Hvad vil jeres barn sige?

TIL FORÆLDRE: I udgaven for 15. januar 2010, side 16-20, nævnte vi at man kunne opføre nogle situationsspil sammen med sine børn. Denne artikel giver nogle forslag til hvordan I kan forberede jeres barn på at klare udfordringer i skolen. Måske kan I øve jer sammen i forbindelse med Den Teokratiske Familieaften.

BØRN der er Jehovas Vidner, kommer ud for mange udfordringer. Skolekammerater spørger dem ofte hvorfor de ikke vil være med til bestemte aktiviteter, som for eksempel at synge med på nationalsangen, gå til fødselsdagsfester eller deltage i projekter der knytter sig til helligdage. Hvis nogen stiller jeres søn eller datter sådanne spørgsmål, hvad vil jeres barn så svare?

Nogle kristne børn har bare sagt: „Det kan jeg ikke være med til. Det er imod min tro.“ De fortjener ros fordi de har taget et klart standpunkt. Deres svar har måske afværget flere spørgsmål. Vi bliver i Bibelen ikke desto mindre tilskyndet til at være ’rede til at forsvare os over for enhver som kræver os til regnskab’, med andre ord give en begrundelse for vores tro. (1 Pet. 3:15) Og det kræver mere end at man blot siger: „Det kan jeg ikke være med til.“ Selv nogle der ikke er enige med os i vores synspunkter, vil måske gerne vide hvad der ligger til grund for vores beslutninger.

Mange børn og unge der er Jehovas Vidner, har ud fra publikationer som Lyt til den store Lærer fortalt deres skolekammerater beretninger fra Bibelen. Sådanne beretninger kan være en hjælp for dem til at forklare hvorfor de deltager eller ikke deltager i visse aktiviteter. Nogle elever har lyttet opmærksomt til historierne fra Bibelen, og på den måde er der blevet påbegyndt mange bibelstudier. Andre elever kan have svært ved at lytte til en hel beretning. Nogle bibelhistorier kan desuden være for vanskelige for skoleelever at forstå hvis de ikke får en fyldestgørende forklaring. Da Minhee på 11 år blev indbudt til sin venindes fødselsdagsfest, sagde hun til hende: „Bibelen siger at vi ikke må holde fødselsdag. En person i Bibelen, Johannes Døber, blev henrettet på en fødselsdag.“ Det lod dog ikke til at veninden forstod hendes forklaring, siger Minhee.

Nogle gange hjælper det at vise en elev et billede eller en beretning i en af vores bøger. Men hvad nu hvis skolemyndighederne siger at de helst ikke ser at børn giver andre elever religiøse publikationer? Kan vores børn så alligevel forkynde på en effektiv måde? Hvordan kan man da hjælpe sine børn til at ’forsvare sig’?

Hvordan man kan øve sig sammen

Det vil virke godt hvis forældrene kan spille rollen som klassekammerater i de situationsspil der opføres i hjemmet. Når børnene forsøger at forsvare deres tro, skal forældrene rose dem og vise hvordan de kan blive bedre til at ræsonnere, og forklare dem hvorfor det er vigtigt. De kan for eksempel foreslå at børnene bruger ord som elever på deres egen alder kan forstå.  Joshua på ni år siger at hans skolekammerater ikke forstod ord som „samvittighed“ og „loyalitet“. Han har derfor været nødt til at bruge enklere ord når han skulle forklare sit standpunkt for dem. — 1 Kor. 14:9.

Nogle elever der har stillet et spørgsmål, mister interessen hvis de får et langt svar. Hvis unge Jehovas Vidner forsøger at inddrage dem i en samtale og ræsonnere med dem, kan de måske fastholde deres interesse. Haneul, en pige på ti år, siger: „Mine skolekammerater kan godt lide at snakke om tingene, men bryder sig ikke om nogen forklaring.“ For at få en samtale i gang kan man stille spørgsmål og så lytte opmærksomt til de synspunkter den anden fremfører.

Nedenfor gives eksempler på hvordan kristne børn kan ræsonnere med deres skolekammerater. Det er ikke nødvendigt at huske forslagene ord for ord — ikke to børn er ens, og andre omstændigheder kan kræve andre svar. De skal altså forstå argumentationen, bruge deres  egne ord og udtrykke sig på en måde der passer til situationen og deres skolekammerater. Har I børn i skolealderen, kan I prøve at opføre disse situationsspil sammen med dem.

Det tager tid og kræver en indsats at oplære børn. Kristne forældre ønsker at indprente deres børn Bibelens principper og overbevise dem om at det er gavnligt at leve efter dem. — 5 Mos. 6:7; 2 Tim. 3:14.

Prøv at øve samtalerne nedenfor sammen med jeres børn ved den næste Teokratiske Familieaften. I vil opdage hvor godt det virker. Læg igen mærke til at det ikke er meningen at børnene skal huske ordene udenad. I kan opføre et situationsspil flere gange og ændre jeres svar for at se hvordan jeres børn tilpasser sig situationen. Når de forsøger at forklare hvorfor de tror som de gør, hjælp dem da til at opdyrke rimelighed og takt. Med tiden vil I have lært dem hvordan de kan forsvare deres tro over for klassekammerater, naboer og lærere.

[Ramme/​illustrationer på side 4, 5]

FØDSELSDAGSFESTER

Julie: Hej, Rasmus. Jeg holder en fest og vil gerne have dig med.

Rasmus: Tak fordi du tænkte på mig, Julie. Må jeg spørge hvad det er for en fest?

Julie: Det er min fødselsdag, og du kan tro det bliver sjovt.

Rasmus: Nu håber jeg ikke du bliver skuffet, men jeg kan ikke komme, for jeg går ikke til fødselsdag.

Julie: Hvorfor ikke? Vi skal bare hygge os.

Rasmus: Jeg kan også godt lide at ha’ det hyggeligt. Men vi Jehovas Vidner prøver at gøre ligesom Jesus, og han holdt ikke fødselsdag. Derfor gør jeg det heller ikke.

Julie: Men kan du ikke komme alligevel? Du behøver ikke at sige til lykke eller komme med en gave.

Rasmus: Nej, det kan jeg ikke, Julie. Det vigtigste for mig er at følge det Bibelen siger. Og den siger ikke at Jesu disciple holdt fødselsdag eller gik til den slags fester.

Julie: Jamen, mener du at jeg slet ikke skulle holde min fødselsdag?

Rasmus: Det bestemmer du helt selv. Jeg ved bare at i min familie har vi besluttet at vi ikke holder fødselsdag.

Julie: Det lyder kedeligt. Får du så slet ikke nogen gaver af dine forældre?

Rasmus: Jo, det gør jeg da. Men mine forældre venter ikke til min fødselsdag. De giver mig gaver lige så tit de har lyst. For resten, Julie, kunne du ikke tænke dig at høre om en af de første fødselsdage der blev holdt?

Julie: Ved du da noget om det?

Rasmus: Ja, i morgen vil jeg fortælle dig en spændende historie om en fødselsdag der blev holdt for længe siden.

NATIONALSANG

Sofie: Hvorfor vil du ikke synge med på nationalsangen?

Emma: Det vil jeg gerne forklare. Men kan du ikke først fortælle mig hvorfor du selv synger med på sangen?

Sofie: Det gør jeg fordi jeg er glad for mit land.

Emma: Det er jeg da også. Men synes du ikke at andre lande kan være lige så gode?

Sofie: Jo, måske.

Emma: Men man behøver ikke at rejse sig op og synge en sang for alt og alle som man godt kan lide, eller som man har respekt for, vel?

Sofie: Nej, det er selvfølgelig rigtigt. Jeg ved egentlig heller ikke hvorfor jeg synger med på sangen — måske fordi det er noget alle gør.

Emma: Der er mange der siger at deres land er det bedste i hele verden. De vil gøre hvad som helst for deres land. Men jeg har det ikke helt sådan. Jeg ville aldrig gå i krig og slå andre ihjel eller give mit liv for mit lands skyld. Gud kan ikke lide krig og nationalisme, og det kan jeg heller ikke. Det er altså derfor jeg har besluttet at jeg ikke vil synge med på nationalsangen, selvom jeg er glad for mit land.

Sofie: Nå, på den måde.

Emma: Jeg er glad for at du spurgte, Sofie. Og hvis du en anden gang vil vide hvorfor der er bestemte ting jeg gør eller ikke gør, skal du bare spørge. For resten står der i Bibelen at en konge over Babylon engang for længe siden forlangte at folk skulle bøje sig for en billedstøtte. Nogle ville ikke bøje sig for den selvom det kunne koste dem livet.

Sofie: Er det rigtigt? Hvad skete der med dem?

Emma: Det vil jeg fortælle dig om i spisefrikvarteret.

ELEVRÅDSVALG

Mads: Hvem synes du skal repræsentere vores klasse i elevrådet?

Christian: Jeg holder ikke med nogen af kandidaterne.

Mads: Hvorfor ikke?

Christian: Må jeg spørge dig hvad du synes at meningen med elevrådet er?

Mads: Jo, de siger jo at det skal lære os om demokrati og sådan noget.

Christian: Ja, jeg mener også at det handler om politik. Men som kristen vil jeg gerne følge Jesus, og han holdt sig helt uden for politik. Så jeg vil heller ikke være med til noget der ligner det. Ved du egentlig hvorfor Jesus ikke blandede sig i politik?

Mads: Næh, og jeg er sådan set også ligeglad.

Christian: Nå, men hvis du engang skulle få lyst til at vide det, vil jeg gerne fortælle dig det.

[Illustration]

„Hej, Rasmus. Jeg holder en fest og vil gerne have dig med“

[Illustration på side 3]

„Hvorfor vil du ikke synge med på nationalsangen?“