Respekter ægteskabet som en gave fra Gud
Respekter ægteskabet som en gave fra Gud
„Af den grund forlader en mand sin fader og sin moder, og han skal holde sig til sin hustru, og de skal blive ét kød.“ — 1 MOS. 2:24.
1. Hvorfor fortjener Jehova vores respekt?
JEHOVA GUD, ægteskabets indstifter, fortjener afgjort vores respekt. Som universets suveræne Herre, vor Skaber og himmelske Fader, beskrives han med rette som giveren af „enhver god gave og enhver fuldkommen foræring“. (Jak. 1:17; Åb. 4:11) Det er et udtryk for hans store kærlighed. (1 Joh. 4:8) Alt hvad han har lært os, alt hvad han har bedt os om, og alt hvad han har givet os, har udelukkende været til gavn og til bedste for os. — Es. 48:17.
2. Hvilken vejledning gav Jehova det første ægtepar?
2 Af Bibelen fremgår det at ægteskabet er en af disse gode gaver fra Gud. Ved det første bryllup gav Jehova Adam og Eva specifik vejledning om hvordan de kunne få et lykkeligt ægteskab. (Læs Mattæus 19:4-6). Hvis de havde fulgt Guds vejledning, kunne de have oplevet en sådan varig lykke. Men de ignorerede tåbeligt Guds befaling, og det fik frygtelige konsekvenser. — 1 Mos. 3:6-13, 16-19, 23.
3, 4. (a) Hvordan viser mange i dag manglende respekt for både ægteskabet og Jehova Gud? (b) Hvilke eksempler vil vi se nærmere på i denne artikel?
3 Ligesom dette første ægtepar tager mange i dag kun lidt eller slet intet hensyn til Jehovas vejledning når de skal træffe beslutninger der vedrører deres ægteskab. Nogle forkaster ligefrem denne ordning, mens andre prøver at opstille deres egen definition af hvad et ægteskab er, alt efter deres egne ønsker. (Rom. 1:24-32; 2 Tim. 3:1-5) De ignorerer den kendsgerning at ægteskabet er en gave fra Gud, og ved at vise manglende respekt for denne gave viser de også manglende respekt for ham.
4 Det sker at selv nogle af dem der tjener Jehova, mister hans syn på ægteskabet. Nogle kristne ægtepar beslutter at lade sig separere, eller de lader sig skille uden at have noget bibelsk grundlag for det. Hvordan kan det undgås? Hvordan kan Guds vejledning i Første Mosebog 2:24 hjælpe kristne til at styrke deres ægteskab? Og hvordan kan de der overvejer at gifte sig, forberede sig til det? Lad os se på tre lykkelige ægteskaber på Bibelens tid der viser at respekt for Jehova er en afgørende forudsætning for et varigt ægteskab.
Vær loyale over for hinanden
5, 6. Hvilken situation kan have været en prøve for Zakarias og Elisabet, og hvordan blev deres loyalitet belønnet?
5 Zakarias og Elisabet gjorde alt det der var rigtigt; for eksempel giftede de sig begge med en åndeligsindet partner. Desuden udførte Zakarias trofast sine pligter som præst, og de holdt begge Guds lov efter bedste evne. De havde bestemt meget at være taknemmelige for. Men hvis du havde besøgt dem i deres hjem i Juda, ville du snart have opdaget at der manglede noget. De havde ingen børn. Elisabet var ufrugtbar, og begge var godt oppe i årene. — Luk. 1:5-7.
6 I det gamle Israel var det forbundet med stor ære at få børn, og børneflokkene var ofte temmelig store. (1 Sam. 1:2, 6, 10; Sl. 128:3, 4) Dengang kunne en israelitisk mand troløst skille sig fra sin kone hvis hun ikke fødte ham nogen børn. Zakarias, derimod, forblev loyal mod Elisabet. Han søgte ikke efter en let måde at komme ud af sit ægteskab på, og det gjorde hans kone heller ikke. Selvom det var en sorg for dem at de ikke havde nogen børn, fortsatte de med trofast at tjene Jehova i fællesskab. Til sidst belønnede Jehova dem rigt ved at lade dem få en søn i deres alderdom. — Luk. 1:8-14.
7. På hvilken anden måde var Elisabet loyal over for sin mand?
7 Elisabets loyalitet kom til udtryk på endnu en måde. Da hendes søn, Johannes, blev født, kunne Zakarias ikke tale. Han var nemlig blevet slået med stumhed fordi han havde stillet sig tvivlende over for det Guds engel fortalte ham. Zakarias må ikke desto mindre på en eller anden måde have meddelt sin kone at engelen havde sagt til ham at drengen skulle hedde Johannes. Naboerne og slægtningene ønskede at opkalde drengen efter hans far. Men Elisabet holdt loyalt fast ved sin mands vejledning til hende. Hun sagde: „Nej, nej! han skal hedde Johannes.“ — Luk. 1:59-63.
8, 9. (a) Hvordan styrker loyalitet et ægteskab? (b) På hvilke specifikke måder kan en mand og kone vise hinanden loyalitet?
8 Ligesom Zakarias og Elisabet kommer ægtepar i dag ud for skuffelser og andre vanskeligheder. Et ægteskab uden loyalitet vil ikke være lykkeligt. Flirten, pornografi, ægteskabsbrud og andet der kan true et godt ægteskab, kan uopretteligt ødelægge ægtefællernes tillid til hinanden. Og når tilliden i et ægteskab nedbrydes, begynder kærligheden at visne. Loyalitet kan på nogle måder sammenlignes med en beskyttende mur omkring familiens hjem, en mur der holder ubudne gæster og trusler borte og giver beboerne i hjemmet en vis tryghed. Når en mand og kone er loyale over for hinanden, kan de trygt leve sammen og frit give udtryk for deres dybeste tanker og følelser og derved få kærligheden mellem dem til at blomstre. Ja, loyalitet er en vigtig egenskab.
9 Jehova sagde til Adam: „En mand [forlader] sin fader og sin moder, og han skal holde sig til sin hustru.“ (1 Mos. 2:24) Hvad ligger der i det? Man må tilpasse de relationer man tidligere har haft til venner og slægtninge. Ægtefællerne må først og fremmest bruge tid på hinanden og vise hinanden opmærksomhed. De kan ikke længere lade deres venner og slægtninge komme først — på bekostning af deres nye familie. De vil heller ikke lade deres forældre blande sig i de afgørelser de som familie træffer, eller i eventuelle uoverensstemmelser. Parret må nu holde sig til hinanden. Sådan lyder Guds vejledning.
10. Hvad vil hjælpe ægtefæller til at være loyale over for hinanden?
10 Selv i religiøst delte familier lønner det sig at være loyal. En søster der er gift med en mand som ikke er et af Jehovas Vidner, siger: „Jeg er Jehova så taknemmelig fordi han har lært mig hvordan jeg skal underordne mig min mand og have dyb respekt for ham. Det at jeg er forblevet loyal, har resulteret i 47 års vedvarende kærlighed og respekt.“ (1 Kor. 7:10, 11; 1 Pet. 3:1, 2) Gør derfor en bevidst indsats for at din ægtefælle kan føle sig tryg. Vær på udkig efter måder hvorpå du i ord og handling kan forsikre din ægtefælle om at for dig er han eller hun den vigtigste person på jorden. Så vidt det står til dig, så lad ikke nogen eller noget komme imellem dig og din ægtefælle. (Læs Ordsprogene 5:15-20). Ron og Jeannette, der har været lykkeligt gift i over 35 år, siger: „Fordi vi loyalt gør det Gud forventer af os, har vi et godt og lykkeligt ægteskab.“
Samarbejde styrker ægteskabet
11, 12. Hvordan samarbejdede Akvila og Priskilla (a) i deres hjem, (b) i forbindelse med deres fælles håndværk og (c) i den kristne tjeneste?
11 Da apostelen Paulus talte om sine nære venner Akvila og Priskilla, nævnte han ikke den ene uden at nævne den anden. Dette nært forbundne par er et godt eksempel på hvad det var Gud mente da han sagde at en mand og hans hustru skulle blive „ét kød“. (1 Mos. 2:24) De arbejdede konstant sammen i deres hjem, i forbindelse med deres fælles håndværk og i den kristne tjeneste. Da Paulus første gang kom til Korinth, indbød Akvila og Priskilla ham til at bo i deres hjem, som han en tid derefter øjensynlig brugte som base for sine aktiviteter. Senere, i Efesus, stillede de deres hjem til rådighed for menighedens møder og arbejdede sammen om at hjælpe nye disciple, som Apollos, til at få en bedre forståelse af sandheden. (Apg. 18:2, 18-26) Dette nidkære par kom så til Rom, hvor de igen åbnede deres hjem så menigheden kunne holde møder dér. Senere vendte de tilbage til Efesus og styrkede brødrene. — Rom. 16:3-5.
12 En tid arbejdede Akvila og Priskilla også sammen med Paulus i deres fælles erhverv, teltmagerfaget. Igen møder vi ægteparret sammen, idet de samarbejder uden indbyrdes rivalisering eller strid. (Apg. 18:3) Men der er ingen tvivl om at det var den tid de var fælles om de kristne aktiviteter, der gav dem et stærkt og lykkeligt ægteskab. Uanset om de befandt sig i Korinth, Efesus eller Rom, var de vidt og bredt kendt som „medarbejdere i Kristus Jesus“. (Rom. 16:3) Hvor de end befandt sig, arbejdede de side om side for at fremme forkyndelsen af Riget.
13, 14. (a) Hvad kan modvirke enheden i ægteskabet? (b) Hvad kan ægtefæller gøre for at styrke deres forhold som „ét kød“?
13 Ja, når mand og kone har fælles mål og er sammen om mange aktiviteter, styrker det ægteskabet. (Præd. 4:9, 10) Sørgeligt nok er der i dag mange ægtepar som kun bruger lidt tid sammen. De har hver sit job og lange arbejdsdage. Andre bruger lang tid for at komme på arbejde eller flytter alene til udlandet for at tjene penge som de så kan sende hjem. Selv i hjemmet kan en ægtefælle føle sig isoleret og ensom på grund af den tid familien bruger på fjernsyn, hobbyer, sportsaktiviteter, computerspil eller internettet. Gælder det også din familie? Hvis det er tilfældet, kunne I da tilpasse jeres forhold så I bruger mere tid sammen? Kunne I deles om sådanne almindelige opgaver som at lave mad, vaske op eller arbejde i haven? Kunne I samarbejde om at tage jer af børnene eller af jeres aldrende forældre?
14 Det vigtigste er at man som par regelmæssigt bruger tid på de aktiviteter der har med tilbedelsen af Jehova at gøre. Når familien drøfter dagens tekst og studerer Bibelen sammen, bidrager det i høj grad til at familien får samme indstilling og samme mål. Det er også vigtigt at følges ad i forkyndelsen. Hvis det er muligt, prøv da begge at være pionerer, også selvom jeres omstændigheder kun tillader jer at være det i en måned eller et år. (Læs Første Korintherbrev 15:58). En søster der var pioner sammen med sin mand, siger: „I forkyndelsen havde vi lejlighed til at bruge tid sammen og virkelig få talt med hinanden. Fordi vi begge havde det fælles mål at hjælpe andre åndeligt, følte jeg at vi var et rigtigt team. Jeg følte mig nærmere knyttet til min mand. Han var ikke bare min ægtemand, men også en god ven.“ Når man arbejder sammen om noget opbyggende, vil ens interesser, vaner og det man prioriterer højest, lidt efter lidt falde sammen med ægtefællens, indtil begge, ligesom Akvila og Priskilla, mere og mere tænker, føler og handler som „ét kød“.
Sæt Gud først i ægteskabet
15. Hvad er forudsætningen for et lykkeligt ægteskab? Forklar.
15 Jesus vidste hvor vigtigt det var at sætte Gud først i ægteskabet. Han havde set Jehova forrette den første vielse. Han havde lagt mærke til hvor lykkelige Adam og Eva var så længe de fulgte Guds vejledning, og han havde med egne øjne set de vanskeligheder det gav da de ignorerede den. Da Jesus underviste andre, gentog han derfor sin Faders vejledning i Første Mosebog 2:24. Og så tilføjede han: „Hvad Gud har sat sammen, må intet menneske skille ad.“ (Matt. 19:6) Dyb respekt for Jehova er således stadig forudsætningen for et godt og lykkeligt ægteskab. I denne henseende var Jesu jordiske forældre, Josef og Maria, enestående eksempler.
16. Hvordan viste Josef og Maria at de satte Gud først i deres familie?
16 Josef var kærlig over for Maria og viste hende respekt. Da han først blev klar over at hun var gravid, ønskede han at være barmhjertig mod hende, og det endda førend Guds engel havde forklaret ham hvad der var sket med Maria. (Matt. 1:18-20) Som ægtepar adlød de kejserens befaling og fulgte også nøje Moseloven. (Luk. 2:1-5, 21, 22) Og selvom det kun var et krav til mænd at de skulle overvære de store religiøse højtider i Jerusalem, drog Josef og Maria hvert år derop sammen med deres familie. (5 Mos. 16:16; Luk. 2:41) På denne og andre måder bestræbte dette gudfrygtige ægtepar sig for at glæde Jehova og viste dyb respekt for det der angik tilbedelsen af ham. Man kan godt forstå at Jehova havde udvalgt dem til at tage sig af hans søn i den første del af hans liv på jorden.
17, 18. (a) På hvilke måder kan et ægtepar sætte Gud først i deres familie? (b) Hvordan vil det være til gavn for dem?
17 Sætter I også Gud først i jeres familie? Når I for eksempel skal træffe vigtige afgørelser, undersøger I så hvilke bibelske principper der gælder i den pågældende situation? Lægger I sagen frem for Gud i bøn og søger råd hos en moden kristen? Eller er I tilbøjelige til at løse problemerne ved at lade jer lede af jeres egne eller jeres slægtninges og venners følelser? Søger I at følge de mange praktiske forslag om ægteskab og familieliv vi får gennem den trofaste træl? Eller følger I blot det der er lokal skik og brug, eller populære råd fra verdslige kilder? Beder og studerer I regelmæssigt sammen, sætter I jer åndelige mål, og taler I om hvad I prioriterer højest i jeres familie?
18 Om det lykkelige ægteskab Ray og hans kone har haft igennem 50 år, siger han: „Vi har aldrig haft et problem vi ikke kunne løse, for Jehova har altid været en del af vores ’tretvundne snor’.“ (Læs Prædikeren 4:12). Danny og Trina er enige med dem. De siger: „I den tid vi har tjent Gud sammen, er vores ægteskab blevet stærkere.“ De har været lykkeligt gift i mere end 34 år. Jehova vil hjælpe de ægtepar der altid sætter ham først, til at få et lykkeligt ægteskab, og de vil blive rigt velsignet. — Sl. 127:1.
Bliv ved med at respektere Guds gave
19. Hvorfor gav Gud ægteskabet som en gave?
19 Det eneste der betyder noget for mange i dag, er deres personlige lykke. Men de der tjener Jehova, ser ikke sådan på det. De ved at Gud gav ægteskabet som en gave der skulle fremme hans hensigt. (1 Mos. 1:26-28) Hvis Adam og Eva havde respekteret denne gave, ville hele jorden være blevet et paradis, fyldt med lykkelige, retfærdige mennesker der tjente Gud.
20, 21. (a) Hvorfor bør vi betragte ægteskabet som helligt? (b) Hvilken anden gave vil vi tage op til behandling i næste uge?
20 Frem for alt betragter Guds tjenere ægteskabet som en mulighed for at ære Jehova. (Læs Første Korintherbrev 10:31). Som vi har set, er loyalitet, samarbejde og det at Gud sættes først, noget der styrker ægteskabet. Så hvad enten vi forbereder os til at blive gift, ønsker at styrke vores ægteskab eller forsøger at redde det, må vi først og fremmest betragte ægteskabet som den guddommelige og hellige ordning det er. Når vi holder os det for øje, vil vi gøre vort bedste for i ægteskabet at træffe afgørelser der er baseret på Guds ord. Derved viser vi respekt ikke alene for ægteskabets gave, men også for ham der har givet os denne gave, Jehova Gud.
21 Ægteskabet er naturligvis ikke den eneste gave Jehova har givet os. Det at blive gift er heller ikke den eneste måde at blive lykkelig på. I den næste artikel vil vi se på endnu en værdifuld gave fra Gud — den gave det er at være ugift.
Hvad vil du svare?
• Hvad bør loyalitet få kristne ægtepar til at gøre?
• Hvorfor vil det at samarbejde styrke ægteskabet?
• På hvilke måder kan ægtepar sætte Gud først i livet?
• Hvordan kan vi vise respekt for Jehova, ægteskabets indstifter?
[Studiespørgsmål]
[Illustrationer på side 15]
Når ægtepar samarbejder, hjælper det dem til at blive sammen
