„Hvem har lært Jehovas sind at kende?“
„Hvem har lært Jehovas sind at kende?“
„’Hvem har lært Jehovas sind at kende, så han kan belære ham?’ Men vi har Kristi sind.“ — 1 KOR. 2:16.
1, 2. (a) Hvad har mange mennesker ofte svært ved? (b) Hvad må vi huske angående vores måde at tænke på og Jehovas måde at tænke på?
HAR du nogen sinde haft svært ved at forstå et andet menneskes tankegang? Måske er du for nylig blevet gift og synes at du ikke helt kan forstå hvordan din ægtefælle tænker. Det er sandt at mænd og kvinder tænker og endog udtrykker sig forskelligt. I nogle kulturer er det endda sådan at mænd og kvinder taler hver sin dialekt selvom de taler samme sprog. Desuden kan forskelle i sprog og kultur medføre forskelle i tankegang og adfærd. Men jo nærmere man lærer andre at kende, jo større mulighed har man for at begynde at forstå den måde de tænker på.
2 Af ovennævnte grund bør det ikke overraske os at vores måde at tænke på adskiller sig meget fra Jehovas måde at tænke på. Gennem sin profet Esajas sagde Jehova til israelitterne: „Jeres tanker er ikke mine tanker, og mine veje er ikke jeres veje.“ Derefter fremhævede Jehova denne kendsgerning ved hjælp af et billede: „For som himmelen er højere end jorden, sådan er mine veje højere end jeres veje, og mine tanker højere end jeres tanker.“ — Es. 55:8, 9.
3. På hvilke to måder kan vi blive fortrolige med Jehova?
3 Vil det sige at vi slet ikke skal prøve at forstå Jehovas måde at tænke på? Nej. Selvom vi aldrig helt vil kunne forstå Jehovas tanker, opfordrer Bibelen os til at opnå „hans fortrolighed“, det vil sige få et nært forhold til ham. (Læs Salme 25:14; Ordsprogene 3:32). Én måde hvorpå vi kan få et nært forhold til Jehova, er ved at lægge mærke til og have respekt for hans gerninger, sådan som de er beskrevet i hans ord, Bibelen. (Sl. 28:5) En anden måde er ved at lære „Kristi sind“ at kende, idet Kristus er „den usynlige Guds billede“. (1 Kor. 2:16; Kol. 1:15) Ved at tage os tid til at læse de bibelske beretninger og tænke over dem kan vi efterhånden få en forståelse af hvordan Jehova er, og hvordan han tænker.
En tilbøjelighed vi må undgå
4, 5. (a) Hvilken tilbøjelighed må vi undgå? Forklar nærmere. (b) Hvilken forkert tankegang gjorde israelitterne sig skyldige i?
4 Når vi tænker nærmere over Jehovas gerninger, må vi undgå tilbøjeligheden til at dømme Gud efter menneskelige normer. Det er denne tilbøjelighed der hentydes til i Jehovas ord i Salme 50:21: „Du forestillede dig at jeg nok skulle blive som du.“ Som en bibelkyndig skrev for over 175 år siden: „Mennesker er tilbøjelige til at dømme Gud efter deres egne normer og antage at han er begrænset af de samme love som de mener de selv bør overholde.“
5 Vi skal passe på at vi ikke danner os en opfattelse af Jehova som passer til vores egne normer og ønsker. Hvorfor er det vigtigt? Jo, når vi læser Bibelen, kan nogle af Jehovas handlinger, på grund af vores ufuldkommenhed og begrænsninger, måske forekomme os ikke at være helt rigtige set fra vores synsvinkel. Israelitterne i fortiden faldt i den grøft og drog en forkert slutning med hensyn til Jehovas handlemåde. Læg mærke til hvad Jehova sagde til dem: „I vil sige: ’Jehovas vej er ikke rigtig.’ Hør da, Israels hus. Er min vej ikke rigtig? Er det ikke jeres veje der ikke er rigtige?“ — Ez. 18:25.
6. Hvad lærte Job, og hvordan kan vi få gavn af hans erfaring?
6 Noget der kan hjælpe os til at undgå den faldgrube at dømme Jehova efter vores egne normer, er at erkende at vores opfattelse af tingene er begrænset og undertiden helt forkert. Det måtte Job lære. Under sine prøvelser kæmpede han med fortvivlelse og blev i nogen grad selvcentreret. Han så ikke tingene i det store perspektiv. Men Jehova hjalp ham kærligt til at få en anden opfattelse. Ved at stille Job mere end 70 forskellige spørgsmål som han ikke kunne svare på, understregede Jehova at Jobs forståelse af tingene var begrænset. Job korrigerede ydmygt sit syn på tingene. — Læs Job 42:1-6.
Hvordan vi kan få „Kristi sind“
7. Hvorfor kan vi få en bedre forståelse af Jehovas tankegang ved at undersøge hvad Jesus gjorde i visse situationer?
7 Jesus efterlignede til fuldkommenhed sin Fader i alt hvad han sagde og gjorde. (Joh. 14:9) At se nærmere på hvad Jesus gjorde, vil derfor hjælpe os til at forstå Jehovas tankegang. (Rom. 15:5; Fil. 2:5) Lad os undersøge to beretninger i evangelierne.
8, 9. Hvilken situation var det, ifølge beretningen i Johannes 6:1-5, der fik Jesus til at stille Filip et spørgsmål, og hvorfor gjorde han det?
8 Se situationen for dig. Det var lige før påsken i år 32. Jesu apostle var for nylig vendt tilbage fra en bemærkelsesværdig forkyndertur gennem Galilæa. Da de var trætte efter alt det de havde oplevet, tog Jesus dem med til et øde sted ved den nordøstlige bred af Galilæas Sø. Men tusinder fulgte efter dem. Efter at Jesus havde helbredt mange af dem og lært dem mange ting, opstod der et praktisk spørgsmål. Hvordan skulle alle disse mennesker få noget at spise på dette øde sted? Jesus, der så behovet, spurgte Filip, som var fra denne egn: „Hvor skal vi købe brød så disse kan få noget at spise?“ — Joh. 6:1-5.
9 Hvorfor stillede Jesus dette spørgsmål? Spekulerede han på hvad han skulle gøre? Nej. Hvad tænkte han så på? Apostelen Johannes, der også var til stede, forklarer: „Dette sagde [Jesus] for at prøve [Filip], for selv vidste han hvad han ville gøre.“ (Joh. 6:6) I virkeligheden var det en prøve på hvilke åndelige fremskridt disciplene havde gjort. Ved at stille dem dette spørgsmål fangede han deres opmærksomhed og gav dem lejlighed til at give udtryk for deres tro på hvad han var i stand til at gøre. Men de benyttede sig ikke af denne mulighed og viste derved hvor begrænset deres forståelse i virkeligheden var. (Læs Johannes 6:7-9). Jesus viste dem derpå at han kunne gøre noget som de slet ikke havde forestillet sig. Mirakuløst bespiste han denne tusindtallige skare sultne mennesker. — Joh. 6:10-13.
10-12. (a) Hvad var formentlig grunden til at Jesus ikke straks opfyldte den græske kvindes anmodning? Forklar nærmere. (b) Hvad vil vi nu se nærmere på?
10 Denne beretning kan hjælpe os til at forstå Jesu tankegang ved en anden lejlighed. Kort efter at Jesus havde bespist denne store folkemængde, rejste han og hans apostle nordpå over Israels grænse, til området i nærheden af Tyrus og Zidon. Mens de opholdt sig der, mødte de en græsk kvinde som anmodede Jesus om at helbrede hendes datter. Til at begynde med tog Jesus ikke notits af kvinden. Men da hun blev ved med at appellere til ham, sagde Jesus til hende: „Lad først børnene blive mætte, for det er ikke rigtigt at tage børnenes brød og kaste det til de små hunde.“ — Mark. 7:24-27.
11 Hvorfor afslog Jesus i første omgang at hjælpe kvinden? Ville Jesus prøve hende, ligesom i tilfældet med Filip, for at se hvordan hun ville reagere, og give hende lejlighed til at vise sin tro? Tonen i det Jesus sagde, fremgår ikke af den bibelske tekst, men åbenbart følte kvinden ikke at hun var blevet afvist. At han benyttede udtrykket „små hunde“ om hendes folk, mildnede den sammenligning han brugte. Så måske gjorde Jesus ligesom en far eller mor der gerne vil opfylde sit barns ønske, men ikke åbent viser det fordi vedkommende gerne vil se hvor stærkt barnets ønske er. Uanset hvordan det forholder sig, opfyldte Jesus kvindens ønske så snart hun havde givet udtryk for sin tro. — Læs Markus 7:28-30.
12 Disse to beretninger giver os et godt indblik i „Kristi sind“. Lad os nu se hvordan de kan hjælpe os til bedre at forstå Jehovas sind.
Jehovas handlemåde over for Moses
13. Hvordan hjælper det os at få indblik i Jesu måde at tænke på?
13 At få indblik i Jesu måde at tænke på hjælper os til at forstå vanskelige passager i Bibelen. Det gælder for eksempel Jehovas ord til Moses efter at israelitterne havde lavet guldkalven: „Jeg har iagttaget dette folk, og se, det er et stivnakket folk. Lad mig derfor nu være, så min vrede kan blusse op imod dem og jeg kan gøre det af med dem, og lad mig gøre dig til en stor nation.“ — 2 Mos. 32:9, 10.
14. Hvordan var Moses’ reaktion på Jehovas ord?
14 Beretningen fortsætter: „Da søgte Moses at stemme Jehova sin Gud mildere, og han sagde: ’Hvorfor, Jehova, skal din vrede blusse op mod dit folk som du førte ud af Ægyptens land med stor kraft og med stærk hånd? Hvorfor skal ægypterne sige: „I ond hensigt har han ført dem ud for at dræbe dem i bjergene og gøre det af med dem og fjerne dem fra jordens flade“? Vend om fra din brændende vrede og fortryd det onde du ville gøre mod dit folk. Husk på dine tjenere Abraham, Isak og Israel, over for hvem du svor ved dig selv, idet du sagde til dem: „Jeg vil gøre jeres afkom talrigt som himmelens stjerner, og hele dette land som jeg har udpeget, vil jeg give jeres afkom, så det kan tage det i eje for stedse.“’ Da fortrød Jehova det onde som han havde talt om at ville gøre mod sit folk.“ — 2 Mos. 32:11-14. *
15, 16. (a) Hvad fik Moses lejlighed til på grundlag af det Jehova havde sagt? (b) I hvilken forstand „fortrød“ Jehova?
15 Behøvede Moses virkelig at korrigere Jehovas tankegang? På ingen måde! Jehova gav udtryk for hvad han følte sig tilskyndet til at gøre, men det var ikke hans endelige dom. I realiteten var det en prøve Jehova satte Moses på, ligesom Jesus senere satte Filip og den græske kvinde på prøve. Moses fik derved lejlighed til at give udtryk for sin mening. * Jehova havde udvalgt Moses til at være mellemmand mellem Israel og sig selv, og han respekterede sit valg af Moses til denne opgave. Ville Moses give efter for frustration? Ville han benytte lejligheden til at opfordre Jehova til at glemme Israel og i stedet gøre ham selv til en mægtig nation?
16 Moses’ svar viste hans tro på og tillid til Jehovas retfærdighed. Han tilkendegav at det ikke var sig selv han tænkte på, men at det var Jehovas navn han var bekymret for. Han ønskede ikke at Jehovas navn skulle blive vanæret. Moses viste på den måde at han forstod hvad der gemte sig i „Jehovas sind“ i denne forbindelse. (1 Kor. 2:16) Hvad førte det til? Jehova var ikke forpligtet til at handle på en bestemt måde. Derfor siger den inspirerede beretning at han „fortrød“. På hebraisk kan dette udtryk blot betyde at Jehova ikke bragte den ulykke over folket som han havde følt sig tilskyndet til.
Jehovas handlemåde over for Abraham
17. Hvordan viste Jehova stor tålmodighed i forbindelse med det der bekymrede Abraham?
17 Et andet eksempel på hvordan Jehova giver sine tjenere lejlighed til at give udtryk for deres tro og tillid, har vi i forbindelse med Abrahams anmodning vedrørende Sodoma. I denne beretning viste Jehova stor tålmodighed. Han tillod at Abraham stillede ham en række på hele otte spørgsmål. I løbet af samtalen fremsætter Abraham denne følelsesladede udtalelse: „Det er utænkeligt at du skulle handle på denne måde: at lade den retfærdige dø sammen med den ugudelige, så det må gå den retfærdige som den ugudelige! Det er utænkeligt for dig! Den der dømmer hele jorden, skulle han ikke øve ret?“ — 1 Mos. 18:22-33.
18. Hvad kan vi lære af den måde hvorpå Jehova handlede over for Abraham?
18 Hvad lærer denne beretning os om Jehovas tankegang? Behøvede Jehova at Abraham ræsonnerede med ham for at kunne træffe den rigtige afgørelse? Nej. Jehova kunne selvfølgelig fra begyndelsen have gjort Abraham opmærksom på grunden til hans beslutning. Men ved at tillade Abraham at stille disse spørgsmål gav Jehova ham tid til at forstå hans tankegang og acceptere hans beslutning. Det gav også Abraham mulighed for bedre at forstå rækkevidden af Jehovas barmhjertighed og retfærdighed. Ja, Jehova behandlede Abraham som sin ven. — Es. 41:8; Jak. 2:23.
Hvad vi kan lære
19. Hvordan kan vi efterligne Job?
19 Hvad har vi lært om „Jehovas sind“? Vi må lade Guds ord forme vores opfattelse af Jehovas sind. Vi bør ikke mene at Jehova er underlagt de samme begrænsninger som os og bedømme ham ud fra vores egne normer og tanker. Job sagde: „[Gud] er ikke en mand som jeg, at jeg skulle kunne svare ham, at vi skulle kunne gå for retten sammen.“ (Job 9:32) Når vi begynder at forstå Jehovas sind, må vi sige som Job: „Se, dette er kun omridset af hans veje, og hvad andet end en hvisken af noget høres om ham! Hvem forstår så hans vældige torden?“ — Job 26:14.
20. Hvad skal vi gøre hvis vi under vores bibellæsning støder på en passage som er vanskelig at forstå?
20 Hvad skal vi gøre hvis vi under vores bibellæsning støder på en passage som er vanskelig at forstå, specielt med hensyn til Jehovas tankegang? Hvis vi efter at have undersøgt spørgsmålet stadig ikke har et klart svar, kan vi betragte det som en prøve på vores tillid til Jehova. Vi må huske at visse bibelske udtalelser giver os lejlighed til at vise vores tillid til Jehovas storslåede egenskaber. Lad os ydmygt erkende at vi ikke forstår alt hvad han gør. (Præd. 11:5) Vi må sige som apostelen Paulus: „O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige hans domme og usporlige hans veje! For ’hvem har lært Jehovas sind at kende, eller hvem er blevet hans rådgiver?’ Eller: ’Hvem har givet ham noget først, så det skal gengældes ham?’ Fra ham og ved ham og til ham er jo alle ting. Ham tilkommer herligheden for evigt. Amen.“ — Rom. 11:33-36.
[Fodnoter]
^ par. 14 En lignende beretning findes i Fjerde Mosebog 14:11-20.
^ par. 15 Ifølge nogle hebraiskkyndige kan det hebraiske idiom „lad mig . . . være“ i Anden Mosebog 32:10 opfattes som en opfordring eller et forslag til Moses om at gå i forbøn for folket, eller ’stille sig i brechen’ mellem Jehova og folket. (Sl. 106:23; Ez. 22:30) Uanset hvordan det forholder sig, var Moses tydeligvis tilfreds med at han fik mulighed for frit at give udtryk for sin mening over for Jehova.
Husker du?
• Hvad kan hjælpe os til at undgå tilbøjeligheden til at dømme Jehova efter vores egne normer?
• Hvordan kan vi få et mere ’fortroligt forhold til Jehova’ ved at forstå Jesu måde at handle på?
• Hvad har vi lært af Jehovas samtaler med Moses og Abraham?
[Studiespørgsmål]
[Illustrationer på side 5]
Hvad kan vi lære om Jehovas måde at tænke på ved at betragte hans handlemåde over for Moses og Abraham?
