Et historisk møde

„NÅR dette møde er slut, vil I sige: ’Det var virkelig et epokegørende møde i den teokratiske historie!’“ Med disse ord forstærkede Stephen Lett, der er medlem af Jehovas Vidners Styrende Råd, den forventningsfulde stemning blandt de mange tilhørere. De var forsamlet til det 126. årsmøde for Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania, der blev holdt den 2. oktober 2010 i Jehovas Vidners stævnehal i Jersey City, New Jersey, USA. Lad os se på nogle af højdepunkterne fra dette historiske møde.

Broder Letts indledende foredrag var en begejstret beskrivelse af Jehovas himmelvogn der omtales i Ezekiels Bog i Bibelen. Det enorme, strålende køretøj skildrer Guds organisation, som Jehova har fuldstændig kontrol over. Den himmelske del af denne organisation, der består af åndeskabninger, bevæger sig med lynets hast — lige så hurtigt som Jehovas tanker, sagde broder Lett. Den jordiske del af Jehova Guds organisation er også i bevægelse. Broder Lett pegede på flere spændende forandringer der er sket inden for Guds organisation i de senere år.

For eksempel er adskillige afdelingskontorer blevet lagt sammen, og det har givet mange der tidligere har tjent på Betel i disse lande, mulighed for at koncentrere sig om forkyndelsen. Broder Lett opmuntrede tilhørerne til fortsat at bede til at den trofaste og kloge træl, repræsenteret ved Det Styrende Råd, ikke blot vil blive ved med at være trofast, men også klog. — Matt. 24:45-47.

Opmuntrende rapporter og hjertevarmende interviews

Tab Honsberger, der er medlem af afdelingskontorets udvalg i Haiti, gav en rørende rapport om hvordan det var gået efter jordskælvet den 12. januar 2010, der kostede hen ved 300.000 mennesker livet. Præsterne havde sagt til folk at ofrene var blevet straffet af Gud fordi de manglede tro, mens de gode var blevet beskyttet. Ikke desto mindre var tusinder af dømte kriminelle sluppet fri da murerne i et fængsel kollapsede under jordskælvet. Det trøster mange retsindige haitianere at finde ud af hvorfor verden i dag er så fyldt med problemer. Broder Honsberger citerede en trofast haitiansk broder der mistede sin kone i katastrofen, for at sige: „Jeg har grædt hver eneste dag lige siden. Jeg ved ikke hvor længe jeg vil blive ved med at sørge, men jeg glæder mig over at mærke kærligheden i Jehovas organisation. Jeg har et håb, og det er jeg besluttet på at dele med andre.“

 Mark Sanderson, der nu er medlem af betelfamilien i Brooklyn, gav en rapport fra Filippinerne. Som tidligere medlem af betelfamilien dér, strålede han nærmest da han fortalte at landet havde haft 32 forkynderrekorder i træk, og at antallet af bibelstudier langt oversteg forkyndertallet. Han fortalte om en broder ved navn Miguel hvis barnebarn var blevet myrdet. Miguel havde gjort meget for at få morderen dømt og sat i fængsel. Men da han senere forkyndte i fængselet, mødte han morderen. Selvom Miguel var nervøs, henvendte han sig mildt og venligt til ham. Han begyndte med tiden at studere med manden, der var glad for det han lærte, og kom til at elske Jehova. I dag er han en døbt broder. Miguel, der er blevet hans nære ven, arbejder nu på at få hans fængselsstraf nedsat. *

Næste punkt på programmet var interviews ledet af Mark Noumair, der er tilknyttet Afdelingen for Teokratiske Skoler. Han interviewede tre ægtepar — Alex og Sarah Reinmueller, David og Krista Schafer samt Robert og Ketra Ciranko. Alex Reinmueller, der er assistent for Udgiverudvalget, fortalte hvordan sandheden blev noget meget personligt for ham da han var pioner i Canada som bare 15-årig og ofte var alene af sted i forkyndelsen. Da broder Reinmueller blev spurgt om hvem på Betel der havde haft størst betydning for ham, nævnte han tre trofaste brødre og pegede på hvordan de hver især havde hjulpet ham til at vokse åndeligt. Hans kone, Sarah, fortalte om sit venskab med en søster der i tyve år var indespærret i kinesiske fængsler på grund af sin tro. Sarah sagde at hun havde lært at stole på Jehova gennem sit personlige bønsforhold.

David Schafer, der er assistent for Undervisningsudvalget, roste sin mor for hendes stærke tro og fortalte om brødre der havde arbejdet som skovarbejdere og hjulpet ham til at være hjælpepioner som ung. Hans kone, Krista, talte med varme i stemmen om ældre medlemmer af betelfamilien der havde fulgt Jesu råd om at være „trofast i det mindste“. — Luk. 16:10.

Robert Ciranko, der er assistent for Redaktionsudvalget, fortalte minder om sine to hold bedsteforældre, der var immigranter fra Ungarn og salvede kristne. Som barn gjorde det et dybt indtryk på ham da han i 1950’erne overværede store stævner og lærte at Jehovas organisation var langt større end den menighed han selv tilhørte. Hans kone,  Ketra, gav udtryk for at hun lærte hvad det vil sige at være loyal, da hun var pioner i en menighed hvor der var mange problemer, blandt andet med frafald. Hun holdt ud og fik senere til opgave at være specialpioner i en menighed hvor enheden gjorde et stort indtryk på hende.

Manfred Tonak gav derefter en rapport fra Etiopien. Dette lands historie går tilbage til Bibelens tid, og i dag er der over 9000 forkyndere. De fleste af dem bor i eller i nærheden af hovedstaden, Addis Abeba, og derfor er der brug for at få forkyndt i de mere afsidesliggende områder. For at dække behovet blev etiopiske Jehovas Vidner andre steder fra inviteret til landet så de kunne forkynde i nogle af disse områder. Mange kom, og de opmuntrede de lokale Jehovas Vidner og fandt lydhøre mennesker.

Et af højdepunkterne på programmet var et symposium der handlede om Jehovas Vidner i Rusland og deres juridiske kampe. Aulis Bergdahl, der er medlem af afdelingskontorets udvalg i Rusland, gjorde rede for hvordan Vidnerne i Rusland, og især i Moskva, er blevet forfulgt. Philip Brumley fra den juridiske afdeling på afdelingskontoret i USA fortalte om den spændende udvikling der var sket i de foregående måneder. Her havde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol behandlet ni anklagepunkter mod Vidnerne. Det blev enstemmigt vedtaget ved Domstolen at ingen af de ni anklager havde noget på sig, og man argumenterede endda imod en del af de anklager der var blevet fremsat. Hvordan det hele ender, må vi vente at se, men broder Brumley havde store forhåbninger til den virkning Domstolens kendelse kan få på retssager i andre lande.

Efter disse spændende nyheder meddelte broder Lett at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har antaget den langvarige skattesag der involverer den franske stat og Jehovas Vidner. Denne højt respekterede domstol antager kun meget få af de sager den får forelagt. Indtil videre har Menneskerettighedsdomstolen afsagt kendelse i 39 sager der har at gøre med Jehovas Vidner, og i 37 af tilfældene har kendelsen været i vores favør. Broder Lett tilskyndede alle i Guds folk til at nævne den verserende sag i deres bønner til Jehova.

Den sidste rapport kom fra Richard Morlan, der er lærer på Skolen for Menighedsældste. Han talte begejstret om skolen og om hvor stor taknemmelighed eleverne havde vist.

 Foredrag holdt af medlemmer af Det Styrende Råd

Guy Pierce fra Det Styrende Råd holdt et hjertevarmende foredrag der handlede om årsteksten for 2011: ’Søg tilflugt i Jehovas navn.’ (Zef. 3:12) Han nævnte at det på mange måder er en glædelig tid for Jehovas folk, men samtidig også en meget alvorlig tid. Jehovas store dag er nær; og alligevel bliver folk ved med at søge tilflugt i falsk religion, politiske organisationer, materiel velstand og lignende, eller de nægter at se virkeligheden i øjnene. For at finde sand tilflugt må vi påkalde Jehovas navn, og det indebærer at vi kender den person der repræsenteres ved navnet, har dyb respekt for ham, stoler på ham og elsker ham med alt hvad vi har.

David Splane fra Det Styrende Råd holdt dernæst et alvorligt og tankevækkende foredrag med titlen: „Er du gået ind til Guds hvile?“ Han påpegede at Guds hvile ikke er ensbetydende med inaktivitet, for Jehova og hans søn er „blevet ved med at arbejde“ på hele denne symbolske hviledag for at fuldende Guds hensigt med jorden. (Joh. 5:17) Hvordan kan vi så gå ind til Guds hvile? Vi skal blandt andet afholde os fra synd og fra gerninger hvorved vi kunne prøve at retfærdiggøre os selv. Det må være tydeligt at vi har tro, altid har Guds hensigt i tanke og gør hvad vi kan for at fremme den. Af og til kan dette være en stor udfordring, men vi må tage rådet til os og villigt følge den vejledning vi får fra Jehovas organisation. Broder Splane opfordrede inderligt tilhørerne til at gøre alt hvad de kunne, for at gå ind til Guds hvile.

Det sidste foredrag, der blev holdt af Anthony Morris fra Det Styrende Råd, hed: „Hvad venter vi på?“ Med intensitet og faderlig varme i stemmen mindede broder Morris tilhørerne om de profetier vi endnu mangler at se gå i opfyldelse, begivenheder som alle trofaste kristne ivrigt venter på. Det indbefatter erklæringen „Fred og sikkerhed!“ og ødelæggelsen af den falske religion. (1 Thess. 5:2, 3; Åb. 17:15-17) Broder Morris advarede mod at sige „Dette må være Harmagedon“ som en reaktion på begivenheder der ikke opfylder sådanne profetier. Han tilskyndede til at vente med glæde og tålmodighed, som beskrevet i Mika 7:7. Samtidig opfordrede han stærkt alle til at slutte op i rækkerne og arbejde tæt sammen med Det Styrende Råd, ligesom soldater står tæt sammen når kampen er hårdest. „Lad jeres hjerte være stærkt,“ sagde han, „alle I der venter på Jehova.“ — Sl. 31:24.

Til slut var der nogle spændende, historiske meddelelser. Geoffrey Jackson fra Det Styrende Råd fortalte at man havde planlagt en forsøgsordning med en forenklet studieudgave af Vagttårnet på engelsk til dem med begrænsede læsefærdigheder. Derefter bekendtgjorde Stephen Lett at Det Styrende Råd vil indføre en ordning i USA hvor områdetilsynsmænd og deres hustruer vil få hyrdebesøg. Han meddelte dernæst at Skolen for Udnævnte Tjenere herefter ville blive kaldt Bibelskolen for Ugifte Brødre. Og inden længe ville den blive suppleret med Bibelskolen for Kristne Ægtepar. Denne skole vil give ægtepar yderligere oplæring så de kan blive mere brugbare i Jehovas organisation. Broder Lett annoncerede også at Skolen for Rejsende Tilsynsmænd og deres Hustruer og Skolen for Medlemmer af Afdelingskontorernes Udvalg og deres Hustruer ville blive udvidet til to klasser om året i Patterson, og at de der tidligere havde overværet skolen, ville få mulighed for at overvære den igen.

En bevægende afslutning på programmet var da 97-årige John E. Barr, der i mange år har været medlem af Det Styrende Råd, bad en ydmyg og inderlig bøn. * Alle forlod årsmødet med følelsen af at dette virkelig havde været en historisk dag.

[Fodnoter]

[Tekstcitat på side 19]

Alle de tilstedeværende glædede sig over interviewene

[Tekstcitat på side 20]

Jehova har velsignet forkyndelsesarbejdet i Etiopien