Lær jeres børn at være respektfulde

ET GAMMELT dansk ord siger: „Min søn, om du vil i verden frem, så buk!“ Det sigter til at man er tilbøjelig til at være venligere og mere positivt indstillet over for dem der har gode manerer.

Hvor er det skønt at se unge der har gode manerer. En kredstilsynsmand i Honduras der følges med forkyndere i forskellige aldre i hus til hus-forkyndelsen, siger: „Jeg må konstatere at et velopdragent og respektfuldt barn ofte gør større indtryk på den besøgte end noget af det jeg siger.“

I dag, hvor mangelen på respekt bliver stadig mere udbredt, har det stor praktisk værdi at vide hvordan man skal behandle andre. Dertil kommer at Bibelen tilskynder os til at „leve et liv der er den gode nyhed om Messias værdigt“. (Fil. 1:27; 2 Tim. 3:1-5) Det er derfor af afgørende betydning at vi lærer vores børn at respektere andre. Hvordan kan vi lære dem ikke blot at være overfladisk høflige, men at nære ægte respekt? *

Andres gode manerer — en god læremester

Børn lærer ved at efterligne de eksempler de ser. Som noget helt grundlæggende kan forældre altså indprente gode manerer i deres børn ved selv at have gode manerer. (5 Mos. 6:6, 7) Det er selvfølgelig vigtigt at I taler med jeres børn om hvad det vil sige at være høflig, men det er ikke nok. De påmindelser I giver, må for alt i verden følges op af et godt eksempel.

Tag for eksempel Paula, * der blev opdraget af sin enlige mor, som var kristen. Det blev ganske naturligt for hende at vise alle respekt. Hvorfor det? Hun siger: „Mor var selv et eksempel, så det blev en selvfølge for os børn at være respektfulde.“ Et Jehovas vidne ved navn Walter lærte sine sønner at respektere deres mor, der ikke havde samme tro som dem. Han siger: „Jeg søgte at lære mine sønner at respektere deres mor ved selv at være et eksempel og aldrig tale nedsættende om hende.“ Walter fortsatte med at undervise sine drenge i Guds ord, og han bad Jehova om hjælp. Nu tjener den ene af hans sønner på et af Jehovas Vidners  afdelingskontorer, og den anden virker som pioner. Hans sønner elsker og respekterer både deres far og deres mor.

I Bibelen læser vi: „Gud er ikke uordenens men fredens Gud.“ (1 Kor. 14:33) Alt hvad Jehova foretager sig, er præget af orden. Kristne bør søge at efterligne denne side af Guds personlighed og sørge for at hjemmet er pænt og ryddeligt. Nogle forældre har lært deres børn at rede seng hver dag inden de går i skole, at lægge deres tøj på plads og hjælpe til med huslige opgaver. Hvis børnene ser at resten af hjemmet er rent og ryddeligt, er der større sandsynlighed for at de holder deres værelse rent og pænt og har orden på deres sager.

Hvilken holdning har jeres børn til det de lærer i skolen? Siger de tak til deres lærere for det de gør for dem? Giver I selv som forældre udtryk for en sådan taknemmelighed? Jeres børn vil være tilbøjelige til at have samme holdning til deres lektier og lærere som I har. Hvorfor ikke vænne dem til at takke deres lærere? At sige tak hvis nogen gør noget for én, er en udmærket måde at vise respekt på, hvad enten det drejer sig om en lærer, en læge, en butiksindehaver eller andre. (Luk. 17:15, 16) Kristne børn der skiller sig ud fra deres klassekammerater fordi de er høflige og opfører sig pænt, fortjener ros.

Også i den kristne menighed bør man være et godt eksempel når det drejer sig om manerer. Hvor er det dejligt at se unge der hører til menigheden, vise venlighed og omtanke ved at sige „tak“ og „må jeg bede om“. Når voksne viser respekt for Jehova ved at lytte opmærksomt til undervisningen ved møderne, føler unge sig tilskyndet til at efterligne dem. Børn kan lære at respektere andre ved at lægge mærke til nogle i rigssalen der viser gode manerer. For eksempel har en dreng på fire år ved navn Andrew allerede lært at sige „undskyld“ når han vil forbi nogle voksne.

Kan forældre gøre andet for at få deres børn til at forstå hvad der forventes af dem i forbindelse med god opførsel? Forældre kan og bør tage sig tid til at fortælle deres børn hvad de kan lære af de mange eksempler som findes i Guds ord. — Rom. 15:4.

Undervis ved hjælp af eksempler fra Bibelen

Samuels mor forberedte højst sandsynligt sin søn på at han skulle bøje sig for ypperstepræsten Eli. Da hun tog Samuel med til teltboligen, var han muligvis kun tre eller fire år gammel. (1 Sam. 1:28) Kunne I indøve med jeres små børn at bruge hilsener som „god morgen“, „goddag“ og „god aften“, eller hvad der ellers er skik og brug der hvor I bor? Ligesom den unge Samuel kan jeres børn også blive ’stadig mere vellidte både af Jehova og af mennesker’. — 1 Sam. 2:26.

I kan bruge beretninger i Bibelen til at fremhæve forskellen mellem respekt og respektløshed. Da Israels troløse konge, Ahazja, for eksempel ønskede at mødes med profeten Elias, sendte han ’en anfører  ud med halvtreds mand’ for at hente ham. Anføreren forlangte at profeten skulle følge med ham. Men sådan kunne man ikke tale til en der var Guds sendebud. Hvilket svar gav Elias? „Hvis jeg er en Guds mand,“ sagde han, „lad da ild fare ned fra himmelen og fortære dig og dine halvtreds mænd.“ Og dét var lige præcis hvad der skete. „Da fór ild ned fra himmelen og fortærede ham og hans halvtreds mænd.“ — 2 Kong. 1:9, 10.

En anden anfører med 50 mand blev sendt af sted for at hente Elias. Også han beordrede Elias til at følge med. Endnu en gang fór ild ned fra himmelen. Men så kom en tredje anfører med 50 mand til Elias, og denne mand viste respekt. I stedet for at udstede en ordre til Elias faldt han på knæ foran ham og sagde bønfaldende: „Sande Guds mand, lad dog min sjæl og disse dine halvtreds tjeneres sjæl være dyrebar i dine øjne. Se, ild fór ned fra himmelen og fortærede de to tidligere øverster over halvtreds og deres halvtreds mænd; men lad nu min sjæl være dyrebar i dine øjne.“ Ville Guds profet nu nedkalde ild over en der måske var frygtsom, men som talte så respektfuldt? Det ville have været utænkeligt! I stedet sagde Jehovas engel til Elias at han skulle følge med denne anfører. (2 Kong. 1:11-15) Understreger denne beretning ikke hvor stor værdi det har at vise respekt?

Da apostelen Paulus blev taget i forvaring af nogle romerske soldater ved templet, gik han ikke ud fra at han havde ret til at tale. Han spurgte respektfuldt den øverstbefalende officer: „Har jeg lov til at sige noget til dig?“ Paulus fik derpå lov til at sige noget til sit forsvar. — Apg. 21:37-40.

Under retssagen imod Jesus slog man ham i ansigtet. Han vidste imidlertid hvordan han skulle protestere imod en sådan behandling: „Hvis jeg har talt uret, så aflæg vidnesbyrd om det urette; men hvis jeg har talt ret, hvorfor slår du mig da?“ Ingen kunne finde nogen fejl ved den måde Jesus svarede på. — Joh. 18:22, 23.

I Guds ord finder man også eksempler på hvordan man kan svare hvis man får en streng irettesættelse, eller hvordan man på en respektfuld måde kan erkende at man har foretaget sig noget forkert eller været forsømmelig. (1 Mos. 41:9-13; Apg. 8:20-24) For eksempel undskyldte Abigajil den ubehøvlede måde som hendes mand, Nabal, havde behandlet David på. Og foruden at undskylde gav hun David en gave, der bestod af en stor mængde forsyninger. David var så imponeret over det Abigajil havde gjort, at han efter Nabals død valgte at gifte sig med hende. — 1 Sam. 25:23-41.

Lær jeres børn at være respektfulde, hvad enten det drejer sig om at vise respekt under prøvende omstændigheder eller blot at lægge gode manerer for dagen. Når vi på denne måde ’lader vores lys skinne for folk, herliggør vi vores Fader som er i himlene’. — Matt. 5:16.

[Fodnoter]