En indbydelse til alle!

EN INDBYDELSE til hvad? Til at besøge et af Jehovas Vidners afdelingskontorer, der almindeligvis bliver kaldt Betel. Der er 118 af disse centre rundt om i verden. De besøgende udtrykker ofte dyb værdsættelse af det de ser der foregår på Betel.

Efter at en ung mand der studerede Bibelen, havde set de mange flittige og glade arbejdere der tjener Jehova på afdelingskontoret i Mexico, var han så imponeret at han spurgte: „Hvad skal jeg gøre for at komme til at bo og arbejde her?“ Der blev sagt til ham: „Først må du døbes. Derefter ville det være godt hvis du blev pioner, altså heltidsforkynder.“ Den unge mand fulgte forslagene, og to år senere blev han indbudt til at komme på Betel i Mexico, hvor han har været de sidste 20 år.

Hvad er Betel?

Det hebraiske ord „Betel“ betyder „Guds hus“. (1 Mos. 28:19, fdn.) Faciliteterne på de forskellige afdelingskontorer bliver brugt til at trykke og distribuere bibler og bibelsk læsestof samt til at sørge for åndelig hjælp til flere end 100.000 af Jehovas Vidners menigheder i hele verden. Næsten 20.000 betelmedarbejdere — mænd og kvinder med vidt forskellig social og kulturel baggrund — tjener uselvisk Jehova og virker til gavn for deres åndelige brødre og søstre på heltidsbasis. De der har tilbragt mange år i denne kristne tjeneste, arbejder side om side med flittige unge. Om aftenen og i weekenden overværer medlemmerne af betelfamilierne møderne i de nærliggende menigheder og går sammen med deres trosfæller i tjenesten. De bruger også deres fritid til at studere Bibelen, til adspredelser og til at tage sig af personlige anliggender.

Betelfamiliens medlemmer modtager en lille månedlig godtgørelse. De nyder velsmagende og nærende måltider og bor på rene, komfortable værelser. Betelhjemmene er ikke indrettet luksuriøst men praktisk. Mange af de besøgende er ikke alene imponerede over de velholdte bygninger, anlægget omkring dem og den velorganiserede måde alting foregår på, men også over den kærlighed og det samarbejde der er på Betel. Alle arbejder flittigt, og alligevel har ingen for travlt til at vise venlighed. På Betel er der heller ikke sociale skel eller tendens til overlegenhed på grund af den opgave man har  fået tildelt. Alle opgaver er vigtige, uanset om det drejer sig om rengøring, havearbejde, madlavning, trykkearbejde eller kontorarbejde. Betelitterne, som de der arbejder på Betel, kaldes, tjener sammen som et team for at fremme Jehovas Vidners forkyndelse. — Kol. 3:23.

Nogle betelitter fortæller

Lad os møde nogle af dem der udgør denne internationale familie. Hvad gav dem lyst til at komme på Betel? Tag for eksempel Mario. Da han blev et af Jehovas Vidner, havde han et vellønnet job i en anset tysk bilkoncern med mulighed for forfremmelse. Ikke længe efter sin dåb meldte han sig til at arbejde en uge på Betel. Han blev sat til at hjælpe i trykkeriet. Mario kunne se den markante forskel der var mellem dem han arbejdede sammen med på Betel, og hans kolleger. Så han ansøgte om at komme på Betel. Mange i Marios familie og nogle af hans kolleger forstod ikke hans beslutning, men han er glad for at han nu tjener på Betel i Selters.

Mange kommer på Betel uden nogen særlig uddannelse eller specielle færdigheder. Det gjorde Abel, som har været på Betel i Mexico i 15 år. „Jeg har lært meget på Betel,“ bemærker han. „Jeg har lært at betjene meget avancerede trykkemaskiner. Jeg ved at jeg med denne viden kunne tjene store penge uden for Betel, men jeg ville ikke have det jeg har her — et roligt, tilfredsstillende liv uden de bekymringer og den konkurrenceånd der er på mange verdslige arbejdspladser. Jeg synes jeg har fået den bedst mulige uddannelse, en der har hjulpet mig til at udvikle mig både åndeligt og intellektuelt. Jeg kunne ikke have fået sådanne åndelige goder på selv det bedste universitet.“

Et besøg kan have en positiv virkning

Blot det at besøge Betel kan have en positiv virkning på et menneskes åndelighed. Det skete for Omar i Mexico. Hans mor havde undervist ham i Bibelens sandheder, men da han var omkring 17, holdt han op  med at komme til de kristne møder og gå i tjenesten. Han kom ud i noget forkert og tillagde sig en materialistisk livsstil. Da Omar senere arbejdede for et kommunikationsselskab, var han med i en delegation der skulle besøge Betel i Mexico for at demonstrere noget udstyr. Omar fortæller: „Efter at vi havde demonstreret vores udstyr, gav vores værter os en rundvisning på Betel. Det jeg så, og den venlighed jeg mødte, fik mig til at tænke over det liv jeg førte, og hvor langt væk jeg var kommet fra Jehova. Kort efter begyndte jeg at overvære møderne igen og at studere Bibelen. Et halvt år efter mit besøg på Betel blev jeg døbt. Jeg takker Jehova for den motivation jeg fik ved at besøge Betel.“

Masahiko fra Japan var også vokset op i en familie der var Jehovas Vidner. Men på et tidspunkt syntes han at den kristne livsform var for restriktiv. Han blev dybt engageret i skolens aktiviteter og holdt op med at overvære møderne og gå i forkyndelsen. Masahiko fortæller: „En dag besluttede min familie og nogle kristne venner at de ville besøge Betel. Min familie insisterede på at jeg skulle med. Rundvisningen på Betel var til stor opmuntring for mig. Den glæde jeg følte ved at være sammen med disse kristne på turen, oplevede jeg aldrig sammen med mine venner der ikke var Jehovas Vidner. Jeg fik lyst til at følge den kristne livsvej og bad om at få et bibelstudium.“ Masahiko er nu heltidsforkynder i den menighed han er tilsluttet.

Et Jehovas vidne flyttede fra Frankrig til Moskva for at arbejde. Der mistede hun kontakten med Jehovas folk og blev åndeligt svag. Hun kom på afveje, og på et tidspunkt giftede hun sig med en der ikke var et af Jehovas Vidner. Så fik hun besøg af en åndelig søster fra Frankrig, og sammen rejste de til Sankt Petersborg for at se Betel. Hun skriver: „På Betel blev vi budt hjertelig velkommen, og det rørte mig dybt. Der var så fredfyldt, og jeg kunne mærke Jehovas ånd. Hvordan havde jeg dog kunnet begå den fejl at forlade Jehovas organisation! Efter mit besøg på Betel bad jeg Jehova om hjælp, og med fornyet beslutsomhed begyndte jeg at undervise mine børn i Bibelen.“ Ud over den hjælp denne tidligere åndeligt svage forkynder må have fået, blev hun i høj grad styrket af sit besøg på Betel og gjorde gode fremskridt.

Hvilket indtryk kan et besøg på Betel gøre på dem der ikke kender noget til Jehovas Vidner? Alberto, der var dybt involveret i politik, besøgte i 1988 afdelingskontoret i Brasilien. Den renlighed, orden og især åbenhed der prægede arbejdet, gjorde et stort indtryk på ham. Kort tid før Alberto fik denne rundvisning på Betel, havde han besøgt det seminarium hvor hans svoger var præst. Alberto kunne tydeligt se kontrasten. „Alting på seminariet virkede så hemmelighedsfuldt,“ fortæller han. Ikke længe efter sit besøg på Betel tog han imod tilbuddet om et bibelstudium, forlod politik og tjener nu som ældste.

Du er hjertelig velkommen!

Mange har gjort sig store anstrengelser for at besøge afdelingskontoret i deres eget land. I Brasilien, for eksempel, sparede Paulo og Eugenia op i fire år for at foretage den 3000 kilometer lange to-dages-bustur til Betel. De siger: „Det var alle anstrengelserne værd. Vi har nu en større forståelse af hvordan Jehovas organisation virker. Når vi fortæller dem vi studerer Bibelen med, om det arbejde der gøres på Betel, spørger de nogle gange: ’Har I nogen sinde været der?’ Det kan vi nu sige ja til.“

Er der et afdelingskontor i dit land eller i et naboland? Vi vil gerne indbyde dig til at besøge det. Du vil helt sikkert få en hjertelig velkomst og få stor åndelig gavn af at besøge Betel.

[Illustration på side 18]

Mario

[Illustration på side 18]

Abel

[Illustration på side 18]

Tyskland

[Illustration på side 18]

Japan

[Illustration på side 18]

Brasilien