Velsignelser fra Kongen der ledes af Guds ånd
Velsignelser fra Kongen der ledes af Guds ånd
„Over ham skal Jehovas ånd hvile.“ — ES. 11:2.
1. Hvilke bekymringer har nogle givet udtryk for i forbindelse med problemerne i verden?
„HVORDAN kan menneskeheden overleve de næste 100 år i en verden hvor der politisk, socialt og miljømæssigt råder kaos?“ Det spørgsmål stillede astrofysikeren Stephen Hawking i 2006. I en artikel i tidsskriftet New Statesman kunne man læse følgende udtalelse af forfatteren Sara Maitland: „Vi har hverken afskaffet fattigdommen eller skabt verdensfred. Det ser tværtimod ud til at vi har gjort lige det modsatte. Og det er ikke fordi vi ikke har prøvet. Vi har forsøgt alt lige fra kommunisme til fri markedsøkonomi, fra Folkeforbundet til gensidig afskrækkelse ved hjælp af kernevåben. Vi har udkæmpet alt for mange ’krige der skulle gøre ende på al krig’, til at mene at vi ved hvordan man kan gøre ende på krig.“
2. Hvordan vil Jehova om kort tid håndhæve sin suverænitet over jorden?
2 Den slags udtalelser kommer ikke som nogen overraskelse for Jehovas Vidner. Bibelen fortæller at menneskene ikke blev skabt med evnen til at udøve herredømme over sig selv. (Jer. 10:23) Jehova alene er vor retmæssige Suveræn. Han alene har ret til at opstille normer for os, bestemme hensigten med vores liv og vejlede os så vi opfylder denne hensigt. Og han vil snart bruge sin myndighed til at gøre ende på menneskenes fejlslagne forsøg på at styre. Samtidig vil han udslette alle som ved at forkaste hans retmæssige suverænitet har medvirket til at holde menneskene i trældom under synd og ufuldkommenhed og under det herredømme som „denne tingenes ordnings gud“, Satan Djævelen, har udøvet. — 2 Kor. 4:4.
3. Hvad forudsagde Esajas om Messias?
3 I Paradiset i den nye verden vil Jehovas kærlige og suveræne herredømme over menneskeheden blive udøvet af det messianske rige. (Dan. 7:13, 14) Om kongen i dette rige profeterede Esajas: „Der skal komme en kvist ud af Isajs stub; og et skud fra hans rødder vil bære frugt. Og over ham skal Jehovas ånd hvile, visdoms og forstands ånd, råds og styrkes ånd, kundskabs og Jehovas frygts ånd.“ (Es. 11:1, 2) På hvilke områder har Guds hellige ånd gjort ’kvisten af Isajs stub’ — Jesus Kristus — egnet til at herske over menneskene? Hvilke velsignelser vil hans styre føre med sig? Og hvad skal vi gøre for at få del i disse velsignelser?
Gjort egnet af Gud til at herske
4-6. Hvilken omfattende kundskab gør Jesus egnet til at tjene som en vís og medfølende konge, ypperstepræst og dommer?
4 Jehova ønsker at hans jordiske undersåtter skal opnå fuldkommenhed under kyndig vejledning af en som virkelig er en vís og medfølende konge, ypperstepræst og dommer. Det er grunden til at Jehova har valgt Jesus Kristus og ved hjælp af hellig ånd har udrustet ham til at varetage disse vigtige ansvarsopgaver. Lad os se på nogle af grundene til at Jesus til fuldkommenhed vil gennemføre den opgave Gud har givet ham.
5 Jesus er den der har det mest indgående kendskab til Jehova Gud. Den enestefødte søn har kendt Faderen længere end nogen anden, Kol. 1:15) Jesus sagde selv: „Den der har set mig, har også set Faderen.“ — Joh. 14:9.
formentlig i milliarder af år. I løbet af den periode erhvervede Jesus sig et så grundigt kendskab til Jehova at han kunne beskrives som „den usynlige Guds billede“. (6 Næst efter Jehova er Jesus den der har det mest omfattende kendskab til skaberværket, inklusive menneskene. I Kolossenserbrevet 1:16, 17 står der: „Ved hjælp af ham [Guds søn] er alt andet blevet skabt i himlene og på jorden, det synlige og det usynlige, . . . Og han er før alt andet, og ved ham eksisterer alt andet.“ Tænk engang! Som Guds „værkmester“ var Jesus, når man undtager ham selv, med til hele skabelsesprocessen. Han har derfor kendskab til alt i hele universet ned til mindste detalje, lige fra de partikler atomerne består af, til den forbløffende menneskehjernes funktion. Ja, Jesus er virkelig den personificerede visdom. — Ordsp. 8:12, 22, 30, 31.
7, 8. Hvordan hjalp Guds ånd Jesus i hans tjeneste?
7 Jesus blev salvet med Guds hellige ånd. „Jehovas ånd er over mig,“ sagde Jesus, „fordi han salvede mig til at forkynde godt nyt for fattige; han sendte mig ud for at forkynde frigivelse for fanger og for blinde at de skal få deres syn igen, for at sende de undertvungne bort som frigivne, for at forkynde Jehovas velkomne år.“ (Luk. 4:18, 19) Da Jesus blev døbt, gjorde den hellige ånd ham sandsynligvis bekendt med det han havde lært i sin førmenneskelige tilværelse, også alt det Gud ønskede han skulle udrette under sin jordiske tjeneste som Messias. — Læs Esajas 42:1; Lukas 3:21, 22; Johannes 12:50.
8 Da Jesus var bemyndiget af den hellige ånd og fuldkommen både fysisk og mentalt, var han ikke alene det største menneske der nogen sinde har levet på jorden, men også den største lærer. Ja, hans tilhørere var „helt forbløffede over hans måde at undervise på“. (Matt. 7:28) For eksempel kunne Jesus tage fat om selve roden til menneskenes problemer — synd, ufuldkommenhed og uvidenhed i åndelig henseende. Han kunne også se hvad der boede i menneskers hjerter, og tog hensyn til det i sin måde at behandle dem på. — Matt. 9:4; Joh. 1:47.
9. Hvorfor bliver din tillid til Jesus som hersker større når du tænker på hvad han erfarede her på jorden?
9 Jesus har levet som menneske. Hans egne erfaringer som menneske og den nære forbindelse han havde med ufuldkomne mennesker, gjorde ham i høj grad egnet til at være konge. Apostelen Paulus skrev: „[Jesus] måtte . . . blive sine ’brødre’ lig i alle henseender, for at han kunne blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst for det der hører Gud til, for at kunne bringe et sonoffer for folkets synder. For i kraft af at han selv led da han blev sat på prøve, kan han komme dem til hjælp som sættes på prøve.“ (Hebr. 2:17, 18) Fordi Jesus „blev sat på prøve“, kan han føle med alle der bliver sat på prøve. Jesu medfølelse sås tydeligt under hans jordiske tjeneste. De syge, de handicappede, de underkuede — ja selv børnene — følte sig tiltrukket af ham. (Mark. 5:22-24, 38-42; 10:14-16) De ydmyge og de åndeligt udhungrede følte sig også draget af ham. Men de stolte, de hovmodige og de der ’ikke havde Guds kærlighed i sig’, afviste, hadede og modstod ham. — Joh. 5:40-42; 11:47-53.
10. På hvilken storslået måde beviste Jesus sin kærlighed til os?
10 Jesus gav sit liv til gavn for os. Det bedste bevis på at Jesus er egnet som hersker, er måske at han var villig til at dø for os. (Læs Salme 40:6-10). „Ingen har større kærlighed end den at han sætter sin sjæl til for sine venner,“ sagde Jesus. (Joh. 15:13) I modsætning til jordiske herskere, som ofte lever en luksuriøs tilværelse på deres undersåtters bekostning, gav Jesus sit eget liv for menneskenes skyld. — Matt. 20:28.
Bemyndiget til at gøre brug af genløsningen
11. Hvorfor kan vi have fuld tillid til Jesus som vores genløser?
11 Det er helt naturligt at Jesus som ypperstepræst er den der først og fremmest anvender værdien af sit genløsningsoffer til gavn for os. Under sin jordiske tjeneste gav Jesus os en forsmag på hvad han vil gøre som vores genløser i løbet af tusindårsriget — noget vi kan få gavn af hvis vi er trofaste! Han helbredte de syge og handicappede, oprejste døde, bespiste store folkeskarer, ja selv naturkræfterne adlød ham. (Matt. 8:26; 14:14-21; Luk. 7:14, 15) Desuden gjorde han ikke disse ting for at stille sin myndighed og magt til skue, men for at vise sin medfølelse og kærlighed. „Jeg vil. Bliv ren,“ sagde han til en spedalsk som indtrængende bad ham om at blive helbredt. (Mark. 1:40, 41) Jesus vil vise den samme medfølelse i tusindårsriget, men i globalt omfang.
12. Hvordan vil Esajas 11:9 blive opfyldt?
12 Jesus Kristus og hans medregenter vil også fortsætte det åndelige undervisningsprogram som han påbegyndte for omkring 2000 år siden. På den måde vil ordene i Esajas 11:9 blive opfyldt: „Jorden vil være fyldt med kundskab om Jehova, som vandene dækker havets bund.“ Denne guddommelige undervisning vil uden tvivl omfatte oplæring i hvordan man tager sig af jorden og de utallige skabninger der lever på den, sådan som Adam oprindelig fik til opgave. Ved slutningen af de 1000 år vil Guds oprindelige hensigt som han gav udtryk for i Første Mosebog 1:28, være gennemført, og værdien af Kristi genløsningsoffer vil være anvendt i fuld udstrækning.
Bemyndiget til at dømme
13. Hvordan viste Jesus at han elskede retfærdighed?
13 Jesus er „den der af Gud er bestemt til at dømme levende og døde“. (Apg. 10:42) Det er derfor en stor trøst at vide at Jesus er ubestikkelig, og at retfærdighed og trofasthed er spændt om hans lænder som et bælte. (Es. 11:5) Han viste tydeligt at han hadede begærlighed, hykleri og andre dårlige egenskaber, og udtrykte stærk misbilligelse af dem der var ufølsomme over for andres lidelser. (Matt. 23:1-8, 25-28; Mark. 3:5) Desuden lod han sig ikke narre af menneskers ydre, „for han vidste selv hvad der var i mennesket“. — Joh. 2:25.
14. Hvordan viser Jesus at han stadig elsker ret og retfærdighed, og hvilke spørgsmål kunne vi stille os selv?
14 Jesus viser fortsat at han elsker ret og retfærdighed idet han leder den største forkyndelses- og undervisningskampagne i historien. Hverken mennesker, menneskeskabte regeringer eller onde åndeskabninger kan hindre at dette arbejde bliver fuldført til Guds tilfredshed. Vi kan derfor have fuldstændig tillid til at den guddommelige retfærdighed vil have sejret når Harmagedon er overstået. (Læs Esajas 11:4; Mattæus 16:27). Spørg dig selv: ’Viser jeg i min tjeneste at jeg har samme indstilling som Jesus? Giver jeg Jehova det bedste jeg formår, selvom mit helbred eller mine personlige omstændigheder begrænser mine muligheder?’
15. Hvad kan tilskynde os til at give Gud det bedste vi formår?
15 Vi vil få hjælp til at tjene Gud af hele vor sjæl hvis vi husker på at forkyndelsen er Jehovas værk. Han har befalet det; gennem sin søn leder han det, og ved hjælp af den hellige ånd giver han kraft til dem der deltager i det. Værdsætter du det privilegium det er at tjene som en af Guds medarbejdere sammen med hans søn, der ledes af hans ånd? Hvem andre end Jehova kunne få mere end syv millioner mennesker, som for de flestes vedkommende bliver regnet for at være „ulærde og almindelige mennesker“, til at tage del i udbredelsen af Rigets budskab i mere end 236 lande? — Apg. 4:13.
Opnå velsignelser gennem Kristus
16. Hvad indebærer Guds løfte i Første Mosebog 22:18?
16 Jehova sagde til Abraham: „Ved dit afkom skal alle jordens nationer velsigne sig fordi du har hørt efter min røst.“ (1 Mos. 22:18) Det betyder at de som værdsætter ovennævnte løfte, tillidsfuldt kan se frem til alle de velsignelser som det messianske afkom vil udvirke. Og de tjener i dag aktivt med disse velsignelser i tanke.
17, 18. Hvilket løfte gav Jehova i Femte Mosebog 28:2, og hvad betyder det for os?
17 Til Abrahams afkom efter kødet, Israels folk, sagde Gud engang: „Alle disse velsignelser skal komme over dig og nå dig, fordi du adlyder [el.: hører efter] Jehova din Guds røst.“ (5 Mos. 28:2) Det samme gælder Guds tjenere i dag. Hvis vi ønsker Jehovas velsignelse, må vi ’adlyde’ eller ’høre efter’ hans røst. Så vil hans ’velsignelser komme over os og nå os’. Hvad vil det sige at ’adlyde’ eller ’høre efter’?
18 At ’adlyde’ eller ’høre efter’ Guds røst indebærer at man tænker alvorligt over Guds ord og det der behandles i den åndelige føde han tilvejebringer. (Matt. 24:45) Det betyder også at man adlyder Gud og hans søn. Jesus sagde: „Ikke enhver som siger til mig: ’Herre, Herre,’ vil komme ind i himlenes rige, men kun den der gør min himmelske Faders vilje.“ (Matt. 7:21) At adlyde Gud vil desuden sige at man villigt underordner sig den ordning han har sørget for, den kristne menighed og dens udnævnte ældste, der omtales som „gaver i form af mennesker“. — Ef. 4:8.
19. Hvad må vi gøre for at opnå Guds velsignelse?
19 Blandt disse „gaver i form af mennesker“ er medlemmerne af Det Styrende Råd, som repræsenterer hele den kristne menighed. (Apg. 15:2, 6) Ja, i virkeligheden er selve vores indstilling til Kristi åndelige brødre afgørende for hvilken dom vi vil få under den kommende store trængsel. (Matt. 25:34-40) En måde hvorpå vi kan opnå Guds velsignelse, er altså ved loyalt at støtte Guds salvede.
20. (a) Hvilket vigtigt ansvar har de nævnte „gaver i form af mennesker“? (b) Hvordan kan vi vise at vi værdsætter disse brødre?
20 Disse „gaver i form af mennesker“ indbefatter også medlemmerne af afdelingskontorernes udvalg, de rejsende tilsynsmænd og menighedernes ældste — som alle er udnævnt af den hellige ånd. (Apg. 20:28) Disse brødres ansvar er først og fremmest at opbygge Guds folk „indtil . . . alle når frem til enheden i troen på og i den nøjagtige kundskab om Guds søn, til en fuldvoksen mands stade, til det mål af vækst som hører Messias’ fylde til“. (Ef. 4:13) Ganske vist er de ufuldkomne, ligesom alle os andre. Men vi kan ’velsigne os selv’, hvis vi er positive over for og værdsætter deres kærlige hyrdegerning. — Hebr. 13:7, 17.
21. Hvorfor er det absolut nødvendigt at vi adlyder Guds søn?
21 Snart vil Jesus skride til handling over for Satans onde tingenes ordning. Når det sker, vil vort liv være i Jesu hænder, for Gud har bemyndiget ham til at lede den ’store skare’ til ’kilderne med livets vand’. (Åb. 7:9, 16, 17) Lad os derfor gøre vort yderste for villigt og med værdsættelse at underordne os Kongen der ledes af Jehovas ånd!
Hvad har du lært af . . .
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 17]
Jesu medfølelse kom tydeligt til udtryk da han oprejste Jairus’ datter
[Illustrationer på side 18]
Jesus Kristus leder den største forkyndelseskampagne i historien