Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Er du kendt af Jehova?

Er du kendt af Jehova?

Er du kendt af Jehova?

„Jehova kender dem der hører ham til.“ — 2 TIM. 2:19.

1, 2. (a) Hvad var Jesus optaget af? (b) Hvilke spørgsmål bør vi overveje?

EN DAG henvendte en farisæer sig til Jesus og spurgte: „Hvilket er det største bud i loven?“ Jesus svarede: „Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.“ (Matt. 22:35-37) Den store kærlighed Jesus havde til sin himmelske Fader, fik ham til virkelig at efterleve disse ord. Samtidig var Jesus optaget af hvordan Jehova betragtede ham, og viste det gennem sin livsførelse. Kort før sin død kunne Jesus derfor erklære at Gud kendte ham som en der trofast adlød hans bud. Jesus forblev altså i Jehovas kærlighed. — Joh. 15:10.

2 I dag er der mange som siger at de elsker Gud. Dem hører vi uden tvivl til. Men i den forbindelse er der nogle alvorlige spørgsmål vi hver især må overveje: ’Er jeg kendt af Gud? Hvordan betragter Jehova mig? Er jeg kendt som en der hører ham til?’ (2 Tim. 2:19) Tænk på hvor fantastisk det er at vi kan have et så nært forhold til universets suveræne Herre!

3. Hvorfor tvivler nogle på at de kan høre Jehova til, og hvad vil hjælpe os til at modvirke en sådan tankegang?

3 Nogle af dem der elsker Jehova højt, har dog svært ved at tro at han kender dem og holder af dem. De føler måske ikke at de er noget værd, og tvivler derfor på at de kan høre Jehova til. Men vi kan være lykkelige for at Gud betragter os i et helt andet perspektiv. (1 Sam. 16:7) Apostelen Paulus skrev til sine kristne trosfæller: „Hvis nogen elsker Gud, så er han kendt af ham.“ (1 Kor. 8:3) At du elsker Gud, er en vigtig forudsætning for at du kan være kendt af ham. Tænk over følgende: Hvorfor læser du dette blad? Hvorfor bestræber du dig for at tjene Jehova med hele dit hjerte, hele din sjæl, hele dit sind og hele din styrke? Hvis du har indviet dig til Gud og har ladet dig døbe, hvad fik dig så til at tage disse skridt? Bibelen forklarer at Jehova, der undersøger hjerter, drager de mennesker til sig han betragter som kostbare skatte. (Læs Haggaj 2:7; Johannes 6:44). Når du tjener Jehova, er det altså fordi han har draget dig. Og han vil aldrig svigte dem han har draget, hvis de forbliver trofaste. Gud betragter dem som meget dyrebare og elsker dem højt. — Sl. 94:14.

4. Hvorfor må vi altid huske på hvor stor værdi det har at være kendt af Gud?

4 Når først Jehova har draget os, må vi koncentrere os om at forblive i hans kærlighed. (Læs Judas 20, 21). Husk at Bibelen viser at man godt kan glide bort fra Gud eller fjerne sig fra ham. (Hebr. 2:1; 3:12, 13) Lige før apostelen Paulus kom med udtalelsen i Andet Timoteusbrev 2:19, nævnte han for eksempel Hymenæus og Filetus. Disse to mænd må på et tidspunkt have hørt Jehova til, men senere var de afveget fra sandheden. (2 Tim. 2:16-18) Også i menighederne i Galatien var der nogle som tidligere havde været kendt af Gud, men som ikke var forblevet i det åndelige lys. (Gal. 4:9) Måtte vi aldrig tage vores dyrebare forhold til Gud for givet.

5. (a) Hvilke egenskaber sætter Gud pris på? (b) Hvilke eksempler vil vi se på?

5 Der er visse egenskaber som Jehova sætter særlig stor pris på. (Sl. 15:1-5; 1 Pet. 3:4) Blandt dem er tro og ydmyghed. Disse egenskaber går igen hos dem der er kendt af Jehova. Vi vil se på to mænd Jehova elskede fordi de havde disse egenskaber. Desuden vil vi se på en der selv mente at han var kendt af Gud, men som opførte sig stolt og måtte indse at Jehova havde forkastet ham. Der er meget vi kan lære af disse eksempler.

Fader til dem som tror

6. (a) Hvordan viste Abraham sin tro på Jehovas løfter? (b) Hvordan var Abraham kendt af Jehova?

6 Abraham var et menneske der „troede på Jehova“. Han blev endda kaldt „fader til alle som tror“. (1 Mos. 15:6; Rom. 4:11) I tro forlod Abraham sit komfortable hjem og sine venner for at rejse til et fjerntliggende land. (1 Mos. 12:1-4; Hebr. 11:8-10) Mange år senere havde Abraham stadig en stærk tro. Det beviste han da han „så godt som ofrede Isak“ i lydighed mod Jehovas befaling. (Hebr. 11:17-19) Abraham viste at han troede på Jehovas løfter, og derfor betragtede Jehova ham som noget særligt; han kendte virkelig Abraham. (Læs Første Mosebog 18:19). Jehova var ikke blot klar over at Abraham eksisterede — han værdsatte Abraham som en ven. — Jak. 2:22, 23.

7. Hvad er værd at lægge mærke til i forbindelse med opfyldelsen af Jehovas løfter, og hvordan påvirkede dette Abraham?

7 Det er værd at lægge mærke til at det løfte Jehova havde givet Abraham om et land, ikke gik i opfyldelse i Abrahams egen levetid. Han så heller ikke sit afkom blive „som sandskornene der er ved havets bred“. (1 Mos. 22:17, 18) Men selvom disse løfter ikke blev opfyldt mens Abraham levede, bevarede han en stærk tro på Jehova. Han vidste at hvis Gud havde givet sit ord på noget, var det så godt som gået i opfyldelse. Denne tro kom helt tydeligt til udtryk i hans liv. (Læs Hebræerbrevet 11:13). Er vi kendt af Jehova for at have en tro som Abrahams?

At vente på Jehova er et tegn på tro

8. Hvilke naturlige ønsker længes nogle efter at se opfyldt?

8 Vi har måske nogle ønsker som vi længes efter skal gå i opfyldelse. At blive gift, få børn og være sund og rask er helt naturlige ønsker. Men for mange bliver et eller flere af disse ønsker aldrig opfyldt. Hvis det gælder os, kan vores måde at tackle situationen på vise hvor stærk en tro vi har.

9, 10. (a) Hvad har nogle gjort for at få deres ønsker opfyldt? (b) Hvordan har du det med opfyldelsen af Guds løfter?

9 Det ville være meget uklogt at prøve at få opfyldt disse ønsker på en måde der er i modstrid med Guds visdom. Det ville skade en åndeligt. Nogle har for eksempel valgt behandlingsformer der konflikter med Jehovas vejledning. Andre har taget et job der gør at de ikke har tid til deres familie eller til at overvære menighedens møder. Eller hvad med det at indlede et romantisk forhold til en ikketroende? Hvis en kristen gør det, kan man så sige at han virkelig søger at blive kendt af Jehova? Hvordan ville Jehova have følt det hvis Abraham var blevet utålmodig med hensyn til de løfter han havde givet ham? Hvad nu hvis Abraham havde taget sagen i egen hånd og havde valgt at etablere sig igen og gøre sit navn berømt i stedet for at vente på Jehova? (Jævnfør Første Mosebog 11:4). Ville han så fortsat have været kendt af Jehova og haft hans godkendelse?

10 Hvilke ønsker længes du efter at se opfyldt? Er din tro stærk nok til at du vil vente på Jehova, som lover at give dig det du længes efter? (Sl. 145:16) Ligesom i Abrahams tilfælde er det måske ikke alle Guds løfter der bliver opfyldt så hurtigt som vi godt kunne tænke os det. Men Jehova sætter pris på at vi opbygger en tro som Abrahams og handler i overensstemmelse med den. Det vil med sikkerhed gavne os i sidste ende. — Hebr. 11:6.

Kontrasten mellem ydmyghed og stolthed

11. Hvilke privilegier havde Kora sandsynligvis haft, og hvad viser det om hans indstilling til Gud?

11 Der var en verden til forskel på Moses og Kora med hensyn til at vise respekt for Jehovas ordning og hans afgørelser. Deres måde at reagere på betød noget for hvordan Jehova betragtede dem. Kora var en levit af Kehats slægt, og han havde haft mange privilegier. Han havde sikkert set folket blive udfriet gennem Det Røde Hav, været med til at eksekvere Jehovas domme over ulydige israelitter ved Sinaj Bjerg og hjulpet med at bære pagtens ark. (2 Mos. 32:26-29; 4 Mos. 3:30, 31) Han havde åbenbart været loyal over for Jehova i årevis, og mange i Israels lejr så derfor op til ham.

12. Hvordan ødelagde Koras stolthed hans forhold til Gud, som illustreret på side 28?

12 Da Israels folk var på vej til det lovede land, lagde Kora imidlertid mærke til noget han opfattede som et problem i Guds ordning. I et forsøg på at lave om på tingene sluttede 250 andre førende mænd blandt folket sig til ham. Kora og disse mænd må have følt sig sikre på deres forhold til Jehova. De sagde til Moses og Aron: „Nu kan det være nok med jer, for hele forsamlingen er hellig, alle som én, og Jehova er i dens midte.“ (4 Mos. 16:1-3) Hvor var det en selvsikker og stolt indstilling! Moses sagde til dem: „Jehova [vil] give til kende hvem der tilhører ham.“ (Læs Fjerde Mosebog 16:5). Ved slutningen af næste dag var Kora og alle der havde sluttet sig til ham i oprøret, døde. — 4 Mos. 16:31-35.

13, 14. På hvilke måder viste Moses ydmyghed?

13 Som en kontrast til Kora var Moses „langt den sagtmodigste af alle de mennesker der var på jordens flade“. (4 Mos. 12:3) Han viste sin sagtmodighed og ydmyghed ved beslutsomt at følge Jehovas anvisninger. (2 Mos. 7:6; 40:16) Der er ikke noget der tyder på at Moses hele tiden satte spørgsmålstegn ved Jehovas måde at gøre tingene på eller blev irriteret over at skulle følge nogle procedurer Jehova havde fastlagt. For eksempel gav Jehova Moses helt specifikke anvisninger på hvordan teltboligen skulle opføres, og han fik endda at vide hvilken farve garn løkkerne i kanten af teltdugene skulle laves af, og hvor mange der skulle være. (2 Mos. 26:1-6) Det kan måske virke frustrerende hvis en tilsynsmand giver én nogle meget detaljerede instruktioner. Men Jehova er en fuldkommen tilsynsmand, der gerne uddelegerer opgaver, og han har tillid til sine tjenere. Når han giver specifikke instruktioner, er der en god grund til det. Læg mærke til at Moses ikke blev irriteret på Jehova fordi han gav så detaljerede anvisninger. Han følte ikke at Jehova behandlede ham nedværdigende eller begrænsede hans kreativitet og frihed. Tværtimod sikrede Moses sig at arbejderne „gjorde nøjagtig som Jehova havde påbudt“. (2 Mos. 39:32) Det var en meget ydmyg indstilling! Moses anerkendte at det var Jehovas arbejde, og at han selv kun var et redskab der blev brugt til at få arbejdet udført.

14 Moses’ ydmyghed sås også tydeligt når han kom ud for negative oplevelser der fik konsekvenser for ham personligt. Ved en lejlighed mistede Moses selvbeherskelsen på grund af det klagende folk og undlod at hellige Gud. Jehova meddelte derfor Moses at han ikke ville komme til at føre folket ind i det lovede land. (4 Mos. 20:2-12) Moses og hans bror, Aron, havde i årevis udholdt israelitternes klagen. Og nu, fordi han fejlede ved denne ene lejlighed, ville han ikke komme til at opleve det han i så lang tid havde ventet på! Hvordan reagerede Moses? Selvom han naturligvis blev skuffet, accepterede han ydmygt Jehovas afgørelse. Han vidste at Jehova er en retfærdig Gud, hos hvem der ikke er uret. (5 Mos. 3:25-27; 32:4) Ser du Moses for dig som en der var kendt af Jehova? — Læs Anden Mosebog 33:12, 13.

Det kræver ydmyghed at underordne sig Jehova

15. Hvad kan vi lære af Koras stolte opførsel?

15 Den måde vi reagerer på når der sker forandringer inden for Jehovas organisation, og når der bliver truffet nogle afgørelser af dem der fører an i menigheden, påvirker vores forhold til Jehova. Kora og de der sluttede sig til ham, fjernede sig fra Gud fordi de var selvsikre og stolte og manglede tro. I Koras øjne var Moses bare en gammel mand der selv traf alle beslutningerne. Men i virkeligheden var det Jehova der ledte folket. Fordi Kora glemte dette, undlod han at vise loyalitet over for dem Gud gjorde brug af. Det ville have været meget klogere af Kora at vente på at Jehova sørgede for en klarere forståelse af tingene eller for justeringer hvis der virkelig havde været behov for det. På grund af Koras stolthed endte det altså med at hans årelange trofaste tjeneste var spildt!

16. Hvordan kan vi styrke vores forhold til Jehova ved at følge Moses’ eksempel i ydmyghed?

16 Denne beretning indeholder en alvorlig advarsel til ældste og andre i den kristne menighed. Det kræver ydmyghed at vente på Jehova og følge anvisningerne fra dem der er udnævnt til at føre an. Er det tydeligt at vi er lige så ydmyge og milde af sind som Moses var? Anerkender vi den stilling de der fører an iblandt os, har, og følger vi de anvisninger vi får? Kan vi styre vores følelser når vi bliver skuffede? I så fald vil også vi have Jehovas godkendelse og være kendt af ham. Vores ydmyghed og villighed til at underordne os vil få Jehova til at elske os højt.

Jehova kender dem der hører ham til

17, 18. Hvordan kan vi blive ved med at være nogle der hører Jehova til?

17 Det vil være godt at vi tænker over hvad vi kan lære af dem som Jehova op gennem tiden har draget og betragtet som sine venner. Abraham og Moses var ufuldkomne og havde fejl, ligesom vi har. Alligevel var de kendt af Jehova som nogle der hørte ham til. På den anden side viser Koras eksempel at man kan fjerne sig fra Jehova så man ikke længere er kendt af ham og har hans godkendelse. Vi gør alle klogt i at spørge os selv: ’Hvordan betragter Jehova mig? Hvad kan jeg lære af disse bibelske eksempler?’

18 Du kan finde stor trøst i bevidstheden om at Jehova betragter de trofaste mennesker han har draget, som nogle der hører ham til. Fortsæt med at styrke din tro og at opdyrke ydmyghed og andre egenskaber der bringer dig endnu nærmere til Gud. At være kendt af Jehova er virkelig et dyrebart privilegium der giver os et tilfredsstillende liv nu og mulighed for store velsignelser i fremtiden. — Sl. 37:18.

Husker du?

• Hvilket dyrebart forhold kan du få til Jehova?

• Hvordan kan du efterligne Abrahams tro?

• Hvad kan vi lære af henholdsvis Kora og Moses?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 26]

Tror vi ligesom Abraham at Jehova vil opfylde sine løfter helt og fuldt?

[Illustration på side 28]

Kora ville ikke ydmygt underordne sig ledelse

[Illustration på side 29]

Er du kendt af Jehova som en der ydmygt følger de anvisninger du får?