„Vær ikke bange. Jeg vil hjælpe dig“

JESUS advarede sine disciple: „Djævelen vil blive ved med at kaste nogle af jer i fængsel for at I kan blive prøvet fuldt ud.“ Lige forud herfor havde han dog sagt: „Vær ikke bange for det du vil komme til at lide.“ Eftersom Satan stadig gør brug af truslen om fængselsstraf for at standse forkyndelsen af Riget, er muligheden stadig til stede for at nogle regeringer vil forfølge sande kristne. (Åb. 2:10; 12:17) Hvad kan i betragtning heraf hjælpe os til at forberede os på Satans angreb og ’ikke være bange’, sådan som Jesu formaning lød?

De fleste af os har på et eller andet tidspunkt oplevet følelsen af frygt. Guds ord forsikrer os imidlertid om at vi med Jehovas hjælp kan undgå at bukke under for denne følelse. Hvordan hjælper han os? Blandt andet ved at forberede os på at kunne klare modstand ved at kunne gennemskue den taktik som Satan og hans håndlangere gør brug af. (2 Kor. 2:11) Lad os som eksempel tage en begivenhed der fandt sted på Bibelens tid. Vi vil også betragte nogle nutidige eksempler på hvordan nogle af vore trosfæller har ’stået fast over for Djævelens listige anslag’. — Ef. 6:11-13.

En gudfrygtig konge står over for en ondsindet hersker

I det 8. århundrede før vor tidsregning vandt den assyriske kong Sankerib en række sejre over flere lande og folk. Beruset af sine sejre vendte han sig derpå mod Jehovas folk og hovedstaden Jerusalem, hvor den gudfrygtige kong Ezekias sad på tronen. (2 Kong. 18:1-3, 13) Det var uden tvivl Satan der udnyttede situationen og ansporede Sankerib til at føre Satans planer ud i livet så den sande tilbedelse kunne blive udryddet på jorden. — 1 Mos. 3:15.

Sankerib sendte en delegation af sine tjenere til Jerusalem for at kræve at byen overgav sig. Med delegationen var Rabsjake, der optrådte som kongens talsmand. * (2 Kong. 18:17) Rabsjakes hensigt var at demoralisere jøderne og få dem til at overgive sig uden kamp. Hvilke metoder gjorde Rabsjake brug af for at gøre jøderne bange?

Trofaste trods isolation

Rabsjake sagde til Ezekias’ udsendinge: „Således har den store konge, Assyriens konge, sagt: ’Hvad er det for en forhåbning du har sat din lid til? . . . Se nu, du har sat din lid til Ægypten, denne knækkede rørkæp af en stok, som vil trænge ind i og gennembore  håndfladen på enhver som støtter sig til den.’“ (2 Kong. 18:19, 21) Rabsjakes anklage var falsk, for Ezekias havde ikke sluttet forbund med Ægypten. Men anklagen understregede det som Rabsjake ville have jøderne til at huske: ’Ingen vil komme jer til hjælp. I må klare jer selv; I er isolerede.’

I vor tid har modstandere af den sande tilbedelse på samme måde gjort brug af at true sande kristne med isolation for at indgyde dem frygt. En søster som sad i fængsel for sin tro og var isoleret fra sine trosfæller gennem flere år, fortalte senere hvad der hjalp hende til ikke at bukke under for frygt. Hun fortæller: „Bønnen hjalp mig til at holde mig nær til Jehova . . . Mange gange huskede jeg forsikringen i Esajas 66:2 om at Gud ’ser hen til den arme, til den, som har en sønderknust ånd’. Dette var altid en kilde til styrke og en stor trøst for mig.“ En broder som tilbragte flere år i enecelle, fortæller ligeledes: „Langsomt kom jeg til erkendelse af at den lille firkant der udgør en celle, også kan være et univers hvor man glæder sig over et nært forhold til Gud.“ Ja, et nært forhold til Jehova gav denne søster og broder den fornødne styrke til at holde ud trods isolation. (Sl. 9:9, 10) Deres forfølgere kunne skille dem fra familie, venner og trosfæller, men de vidste at deres modstandere ikke kunne skille dem fra Jehova. — Rom. 8:35-39.

Det er derfor vigtigt at vi benytter enhver lejlighed til at styrke vores forhold til Jehova. (Jak. 4:8) Vi bør med regelmæssige mellemrum spørge os selv: ’Hvor virkelig er Jehova for mig? Er det hans ord jeg følger når jeg i det daglige skal træffe afgørelser, små som store?’ (Luk. 16:10) Hvis vi arbejder på at bevare et nært forhold til Gud, er der ingen grund til at vi skulle være bange. Profeten Jeremias talte på alle de nødstedte jøders vegne da han sagde: „Jeg råbte dit navn, Jehova, fra gravens nederste dyb. . . . Du var nær den dag jeg kaldte på dig. Du sagde: ’Vær ikke bange.’“ — Klages. 3:55-57.

Mislykkede forsøg på at så tvivl

Rabsjake gjorde brug af et snedigt ræsonnement for at så tvivl. Han sagde: „Er det . . . ikke [Jehova] hvis offerhøje og hvis altre Ezekias har fjernet? . . . Jehova har selv sagt til mig: ’Drag op imod dette land og ødelæg det.’“ (2 Kong. 18:22, 25) Rabsjake hævdede altså at Jehova ikke ville kæmpe for sit folk fordi det havde vakt hans mishag. Men lige det modsatte var tilfældet. Jehova havde behag i Ezekias og jøderne, som var vendt om til den sande tilbedelse. — 2 Kong. 18:3-7.

I dag gør forfølgere af sande kristne ofte brug af først at give folk små sandfærdige oplysninger for at lyde troværdige, men derefter skaber de tvivl ved underfundigt at blande deres udtalelser med løgn. Fængslede brødre og søstre har for eksempel fået at vide at en ledende broder i deres land var gået på kompromis, og at de derfor roligt kunne gøre det samme og opgive deres tro. Imidlertid har et sådant ræsonnement ikke formået at rejse tvivl hos trofaste kristne.

Læg mærke til hvad der skete med en søster under Anden Verdenskrig. Mens hun sad i fængsel, forelagde man hende nogle skrevne rapporter der viste at en  ansvarshavende broder havde forladt troen. Forhørslederen spurgte hende om hun troede på dette Jehovas vidne. Hun svarede: „[Han] er kun et ufuldkomment menneske,“ hvorpå hun tilføjede at så længe han fulgte Bibelen, blev han brugt af Gud. „Men siden hans udtalelser afviger fra Bibelen, er han ikke længere min broder.“ Denne trofaste søster fulgte klogt den bibelske formaning: „Sæt ikke jeres lid til fornemme mænd, til en menneskesøn, hos hvem der ikke er frelse.“ — Sl. 146:3.

Når vi har nøjagtig kundskab fra Guds ord og følger dets vejledning, vil det beskytte os mod vildledende ræsonnementer der kan svække vores beslutning om at holde ud. (Ef. 4:13, 14; Hebr. 6:19) Som en forberedelse til at tænke klart når vi udsættes for pres, må vi derfor give daglig bibellæsning og personligt studium førsteprioritet. (Hebr. 4:12) Tiden er nu inde til at uddybe vores kundskab og befæste troen. En broder der har siddet mange år i enecelle, siger: „Jeg vil gerne opfordre alle til virkelig at værdsætte al den åndelige føde vi får, da vi ikke ved hvad det kan komme til at betyde for os senere hen.“ Ja, hvis vi omhyggeligt studerer Guds ord og de publikationer der kommer fra trælleskaren i dag, kan den hellige ånd, når vi bliver udsat for prøver, „minde [os] om alt“ hvad vi har lært. — Joh. 14:26.

Beskyttede mod at lade os skræmme

Rabsjake prøvede at skræmme jøderne. „Indgå dog nu et væddemål med min herre, Assyriens konge,“ sagde han, „ja, lad mig give dig to tusind heste, hvis du på din side kan sætte ryttere på dem. Hvordan skulle du kunne afvise et angreb fra bare én landshøvding blandt de ringeste af min herres tjenere?“ (2 Kong. 18:23, 24) Set med menneskers øjne havde Ezekias og hans folk ikke en chance for at kunne stå sig mod den mægtige assyriske hær.

I dag kan forfølgere også se frygtindgydende ud, især når de har hele staten og alt hvad den råder over, bag sig. Sådan var det i Nazityskland under den anden verdenskrig. Her prøvede forfølgerne at skræmme mange af Guds tjenere. En af vore brødre som tilbragte mange år i fængsel, beskrev senere hvordan han blev truet. Ved en lejlighed spurgte en officer ham: „Så du at din bror blev skudt? Hvad har du lært af det?“ Svaret lød: „Jeg er et vidne for Jehova, og det bliver jeg ved med at være.“ „Så er du den næste der bliver skudt!“ lød det truende fra officeren. Ikke desto mindre stod vores broder fast, og fjendens trusler ophørte. Hvad satte denne broder i stand til at møde fjendens trusler? Han svarer: „Jeg stolede på Jehovas navn.“ — Ordsp. 18:10.

Når vi har en stærk tro på Jehova, er det som et stort skjold der vil beskytte os mod alle de angreb Satan retter mod os for at skade os i åndelig henseende. (Ef. 6:16) Vi må derfor bede Jehova om at gøre os stærkere i troen. (Luk. 17:5) Vi må også benytte os af alt det den trofaste og kloge træl har tilvejebragt for at styrke vores tro. Når vi møder trusler, vil det styrke os at tænke på den forsikring Jehova gav profeten Ezekiel, der stod over for et genstridigt folk. Jehova sagde til ham: „Jeg har gjort dit ansigt lige så hårdt som deres ansigter, og din pande lige så hård som deres pander. Som diamant, hårdere end flint, har jeg gjort din pande.“ (Ez. 3:8, 9) Jehova kan om nødvendigt gøre os lige så hårde som diamant i lighed med Ezekiel.

Hvordan vi modstår fristelser

Vore modstandere har opdaget at når alt andet slår fejl, kan fristelser undertiden få en person til at give slip på sin uangribelighed. Rabsjake gjorde også brug af denne metode. Han sagde til jøderne i Jerusalem: „Således har Assyriens konge sagt: ’Overgiv jer til mig  og kom ud til mig, . . . indtil jeg kommer og tager jer med til et land ligesom jeres eget land, et land med korn og ny vin, et land med brød og vingårde, et land med olivenolietræer og honning; ja, bliv i live og dø ikke.’“ (2 Kong. 18:31, 32) Udsigten til at kunne spise friskbagt brød og drikke ny vin må have været meget fristende for dem der var spærret inde bag den belejrede bys mure!

En fængslet missionærbroder fik engang stillet en bedre tilværelse i udsigt for at svække hans standhaftighed. Han fik at vide at han ville blive ført til et „dejligt hjem“ i en „smuk have“ hvor han i seks måneder ville få tid til at tænke sig om. Vores broder forblev imidlertid åndeligt vågen og på vagt. Han mistede ikke troen og opgav ikke de kristne principper. Hvad var det der hjalp ham? Han forklarede senere: „[Jeg plejede] at tænke på Riget som det virkelige håb. . . . Fordi jeg var udrustet med kundskab om Guds rige, nærede en absolut tillid til det og ikke et øjeblik tvivlede på det, kunne jeg ikke rokkes.“

Hvor virkeligt er Guds rige for os? Patriarken Abraham, apostelen Paulus og Jesus selv kom alle sammen ud for svære prøvelser og stod dem igennem fordi Riget var virkeligt for dem. (Fil. 3:13, 14; Hebr. 11:8-10; 12:2) Hvis vi bliver ved med at sætte Riget først i vort liv og holder os dets evigvarende velsignelser for øje, kan vi også modstå fristelsen til at tage imod tilbud der for en tid kunne lette vore prøvelser. — 2 Kor. 4:16-18.

Jehova svigter os ikke

Trods alle Rabsjakes forsøg på at skræmme jøderne satte Ezekias og hans tjenere hele deres lid til Jehova. (2 Kong. 19:15, 19; Es. 37:5-7) Jehova besvarede på sin side deres bønner om hjælp ved at sende en engel som på én nat slog 185.000 ihjel i assyrernes lejr. Næste dag brød Sankerib op og flygtede beskæmmet til sin hovedstad, Nineve, med den rest af hans hær der var tilbage. — 2 Kong. 19:35, 36.

Det ses tydeligt at Jehova ikke svigtede dem der satte deres lid til ham. Nutidige eksempler på at vore brødre og søstre har stået fast under prøve, viser at det samme gælder i dag. Det er derfor med god grund at vor himmelske Fader forsikrer os: „Jeg, Jehova din Gud, griber din højre hånd, jeg er den der siger til dig: ’Vær ikke bange. Jeg vil hjælpe dig.’“ — Es. 41:13.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 13]

Over 30 gange giver Jehova os i sit ord forsikringen: „Vær ikke bange“

[Illustration på side 12]

På hvilken måde ligner Rabsjakes taktik den der benyttes af Guds folks fjender i dag?

[Illustrationer på side 15]

Et nært forhold til Jehova sætter os i stand til at bevare vores uangribelighed under prøve