Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Spørgsmål fra læserne

Spørgsmål fra læserne

Spørgsmål fra læserne

Hvorfor straffede Jehova ikke Aron for at have lavet guldkalven da det jo var forbudt at dyrke afguder?

Da Aron lavede guldkalven som berettet i Anden Mosebog, kapitel 32, overtrådte han Guds lov om afgudsdyrkelse. (2 Mos. 20:3-5) Som følge heraf „vrededes Jehova så meget på [Aron] at han ville tilintetgøre ham; men [Moses] bad også for Aron på det tidspunkt“. (5 Mos. 9:19, 20) Havde den retfærdige Moses’ bøn „megen kraft“ i dette tilfælde? (Jak. 5:16) Ja. På grund af denne bøn og af mindst to grunde til ser det ud til at Jehova besvarede Moses’ bøn og ikke straffede Aron.

En af dem var øjensynlig at Aron tidligere havde vist at han var trofast. Da Jehova overdrog Moses at træde frem for Farao for at anmode om at israelitterne måtte forlade Ægypten, gav han Aron til opgave at ledsage Moses og tale på hans vegne. (2 Mos. 4:10-16) I lydighed mod Jehova trådte disse to mænd flere gange frem for Farao og blev som de første udsat for hans vrede og hårdhjertethed. Så allerede mens Aron befandt sig i Ægypten, var han kendt som en trofast og pålidelig tjener for Jehova. — 2 Mos. 4:21.

Tænk også på de begivenheder der gik umiddelbart forud for at Aron lavede guldkalven. Moses var på Sinaj Bjerg i 40 dage. Da israelitterne så at „Moses var længe om at komme ned fra bjerget“, overtalte de Aron til at lave en gud som kunne gå foran dem. Det indvilligede Aron i og lavede derfor en guldkalv. (2 Mos. 32:1-6) Hans følgende handlinger viser imidlertid at hans hjerte slet ikke var med i denne afgudsdyrkelse. Han havde åbenbart givet efter for pres. Da Moses på dramatisk vis satte en stopper for afgudsdyrkelsen, viste det sig at alle Levis sønner — også Aron — stillede sig på Jehovas side. Tre tusind afgudsdyrkere som havde hovedansvaret, blev slået ihjel. — 2 Mos. 32:25-29.

Moses sagde derefter til folket: „I har begået en stor synd.“ (2 Mos. 32:30) Aron var altså ikke den eneste som havde ansvaret i forbindelse med denne afgudsdyrkelse. Både han og folket høstede gavn af Jehovas store barmhjertighed.

Efter tildragelsen med guldkalven befalede Jehova at Aron skulle indsættes som ypperstepræst. „Du skal give Aron de hellige klæder på, og salve ham og hellige ham,“ sagde Gud til Moses, „og således skal han virke som præst for mig.“ (2 Mos. 40:12, 13) Åbenbart tilgav Jehova Aron for hans overtrædelse. Han støttede af hjertet den sande tilbedelse og var ikke en oprører og afgudsdyrker.