’O dyb af Guds visdom!’
’O dyb af Guds visdom!’
„O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige hans domme og usporlige hans veje!“ — ROM. 11:33.
1. Hvilken forret er den største døbte kristne har fået?
HVILKEN forret er den største du nogen sinde har fået? Umiddelbart tænker du måske på en opgave du har fået tildelt, eller en ære der er blevet vist dig. For døbte kristne er den største forret imidlertid at de har fået et nært forhold til den eneste sande Gud, Jehova. Det har ført til at de er blevet „kendt af ham“. — 1 Kor. 8:3; Gal. 4:9.
2. Hvorfor er det så stor en forret at kende Jehova og være kendt af ham?
2 Hvorfor er dét at kende Jehova og at blive kendt af ham så stor en forret? Fordi Jehova er den mest betydningsfulde person i universet, og fordi han beskytter og værner dem han elsker. Profeten Nahum blev inspireret til at skrive: „Jehova er god, en fæstning på trængselens dag. Og han kender dem der søger tilflugt hos ham.“ (Nah. 1:7; Sl. 1:6) Ja, i virkeligheden afhænger vores mulighed for at opnå evigt liv af at vi lærer den sande Gud og hans søn, Jesus Kristus, at kende. — Joh. 17:3.
3. Hvad indebærer det at lære Gud at kende?
3 At lære Gud at kende indebærer mere end blot at kende hans bogstavelige navn. Vi må lære ham at kende som en ven og forstå hvad han synes om og ikke synes om. Det har også stor betydning at leve i overensstemmelse med kundskaben om Gud, for derved viser vi netop at vi har lært ham at kende. (1 Joh. 2:4) Men der kræves noget mere hvis vi virkelig vil kunne sige at vi kender Jehova. Vi må vide ikke alene hvad han har gjort, men også hvordan og hvorfor han har gjort det. Jo bedre vi forstår Jehovas hensigt, jo mere forundres vi over ’dybden af Guds visdom’. — Rom. 11:33.
En Gud der har en hensigt
4, 5. (a) Hvad betyder ordet „forsæt“, både på dansk og på græsk? (b) Giv et eksempel på at man kan nå et mål (en hensigt, et forsæt) på mere end én måde?
4 Jehova er en Gud der har en hensigt. Bibelen taler om hans „evige forsæt“. (Ef. 3:10, 11) Hvad betyder dette udtryk egentlig? Det græske ord for „forsæt“ betyder i Bibelen, ligesom det danske ord, „noget man sætter sig for“, et mål man arbejder hen imod, og dette mål kan nås på mere end én måde.
5 Som eksempel kunne vi forestille os en person som ønsker at rejse til et bestemt sted. Det er hans mål, hans hensigt eller forsæt, at nå til dette sted. Han har forskellige muligheder at vælge imellem med hensyn til det transportmiddel og den rute han vil benytte. Mens han følger den valgte rute, møder han måske uventede vejrforhold, trafikpropper og vejspærringer på grund af vejarbejde, noget som tvinger ham til at vælge en anden rute. Men uanset hvilke ændringer han må foretage, vil han have nået sit mål når han ankommer til sit bestemmelsessted.
6. Hvordan har Jehova vist sig at være fleksibel med hensyn til at gennemføre sin hensigt?
6 Jehova har på tilsvarende måde vist en betydelig fleksibilitet med hensyn til at gennemføre sit evige forsæt. Idet han tager hensyn til sine fornuftbegavede skabningers frie vilje, tilpasser han uden besvær den måde hvorpå han vil gennemføre sit forsæt. Lad os for eksempel se på hvordan Jehova fuldbyrder sin hensigt vedrørende det lovede afkom. Oprindelig sagde Jehova til det første menneskepar: „Bliv frugtbare og talrige og fyld jorden og underlæg jer den.“ (1 Mos. 1:28) Blev denne erklærede hensigt forpurret ved oprøret i Edens Have? Absolut ikke! Jehova reagerede øjeblikkelig på denne nye situation ved at vælge en alternativ „rute“ for at nå sin hensigt. Han forudsagde at der ville fremstå et „afkom“ der ville råde bod på den skade som oprørerne havde forvoldt. — 1 Mos. 3:15; Hebr. 2:14-17; 1 Joh. 3:8.
7. Hvad lærer vi af Jehovas beskrivelse af sig selv i Anden Mosebog 3:14?
7 Jehovas evne til at tilpasse sig nye omstændigheder under gennemførelsen af sin hensigt stemmer med en beskrivelse han gav af sig selv. Da Moses forelagde Jehova de faktorer der muligvis kunne hindre ham i at fuldføre den opgave han havde fået overdraget, gav Jehova ham følgende forsikring: „’JEG VIL VÆRE DET SOM JEG VIL VÆRE.’ Og han tilføjede: ’Sådan skal du sige til Israels sønner: „JEG VIL VÆRE har sendt mig til jer.“’“ (2 Mos. 3:14) Ja, Jehova kan blive hvad som helst det er nødvendigt for ham at blive for at gennemføre sin hensigt! Dette skildres smukt af apostelen Paulus i kapitel 11 i Romerbrevet. Her taler han om et symbolsk oliventræ. En undersøgelse af dette billede vil give os en større forståelse af dybden af Jehovas visdom, hvad enten vi har det himmelske håb eller håbet om at opnå evigt liv her på jorden.
Jehovas hensigt vedrørende det forudsagte afkom
8, 9. (a) Hvilke fire grundlæggende ting vil hjælpe os til at forstå billedet med oliventræet? (b) Hvad vil svaret på spørgsmålet om hvorvidt alle de 144.000 er kødelige israelitter, vise?
8 Før vi kan forstå billedet med oliventræet, er der fire ting vi må være klar over vedrørende den fremadskridende gennemførelse af Jehovas hensigt i forbindelse med det forudsagte afkom. For det første lovede Jehova Abraham at „alle jordens nationer [skulle] velsigne sig“ ved hjælp af hans afkom, hans efterkommere. (1 Mos. 22:17, 18) For det andet fik Israels folk, som stammede fra Abraham, stillet i udsigt at blive „et kongerige af præster“. (2 Mos. 19:5, 6) For det tredje: Da flertallet af de kødelige israelitter ikke tog imod Messias, tog Jehova skridt til på anden måde at frembringe „et kongerige af præster“. (Matt. 21:43; Rom. 9:27-29) Og endelig: Jesus er den primære del af Abrahams „afkom“, men andre har fået den forret at blive en del af dette „afkom“. — Gal. 3:16, 29.
9 Ud over disse fire grundlæggende ting får vi i Åbenbaringens Bog at vide at et samlet antal på 144.000 vil komme til at herske sammen med Jesus som konger og præster i himmelen. (Åb. 14:1-4) De omtales også som „Israels sønner“. (Åb. 7:4-8) Vi kan derfor spørge: Er de 144.000 alle sammen israelitter, eller jøder, efter kødet? Svaret på dette spørgsmål vil vise at Jehova er fleksibel med hensyn til den måde hans hensigt bliver gennemført på. Lad os nu se hvordan apostelen Paulus’ brev til romerne hjælper os til at finde svaret.
„Et kongerige af præster“
10. Hvad havde kun det kødelige Israel udsigt til?
10 Som tidligere nævnt var det udelukkende de kødelige israelitter der havde udsigt til at blive „et kongerige af præster og en hellig nation“. (Læs Romerbrevet 9:4, 5). Men hvad ville der ske når det lovede afkom fremstod? Ville det være muligt for det kødelige Israel at tilvejebringe det fulde antal på 144.000 åndelige israelitter som skulle udgøre den sekundære del af Abrahams afkom?
11, 12. (a) Hvornår begyndte udvælgelsen af dem der skulle udgøre det himmelske kongerige, og hvordan reagerede flertallet af de jøder der levede dengang? (b) Hvordan fuldstændiggjorde Jehova antallet af dem der skulle udgøre Abrahams afkom?
11 Læs Romerbrevet 11:7-10. Som nation betragtet forkastede det første århundredes jøder Jesus. Herefter var de ikke længere de eneste der havde mulighed for at blive en del af Abrahams afkom. Men da udvælgelsen af dem der skulle udgøre det himmelske „kongerige af præster“, begyndte på pinsedagen i år 33, var der nogle retsindige jøder der tog imod indbydelsen. Da de kun var nogle få tusind i tal, var de som „en rest“ i sammenligning med hele den jødiske nation. — Rom. 11:5.
12 Hvordan ville Jehova tilvejebringe „det fulde antal“ af dem der skulle være Abrahams afkom? (Rom. 11:12, 25) Læg mærke til apostelen Paulus’ svar: „Dog er det ikke sådan at Guds ord har slået fejl. For ikke alle som stammer fra [det kødelige] Israel er virkelig ’Israel’. Heller ikke er de alle børn [en del af Abrahams åndelige afkom] fordi de er Abrahams [bogstavelige] afkom, . . . Det vil sige, børnene ifølge kødet er ikke virkelig Guds børn, men børnene ifølge løftet bliver regnet for afkommet.“ (Rom. 9:6-8) En kødelig afstamning fra Abraham var altså ikke en absolut betingelse for gennemførelsen af Jehovas hensigt vedrørende afkommet.
Det symbolske oliventræ
13. Hvad symboliserer (a) oliventræet, (b) dets rod, (c) dets stamme og (d) dets grene?
13 Apostelen Paulus fortsætter med at sammenligne dem der bliver en del af Abrahams afkom, med grenene på et symbolsk oliventræ. * (Rom. 11:21) Dette ædle oliventræ er et symbol, eller billede, på gennemførelsen af Guds hensigt vedrørende Abrahamspagten. Træets rod er hellig og er et billede på Jehova som den der giver det åndelige Israel liv. (Es. 10:20; Rom. 11:16) Stammen er et billede på Jesus som den primære del af Abrahams afkom. Grenene udgør tilsammen „det fulde antal“ af dem der hører til den sekundære del af Abrahams afkom.
14, 15. Hvem blev „brudt af“ det ædle oliventræ, og hvem blev podet ind i det?
14 I illustrationen med oliventræet sammenlignes de kødelige jøder der forkastede Jesus, med olivengrene der bliver „brudt af“. (Rom. 11:17) De gik derved glip af muligheden for at blive en del af Abrahams afkom. Men hvem skulle erstatte dem? For de kødelige jøder, som roste sig af deres afstamning fra Abraham, var svaret utænkeligt. Men Johannes Døber havde allerede advaret dem om at Jehova, hvis han ønskede det, kunne oprejse Abraham børn af stenene omkring dem. — Luk. 3:8.
15 Hvad gjorde Jehova da for at gennemføre sin hensigt? Paulus forklarer at der blev podet grene fra et vildt oliventræ ind i det ædle oliventræ som erstatning for dem der blev brudt af. (Læs Romerbrevet 11:17, 18). Salvede kristne fra nationerne, som for eksempel fra menigheden i Rom, blev altså billedligt talt podet ind i det symbolske oliventræ. På denne måde kom de til at tilhøre Abrahams afkom. Oprindelig havde de som vilde olivengrene ingen mulighed for at komme med i denne særlige pagt. Men Jehova åbnede vejen for dem til at blive åndelige jøder. — Rom. 2:28, 29.
16. Hvordan forklarede apostelen Peter at den nye åndelige nation var blevet dannet?
16 Apostelen Peter forklarer det på denne måde: „Det er altså for jer [åndelige israelitter, ikkejødiske kristne indbefattet] han [Jesus Kristus] er værdifuld, for jer som tror; men for dem som ikke tror ’er den selv samme sten som bygmestrene forkastede, blevet hovedhjørnesten’ og ’en snublesten og en anstødsklippe’. . . . Men I er ’en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, en hellig nation, et folk til at være en særlig ejendom, for at I vidt og bredt skal forkynde hans dyder’, han som har kaldt jer ud af mørket ind til sit vidunderlige lys. Engang var I ikke et folk, men nu er I Guds folk; det var jer der ikke var blevet vist barmhjertighed, men nu er det jer der er blevet vist barmhjertighed.“ — 1 Pet. 2:7-10.
17. Hvordan var dét Jehova gjorde, „i modstrid med naturen“?
17 Jehova gjorde noget som mange ville betragte som helt uventet. Paulus beskriver det der skete, som noget der var „i modstrid med naturen“. (Rom. 11:24) Hvordan det? Fordi det var usædvanligt, faktisk unaturligt, at pode en vild olivengren ind i et ædelt træ, og dog er det hvad nogle olivenavlere gjorde i det første århundrede. * Tilsvarende gjorde Jehova noget helt usædvanligt. Set med jødiske øjne var ikkejøder ude af stand til at frembringe en acceptabel frugt. Men Jehova gjorde netop disse ikkejøder til en del af „en nation“ der frembragte Rigets frugt. (Matt. 21:43) Begyndende med Kornelius — den første uomskårne ikkejøde der blev omvendt og salvet — blev det i år 36 muligt for uomskårne ikkejøder at blive podet ind i det symbolske oliventræ. — Apg. 10:44-48. *
18. Hvilken mulighed havde de kødelige jøder efter år 36?
18 Vil det sige at der efter år 36 ikke længere var mulighed for at kødelige jøder kunne blive en del af Abrahams afkom? Nej. Paulus forklarer: „De [kødelige jøder] vil blive indpodet hvis de ikke forbliver i deres mangel på tro; for Gud er i stand til at indpode dem igen. For når du blev hugget af fra det oliventræ der af natur er vildt, og i modstrid med naturen blev indpodet i det ædle oliventræ, hvor langt snarere skal da ikke disse som af natur hører til dér, blive indpodet i deres eget oliventræ!“ * — Rom. 11:23, 24.
’Hele Israel vil blive frelst’
19, 20. Hvad får Jehova gennemført, som skildret ved det symbolske oliventræ?
19 Ja, Jehovas hensigt med „Guds Israel“ bliver gennemført på en forunderlig måde. (Gal. 6:16) Som Paulus sagde: „Hele Israel [vil] blive frelst.“ (Rom. 11:26) Når Jehovas tid er inde, vil „hele Israel“ — det vil sige det fulde antal åndelige israelitter — tjene som konger og præster i himmelen. Intet kan få Jehovas hensigt til at slå fejl.
20 Som forudsagt vil Abrahams afkom — Jesus Kristus sammen med de 144.000 — blive til velsignelse for „folk fra nationerne“. (Rom. 11:12; 1 Mos. 22:18) På den måde vil hele Guds folk få gavn af denne foranstaltning. Når vi nærmere betragter hvordan Jehova har arbejdet hen imod gennemførelsen af sit evige forsæt, kan vi ikke andet end forundres og udbryde: „O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab!“ — Rom. 11:33.
[Fodnoter]
^ par. 13 Øjensynlig findes der intet hverken forbilledligt eller modbilledligt oliventræ. Skønt det kødelige Israel frembragte konger og præster, blev folket som helhed ikke et kongerige af præster. Kongerne i Israel var ved lov forhindret i at være præster. Derfor kunne det kødelige Israel ikke tjene som et forbilledligt oliventræ. Paulus viser med et billede hvordan Guds hensigt vedrørende „et kongerige af præster“ gennemføres på et åndeligt Israel. Dette er en opdatering af oplysningerne i Vagttårnet for 15. november 1983, side 10-14.
^ par. 17 Dette skete ved udløbet af de tre og et halvt år hvori kun kødelige jøder havde mulighed for at blive en del af den nye åndelige nation. Dette var blevet forudsagt i profetien om de 70 åruger. — Dan. 9:27.
^ par. 18 Den græske forstavelse der i Romerbrevet 11:24 er oversat med „ædle“, kommer af et tillægsord der betyder „god, smuk, ædel“, „passende til formålet“. Det bruges især om noget der opfylder det formål hvormed det er skabt.
Husker du?
• Hvad lærer vi om Jehova af den måde hvorpå han gennemfører sin hensigt?
• Hvad repræsenterer i Romerbrevet, kapitel 11, . . .
oliventræet?
dets rod?
dets stamme?
dets grene?
• Hvorfor var podningen „i modstrid med naturen“?
[Studiespørgsmål]
[Ramme/illustration på side 24]
Hvorfor indpode vilde olivengrene?
▪ Lucius Junius Moderatus Columella var en romersk soldat og olivenavler der levede i det første århundrede. Han er bedst kendt for de 12 bøger han skrev om livet på landet og dyrkning af jorden.
I den femte bog citerer han dette gamle ordsprog: „Den der pløjer sin olivenlund, beder om frugt; den der gøder den, trygler om frugt; den der beskærer den, tvinger den til at bære frugt.“
Efter at have beskrevet træer der trives, men ikke bærer frugt, anbefaler han følgende fremgangsmåde: „Det vil være godt at bore et hul i dem med et gallisk vridbor og presse en frisk kvist eller gren fra et vildt oliventræ ned i hullet. Resultatet vil være at træet, der så at sige er blevet ’besvangret’ med frugtbart afkom, kommer til at bære mere frugt.“
[Illustration på side 23]
Forstår du illustrationen med det symbolske oliventræ?
