„Vær hyrder for Guds hjord i jeres varetægt“
„Vær hyrder for Guds hjord i jeres varetægt“
„Vær hyrder for Guds hjord i jeres varetægt, ikke tvungent, men villigt.“ — 1 PET. 5:2.
1. Hvordan var situationen for de kristne da Peter skrev sit første brev?
NOGEN tid før kejser Nero påbegyndte forfølgelsen af de kristne i Rom, skrev apostelen Peter sit første brev. Han ønskede at styrke sine trosfæller åndeligt. Djævelen ’gik omkring’ for at „opsluge“ de kristne. For at kunne holde stand over for ham måtte de ’være ædru’ og ’ydmyge sig under Guds vældige hånd’. (1 Pet. 5:6, 8) De måtte også stå sammen og bevare enheden. Det var vigtigt at de undgik „at bide og fortære hinanden“, for det kunne resultere i at de blev „tilintetgjort af hinanden“. — Gal. 5:15.
2, 3. Hvem er vores egentlige modstander, og hvad vil vi se nærmere på i disse artikler?
2 I dag befinder vi os i en lignende situation. Djævelen er på udkig efter muligheder for at fortære os. (Åb. 12:12) Og foran os truer en trængsel „der ikke har været fra verdens begyndelse til nu“. (Matt. 24:21) Ligesom de kristne i det første århundrede må vi være på vagt og ikke strides indbyrdes. Derfor har vi undertiden brug for hjælp fra kvalificerede ældste.
3 Lad os se nærmere på hvordan de ældste kan øge deres værdsættelse af det privilegium det er at være hyrder for ’Guds hjord i deres varetægt’. (1 Pet. 5:2) Ligeledes vil vi se på hvordan man på rette måde udfører hyrdegerningen. I den følgende artikel vil vi se nærmere på hvordan menigheden kan ’agte på dem som slider i det og præsiderer’ over hjorden. (1 Thess. 5:12) Det vil alt sammen hjælpe os til at tage et fast standpunkt over for vores hovedmodstander, idet vi er klar over at det er ham den egentlige kamp står imod. — Ef. 6:12.
Vær hyrder for Guds hjord
4, 5. Hvordan skal de ældste betragte hjorden? Illustrer det med et eksempel.
4 Peter opfordrede de ældste blandt de kristne i det første århundrede til at have det rette syn på den hjord der var betroet i deres varetægt. (Læs Første Petersbrev 5:1, 2). Selvom han blev betragtet som en søjle i menigheden, talte han ikke ned til de ældste. Nej, han formanede dem som sine medældste. (Gal. 2:9) Det Styrende Råd i dag opfordrer ligesom Peter menighedernes ældste til på bedste måde at varetage det store ansvar at være hyrder for Guds hjord.
5 Apostelen skrev at de ældste skulle ’være hyrder for Guds hjord i deres varetægt’. Det var af største betydning at de forstod at hjorden tilhører Jehova og Jesus Kristus. De ældste skulle aflægge regnskab for hvordan de vågede over Guds hjord. Lad os antage at en af dine venner beder dig om at passe hans børn mens han er bortrejst. Ville du ikke passe godt på dem og sørge for mad til dem? Hvis en blev syg, ville du så ikke sikre dig at barnet fik lægehjælp? Menighedens ældste skal på tilsvarende måde „vogte Guds menighed, som han købte med blodet af sin egen søn“. (Apg. 20:28) De holder sig for øje at hvert får er købt med Jesu Kristi dyrebare blod. Da de ved at de har ansvaret for hjorden, tager de sig godt af den, sørger for føde til den og beskytter den.
6. Hvilket ansvar havde en bogstavelig hyrde i fortiden?
6 Tænk på de pligter og det ansvar de bogstavelige hyrder havde på Bibelens tid. De måtte udholde dagens hede og nattens kulde for at tage sig af hjorden. (1 Mos. 31:40) De satte endog livet på spil for fårene. Hyrdedrengen David reddede sine får fra de vilde dyr, både løve og bjørn. David fortæller at kom der en løve eller en bjørn, ’gik han ud efter den, greb den i skægget og slog den ihjel og lod den dø’. (1 Sam. 17:34, 35) Hvilket mod! Han må have været ganske nær ved dyrets kæber! Alligevel afholdt det ham ikke fra at redde fåret.
7. Hvordan kan de ældste så at sige rive et får ud af Djævelens gab?
7 I dag må de ældste være på vagt over for Djævelens løvelignende angreb. Det kan betyde at de må vise mod og billedligt talt rive fåret ud af Djævelens gab. Ved så at sige at gribe fat i dyrets skæg kan de vriste fåret fra Djævelen. Det kan være de må ræsonnere med brødre som ikke har taget sig i agt, men er blevet fanget i en af Satans snarer. (Læs Judas 22, 23). Det kan de ældste naturligvis ikke gøre uden Jehovas hjælp. De tager sig nænsomt af det tilskadekomne får, forbinder det og behandler det med Guds ords lindrende olie.
8. Hvor leder de ældste hjorden hen, og hvordan gør de det?
8 En bogstavelig hyrde ledede også hjorden til en passende græsgang og et vandingssted. Svarende hertil leder de ældste hjorden til menigheden og opmuntrer alle til regelmæssigt at komme til møderne for at få deres „mad i rette tid“. (Matt. 24:45) De ældste må måske bruge ekstra tid på at hjælpe nogle som er åndeligt syge, til at tage næring til sig fra Guds ord. Et vildfarent får vil måske gerne tilbage til hjorden. I stedet for at skræmme deres åndelige broder væk må de ældste kærligt forklare ham Bibelens principper og fortælle ham hvordan han kan følge dem i sit liv.
9, 10. Hvordan bør de ældste tage sig af åndeligt syge eller svage?
9 Hvilken læge vil du helst konsultere når du er syg? En der kun bruger kort tid på at lytte til dig, og som derefter hurtigt skriver en recept så han kan komme videre til den næste patient? Eller en der tålmodigt hører på dig, og som derefter forklarer hvad der kan være galt, og fortæller dig om behandlingsmulighederne?
10 Svarende hertil kan de ældste høre på den åndeligt syge og hjælpe til med at få såret lægt, og på den måde billedligt talt „indgnide ham med olie i Jehovas navn“. (Læs Jakob 5:14, 15). Ligesom den berømte balsam fra Gilead kan Guds ord virke lindrende på den syge. (Jer. 8:22; Ez. 34:16) Bibelens principper kan hjælpe den vaklende til at genvinde ligevægten i åndelig henseende. Ja, de ældste kan gøre stor gavn ved at lytte til det syge fårs bekymringer og bede sammen med vedkommende.
Ikke tvungent, men villigt
11. Hvad tilskynder de ældste til at vogte hjorden villigt?
11 Peter minder derefter de ældste om hvordan hyrdegerningen bør og ikke bør udføres. De ældste skal være hyrder for Guds hjord, „ikke tvungent, men villigt“. Hvad tilskynder de ældste til at tjene deres brødre villigt? Ja, hvad tilskyndede Peter til at være hyrde for Jesu får og give dem føde? Svaret herpå var Peters kærlighed til og hengivenhed for Herren. (Joh. 21:15-17) På grund af kærlighed ’lever de ældste ikke længere for sig selv’, men „for ham som døde for dem og blev oprejst“. (2 Kor. 5:14, 15) Denne kærlighed, i forening med deres kærlighed til Gud og deres brødre, „tvinger“ de ældste til at betjene hjorden, idet de vier deres tid, kræfter og midler til dette arbejde. (Matt. 22:37-39) De giver af sig selv, ikke tvungent, men villigt.
12. I hvor høj grad var Paulus villig til at give af sig selv?
12 I hvilken udstrækning bør de ældste give af sig selv i hyrdegerningen? De må efterligne apostelen Paulus, ligesom han efterlignede Jesus. (1 Kor. 11:1) Da Paulus og hans ledsagere nærede en inderlig hengivenhed for deres brødre i Thessalonika, besluttede de ’at give dem del i, ikke blot Guds gode nyhed, men også deres egne sjæle’. Og de optrådte med nænsomhed iblandt dem, „som når en ammende moder plejer sine børn“. (1 Thess. 2:7, 8) Paulus forstod hvad en mor føler for sine små børn. Hun vil gøre alt for dem — også stå op midt om natten for at amme dem.
13. Hvilken ligevægt må de ældste bevare?
13 De ældste må sørge for at bevare ligevægten mellem deres ansvar som hyrder og deres forpligtelser over for deres familie. (1 Tim. 5:8) Den tid en ældste bruger på menigheden, er kostbar tid som kunne være brugt sammen med familien. For at skabe ligevægt mellem forpligtelserne over for familien og forpligtelserne over for andre i menigheden kunne man nu og da invitere nogle fra menigheden med til Den Teokratiske Familieaften i hjemmet. En ældstebroder i Japan ved navn Masanao har i årenes løb inviteret mange ugifte og åndeligt faderløse familier med til familiens studium. Nogle af dem han har hjulpet, er med tiden selv blevet ældste og følger nu Masanaos gode eksempel.
Undgå uærlig vinding — vær hyrder af iver
14, 15. Hvorfor bør ældste være på vagt over for „kærlighed til uærlig vinding“, og hvordan kan de efterligne Paulus på dette punkt?
14 Da Peter opfordrede de ældste til at være hyrder for hjorden, sagde han at det ikke skulle være „af kærlighed til uærlig vinding, men af iver“. De ældste bruger meget tid på deres arbejde i menigheden, men de forventer ikke at få noget ud af det økonomisk. Peter forstod at han måtte advare sine medældste om faren ved at vogte hjorden „af kærlighed til uærlig vinding“. At der er en fare her, ses af at mange religiøse ledere i „Babylon den Store“ lever et liv i luksus, mens mange af deres sognebørn må leve i fattigdom. (Åb. 18:2, 3) Der er god grund til at ældste i dag er på vagt over for denne tendens.
15 Paulus var et godt eksempel for kristne ældste. Selvom han var apostel og kunne have ligget de kristne i Thessalonika til byrde, ’spiste han ikke mad hos nogen gratis’, men arbejdede „ved slid og slæb nat og dag“ for at forsørge sig selv. (2 Thess. 3:8) Mange ældste i nutiden, deriblandt dem der er i rejsetjenesten, er også gode eksempler i denne henseende. De nyder gæstfrihed hos mange af deres trosfæller, men passer på ’ikke at ligge nogen til byrde’. — 1 Thess. 2:9.
16. Hvad indebærer det at varetage hyrdegerningen „af iver“?
16 De ældste er hyrder for hjorden „af iver“. Denne iver kommer til udtryk i deres selvopofrende indstilling for at hjælpe hjorden. De tvinger ikke hjorden til at tjene Jehova, og de søger heller ikke at opelske en konkurrenceånd blandt menighedens medlemmer. (Gal. 5:26) De ældste forstår og anerkender at hvert enkelt medlem af menigheden har sin egen personlighed. De er ivrige efter at hjælpe deres brødre til at tjene Jehova af et glad hjerte.
Spiller ikke herrer over hjorden, men skal være eksempler
17, 18. (a) Hvorfor havde apostlene undertiden svært ved at forstå Jesu lære om ydmyghed? (b) Hvilken lignende situation kunne vi befinde os i?
17 Som tidligere nævnt skal de ældste holde sig for øje at det er Guds hjord de vogter, ikke deres egen. De må passe på at de ikke „spiller herrer over dem der udgør Guds arv“. (Læs Første Petersbrev 5:3). Det skete at Jesu apostle tragtede efter en fremtrædende stilling med et forkert motiv. I lighed med dem der herskede over nationerne, ønskede de en sådan stilling. — Læs Markus 10:42-45.
18 Brødre som i dag „tragter efter et tilsynshverv“, bør ransage sig selv og gøre sig klart hvorfor de har dette ønske. (1 Tim. 3:1) De som nu er ældste, bør spørge sig selv ærligt og oprigtigt om det er ønsket om at have myndighed eller en fremtrædende stilling der driver dem, sådan som det var tilfældet med nogle af apostlene. Hvis nogle af apostlene havde en svaghed her, er det forståeligt at der også i dag er ældste som må anstrenge sig for at undgå enhver verdslig tendens til at nyde at udøve myndighed over andre.
19. Hvad bør ældste huske på når de skrider ind for at beskytte hjorden?
19 Det er klart at der er situationer hvor de ældste må være principfaste, som for eksempel når de skal beskytte hjorden mod „undertrykkende ulve“. (Apg. 20:28-30) Paulus skrev til Titus at han skulle blive ved med at „tilskynde og retlede med fuld myndighed“. (Tit. 2:15) Men selv når de ældste må gøre det, vil de behandle dem der skrides ind over for, respektfuldt. De forstår at kærlig vejledning er bedre end at sætte strengt i rette. Som regel vil det gøre det nemmere at nå en overtræders hjerte og få vedkommende til at følge den rette vej.
20. Hvordan kan ældste efterligne Jesus og være gode eksempler?
20 Jesu gode eksempel tilskynder de ældste til at have kærlighed til hjorden. (Joh. 13:12-15) Det varmer os om hjertet når vi læser om hvordan han underviste sine disciple i hvordan man forkynder og gør disciple. Hans ydmyghed rørte disciplenes hjerter og tilskyndede dem til i hele deres væremåde ’ydmygt at agte de andre højere end sig selv’. (Fil. 2:3) Ældste i dag føler sig ligeledes tilskyndet til at følge Jesu eksempel, og de ønsker også, på deres side, at være „eksempler for hjorden“.
21. Hvilken belønning kan de ældste se frem til?
21 Peter sluttede sin formaning til de ældste med at henvise til et løfte der gjaldt deres fremtid. (Læs Første Petersbrev 5:4). De salvede tilsynsmænd vil „modtage herlighedens uvisnelige krone“ sammen med Kristus i himmelen. De underhyrder som hører til de „andre får“, vil få det privilegium at være hyrder for Guds hjord på jorden under ’overhyrdens’ herredømme. (Joh. 10:16) I den næste artikel vil vi se på hvordan menighedens medlemmer kan støtte dem der er udnævnt til at føre an.
Til repetition
• Hvorfor var det på sin plads at Peter tilskyndede sine medældste til at være hyrder for Guds hjord i deres varetægt?
• Hvordan bør de ældste tage sig af dem som er åndeligt syge eller svage?
• Hvad tilskynder de ældste til at tage sig af den hjord de har i deres varetægt?
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 21]
Ligesom hyrder i fortiden må de ældste i dag beskytte de „får“ de har i deres varetægt
