Hvem er den vigtigste person i dit liv?
Hvem er den vigtigste person i dit liv?
„Du alene er den Højeste over hele jorden.“ — Sl. 83:18.
1, 2. Hvorfor er det ikke nok blot at kende Jehovas navn for at opnå frelse?
FØRSTE gang du så Jehovas navn, var måske da nogen viste dig hvad der står i Salme 83:18. Det kan være at det overraskede dig at læse ordene: „Så man kan vide at du, hvis navn er Jehova, du alene er den Højeste over hele jorden.“ Siden da har du sikkert brugt netop dette skriftsted når du ville hjælpe andre til at lære vores kærlige Gud, Jehova, at kende. — Rom. 10:12, 13.
2 Det er vigtigt at folk lærer Jehovas navn at kende, men det er ikke nok blot at kende hans navn. Læg mærke til at salmisten fremhævede endnu en kendsgerning om Jehova som har stor betydning for at vi kan blive frelst. Han sagde: „Du alene er den Højeste over hele jorden.“ Ja, Jehova er den vigtigste person i hele universet. Som Skaberen af alle ting har han ret til at forvente at alle hans skabninger underlægger sig ham. (Åb. 4:11) Vi har derfor god grund til at spørge os selv: ’Hvem er den vigtigste person i mit liv?’ Det er af stor betydning at vi omhyggeligt overvejer det svar vi giver!
Spørgsmålet der blev rejst i Edens Have
3, 4. Hvad gjorde Satan for at bedrage Eva, og hvad blev udfaldet?
3 Alvoren i spørgsmålet om hvem der er den vigtigste person i vores liv, fremgår klart af det der skete i Edens Have. Dér prøvede den oprørske engel der senere blev kendt som Satan Djævelen, at lokke den første kvinde, Eva, til at prioritere sine egne ønsker højere end Jehovas befaling om ikke at spise frugten af et bestemt træ. (1 Mos. 2:17; 2 Kor. 11:3) Hun bukkede under for denne fristelse og viste derved at hun ikke respekterede Jehovas suverænitet. Eva anerkendte ikke Jehova som den vigtigste person i sit liv. Men hvordan var Satan i stand til at bedrage hende?
4 Satan brugte flere former for list da han talte med Eva. (Læs Første Mosebog 3:1-5). For det første brugte Satan ikke Jehovas personlige navn. Han talte blot om „Gud“. I modsætning hertil anvendte den der skrev Første Mosebog, Jehovas navn i det første vers i det pågældende kapitel. For det andet talte Satan ikke om Guds „påbud“, men blot om hvad Gud havde „sagt“. (1 Mos. 2:16) På denne underfundige måde prøvede Satan måske at bagatellisere vigtigheden af dette påbud. For det tredje anvendte Satan flertalsformen „I“ selvom han kun talte med Eva. På den måde kan han have forsøgt at appellere til hendes stolthed og få hende til at føle sig betydningsfuld — som om hun var bemyndiget til at udtale sig på sine egne og sin mands vegne. Hvad skete der? Eva påtog sig tydeligvis at tale for dem begge, for hun sagde til slangen: „Af frugten på havens træer har vi lov at spise.“
5. (a) Hvad fik Satan Eva til at fokusere på? (b) Hvad viste Eva ved at spise af den forbudte frugt?
5 Satan fordrejede også kendsgerningerne. Ved at spørge om det var rigtigt at Gud havde sagt at Adam og Eva ’ikke måtte spise af hvert eneste træ i haven’, antydede han at Guds påbud var urimeligt. Dernæst fik Satan Eva til at tænke på sig selv og hvordan hun måske kunne forbedre sin situation ved at „blive som Gud“. Det lykkedes Satan at få hende til at fokusere på træet og dets frugt i stedet for på sit forhold til Gud som havde givet hende alt. (Læs Første Mosebog 3:6). Ved at spise af frugten viste Eva at Jehova ikke var den vigtigste person i hendes liv.
Spørgsmålet der blev rejst på Jobs tid
6. Hvordan satte Satan spørgsmålstegn ved Jobs uangribelighed, og hvad fik Job derved lejlighed til?
6 Mange hundrede år senere fik den trofaste Job lejlighed til at vise hvem der var den vigtigste person i hans liv. Da Jehova henledte Satans opmærksomhed på Jobs uangribelighed, svarede Satan udfordrende: „Er det for intet Job frygter Gud?“ (Læs Job 1:7-10). Satan benægtede ikke at Job var lydig mod Gud, men han satte spørgsmålstegn ved hans motiver. Han insinuerede at Job ikke tjente Jehova af kærlighed, men af selviskhed. Ingen andre end Job kunne bevise at denne anklage var falsk, og det fik han lejlighed til at gøre.
7, 8. Hvilke trængsler kom Job ud for, og hvad viste han ved sin trofasthed og udholdenhed?
7 Jehova tillod Satan at udsætte Job for den ene ulykke efter den anden. (Job 1:12-19) Hvordan reagerede Job på alt dette? Vi får at vide at han ’ikke syndede og ikke tillagde Gud noget utilbørligt’. (Job 1:22) Men det bragte ikke Satan til tavshed. Han uddybede sin anklage med ordene: „Hud for hud; et menneske giver alt hvad han har, for sin sjæl.“ * (Job 2:4) Satan påstod at hvis Job blev udsat for fysiske lidelser, ville han ikke længere betragte Jehova som den vigtigste person i sit liv.
8 Job blev vansiret af en modbydelig sygdom, og så prøvede hans kone at presse ham til at forbande Gud og dø. Senere blev han af tre falske trøstere anklaget for alvorlige overtrædelser. (Job 2:11-13; 8:2-6; 22:2, 3) Men på trods af alle disse lidelser nægtede Job at opgive sin uangribelighed. (Læs Job 2:9, 10). Ved sin trofasthed og udholdenhed viste han at Jehova var den vigtigste person i hans liv. Job viste også at det selv for et ufuldkomment menneske er muligt at være et svar på Djævelens falske anklager. — Jævnfør Ordsprogene 27:11.
Jesu fuldkomne svar
9. (a) Hvordan prøvede Satan at friste Jesus til at fokusere på et fysisk behov? (b) Hvordan reagerede Jesus på denne fristelse?
9 Kort efter Jesu dåb prøvede Satan at friste Jesus til at fokusere på selviske ønsker i stedet for at lade Jehova være den vigtigste person i sit liv. Djævelen udsatte Jesus for tre fristelser. Først prøvede han at udnytte Jesu behov for føde ved at friste ham til at forvandle sten til brød. (Matt. 4:2, 3) Jesus havde lige fastet i 40 dage og var meget sulten. Så Djævelen opfordrede ham til at misbruge sine mirakuløse evner for at stille sin sult. Hvordan reagerede Jesus? I modsætning til Eva fokuserede Jesus på Jehovas ord og afviste straks fristelsen. — Læs Mattæus 4:4.
10. Hvorfor udfordrede Satan Jesus til at styrte sig ned fra templets tinde?
10 Satan prøvede også at få Jesus til at handle selvisk idet han udfordrede ham til at styrte sig ned fra templets tinde. (Matt. 4:5, 6) Hvad håbede Satan at opnå? Satan påstod i realiteten at hvis Jesus kunne falde ned uden at komme til skade, ville det bevise at han var „søn af Gud“. Djævelen ønskede tydeligvis at Jesus ville blive overdrevent optaget af sit eget omdømme, endda så meget at han for at bevare det ville lade sig redde mirakuløst. Satan vidste at nogle af stolthed og for ikke at tabe ansigt ville lade sig udfordre til at gøre noget farligt. Satan brugte et skriftsted forkert, men vi kan se at Jesus havde den rette forståelse af Jehovas ord. (Læs Mattæus 4:7). Ved at afvise Djævelens udfordring beviste Jesus igen at Jehova var den vigtigste person i hans liv.
11. Hvorfor afslog Jesus Djævelens tilbud om at få alle verdens riger?
11 I sit sidste forsøg på at friste Jesus gik Satan så vidt som til at tilbyde ham alle verdens riger. (Matt. 4:8, 9) Jesus afslog med det samme tilbuddet. Han var klar over at hvis han tog imod tilbuddet, ville det være det samme som at forkaste Jehovas suverænitet — Guds ret til at herske som den Højeste. (Læs Mattæus 4:10). I forbindelse med hver enkelt fristelse svarede Jesus Satan ved at citere skriftsteder der indeholder Jehovas navn.
12. Hvilken vanskelig beslutning kom Jesus til at stå over for hen imod afslutningen af sit jordiske liv, og hvad kan vi lære af hans reaktion?
12 Da Jesus nærmede sig afslutningen af sit jordiske liv, kom han til at stå over for en meget svær beslutning. Han havde gang på gang givet udtryk for sin villighed til at give sit liv som et offer. (Matt. 20:17-19, 28; Luk. 12:50; Joh. 16:28) Men samtidig vidste han at han ville blive falskeligt anklaget og dømt af det jødiske retsvæsen og henrettet som en gudsbespotter. Dette bekymrede ham dybt. Han bad: „Min Fader, hvis det er muligt, så lad dette bæger gå mig forbi.“ Men så tilføjede han: „Dog, ikke som jeg vil, men som du vil.“ (Matt. 26:39) Ja, Jesu trofasthed lige til døden beviste ud over enhver tvivl hvem der var den vigtigste person i hans liv!
Vores svar
13. Hvad har vi lært af Evas, Jobs og Jesu Kristi eksempel?
13 Hvad har vi lært indtil nu? Af Evas eksempel har vi lært at de der giver efter for selviske ønsker eller tillægger sig selv for stor betydning, afslører at Jehova ikke er den vigtigste person i deres liv. Ved at betragte Job, som bevarede sin uangribelighed, har vi lært at selv ufuldkomne mennesker kan vise at de sætter Jehova først i deres liv ved trofast at udholde trængsler — selv når de ikke helt forstår årsagen til dem. (Jak. 5:11) Endelig har Jesu eksempel lært os at være villige til at blive vanæret og ikke lægge for stor vægt på vores personlige omdømme. (Hebr. 12:2) Men hvordan kan vi anvende det vi har lært?
14, 15. Hvordan var Jesu reaktion på fristelser anderledes end Evas, og hvordan kan vi efterligne Jesus? (Kommentér illustrationen på side 18).
14 Lad aldrig fristelser få dig til at glemme Jehova. Eva rettede hele sin opmærksomhed mod den fristelse der var lige for øjnene af hende. Hun så at „træet var godt at spise af og at det var noget øjnene længtes efter, ja, træet var indbydende at se på“. (1 Mos. 3:6) Hvilken kontrast til den måde Jesus reagerede på da Satan fristede ham tre gange! Hver gang så han bag om fristelsen og holdt sig konsekvenserne for øje. Han satte sin lid til Guds ord og brugte også Jehovas navn.
15 Hvad retter vi vores opmærksomhed mod når vi står over for fristelser til at gøre noget Jehova ikke vil synes om? Jo mere vi fokuserer på fristelsen, jo stærkere vil det urette ønske blive. (Jak. 1:14, 15) Vi er nødt til hurtigt at gøre noget for at fjerne ønsket, selv hvis et sådant skridt synes at være lige så drastisk som at fjerne en legemsdel. (Matt. 5:29, 30) Ligesom Jesus må vi holde os for øje hvilke konsekvenser vores handlinger kan få — hvordan de vil påvirke vores forhold til Jehova. Vi må huske på hvad hans ord, Bibelen, siger. Kun på den måde kan vi vise at Jehova er den vigtigste person i vores liv.
16-18. (a) Hvad kunne gøre os modløse og bekymrede? (b) Hvad vil hjælpe os til at holde modet oppe trods vanskelige situationer?
16 Lad aldrig personlige tragedier få dig til at blive bitter på Jehova. (Ordsp. 19:3) Efterhånden som vi nærmer os afslutningen på denne onde verden, er der flere og flere af Jehovas tjenere der rammes af ulykker og tragedier. Vi forventer ikke at blive beskyttet mirakuløst. Ligesom Job kan vi blive dybt berørt hvis vi mister en af vores kære eller på anden måde lider ondt.
17 Job forstod ikke hvorfor Jehova tillod at han blev ramt af så meget ondt, og vi forstår måske heller ikke altid hvorfor visse ting sker. Det kan være at vi har hørt om trofaste brødre der er blevet dræbt under et jordskælv, som det for eksempel skete i Haiti, eller som følge af andre naturkatastrofer. Eller vi kender måske en broder eller søster der er blevet offer for vold eller er omkommet i en forfærdelig ulykke. Det kan også være at vi selv befinder os i en meget vanskelig situation eller føler os uretfærdigt behandlet. Måske tænker vi fortvivlet: ’Hvorfor, Jehova? Hvorfor lige mig? Hvad har jeg gjort forkert?’ (Hab. 1:2, 3) Hvad kan hjælpe os til at holde modet oppe?
18 Når sådanne ting sker, må vi passe på at vi ikke begynder at tænke at det skyldes Jehovas vrede. Det understregede Jesus da han kommenterede to tragiske ulykker der havde fundet sted på hans tid. (Læs Lukas 13:1-5). Mange ulykker sker som følge af „tid og tilfælde“. (Præd. 9:11) Men uanset årsagen til vores bekymringer kan vi holde modet oppe hvis vi altid ser hen til „al trøsts Gud“. Han vil give os den styrke vi behøver for at forblive trofaste. — 2 Kor. 1:3-6.
19, 20. Hvad hjalp Jesus til at udholde ydmygende situationer, og hvad kan hjælpe os til at gøre det samme?
19 Lad aldrig stolthed eller frygt for at blive vanæret styre dine handlinger. Jesu ydmyghed satte ham i stand til at ’tømme sig selv og tage en træls skikkelse på’. (Fil. 2:5-8) Han kunne udholde mange ydmygende situationer fordi han stolede på Jehova. (1 Pet. 2:23, 24) På den måde viste Jesus at det at gøre Jehovas vilje var det vigtigste i hans liv, og derfor blev han ’ophøjet til en højere stilling’. (Fil. 2:9) Jesus tilskyndede sine disciple til at efterligne hans eksempel. — Matt. 23:11, 12; Luk. 9:26.
20 Nogle gange kan vores tro blive prøvet på en måde der gør os forlegne. Men vi må have samme tillid som den apostelen Paulus havde. Han sagde: „Af netop den grund er det også at jeg lider disse ting, men jeg skammer mig ikke derover. For jeg kender den som jeg har fået tro på, og jeg har tillid til at han kan vogte hvad jeg har betroet i hans varetægt indtil den dag.“ — 2 Tim. 1:12.
21. Midt i denne selviske verden hvad er du da besluttet på at gøre?
21 Bibelen har forudsagt at mennesker på vores tid vil være „egenkærlige“. (2 Tim. 3:2) Det skal derfor ikke undre os at vi er omgivet af mennesker der sætter sig selv i centrum. Lad os aldrig blive påvirket af en sådan selvisk indstilling! Uanset om vi står over for fristelser, rammes af tragedier eller udsættes for vanære, må vi hver især være besluttet på at vise at Jehova virkelig er den vigtigste person i vores liv!
[Fodnote]
^ par. 7 Nogle hebraiskkyndige mener at udtrykket „hud for hud“ kan indeholde tanken om at Job selvisk ville tillade at hans børn og husdyr mistede deres hud, eller liv, hvis blot han kunne bevare sin egen hud, eller sit eget liv. Andre mener at udtrykket snarere betyder at en person ville være villig til at miste noget af sin hud hvis han derved kunne redde sit liv. For eksempel ville en måske hæve armen for at afværge et slag mod sit hoved og således miste noget af sin hud for at bevare sin hud, eller sit liv. Uanset hvilken tanke der kan have ligget bag dette idiom, bruges det her af Satan for at sige at Job gerne ville opgive alt for at redde sit liv.
Hvad kan vi lære . . .
• ved at se på hvad Satan gjorde for at bedrage Eva?
• af Jobs reaktion på de ulykker han blev ramt af?
• ved at tænke på hvad Jesus først og fremmest fokuserede på?
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 17]
Eva fokuserede ikke på sit forhold til Jehova
[Illustration på side 18]
Jesus afviste Satans fristelser og fokuserede på at gøre Jehovas vilje
[Illustrationer på side 20]
Forkyndelse fra telt til telt efter jordskælvet i Haiti
I vanskelige tider kan vi se hen til „al trøsts Gud“
