Værdsætter du oprigtigt dine velsignelser?

EFTER at israelitterne var blevet mirakuløst udfriet fra trældommen i Egypten, var de i begyndelsen glade for frit at kunne tilbede Jehova. (2 Mos. 14:29–15:1, 20, 21) Men kort tid efter ændrede de indstilling. De begyndte at klage over deres lod i livet. Hvorfor? De holdt op med at tænke på alt det Jehova havde gjort for dem, og begyndte i stedet at fokusere på ubekvemmelighederne ved at bo i ørkenen. De sagde til Moses: „Hvorfor har I ført os op fra Ægypten for at vi skal dø i ørkenen? Her er jo intet brød og intet vand, og vores sjæl ledes ved dette elendige brød [mannaen].“ — 4 Mos. 21:5.

Århundreder senere sang kong David af Israel: „Jeg har . . . sat min lid til din loyale hengivenhed; lad mit hjerte juble over din frelse. Jeg vil synge for Jehova, for han har handlet vel imod mig.“ (Sl. 13:5, 6) David glemte ikke hvad Jehova i sin loyale hengivenhed havde gjort for ham. Tværtimod brugte han tid på regelmæssigt at grunde over hans gerninger. (Sl. 103:2) Jehova har også handlet vel imod os, og det gør vi klogt i ikke at tage for givet. Lad os derfor se nærmere på nogle af de måder Jehova har velsignet os på i dag.

Vi har ’Jehovas fortrolighed’

Salmisten sang: „De der frygter Jehova har hans fortrolighed.“ (Sl. 25:14) Det er et stort privilegium at vi ufuldkomne mennesker kan have et nært, personligt forhold til Jehova. Men hvad nu hvis vi bliver så optaget af dagliglivets gøremål at vi bruger mindre tid til bøn? Hvad mon der så vil ske med vores gode forhold til Jehova? Som vores ven forventer Jehova at vi stoler på ham og udøser vores hjerte for ham i bøn ved at give udtryk for vores frygt, ønsker og  bekymringer. (Ordsp. 3:5, 6; Fil. 4:6, 7) Skulle vi da ikke være opmærksomme på kvaliteten af vores bønner!

Da en ung forkynder ved navn Paul gjorde sig nogle tanker om sine bønner, gik det op for ham at de kunne være bedre. * Han siger: „Jeg havde fået for vane at bruge de samme udtryk gang på gang når jeg bad til Jehova.“ Paul undersøgte emnet i Register til Vagttårnets publikationer og fandt ud af at der er omkring 180 nedskrevne bønner i Bibelen. Jehovas tjenere i fortiden havde i disse bønner givet udtryk for deres inderste følelser. Paul fortæller: „Ved at grunde over disse eksempler i Bibelen lærte jeg at være mere specifik når jeg bad. Det har hjulpet mig til at udøse mit hjerte for Jehova. Nu glæder jeg mig over at komme nær til ham i bøn.“

Vi får „mad i rette tid“

En anden af de måder Jehova har velsignet os på, er at han har givet os mange bibelske sandheder. Alt imens vi tager til os af den rigelige åndelige føde, har vi gode grunde til at „råbe af glæde af et veltilpas hjerte“. (Es. 65:13, 14) Vi må dog være på vagt over for dårlig påvirkning der kan få os til at miste begejstringen for sandheden. Hvis vi for eksempel udsætter os for frafaldnes propaganda, kan det forplumre vores tankegang og gøre os blinde for værdien af den åndelige „mad i rette tid“ som Jehova giver os gennem „den trofaste og kloge træl“. — Matt. 24:45-47.

André, der havde tjent Jehova i mange år, oplevede af bitter erfaring hvordan det er at blive ført på vildspor af frafalden lære. Han mente ikke det ville være farligt at kaste et hurtigt blik på en hjemmeside som frafaldne stod bag. Han fortæller: „I begyndelsen følte jeg mig tiltalt af de såkaldte sandheder som de frafaldne skrev om. Jo mere jeg undersøgte det de sagde, jo mere følte jeg mig i min gode ret til at forlade Jehovas organisation. Men da jeg senere gennemgik de argumenter som de frafaldne fremsætter mod Jehovas Vidner, blev jeg klar over hvor snedige disse falske lærere er. Deres ’stærke beviser’ imod os bestod af oplysninger der var taget ud af deres sammenhæng. Jeg besluttede derfor at begynde at læse vores publikationer igen og at overvære møderne. Det gik hurtigt op for mig hvor meget jeg var gået glip af.“ Lykkeligvis vendte André tilbage til menigheden.

Vi nyder godt af „hele brodersamfundet“

Vores kærlige, forenede brodersamfund er også noget Jehova har velsignet os med. (Sl. 133:1) Apostelen Peter skrev med god grund: „Elsk hele brodersamfundet.“ (1 Pet. 2:17) Som en del af det kristne brodersamfund glæder vi os over den kærlige støtte vi får fra åndelige fædre, mødre, brødre og søstre. — Mark. 10:29, 30.

 Undertiden kan forskellige omstændigheder ikke desto mindre føre til at vi får et spændt forhold til vores brødre og søstre. Man kan for eksempel let blive irriteret på nogle på grund af deres ufuldkommenheder og tillægge sig en kritisk indstilling til dem. Skulle det ske, ville det så ikke være en hjælp at huske at Jehova elsker sine tjenere trods deres ufuldkommenheder? „Hvis vi siger: ’Vi har ingen synd,’ vildleder vi os selv, og sandheden er ikke i os.“ (1 Joh. 1:8) Burde vi ikke gøre en indsats for at ’blive ved med at affinde os med hinanden og frit at tilgive hinanden’? — Kol. 3:13.

En ung pige ved navn Ann måtte på den hårde måde sande hvor stor værdi det kristne brodersamfund har. Hun opførte sig omtrent som den fortabte søn i Jesu lignelse, og derved gled hun bort fra den kristne menighed. Senere kom hun til fornuft og vendte tilbage til sandheden. (Luk. 15:11-24) Hvad lærte Ann af denne oplevelse? Hun fortæller: „Nu hvor jeg er vendt tilbage til Jehovas organisation, sætter jeg pris på alle mine brødre og søstre trods deres ufuldkommenheder. Før i tiden var jeg hurtig til at kritisere dem. Men nu er jeg besluttet på ikke at lade noget som helst hindre mig i at drage nytte af de velsignelser jeg nyder blandt mine trosfæller. Der er intet ude i verden som det er værd at forlade det åndelige paradis for.“

Vær altid taknemmelig for dine velsignelser

Håbet om at Guds rige vil løse menneskehedens problemer, er en uvurderlig skat. Da vi først fik dette håb, svulmede vort hjerte af taknemmelighed! Vi følte det ligesom købmanden i Jesu lignelse, der „solgte . . . alt hvad han havde“ for at kunne købe „én perle af stor værdi“. (Matt. 13:45, 46) Jesus nævnte ikke noget om at købmanden nogen sinde mistede sin værdsættelse af perlen. Måtte vi heller aldrig miste værdsættelsen af vores vidunderlige håb. — 1 Thess. 5:8; Hebr. 6:19.

Læg mærke til eksemplet med Jean, der har tjent Jehova i over 60 år. Hun siger: „Det der har hjulpet mig til at have Guds rige i tanke, er at fortælle andre om det. At se deres øjne lyse op fordi de har forstået hvad Guds rige er, har en positiv virkning på mig. Når jeg ser hvor stor en forandring budskabet om Riget kan gøre ved folk der studerer Bibelen, får det mig til at tænke: ’Hvor er det et fantastisk budskab jeg kan fortælle andre!’“

Vi har gode grunde til at være taknemmelige for de mange åndelige velsignelser vi nyder. Vi kan være plaget af prøvelser som modstand, sygdom, alderdom, nedtrykthed, dødsfald og økonomiske vanskeligheder, men vi ved at de kun er midlertidige. Under Guds rige vil vi ikke alene blive velsignet i åndelig henseende, men også rent fysisk. Enhver prøvelse vi nu måtte udholde, vil blive fjernet i den nye tingenes ordning. — Åb. 21:4. 

Lad os i mellemtiden tænke på alle de åndelige velsignelser vi har, og vise værdsættelse ligesom salmisten der sang: „Mange ting har du gjort, Jehova, min Gud: dine undere og hvad du har udtænkt til os; ingen kan sidestilles med dig. Ville jeg fortælle og tale om dem, er de for talrige til at jeg kan opregne dem.“ — Sl. 40:5.

[Fodnote]

[Illustration på side 18]

Vi får åndelig hjælp når vi kommer ud for prøvelser