkelige? „Den der viser den ringe sin gunst låner ud til Jehova,“ står der i Ordsprogene 19:17, „og Han vil gengælde ham efter fortjeneste.“ Den sande Gud er særlig interesseret i dem af sine loyale tjenere der er syge, og han velsigner den der viser dem sin gunst. Salmisten David sang: „Jehova vil styrke [en sådan person] på sygelejet; hele hans seng vil du forvandle under hans sygdom.“ (Sl. 41:3) Hvis en der viser omsorg, selv skulle komme ud for vanskeligheder, kan vi være sikre på at Jehova vil hjælpe ham.

Hvor er det dejligt at vide at Jehova lægger mærke til og værdsætter det vi gør for at hjælpe en syg i familien! Det kræver måske noget af os at yde en sådan omsorg, men Bibelen forsikrer os om at ’Gud har behag i sådanne ofre’. — Hebr. 13:16.

[Fodnote]

^ par. 2 Navnene er ændret.

[Illustrationer på side 18]

Bevar din åndelige ligevægt, og tag imod hjælp fra andre