Jehova — „den Gud som giver fred“
Jehova — „den Gud som giver fred“
„Måtte den Gud som giver fred være med jer alle.“ — ROM. 15:33.
1, 2. Hvilken spændt situation bliver beskrevet i Første Mosebog, kapitel 32 og 33, og hvad blev udfaldet?
STEDET ligger nær Penuel, tæt på Jabboks Regnflodsdal på østsiden af Jordanfloden. Esau har hørt at hans tvillingebror, Jakob, er på vej hjem. Selvom det er 20 år siden Esau solgte sin førstefødselsret til Jakob, er Jakob bange for at hans bror måske stadig bærer et morderisk nag til ham. Ledsaget af 400 mand går Esau sin bror i møde. Af frygt for at få en fjendtlig modtagelse sender Jakob ham flok efter flok af husdyr som en gave — i alt over 550 dyr. Hver gang en flok bliver overbragt Esau, fortæller Jakobs tjenere ham at det er en gave fra hans bror.
2 Endelig møder de hinanden! Idet Jakob modigt går frem mod Esau, bøjer han sig — ikke kun én gang, men hele syv gange. Jakob har allerede gjort det allervigtigste han kunne gøre for at blødgøre sin brors hjerte — han har bedt Jehova om at udfri ham af Esaus hånd. Besvarer Jehova Jakobs bøn? Ja, det gør han. Bibelen fortæller: „Esau løb ham i møde og omfavnede ham og faldt ham om halsen og kyssede ham.“ — 1 Mos. 32:11-20; 33:1-4.
3. Hvad kan vi lære af beretningen om Jakob og Esau?
3 Beretningen om Jakob og Esau viser at vi bør gøre alt hvad vi kan, for at løse de problemer som kan true freden i den kristne menighed. Jakob tog initiativ til at slutte fred med Esau, men det var ikke fordi Jakob havde handlet uret mod sin bror og derfor skyldte ham en undskyldning. Nej, Esau havde ringeagtet sin førstefødselsret og solgt den til Jakob for en skål linser. (1 Mos. 25:31-34; Hebr. 12:16) Den måde Jakob behandlede Esau på, viser hvor langt vi bør være villige til at gå for at holde fred med vores kristne brødre. Den viser også at Gud lytter til vores bønner om hjælp til at være fredsstiftende, og at han velsigner vores bestræbelser. Bibelen nævner også mange andre eksempler som kan lære os at stifte fred.
Det største eksempel
4. Hvad har Gud gjort for at udfri menneskeheden fra synd og død?
4 Det største eksempel med hensyn til at stifte fred er Jehova — „den Gud som giver fred“. (Rom. 15:33) Tænk på hvor langt han er gået for at vi kan få et fredeligt forhold til ham. Som syndige efterkommere af Adam og Eva fortjener vi „den løn synden betaler“. (Rom. 6:23) Men i sin store kærlighed gjorde Jehova det muligt for os at blive frelst idet han sendte sin elskede søn fra himmelen for at han kunne blive født som et fuldkomment menneske. Og Jesus var villig til at gøre dette, hvilket medførte at han kom til at lide døden for Guds fjenders hånd. (Joh. 10:17, 18) Gud oprejste sin elskede søn, som derefter frembar værdien af sit udgydte blod for Faderen. Dette blod udgør en løsesum som gør det muligt for dem der angrer deres synder, at blive udfriet fra evig død. — Læs Hebræerbrevet 9:14, 24.
5, 6. Hvilken betydning har Jesu udgydte blod for det ødelagte forhold mellem Gud og den syndige menneskehed?
5 Hvilken betydning har Guds søns genløsningsoffer for det ødelagte forhold mellem Gud og den syndige menneskehed? I Esajas 53:5 siges der: „Den tugt der skulle tjene til vor fred, kom til at hvile på ham, og ved hans sår blev der helbredelse for os.“ I stedet for at blive betragtet som fjender af Gud kan lydige mennesker nu opnå et fredeligt forhold til ham. „Ved hjælp af [Jesus] har vi udfrielsen ved en løsesum, ved hans blod, ja, tilgivelsen af vore overtrædelser.“ — Ef. 1:7.
6 Bibelen siger: „Gud besluttede at lade hele fylden bo i [Kristus].“ Det skyldes at Kristus er nøglepersonen i gennemførelsen af Jehovas hensigt. Og hvad er hans hensigt? Det er „at forlige alt andet med sig . . . ved at stifte fred ved blodet“ som Jesus Kristus udgød. „Alt andet“ som Gud fører ind i et fredeligt forhold til sig, hentyder til „det i himlene“ og „det på jorden“. Hvad sigter disse to udtryk til? — Læs Kolossenserbrevet 1:19, 20.
7. Hvad er „det i himlene“ og „det på jorden“ som bliver ført ind i et fredeligt forhold til Gud?
7 Den løsesum der er blevet tilvejebragt, gør det muligt for salvede kristne, der „er blevet erklæret retfærdige“ som Guds sønner, at „have fred med Gud“. (Læs Romerbrevet 5:1). De omtales som „det i himlene“ fordi de har et himmelsk håb og „skal herske som konger over jorden“ og tjene som præster for Gud. (Åb. 5:10) „Det på jorden“ sigter til mennesker som angrer og omvender sig, og som med tiden opnår evigt liv på jorden. — Sl. 37:29.
8. Hvordan påvirker det dig når du tænker over alt det Jehova har gjort for at menneskeheden kan opnå fred med ham?
8 I sit brev til de salvede kristne i Efesus gav Paulus udtryk for sin dybe værdsættelse af Jehovas foranstaltning med ordene: „Gud, som er rig på barmhjertighed, har . . . gjort os levende sammen med Messias, selv da vi var døde i overtrædelser — af ufortjent godhed er I frelst.“ (Ef. 2:4, 5) Uanset om vi har håb om at komme til at leve i himmelen eller på jorden, er vi Gud meget taknemmelige fordi han har vist os barmhjertighed og ufortjent godhed. Vores hjerte fyldes med værdsættelse når vi tænker over hvor meget Jehova har gjort for at menneskeheden kan opnå fred med ham. Når vi grunder over hvad Gud har gjort for os, burde det så ikke motivere os til at være fredsstiftende når der opstår situationer som kunne true freden og enheden i menigheden?
Abrahams og Isaks eksempel
9, 10. Hvordan viste Abraham at han ønskede at holde fred med Lot da der opstod strid mellem deres kvæghyrder?
9 Om patriarken Abraham siger Bibelen: „’Abraham troede på Jehova, og det blev tilregnet ham som retfærdighed,’ og han blev kaldt ’Jehovas ven’.“ (Jak. 2:23) En af de måder Abraham viste sin tro på, var ved at holde fred med andre. Det fremgår for eksempel af det der skete da Abrahams hjorde blev store og der opstod strid mellem hans kvæghyrder og hans nevø Lots kvæghyrder. (1 Mos. 12:5; 13:7) Den oplagte løsning var at Abraham og Lot gik hver til sit. Hvordan tacklede Abraham denne prekære situation? Han benyttede ikke sin alder og sit særlige venskab med Gud som noget der gav ham ret til at bestemme over sin nevø, men viste sig at være en sand fredsstifter.
10 Abraham sagde til sin nevø: „Lad der dog ikke fortsat være strid mellem mig og dig og mellem mine hyrder og dine hyrder; vi mænd er jo brødre.“ Patriarken fortsatte: „Er hele landet ikke til rådighed for dig? Skil dig nu fra mig. Hvis du går til venstre, så vil jeg gå til højre; men hvis du går til højre, så vil jeg gå til venstre.“ Lot valgte den mest frugtbare del af landet, men det blev Abraham ikke fortørnet over. (1 Mos. 13:8-11) Da Lot senere blev taget til fange af invaderende hære, tøvede Abraham ikke med at komme sin nevø til undsætning. — 1 Mos. 14:14-16.
11. Hvordan holdt Abraham fred med de filistre han boede iblandt?
11 Tænk også på hvordan Abraham holdt fred med filistrene i Kana’ans land. Hans tjenere havde gravet en brønd i Be’er-Sjeba som filistrene tog „med magt“. Hvordan ville en mand der havde befriet sin nevø ved at besejre de fire konger der havde taget nevøen til fange, reagere på denne handling? I stedet for at gå til modangreb for at få sin brønd tilbage valgte Abraham at lade sagen ligge. På et senere tidspunkt blev Abraham besøgt af filistrenes konge som ville indgå en fredspagt med ham. Det var først efter at filisterkongen fik Abraham til at sværge på at han ville behandle hans afkom venligt, at Abraham bragte sagen om den tilranede brønd på bane. Kongen blev chokeret over at få denne oplysning, og han sørgede for at Abraham fik sin brønd tilbage. Abraham fortsatte med at bo fredeligt som udlænding i landet. — 1 Mos. 21:22-31, 34.
12, 13. (a) Hvordan fulgte Isak sin fars eksempel? (b) Hvordan velsignede Jehova Isaks fredelige måde at være på?
12 Abrahams søn Isak efterlignede sin fredselskende far. Det fremgår af den måde Isak behandlede filistrene på. På grund af en hungersnød i landet flyttede Isak sin husstand fra Be’er-Lahaj-Ro’i i det tørre Negebområde i syd til filisterbyen Gerar, som lå et mere frugtbart sted. Jehova velsignede Isak med gode høstudbytter og en større husdyrbestand, og filistrene begyndte at misunde Isak. De ønskede ikke at Isak skulle få fremgang ligesom sin far, så de tilstoppede de brønde som Abrahams tjenere havde gravet i området. Til sidst sagde filisterkongen til Isak at han skulle rejse bort, og det gjorde den fredelige Isak. — 1 Mos. 24:62; 26:1, 12-17.
13 Efter at Isak slog lejr længere væk, gravede hans hyrder en ny brønd. Filistrenes hyrder i området hævdede at vandet var deres. Ligesom sin far, Abraham, kæmpede Isak ikke for sin ret, men fik i stedet sine mænd til at grave endnu en brønd. Filistrene hævdede at også denne brønd var deres. For fredens skyld flyttede Isak sin store lejr til et andet sted. Dér gravede hans tjenere en brønd som Isak kaldte Rehobot. Med tiden drog Isak til Be’er-Sjeba, som lå i en mere frugtbar egn, og her velsignede Jehova ham og sagde: „Vær ikke bange, for jeg er med dig, og jeg vil velsigne dig og gøre dit afkom talrigt for min tjener Abrahams skyld.“ — 1 Mos. 26:17-25.
14. Hvordan viste Isak sig at være en fredsstifter da filisterkongen kom for at slutte en fredspagt med ham?
14 Hvis Isak havde villet, kunne han sagtens have kæmpet for sin ret til at bruge alle de brønde hans tjenere havde gravet. Da filisterkongen og nogle af hans betroede mænd kom for at besøge ham i Be’er-Sjeba, var det netop for at slutte en fredspagt med ham, idet de sagde: „Vi har tydeligt set at Jehova har været med dig.“ For fredens skyld havde Isak mere end én gang valgt at flytte i stedet for at kæmpe, og også ved denne lejlighed viste Isak sig at være en fredsstifter. Den historiske beretning fortæller: „Så lavede han et festmåltid til [sine gæster], hvorpå de spiste og drak. Næste morgen stod de tidligt op og aflagde eder over for hinanden. Derpå sendte Isak dem bort, og de rejste fra ham i fred.“ — 1 Mos. 26:26-31.
Josefs eksempel
15. Hvorfor kunne Josefs brødre ikke tale fredeligt til ham?
15 Isaks søn Jakob blev „en uangribelig mand“. (1 Mos. 25:27) Som nævnt i indledningen af artiklen søgte Jakob at slutte fred med sin bror, Esau. Jakob havde uden tvivl lært af sin fars, Isaks, gode eksempel med hensyn til at holde fred med andre. Hvad så med Jakobs egne sønner? Lærte de af deres fars eksempel? Af de 12 sønner var Josef den som Jakob elskede mest. Josef var en lydig og respektfuld søn som hans far kunne stole på. (1 Mos. 37:2, 14) Men Josefs brødre blev så misundelige på ham at de ikke kunne tale fredeligt til ham. De var så grusomme at de solgte Josef som træl og narrede deres far til at tro at han var blevet dræbt af et vilddyr. — 1 Mos. 37:4, 28, 31-33.
16, 17. Hvad gjorde Josef for at vise at han ønskede at holde fred med sine brødre?
16 Jehova var med Josef. Med tiden blev Josef førsteminister — den øverste i Egypten næst efter Farao. Da Josefs brødre på grund af en alvorlig hungersnød tog ned til Egypten, kunne de ikke genkende Josef i hans egyptiske embedsklædning. (1 Mos. 42:5-7) Hvor ville det have været nemt for Josef at gengælde sine brødre alt det onde de havde gjort mod ham og deres far! Men i stedet for at hævne sig prøvede Josef at slutte fred med dem. Da det blev tydeligt at hans brødre var oprigtigt kede af det de havde gjort, gav han sig til kende over for dem og sagde: „Vær nu ikke kede af det og bliv ikke vrede på jer selv fordi I solgte mig hertil; Gud har nemlig sendt mig forud for jer til bevarelse af liv.“ Og „så kyssede han alle sine brødre og græd med dem“. — 1 Mos. 45:1, 5, 15.
17 Efter at deres far, Jakob, døde var Josefs brødre bange for at Josef nu ville tage hævn over dem. Da de gav udtryk for deres frygt over for Josef, græd han og sagde: „Vær ikke bange. Jeg vil selv blive ved med at forsyne jer og jeres små børn med føde.“ Den fredselskende Josef ’trøstede dem og talte beroligende til dem’. — 1 Mos. 50:15-21.
„Skrevet til vor belæring“
18, 19. (a) Hvordan har du fået gavn af at tænke over de eksempler vi har drøftet i denne artikel? (b) Hvad vil vi se nærmere på i den næste artikel?
18 „Alt det der forud er skrevet, er jo skrevet til vor belæring, for at vi ved vor udholdenhed og ved Skrifternes trøst kan have håb,“ skrev Paulus. (Rom. 15:4) Hvad har vi lært ved at betragte Jehovas enestående eksempel og Bibelens beretninger om Abraham, Isak, Jakob og Josef?
19 Når vi tænker over hvad Jehova har gjort for at genoprette det ødelagte forhold mellem ham og den syndige menneskehed, føler vi os så ikke tilskyndede til at gøre alt hvad vi kan, for at være fredsstiftende? Beretningerne om Abraham, Isak, Jakob og Josef viser at forældre kan være et godt eksempel for deres børn og lære dem at holde fred med andre. De viser også at Jehova velsigner de bestræbelser vi gør os for at have et fredeligt forhold til andre. Meget passende siger Paulus at Jehova er „den Gud som giver fred“. (Læs Romerbrevet 15:33; 16:20). I den næste artikel vil vi se på hvorfor Paulus understregede at det er vigtigt at vi jager efter fred, og hvordan vi kan være fredsstiftende.
Hvad har du lært?
• Hvilke bestræbelser gjorde Jakob sig for at slutte fred med Esau inden de mødtes?
• Hvordan påvirker det dig når du tænker på hvad Jehova har gjort for at vi mennesker kan opnå fred med ham?
• Hvad har du lært af det som Abraham, Isak, Jakob og Josef gjorde for at stifte fred med andre?
[Studiespørgsmål]
[Illustrationer på side 23]
Hvad var det allervigtigste Jakob gjorde for at slutte fred med Esau?
