’Bliv ved med flittigt at tage dig af undervisning’

„I KALDER mig ’Lærer’ og ’Herre’, og I gør det med rette, for det er jeg.“ (Joh. 13:13) Med disse ord til sine disciple rettede Jesus opmærksomheden mod den opgave han havde som lærer. Kort før han steg til himmelen, gav han disciplene følgende påbud: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, . . . idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ (Matt. 28:19, 20) Senere understregede også apostelen Paulus betydningen af at undervise andre i Guds ord. Til den kristne ældste Timoteus skrev han: „Bliv ved med, indtil jeg kommer, flittigt at tage dig af oplæsning, af tilskyndelse, af undervisning. . . . Grund over disse ting, fordyb dig i dem, så din fremgang må være tydelig for alle.“ — 1 Tim. 4:13-15.

Som dengang indtager undervisning også i dag en betydningsfuld plads både i vores offentlige forkyndelse og ved de kristne møder. Hvordan kan vi blive ved med ’flittigt at tage os af undervisning’, og på hvilke måder kan dette hjælpe os til at blive dygtigere til at lære andre om Guds ord?

Efterlign den store Lærer

Jesu måde at undervise på appellerede til mange af hans tilhørere. Læg mærke til hvilken reaktion hans ord fremkaldte hos dem der var til stede i synagogen i Nazaret. Lukas fortæller i sit evangelium: „De begyndte alle at give ham godt vidnesbyrd og at undre sig over de vindende ord der kom fra hans mund.“ (Luk. 4:22) Jesu disciple fulgte deres Herres eksempel når de forkyndte. Apostelen Paulus kunne derfor sige til sine kristne trosfæller: „Bliv efterlignere af mig, ligesom jeg igen er det af Kristus.“ (1 Kor. 11:1) Som følge af at Paulus efterlignede Jesu måde at undervise på, opnåede han bemærkelsesværdige resultater når han ’underviste offentligt og fra hus til hus’. — Apg. 20:20.

Undervisning „på torvet“

Et godt eksempel på Paulus’ evne til at undervise offentligt har vi i Apostelgerninger, kapitel 17. Her læser vi om hans besøg i Athen. Hvor han end vendte blikket hen — på gaderne og på offentlige pladser — var der afguder. Det var ikke så mærkeligt at han blev oprørt! Dog fik hans oprørte sind ikke fuldstændig herredømmet over ham. Det fik ham tværtimod til at ræsonnere med jøderne i synagogen og med de folk der hver dag tilfældigvis var til stede på torvet. (Apg. 17:16, 17) Vi kan følge hans eksempel. Ved at tale respektfuldt med folk fra alle samfundslag og undgå at virke fordømmende kan vi få nogle til at lytte og med tiden gøre sig fri af falsk religion. — Apg. 10:34, 35; Åb. 18:4.

Det var ikke nogen let opgave at forkynde for dem der opholdt sig på torvet. Blandt tilhørerne var der filosoffer hvis synspunkter ikke var forenelige med det Paulus forkyndte. Men når han mødte modsigelse, noterede han sig det de sagde. Nogle kaldte ham et „snakkehoved“ (ordret: „opsamler af sædekorn“). Andre sagde: „Han synes at være en som forkynder fremmede guddomme.“ — Apg. 17:18.

Paulus lod sig dog ikke slå ud af sine tilhøreres nedsættende bemærkninger. Tværtimod. Da han blev bedt om at forklare sin lære, benyttede han lejligheden til at holde en indsigtsfuld tale der vidnede om hans gode evne til at undervise. (Apg. 17:19-22;  1 Pet. 3:15) Lad os se nærmere på denne tale og måske lære noget om hvordan vi kan blive dygtigere til at undervise.

Find et fælles udgangspunkt

Paulus sagde: „Athenske mænd, jeg ser at I i alle henseender synes at have større frygt for guderne end andre har. Mens jeg gik forbi og nøje betragtede de ting jeres gudsdyrkelse er rettet imod, fandt jeg for eksempel også et alter hvorpå der var skrevet: ’For en ukendt gud.’ Det som I altså viser gudhengivenhed uden at kende det, det forkynder jeg jer.“ — Apg. 17:22, 23.

Vi ser at Paulus lagde nøje mærke til omgivelserne. Af det han så, fik han en hel del at vide om dem han henvendte sig til. Vi kan også få noget at vide om den vi besøger, hvis vi er opmærksomme. Der kan for eksempel ligge legetøj udenfor eller være et mærkat eller et symbol på døren der fortæller noget om dem der bor der. Hvis vi har en idé om hvem de er, kan vi ikke alene vælge hvad vi vil sige, men også overveje hvordan vi vil sige det. — Kol. 4:6.

Paulus havde en positiv indstilling til sine tilhørere. Han så dog at athenernes „gudhengivenhed“ var vendt mod noget forkert. Han viste dem nu tydeligt hvordan de kunne rette deres tilbedelse mod den sande Gud. (1 Kor. 14:8) På samme måde er det vigtigt at vi både er positive og taler tydeligt og klart når vi forkynder den gode nyhed.

Vær takfuld og upartisk

Paulus fortsatte idet han sagde: „Den Gud som har frembragt verden og alt hvad der er i den, han som er himmelens og jordens Herre, bor ikke i templer der er gjort med hænder; han tjenes heller ikke af menneskers hænder som om han trængte til noget, for han giver selv liv og ånde og alting til alle.“ — Apg. 17:24, 25.

Paulus henledte her opmærksomheden på Jehova som den der har givet os livet, og han gjorde det taktfuldt idet han kaldte ham „himmelens og jordens Herre“. Det er en stor forret at hjælpe retsindige mennesker med forskellig religiøs og kulturel baggrund til at forstå at alt liv stammer fra Jehova Gud. — Sl. 36:9.

Derefter sagde Paulus: „Og han har ud af ét menneske dannet hver nation af mennesker . . . og han har bestemt de fastsatte tider og de fastlagte grænser for menneskenes bolig, for at de skulle søge Gud, om de kunne famle sig frem til ham og virkelig finde ham, skønt han ikke er langt borte fra en eneste af os.“ — Apg. 17:26, 27.

Ved den måde vi underviser på, kan vi vise hvad det er for en Gud vi tilbeder. Jehova er ikke partisk, men lader folk fra alle nationer „famle sig frem til ham og virkelig finde ham“. På samme måde er vi upartiske over for alle vi møder. Vi søger at hjælpe alle der tror på en Skaber, til at få et nært forhold til ham, noget som vil føre til evige velsignelser. (Jak. 4:8) Men hvordan hjælper vi dem der tvivler på Guds eksistens? Vi følger Paulus’ eksempel. Læg mærke til hans næste ord.

„Ved ham lever vi og bevæger vi os og er vi til, sådan som også nogle af digterne iblandt jer har sagt: ’For vi er også hans afkom.’ Da vi  altså er Guds afkom, bør vi ikke forestille os at Det Guddommelige Væsen er som guld eller sølv eller sten.“ — Apg. 17:28, 29.

Paulus søgte her at vinde gehør for det han fremførte, ved at citere nogle digtere som athenerne kendte og accepterede. Vi prøver ligeledes at finde et fælles udgangspunkt ved at ræsonnere med vore tilhørere på grundlag af det vi véd de vil acceptere. For eksempel er Paulus’ ord i Hebræerbrevet lige så overbevisende i dag som de var dengang: „Ethvert hus bygges jo af en eller anden, men den der har bygget alt er Gud.“ (Hebr. 3:4) Ved at få den besøgte til at ræsonnere over denne enkle sammenligning kan vi hjælpe vedkommende til at acceptere det vi siger. Læg i Paulus’ tale mærke til endnu en ting der hører med til effektiv undervisning — motivering.

Understreg tidens alvor

Paulus sagde videre: „Sandt nok har Gud båret over med en sådan uvidenheds tider, men nu meddeler han menneskene at de alle og overalt skal ændre sind. Han har nemlig fastsat en dag på hvilken han har i sinde at dømme den beboede jord med retfærdighed ved en mand som han har udnævnt.“ — Apg. 17:30, 31.

Den omstændighed at Gud har tilladt det onde for en tid, har givet os alle mulighed for at vise hvad der virkelig bor i vort hjerte. Det er vigtigt at vi understreger tidens alvor, og at vi taler overbevisende om Rigets velsignelser, som nu er nær. — 2 Tim. 3:1-5.

Forskellige reaktioner

„Men da de hørte om en opstandelse fra de døde, begyndte nogle at gøre nar, mens andre sagde: ’Vi vil høre dig fortælle om dette igen en anden gang.’ Således gik Paulus bort fra deres midte, men nogle mænd sluttede sig til ham og fik tro.“ — Apg. 17:32-34.

Nogle tager med det samme velvilligt imod dét vi fortæller, mens andre behøver mere tid for at blive overbevist. Men hvis vi med vores enkle forklaring af sandheden hjælper blot én til at få nøjagtig kundskab om Jehova, er vi så ikke taknemmelige for at Jehova bruger os til at drage mennesker til hans søn? — Joh. 6:44.

Hvad vi kan lære

Når vi tænker over Paulus’ tale, kan vi lære en del om hvordan vi kan fremlægge de bibelske sandheder. Hvis vi har den forret at holde offentlige foredrag i menigheden, kan vi bestræbe os for at efterligne Paulus ved taktfuldt at bruge udtryk som kan hjælpe ikketroende til at forstå og acceptere de bibelske sandheder. Vi vil fremlægge disse sandheder klart og tydeligt, men uden at nedgøre andres tro og overbevisning. Også når vi forkynder offentligt, vil vi være taktfulde samtidig med at vi taler med overbevisning. På den måde vil vi følge Paulus’ opfordring til ’flittigt at tage os af undervisning’.

[Illustration på side 30]

Paulus’ undervisning var klar, enkel og taktfuld

[Illustration på side 31]

Vi efterligner Paulus ved at tage hensyn til dem vi forkynder for