Fortsæt med at opøve din opfattelsesevne

DET er en fornøjelse at se en dygtig og adræt gymnast udføre yndefulde bevægelser. Bibelen tilskynder kristne til at opøve deres evne til at tænke, og den sammenligner det med en gymnast der opøver sine færdigheder.

I sit brev til hebræerne skrev apostelen Paulus: „Den faste føde er for de modne, for dem som gennem brugen har fået deres opfattelsesevne [ordr.: „sanseorganer“] opøvet [som en gymnast] til at skelne mellem ret og uret.“ (Hebr. 5:14, fdn.) Hvorfor tilskyndede Paulus de kristne hebræere til at opøve deres tænkeevne, og hvorfor brugte han sammenligningen med en dygtig gymnast der opøver sine muskler? Hvordan kan vi opøve vores opfattelsesevne?

„I burde være lærere“

Da Paulus gjorde rede for Jesu stilling som „ypperstepræst på Melkizedeks måde“, skrev han: „Om ham [Jesus] har vi meget at sige, og det er svært at forklare da I er blevet sløve til at høre. For skønt I burde være lærere i betragtning af den tid der er gået, trænger I på ny til at nogen underviser jer fra begyndelsen i de elementære ting i Guds hellige udsagn; og I er kommet dertil at I trænger til mælk, ikke til fast føde.“ — Hebr. 5:10-12.

Nogle af de jødiske kristne i det første århundrede var tydeligvis holdt op med at vokse i deres forståelse af Skrifterne og havde ikke gjort åndelige fremskridt. For eksempel var det ikke let for dem at acceptere det voksende lys i forbindelse med Loven og omskærelsen. (Apg. 15:1, 2, 27-29; Gal. 2:11-14; 6:12, 13) Nogle fandt det svært at holde op med at fejre den ugentlige sabbat og den årlige forsoningsdag. (Kol. 2:16, 17; Hebr. 9:1-14) Paulus tilskyndede dem derfor til at opøve deres opfattelsesevne så de kunne skelne mellem ret og uret, og sagde til dem at de skulle ’skynde sig frem til modenhed’. (Hebr. 6:1, 2) Hans formaning må have fået nogle til at reflektere over hvordan de brugte deres tænkeevne, og den hjalp dem uden tvivl til at gøre åndelige fremskridt. Hvad med os?

Opøv din opfattelsesevne

Hvordan kan vi opøve vores tænkeevne så vi kan blive åndeligt modne? „Gennem brugen,“ sagde Paulus. Ligesom gymnaster, der opøver deres muskler og krop så de kan udføre smukke og indviklede bevægelser, må vi opøve vores tænkeevne for at kunne skelne mellem ret og uret.

„Træning er det bedste man kan gøre for sin hjerne,“ siger John Ratey, klinisk lektor i psykiatri ved Harvard Medical School. Gene Cohen, leder af Center on Aging, Health and Humanities ved George Washington University, siger: „Når vi udfordrer vores hjerne, danner hjernecellerne nye dendritter, hvorved antallet af synapser, eller kontaktpunkter, øges.“

Vi gør derfor klogt i at opøve vores opfattelsesevne og få mere kundskab om Guds ord. Derved vil vi være bedre rustede til at gøre ’Guds fuldkomne vilje’. — Rom. 12:1, 2.

 Få smag for „fast føde“

Hvis vi ønsker at „skynde os frem til modenhed“, må vi spørge os selv: ’Gør jeg fremskridt i min forståelse af sandheden? Opfatter andre mig som åndeligt moden?’ En mor er glad for at give sit barn mælk og babymad mens det er spædt. Men hun ville sikkert blive bekymret hvis barnet efterhånden som årene gik, ikke tog fast føde til sig. På lignende måde glæder det os når en vi studerer Bibelen med, gør fremskridt, indvier sig og lader sig døbe. Men hvad nu hvis vedkommende derefter holder op med at gøre åndelige fremskridt? Ville det ikke være nedslående? (1 Kor. 3:1-4) Vi håber jo at den nye discipel med tiden selv vil kunne undervise andre.

At bruge vores opfattelsesevne til at grunde og ræsonnere over tingene kræver en indsats. (Sl. 1:1-3) Vi må ikke lade sådan noget som fjernsynskiggeri og hobbyer, der ofte ikke er særlig mentalt udfordrende, aflede vores opmærksomhed fra det væsentlige. For at forbedre vores tænkeevne må vi få smag for studium af Bibelen og de publikationer der kommer fra „den trofaste og kloge træl“, og derefter sørge for at tilfredsstille vores åndelige behov. (Matt. 24:45-47) Ud over at have et regelmæssigt program for personlig bibellæsning må vi sætte tid af til Den Teokratiske Familieaften og til grundigt studium af bibelske emner.

Jerónimo, en rejsende tilsynsmand i Mexico, fortæller at han studerer hvert nummer af Vagttårnet så snart det kommer. Han tager sig også tid til at studere med sin hustru. Jerónimo siger: „Vi plejer at læse Bibelen sammen hver dag, og vi bruger forskellige hjælpemidler, blandt andet brochuren ’Det gode land’.“ En kristen ved navn Ronald fortæller at han altid følger menighedens program for bibellæsning. Han har også et eller to personlige studieprojekter der strækker sig over en længere periode. „Disse projekter gør at jeg altid ser frem til mit personlige bibelstudium,“ siger han.

Hvad med os? Sætter vi tilstrækkelig tid af til at studere og grunde over Guds ord? Opøver vi vores tænkeevne, og bliver vi dygtigere til at træffe beslutninger der er i overensstemmelse med de bibelske principper? (Ordsp. 2:1-7) Måtte vi fortsat stræbe efter at være åndeligt modne og derved blive velsignet med kundskab og visdom så vores opfattelsesevne kan være opøvet til at skelne mellem ret og uret!

[Illustration på side 23]

Vi opøver vores tænkeevne „gennem brugen“