At ’tale med ynde’ fremmer det gode forhold til andre
At ’tale med ynde’ fremmer det gode forhold til andre
„Lad altid jeres tale være med ynde.“ — KOL. 4:6.
1, 2. Hvad blev resultatet af en broders venlige og taktfulde måde at tale på?
„EN DAG da jeg forkyndte fra hus til hus, traf jeg en mand der blev så vred at hans læber dirrede, og han rystede over hele kroppen,“ fortæller en broder. „Jeg prøvede forsigtigt at ræsonnere med ham ud fra Bibelen, men han blev bare mere vred. Hans kone og børn kom til og begyndte også at overfuse mig, og så vidste jeg at det var tid at gå. Jeg forsikrede familien om at jeg var kommet med fred og gerne ville gå med fred. Jeg viste dem Galaterbrevet 5:22 og 23, som taler om kærlighed, mildhed, selvbeherskelse og fred. Derefter gik jeg.
2 Da jeg senere gik fra hus til hus på den anden side af gaden, så jeg familien sidde på trappen foran huset. De kaldte på mig. ’Hvad nu?’ tænkte jeg. Manden havde en kande koldt vand stående og tilbød mig noget at drikke. Han undskyldte at han havde været uforskammet og roste mig for min stærke tro. Vi skiltes som gode venner.“
3. Hvorfor skal vi undgå at lade andre gøre os vrede?
3 I vore dages stressfyldte verden er det umuligt at undgå at møde vrede mennesker, og det gælder også i forkyndelsen. Når det sker, er det vigtigt at vi optræder „med mildhed og dyb respekt“. (1 Pet. 3:15) Hvis den besøgtes vrede og uhøflighed havde fået ovennævnte broder til selv at blive vred, ville den pågældende sikkert ikke have ændret indstilling. Måske var han blevet endnu mere vred. Men fordi broderen beherskede sig og ’talte med ynde’, endte det hele godt.
Hvordan taler man „med ynde“?
4. Hvorfor er det vigtigt at ’tale med ynde’?
4 Uanset om det drejer sig om nogle uden for eller inden for menigheden, eller nogle i vores familie, er det vigtigt at følge apostelen Paulus’ råd: „Lad altid jeres tale være med ynde [venlig, da. aut. 1992], krydret med salt.“ (Kol. 4:6) En sådan venlig, taktfuld og ’smagfuld’ tale er en forudsætning for en god og fredelig kommunikation.
5. Hvad indebærer god kommunikation ikke? Forklar nærmere.
5 God kommunikation betyder ikke at man straks siger alt hvad man tænker og føler, især ikke hvis man er ude af balance. Bibelen viser at ubehersket vrede er et tegn på svaghed, ikke på styrke. (Læs Ordsprogene 25:28; 29:11). På grund af det israelitiske folks oprørskhed lod Moses — der var „langt den sagtmodigste“ af alle de mennesker der levede på det tidspunkt — sig engang forlede til at miste besindelsen så han undlod at herliggøre Gud. Moses gav meget klart udtryk for hvad han mente, men det behagede ikke Jehova. Efter at have ledet israelitterne i 40 år fik han ikke det privilegium at føre dem ind i det forjættede land. — 4 Mos. 12:3; 20:10, 12; Sl. 106:32.
6. Hvad vil det sige at bruge god dømmekraft når vi taler med andre?
6 Bibelen opfordrer os til at være tilbageholdende og at bruge god dømmekraft når vi taler: „Med mange ord undgås ikke overtrædelse, men den der tøjler sine læber handler med indsigt.“ (Ordsp. 10:19) „Den der holder sine ord tilbage har kundskab; en mand med dømmekraft er koldsindig.“ (Ordsp. 17:27) Men at have dømmekraft betyder ikke at man aldrig giver udtryk for sin oprigtige mening. Det betyder at man taler „med ynde“, at man bruger tungen som et middel til at læge, ikke til at volde skade. — Læs Ordsprogene 12:18; 18:21.
„En tid til at tie og en tid til at tale“
7. Hvad bør vi ikke give udtryk for, og hvorfor ikke?
7 Ligesom vi må være taktfulde og beherske os når vi taler med arbejdskammerater og med fremmede i forkyndelsen, må vi gøre det samme i menigheden og i vores hjem. At give luft for sin vrede uden at tænke på konsekvenserne kan i høj grad skade både vores eget og andres åndelige, følelsesmæssige og fysiske helbred. (Ordsp. 18:6, 7) Negative følelser — et tegn på vores nedarvede ufuldkommenhed — må holdes under kontrol. At latterliggøre eller spotte andre, at bruge skældsord og give udtryk for had, foragt og vrede er forkert. (Kol. 3:8; Jak. 1:20) Sådan noget kan ødelægge det gode forhold til andre og til Jehova. Jesus sagde: „Enhver som vedvarende er vred på sin broder, skal stå til ansvar over for domstolen; og enhver som tiltaler sin broder med et ringeagtende skældsord, skal stå til ansvar over for den øverste domstol; mens enhver der siger: ’Din foragtelige tåbe!’ vil være hjemfalden til ilden i Gehenna.“ — Matt. 5:22.
8. Hvornår bliver vi nødt til at sige hvad vi mener og føler, og hvordan skal vi gøre det?
8 Der kan dog være ting som vi ved nærmere eftertanke finder det bedst at tale om. Hvis noget en broder har sagt eller gjort, plager os så meget at vi ikke blot kan ignorere det, må vi ikke lade negative følelser forgifte vores hjerte og sind. (Ordsp. 19:11) Hvis nogen gør dig vred, må du først få dine følelser under kontrol. Derefter kan du tage skridt til at få sagen bragt ud af verden. Paulus skrev: „Lad ikke solen gå ned mens I stadig er opbragte.“ Hvis et problem bliver ved med at gå en på, må man taktfuldt prøve at få det løst på et belejligt tidspunkt. (Læs Efeserbrevet 4:26, 27, 31, 32). Tal åbent, men venligt, med din broder om sagen for at blive forsonet med ham. — 3 Mos. 19:17; Matt. 18:15.
9. Hvorfor må man få sine følelser under kontrol før man giver sig til at tale med den anden part om et problem?
9 Naturligvis må du sørge for at vælge det rette tidspunkt. Der er „en tid til at tie og en tid til at tale“. (Præd. 3:1, 7) Desuden siges der at „den retfærdiges hjerte grunder over hvordan det skal svare“. (Ordsp. 15:28) Det kan betyde at man må vente med at tale om tingene. Tager man problemet op mens man stadig er opbragt, kan det forværre sagen. På den anden side er det heller ikke klogt at vente for længe.
At handle taktfuldt fremmer det gode forhold
10. Hvordan kan dét at vise venlighed i handling forbedre forholdet til andre?
10 At ’tale med ynde’ og kommunikere på en god måde hjælper os til at opnå og bevare et fredeligt forhold til andre. Men hvis vi i handling gør hvad vi kan for at forbedre forholdet til andre, vil det fremme kommunikationen. Når vi er imødekommende over for andre, behandler dem venligt, er opmærksomme på muligheder for at hjælpe og er gavmilde og gæstfri, vil det føre til en åben kommunikation. Det kan endda føre til at man ’dynger gloende kul’ på den andens hoved, og på den måde får nemmere ved at få talt ud om tingene. — Rom. 12:20, 21.
11. Hvordan viste Jakob imødekommenhed over for Esau, og hvad var resultatet?
11 Det forstod patriarken Jakob. Han vidste at hans tvillingebror Esau var så vred at han ville slå ham ihjel, og derfor flygtede Jakob af frygt for Esau. Mange år efter vendte Jakob tilbage til sin hjemstavn. Da Esau drog ham i møde med 400 mand, bad Jakob til Jehova om hjælp. Derefter sendte han en stor gave bestående af dyr fra sin hjord i forvejen til Esau. Gaven virkede efter hensigten. Da de mødtes, var Esaus hjerte blevet blødgjort, og han løb Jakob i møde og omfavnede ham. — 1 Mos. 27:41-44; 32:6, 11, 13-15; 33:4, 10.
Tal opmuntrende til andre ved at tale „med ynde“
12. Hvorfor skal vi tale venligt og opmuntrende til vore brødre?
12 Kristne tjener Gud, ikke mennesker. Men vi ønsker naturligvis at andre skal synes om os. Et venligt ord fra os kan lette vore brødres og søstres byrder. Hårde ord kan gøre disse byrder tungere og måske endda få nogle til at tvivle på om de stadig har Jehovas godkendelse. Lad os derfor venligt opmuntre andre med det vi siger, nemlig med „en tale som er god til den opbyggelse der nu er behov for, så den kan være velgørende for dem der hører den“. — Ef. 4:29.
13. Hvad bør ældste tænke på (a) når de giver vejledning? (b) når de skriver breve?
13 Især ældste bør være milde og behandle hjorden med nænsomhed. (1 Thess. 2:7, 8) Når det er nødvendigt for ældste at give vejledning, bør målet være at gøre det „med mildhed“, selv når de taler med nogle „som ikke er gunstigt stemt“. (2 Tim. 2:24, 25) Ældste bør også være venlige og imødekommende når de udtrykker sig skriftligt i et brev til et andet ældsteråd eller til afdelingskontoret. De bør være taktfulde, i tråd med det der siges i Mattæus 7:12.
Tal venligt og pænt til hinanden i familien
14. Hvilket råd gav Paulus ægtemænd, og hvorfor?
14 Vi skal ikke undervurdere den virkning vores ord, ansigtsudtryk og kropssprog har på andre. Nogle mænd er måske ikke helt klar over hvor stærkt et indtryk deres ord kan gøre på en kvinde. En søster siger: „Jeg bliver helt bange når min mand i vrede hæver stemmen over for mig.“ Hårde ord kan virke stærkere på en kvinde end på en mand, og hun husker dem måske i lang tid. (Luk. 2:19) Det gælder især når ordene kommer fra en som hun elsker og gerne vil respektere. Paulus gav ægtemænd dette råd: „Bliv ved med at elske jeres hustruer og vær ikke bitre imod dem.“ — Kol. 3:19.
15. Forklar med et billede hvorfor en ægtemand bør behandle sin hustru nænsomt.
15 I den forbindelse forklarer en erfaren gift broder hvorfor en mand bør behandle sin hustru nænsomt, som „det svagere kar“. „Når man tager på en kostbar og skrøbelig vase, må man ikke tage for hårdt fat, for så kan den gå i stykker. Selvom man udbedrer skaden, kan reparationen måske stadig ses,“ siger han. „Hvis en mand bruger hårde ord over for sin hustru, kan det såre hende, og det kunne være til varig skade for deres forhold.“ — Læs Første Petersbrev 3:7.
16. Hvordan kan en hustru ’opbygge’ sin familie?
16 Mænd kan på tilsvarende måde blive enten opmuntrede eller nedslåede af hvad andre siger, deres hustruer indbefattet. „En hustru med indsigt“, en som hendes mand virkelig kan stole på, tager hensyn til hans følelser, ligesom hun ønsker han skal tage hensyn til hendes. (Ordsp. 19:14; 31:11) Ja, en hustru kan øve stor indflydelse på familien, både i god og i dårlig retning. „Den kvinde der ejer sand visdom opbygger sit hus, men den dåragtige river det ned med sine hænder.“ — Ordsp. 14:1.
17. (a) Hvordan bør børn og unge tale til deres forældre? (b) Hvordan bør voksne tale til børn og unge, og hvorfor?
17 Forældre og børn bør på samme måde tale venligt til hinanden. (Matt. 15:4) Når vi taler med børn og unge, vil omtanke hjælpe os til at undgå at „opirre“ dem, eller ’provokere dem til vrede’. (Kol. 3:21; Ef. 6:4, fdn.) Selvom det kan være nødvendigt at irettesætte børnene, må både deres forældre og de ældste tale venligt til dem. På den måde hjælper de voksne børnene og de unge til at gøre det der er rigtigt, og bevare et godt forhold til Gud. Det er langt bedre end at give dem det indtryk at man har opgivet dem, for det kunne nemt få dem til selv at give op. Det kan godt være de unge ikke i detaljer husker den vejledning de har fået, men de vil huske den måde hvorpå der blev talt til dem.
Tal venligt, af hjertet
18. Hvordan kan vi undgå at skadelige følelser og tanker ophobes i hjertet?
18 At beherske sin vrede er ikke blot et spørgsmål om at lægge ansigtet i de rette folder. Vort mål skulle ikke blot være at undertrykke stærke følelser. Hvis man prøver at bevare en rolig facade mens man indvendig koger af vrede, belaster man sig selv psykisk og fysisk. Det svarer til at træde på bremsen og speederen samtidig. Det belaster og skader bilen. Lad dig ikke opfylde af indestængt vrede som du på et tidspunkt må give luft for. Bed Jehova hjælpe dig til ikke at ophobe skadelige følelser i dit hjerte. Lad Jehovas ånd forvandle dit sind og hjerte så du lader dig forme efter hans vilje. — Læs Romerbrevet 12:2; Efeserbrevet 4:23, 24.
19. Hvilke forholdsregler kan hjælpe os til at undgå vrede meningsudvekslinger?
19 Tag nogle praktiske forholdsregler. Hvis situationen er spændt, og man mærker vreden vælde op i sig, kan det være en hjælp at gå sin vej så ens følelser kan falde til ro. (Ordsp. 17:14) Hvis den du taler med, er ved at blive ophidset, så gør dig ekstra umage for at tale mildt og venligt. Husk rådet: „Et mildt svar afvender forbitrelse, men et sårende ord vækker vrede.“ (Ordsp. 15:1) En bidende og aggressiv bemærkning kan bære ved til bålet, også i tilfælde hvor den camoufleres med en blid stemme. (Ordsp. 26:21) Når din selvbeherskelse bliver sat på prøve, må du være ’langsom til at tale, langsom til vrede’. Bed til Jehova om at han med sin ånd vil hjælpe dig til at tale positivt, ikke negativt. — Jak. 1:19.
Tilgiv af hjertet
20, 21. Hvad kan hjælpe os til at tilgive andre, og hvorfor skal vi gøre det?
20 Desværre er der ingen der kan styre sin tunge til fuldkommenhed. (Jak. 3:2) Trods de bedste intentioner kan både familiemedlemmer og vore kære åndelige brødre og søstre indimellem komme til at sige noget der sårer os. I stedet for straks at tage anstød må vi tålmodigt prøve at finde ud af hvorfor de sagde som de gjorde. (Læs Prædikeren 7:8, 9). Var det fordi de var bange, under pres, ikke følte sig godt tilpas, eller kæmpede de med et eller andet konkret problem?
21 Ovennævnte faktorer er ikke nogen undskyldning for vredesudbrud. Men at være opmærksom på dem kan hjælpe os til at forstå hvorfor nogle mennesker engang imellem siger og gør noget uoverlagt, og det kan hjælpe os til at tilgive dem. Vi har alle sagt eller gjort noget der sårer andre, og vi håber at de oprigtigt vil tilgive os. (Præd. 7:21, 22) Jesus sagde at hvis vi skal opnå Guds tilgivelse, er det nødvendigt at vi tilgiver andre. (Matt. 6:14, 15; 18:21, 22, 35) Af den grund bør vi være hurtige til at sige undskyld og hurtige til at tilgive andre. På den måde bevarer vi den indbyrdes kærlighed — „enhedens fuldkomne bånd“ — både i familien og i menigheden. — Kol. 3:14.
22. Hvorfor er det alle anstrengelserne værd at ’tale med ynde’?
22 Efterhånden som vi nærmer os afslutningen på denne onde tingenes ordning, hvor vreden er så fremherskende, vil de udfordringer vi møder, sikkert blive større og større, og det kan gå ud over vores glæde og enhed. Hvis vi gør brug af de praktiske forholdsregler der findes i Guds ord, kan det hjælpe os til at bruge tungen på rette måde. Vi vil opnå et fredeligere forhold til brødrene i menigheden og til vores familie, og vores eksempel vil være et godt vidnesbyrd for andre om vor ’lykkelige Gud’, Jehova. — 1 Tim. 1:11.
Kan du forklare?
• Hvorfor er det vigtigt at vælge et passende tidspunkt når man vil drøfte et problem?
• Hvorfor bør man altid ’tale med ynde’ når man kommunikerer i familien?
• Hvordan kan vi undgå at såre andre med det vi siger?
• Hvad kan hjælpe os til at tilgive andre?
[Studiespørgsmål]
[Illustrationer på side 21]
Få først dine følelser under kontrol — og find så et belejligt tidspunkt til at tale
[Illustration på side 23]
En ægtemand bør altid tale pænt og venligt til sin hustru
