Kan du reagere som Pinehas når du møder udfordringer?

DET er et stort privilegium at tjene som ældste i menigheden. Af Guds ord fremgår det imidlertid tydeligt at ældste vil møde udfordringer. Fra tid til anden må de tage sig af sager vedrørende overtrædelser, hvor de skal ’dømme for Jehova’. (2 Krøn. 19:6) Eller en tilsynsmand får måske en opgave han ikke føler sig klar til, som det var tilfældet med Moses, der ydmygt spurgte angående en opgave han blev betroet: „Hvem er jeg at jeg skulle gå til Farao?“ — 2 Mos. 3:11.

Bibelen, der er skrevet under indflydelse af den samme virksomme kraft som udnævner ældste, indeholder eksempler fra det virkelige liv på tilsynsmænd der håndterede problemer på en god måde. Pinehas var søn af Eleazar og sønnesøn af Aron og ville derfor med tiden blive ypperstepræst. Tre begivenheder i hans liv understreger hvor vigtigt det er at ældste i dag er modige, har indsigt og viser tillid til Jehova når de møder udfordringer.

’Han rejste sig straks’

Pinehas var en ung mand da israelitterne lå lejrede på Moabs sletter. Bibelen fortæller: „Folket [begyndte] at bedrive utugt med Moabs døtre. . . . Og så spiste folket og bøjede sig for deres guder.“ (4 Mos. 25:1, 2) Jehova ramte overtræderne med en dødbringende plage. Kan du forestille dig hvordan det har påvirket Pinehas at få meldinger om de forkerte ting folket gjorde, og den plage der ramte?

„Se,“ fortsætter beretningen, „en mand af Israels sønner kom og bragte en midjanitisk kvinde hen til sine brødre for øjnene af Moses og for øjnene af hele Israels sønners forsamling, mens disse græd ved indgangen til mødeteltet.“ (4 Mos. 25:6) Hvad ville præsten Pinehas gøre? Han var forholdsvis ung, og den israelit der gik imod Guds lov, var en høvding som førte an i tilbedelsen. — 4 Mos. 25:14.

Men Pinehas frygtede Jehova, ikke mennesker. Da han fik øje på de to, greb han straks en lanse og gik efter dem ind i teltet og gennemborede dem begge. Hvordan betragtede Jehova Pinehas’ mod og beslutsomhed? Han standsede øjeblikkelig plagen og velsignede Pinehas med en pagt om at præstedømmet ville forblive i hans slægt „til fjerne tider“. — 4 Mos. 25:7-13.

Kristne ældste i dag griber selvfølgelig ikke til vold. Men ligesom Pinehas må de være parate til at handle beslutsomt og modigt. Tag for eksempel Guilherme. Han havde kun tjent som ældste i nogle få måneder da han blev bedt om at være med i et dømmende udvalg. Udvalgssagen havde at gøre med en ældste der havde hjulpet Guilherme da han var yngre. „Det var en akavet situation for mig,“ siger han. „Jeg lå vågen om natten og spekulerede på hvordan jeg kunne  håndtere denne sag uden at lade mine følelser svække min dømmekraft. Jeg bad i flere dage og søgte råd i bibelske publikationer.“ Guilherme fik på denne måde det nødvendige mod til at klare den specielle situation og yde åndelig hjælp til broderen der var kommet på afveje. — 1 Tim. 4:11, 12.

Ved at vise mod og beslutsomhed når situationer i menigheden kræver det, er ældste gode eksempler i tro og loyalitet. Andre kristne skal selvfølgelig også handle modigt og gøre opmærksom på det hvis de får kendskab til en alvorlig overtrædelse. Og det kræver loyalitet at holde op med at omgås en ven eller et familiemedlem der bliver udelukket. — 1 Kor. 5:11-13.

Indsigt afværger en katastrofal situation

Pinehas’ mod var ikke blot et udtryk for ungdommelig spontanitet. Lad os se på hvordan han handlede med indsigt — altså klogt, forsigtigt og med skønsomhed — da han senere fik en anden melding. Rubens og Gads stamme samt Manasses halve stamme havde bygget et alter nær Jordanfloden. Nogle af de andre israelitter gik ud fra at det var til afgudsdyrkelse, og gjorde klar til at drage af sted på et felttog imod dem. — Jos. 22:11, 12.

Hvordan reagerede Pinehas? Sammen med Israels høvdinger valgte han meget klogt først at tale med dem der havde bygget alteret. De stammer der var under anklage, afklarede situationen da de fortalte at alteret rent faktisk skulle vidne om at de tjente Jehova trofast. En katastrofal situation blev afværget! — Jos. 22:13-34.

Hvis en kristen hører noget negativt om en broder, vil det være klogt at efterligne Pinehas. Indsigt vil afholde os fra at tage anstød på grund af det vi hører, eller selv at tale dårligt om vores brødre. — Ordsp. 19:11.

Hvordan kan indsigt hjælpe ældste til at efterligne Pinehas? Jaime, der har været ældste i mere end ti år, siger: „Når en forkynder fortæller mig om en personlig uoverensstemmelse han har med en anden, beder jeg hurtigt Jehova om at hjælpe mig til ikke at tage parti, men i stedet give vejledning ud fra Bibelen. Engang henvendte en søster sig til mig med et personligt problem. Hun var ked af den måde en ansvarshavende broder fra en anden menighed havde behandlet hende på. Eftersom broderen var min personlige ven, ville det have været nemt for mig at tale med ham. Men i stedet gennemgik jeg nogle bibelske principper med søsteren, og hun gik med til selv at tale med broderen. (Matt. 5:23, 24) Freden blev ikke genoprettet lige med det samme, og derfor tilskyndede jeg hende til at overveje nogle andre bibelske principper. Hun besluttede sig for igen at nævne det for Jehova i bøn og prøve at tilgive.“

 Hvordan gik det? Jaime fortæller: „Flere måneder senere henvendte søsteren sig til mig. Hun forklarede at broderen i mellemtiden havde fortrudt det han havde sagt. Han havde lavet en aftale med hende om at følges ad i tjenesten, og her havde han rost hende. Problemet var løst. Hvordan ville det være gået hvis jeg, der kunne se ud til at tage parti, havde ladet mig involvere i striden?“ Bibelen giver dette råd: „Kast dig ikke forhastet ud i en retssag.“ (Ordsp. 25:8) Indsigtsfulde ældste opfordrer kristne der har personlige uoverensstemmelser, til at følge bibelske principper der fremmer freden.

Han rådspurgte Jehova

Pinehas havde det privilegium at tjene som præst for Guds udvalgte folk. Som vi har set, havde han allerede som ung mand et usædvanligt mod og stor indsigt. Men det der gjorde at han kunne klare udfordringer, var at han stolede på Jehova.

Efter at en levits medhustru på tragisk vis var blevet voldtaget og myrdet af mændene i Gibea, der var af Benjamins stamme, besluttede de andre stammer at drage i krig mod benjaminitterne. (Dom. 20:1-11) De bad Jehova om hjælp før de gik i kamp, men to gange led de nederlag, og mange døde. (Dom. 20:14-25) Ville de drage den slutning at deres bønner ikke nyttede noget, og at Jehova måske slet ikke var interesseret i at de tog affære?

Pinehas, der nu var Israels ypperstepræst, viste igen initiativ. „Skal jeg endnu en gang drage ud til kamp mod min broder Benjamins sønner, eller skal jeg holde op?“ bad han fuld af tillid. Som svar gav Jehova benjaminitterne i Israels sønners hånd, og Gibea blev brændt ned til grunden. — Dom. 20:27-48.

Hvad kan vi lære af denne beretning? Selvom de ældste gør en ihærdig indsats og beder Gud om hjælp, er det ikke alle problemer i menigheden der kan løses. I sådanne situationer vil det være klogt af de ældste at huske Jesu ord: „Bliv ved med at bede, og der vil blive givet jer; bliv ved med at søge, og I vil finde; bliv ved med at banke på, og der vil blive lukket op for jer.“ (Luk. 11:9) Selv hvis bønnerne ikke bliver besvaret lige med det samme, kan de ældste have tillid til at Jehova nok skal svare når hans tid er inde.

For eksempel havde en menighed i Irland et akut behov for en rigssal, men kunne ikke få en byggetilladelse igennem hos den lokale planchef. Han havde indvendinger mod alle de udkast brødrene kom med til byggeriet. Det så ud til at den eneste mulighed for at få godkendt projektet var at gå til planchefen for hele regionen. Ville bøn hjælpe ligesom på Pinehas’ tid?

En lokal ældste fortæller: „Efter mange inderlige bønner tog vi af sted og opsøgte planchefen for regionen. Jeg fik at vide at der sandsynligvis ville gå flere uger før vi kunne få et møde med ham. Men det lykkedes os alligevel at få lov at tale med ham i fem minutter. Da han havde set de reviderede tegninger, gav han os straks tilladelse til at fortsætte, og fra da af gjorde den lokale planchef alt hvad han kunne, for at hjælpe os. Denne oplevelse fik os til at forstå hvor stor kraft bønnen har.“ Ja, når ældste tillidsfuldt henvender sig til Jehova, vil han besvare deres inderlige bønner.

I fortidens Israel hvilede der et tungt ansvar på Pinehas, men fordi han havde mod, indsigt og tillid til Jehova, lykkedes det ham at klare de udfordringer han mødte. Og det at Pinehas værnede om Guds menighed, glædede Jehova. Omkring tusind år senere blev Ezra inspireret af Gud til at skrive: „Det var Pinehas, Eleazars søn, som førhen havde været fører for dem. Jehova var med ham.“ (1 Krøn. 9:20) Måtte det også gælde alle der fører an blandt Guds folk i dag, ja, alle kristne der tjener ham loyalt.