’Medbring skriftrullerne, især dem af pergament’

MED ovennævnte ord bad apostelen Paulus sin medarbejder Timoteus om at tage nogle skriftruller med til ham. Hvad var det for skriftruller og pergamenter han tænkte på? Hvad var grunden til hans anmodning? Og hvad kan vi lære af den?

I midten af det første århundrede, da Paulus skrev disse ord, var De Hebraiske Skrifter som vi i dag inddeler i 39 bøger, inddelt i 22 eller 24 bøger, hvoraf de fleste sandsynligvis havde deres egen rulle. Professor Alan Millard gør opmærksom på at rullerne, selvom de var kostbare, „ikke var . . . uden for de nogenlunde velhavendes rækkevidde“. Nogle havde adgang til mindst én af dem. For eksempel havde den etiopiske eunuk en bogrulle med profeten Esajas’ Bog, som han „sad i sin vogn og læste højt af“. Han var „en mægtig mand hos Kandake, ætiopiernes dronning,“ og var „sat over alle hendes skatte“, så han må have været velhavende nok til at eje flere skriftruller. — Apg. 8:27, 28.

I brevet til Timoteus skrev Paulus: „Når du kommer, så bring den kappe med som jeg efterlod i Troas hos Karpus, og skriftrullerne, især dem af pergament.“ (2 Tim. 4:13) Disse ord tyder på at Paulus ejede en hel del bøger, eller skriftruller. Og hvad kunne have indtaget en mere betydningsfuld plads i hans bibliotek end Guds ord? Om udtrykket „dem af pergament“ i dette vers siger bibelforskeren A.T. Robertson: „Det var sandsynligvis eksemplarer af Det Gamle Testamentes bøger, idet pergament var mere kostbart [og holdbart] end papyrus.“ Paulus havde, fra han var ung, modtaget undervisning i Moseloven af Gamaliel, en jødisk lovlærer der var agtet af hele folket. Man kunne derfor forvente at Paulus havde nogle personlige eksemplarer af skriftrullerne med Guds ord. — Apg. 5:34; 22:3.

Hvordan de kristne gjorde brug af skriftruller

Det var imidlertid de færreste der selv ejede sådanne skriftruller. Hvordan fik de fleste kristne da lejlighed til at høre og læse Guds ord dengang? Det giver et tidligere brev af Paulus til Timoteus os en idé om. Han skrev: „Bliv ved med, indtil jeg kommer, flittigt at tage dig af oplæsning.“ (1 Tim. 4:13) ’Oplæsningen’ var en del af mødeprogrammet i de kristne menigheder, idet den havde været almindelig praksis blandt Guds folk siden Moses’ tid. — Apg. 13:15; 15:21; 2 Kor. 3:15.

Som ældste måtte Timoteus ’flittigt tage sig af’ oplæsning, noget som ville være til gavn for dem som ikke selv havde dele af Skrifterne. Under denne oplæsning fra Guds ord  ville alle med sikkerhed lytte opmærksomt for ikke at gå glip af et eneste ord; og hjemme må forældrene og deres børn have talt om det der blev læst op på møderne.

Den velkendte Dødehavsrulle med Esajas’ Bog er 7,3 meter lang. En sådan skriftrulle ville være tung da den var forsynet med en stok i hver ende og ofte var anbragt i et beskyttende hylster. Det er ikke sandsynligt at de kristne kunne medbringe mange sådanne ruller i deres forkyndelse. Selvom Paulus ejede nogle skriftruller til eget brug, ville han sikkert ikke medbringe dem alle på sine rejser. Åbenbart havde han efterladt nogle af dem hos sin ven Karpus i Troas.

Hvad kan vi lære af Paulus’ eksempel?

Lige før Paulus fremsætter sin anmodning til Timoteus om skriftrullerne, skriver han, der nu er fængslet i Rom for anden gang: „Jeg har kæmpet den gode kamp, jeg har fuldendt løbet . . . Henlagt til mig herefter er retfærdighedens krone.“ (2 Tim. 4:7, 8) Sandsynligvis skrev han dette omkring år 65 under den forfølgelse der var iværksat af Nero. Denne gang var fængselsopholdet strengt, og han mærkede at hans henrettelse var nært forestående. (2 Tim. 1:16; 4:6) Man forstår hvorfor Paulus havde et stærkt ønske om at have sine skriftruller hos sig. Han nærede tillid til at han havde kæmpet den gode kamp og fuldendt løbet, men længtes efter fortsat at kunne hente styrke i studiet af Guds ord.

Timoteus var sandsynligvis stadig i Efesus da han modtog Paulus’ brev. (1 Tim. 1:3) Fra Efesus til Rom over Troas er der rundt regnet 1600 kilometer. I det samme brev skrev Paulus til Timoteus: „Gør dit yderste for at komme før vinteren.“ (2 Tim. 4:21) Bibelen fortæller intet om hvorvidt Timoteus fandt en båd der kunne bringe ham til Rom til det tidspunkt Paulus ønskede.

Hvad kan vi lære af Paulus’ anmodning om at Timoteus skulle medbringe „skriftrullerne, især dem af pergament“? At han nærede en stærk længsel efter Guds ord i denne meget kvalfulde periode i sit liv. Finder vi ikke her forklaringen på at han altid var åndeligt levende og aktiv og en stadig kilde til opmuntring for andre?

Vi kan i dag være glade og taknemmelige for at eje et personligt eksemplar af hele Bibelen. Nogle af os har måske oven i købet flere eksemplarer og udgaver. Ligesom Paulus må vi være ivrige efter at tilegne os en større forståelse af Skrifterne. Af de 14 inspirerede breve som Paulus fik den forret at skrive, var hans andet brev til Timoteus det sidste. Anmodningen om skriftrullerne findes i slutningen af brevet. Ja, at Timoteus skulle ’medbringe skriftrullerne, især dem af pergament’, var et af de sidste ønsker Paulus gav udtryk for på skrift.

Ønsker du brændende, i lighed med Paulus, at kæmpe troens gode kamp lige til det sidste? Ønsker du at holde dig åndeligt vågen og være parat til at deltage i vidnegerningen så længe Herren ønsker det? Hvis det er tilfældet, bør du følge Paulus’ opfordring til alle kristne: „Giv bestandig agt på dig selv og din undervisning“ ved ivrigt og vedholdende at studere Bibelen, som nu er tilgængelig for flere mennesker end nogen sinde og i udgaver som er lettere at håndtere end skriftruller! — 1 Tim. 4:16.

[Kort/​illustrationer på side 18, 19]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Efesus

Troas

Rom